I dag torsdag den 2.februar 2017 blev den islandske delegation til Vestnordisk Råd konstitueret. Her blev Bryndís Haraldsdóttir enstemmigt valgt som formand for delegationen og dermed bliver hun præsident for Vestnordisk Råd. Island overtog formandsskabet fra Grønland under årsmødet i Qaqortoq i august 2016. Her var det Unnur Brá Konráðsdóttir som blev valgt præsident indtil 24.januar 2017, hvor hun valgt som formand det islandske parlament, Althingi.
Bryndís Haraldsdóttir er ny på tinget, og blev valgt til Altinget den 29.oktober 2016 for Sjálfsstæðisflokkurinn. Hun har en del erfaring med politik da hun har været medlem af kommunalbestyrelsen i Mosfellsbær siden 2010. Her har hun bestridt mange udvalgsposter, været formand for anlægsudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. Hun har en uddannelse indenfor international marketing og offentlig administration. Hendes erhvervserfaring er bred indenfor projektledelse på mindre og større projekter indenfor innovation, blandt andet i Impra Innovation Center med ansvar for at overføre nordiske og europæiske innovations- og teknologiprojekter til Island. Hun har også stiftet og drevet egen forlagsvirksomhed, og været CFO (økonomidirektør) hos en elektrikervirksomhed.
Bryndís Haraldsdóttir ser frem til at arbejde med de vestnordiske kollegaer fra de Grønland og Færøerne.
– Desværre har jeg ikke haft mulighed for at besøge vores naboer. Derfor glæder jeg mig til at mødes med rådets medlemmer til temakonferencen i Tórshavn snart. Mit kendskab til landene er begrænset men jeg ser at det er vigtigt for landene at arbejde tæt sammen, da vi har meget til fælles og fælles interesser her i Nordatlanten, siger Bryndís Haraldsdóttir og fortsætter.
– Jeg har arbejdet med Northern Periphery program, (EU-projekt, red.) som også vedrører Grønland. I den forbindelse har jeg haft mulighed for at få lidt indsigt iværksætteri for unge i Grønland. Jeg ser det er vigtigt at fortsat arbejde med at styrke den vestnordiske region i Arktis.
Bryndís Haraldsdóttir møder de øvrige parlamentsmedlemmer når hun tager til temakonferencen som i år har overskriften; Kønsspecifikke udfordringer – med særlig fokus på mænds udfordringer. Du kan læse mere om den her
På dette års temakonference som holdes i Tórshavn på Færøerne sætter Vestnordisk Råd fokus på en række
kønsspecifikke udfordringer, særligt mænds udfordringer. Det sker i den erkendelse af en del mænd og drenge har det svært i det moderne samfund i den vestnordiske region. Det viser sig ved, at især drenge har tilpasningsproblemer i skolen, mange drenge får adfærdsdiagnoser såsom ADHD, og mange unge mænd fravælger de lange uddannelser. Endvidere er det et faktum, at flere mænd end kvinder dør af kræft og hjerte- og karsygdomme.
Formålet med temakonferencen er at sætte fokus på en række kønsspecifikke udfordringer, herunder især mænds udfordringer. Konferencen skal gennem oplæg fra fagpersoner give deltagerne indsigt i de problemstillinger mænd slås med i den vestnordiske region. Efterfølgende drøfter deltagerne mulige indsatser der kan medvirke til at drengenes/mændenes livskvalitet højnes.
Følgende spørgsmål ønskes belyst på temakonferencen.
Hvorfor har drenge tilpasningsvanskeligheder i skolerne? Er vores skoler ikke indrettet hensigtsmæssigt til ”de aktive drenge”? Bør der foretages ændringer i undervisningen/undervisningsmaterialet?
Hvorfor får så mange børn, især drenge, adfærdsdiagnoser?
Hvorfor fravælger unge mænd de lange uddannelser? Hvilke uddannelser/arbejde får de unge mænd i stedet?
En belysning af faderens retslige stilling i forhold til moderens i forbindelse med bl.a. skilsmisser.
En belysning af mænd og kvinders selvmordsrater, alkoholproblemer,
En belysning af samfundets sociale tabere – er det et kønsspecifik problem?
En belysning af kønsspecifikke helbredsproblemer – herunder levealder, kræftsygdomme, etc.
Hvorfor har drenge tilpasningsvanskeligheder i skolerne? Er vores skoler ikke indrettet hensigtsmæssigt til ”de aktive drenge”? Bør der foretages ændringer i undervisningen/undervisningsmaterialet?
Hvorfor får så mange børn, især drenge, adfærdsdiagnoser?
Hvorfor fravælger unge mænd de lange uddannelser? Hvilke uddannelser/arbejde får de unge mænd i stedet?
En belysning af mænd og kvinders selvmordsrater, alkoholproblemer,
En belysning af samfundets sociale tabere – er det et kønsspecifik problem?
En belysning af kønsspecifikke helbredsproblemer – herunder levealder, kræftsygdomme, etc.
Rådet har inviteret oplægsholdere hovedsagelig fra Færøerne, og en enkelt fra Grønland og Island. Du kan læse kort om oplæggene og oplægholderne ved at klikke på linkene nedenfor: 1 Kort om oplæg og oplægsholdere_23februar2017 2 Deltageroversigt_Temakonference_23februar
Temakonferencen er tværfaglig og tværpolitisk, og resultaterne af temakonferencen vil kunne danne baggrund for rekommandationer på området.
Vestnordisk Råd er nu igen fuldtalligt med 18 medlemmer efter at parlamentet i Island, Althingi, konstituerede sig igår tirsdag den 24. januar 2017. Men valget til det islandske parlament, Althingi, var den 29.oktober 2016. Island har formandsskabet i Rådet indtil august 2017. Hvem der bliver formand for delegationen er endnu ikke meldt ud.
I valgperiode fra 2016 til 2020 er følgende medlemmer af Islands delegation til Vestnordisk Råd:
Bryndís Haraldsdóttir, Sjálfstæðisflokkur
Einar Brynjólfsson, Píratar
Eygló Harðardóttir, Framsóknarflokkur
Lilja Rafney Magnúsdóttir, Vinstri hreyfingin – grænt framboð
Njáll Trausti Friðbertsson, Sjálfstæðisflokkur
Pawel Bartoszek, Viðreisn
Suppleanter:
Eva Pandora Baldursdóttir, Píratar
Jón Steindór Valdimarsson, Viðreisn
Kári Páll Højgaard holdt tale ved Nordisk Råds session
Vestnordisk Råd holder en tale ved Nordisk Råds session hvert år. Men Vestnordisk Råd og Nordisk Råd har en samarbejdsaftale, hvori parterne parterne har observatørstatus i hinandens årlige sessioner. Aftalen som kan læses her blev underskrevet for præcis 10 år siden. Du kan læse aftelan her nordisk-rad-og-vestnordisk-rad-samarbejdsaftale-2006
Talen der blev holdt under punkt 10, generaldebatten den 3.november 2016 var således:
Vestnordisk Råds tale til Nordisk Råds session 2016
Kári Páll Højgaard
1.viceformand
Præsident, kære nordiske venner!
I morgen den 4. november, træder COP21-aftalen i kraft. Der er dog en del lande, der mangler at ratificere aftalen, da 92 ud af de 197 lande har ratificeret den. For at understrege vigtigheden af aftalen, tillader jeg mig her at citere Ban-Ki-Moon, FNs nu snart forhenværende generalsekretær, som under Arctic Circle konferencen i Reykjavik udtalte følgende. Citat; ”Der er der ingen plan B for vi har ingen planet B. Målene for bæredygtig udvikling i klimaftalen er for folket, for kloden, fred og velstand.” Citat slut
Et af verdensmålene for bæredygtig udvikling frem mod året 2030 er nr. 14, som handler om livet i havet. Målet opnås blandt andet gennem bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og de kystnære økosystemer.
Derfor er vi bekymrede for den menneskeskabte forurening fra plastik. Det er ikke kun det affald vi kan se med det blotte øje, der bekymrer os. Det er især det såkaldte mikroplast, der bliver ledt ud i havene med regn- og spildevand fra land, som er en trussel mod det marine økosystem. Der er fare for, at mikroplasten kan forurene fisken, skaldyrene, sælerne og hvalerne. Det sker på samme tid som vi markedsfører Nordatlanten som et af verdens reneste havområder, og det skulle det gerne blive ved med at være for kommende generationer.
Vestnordisk Råd vedtog en udtalelse i august, hvor vi opfordrer vores regeringer i Færøerne, Grønland og Island, at iværksætte undersøgelser af mikroplastindholdet i havets levende ressourcer og udbredelsen af plastikforurening i det nordatlantiske havområde. De opfordres også til at igangsætte et samarbejde, om at reducere brugen af plastik og mikroplastik i produkter samt at indføre en strategi, der over tid fører til totalforbud af mikroplast i det omfang, det kan lade sig gøre.
Kære nordiske venner!
Lagtinget på Færøerne har enstemmigt vedtaget, at vi skal ansøge Nordisk Råd om fuldgyldigt medlemskab. Engang talte man om Nordens tre svaner, der senere blev til 5. Virkeligheden i dag er, at vi nu er 8 svaner, hvoraf tre er stækkede.
Vores ønske og forventning er, at ansøgningen bliver behandlet med forståelse og velvilje og at vi denne gang opnår et positivt resultat.
Her til sidst vil jeg på Vestnordisk Råds vegne takke Nordisk Råd for at støtte og deltage i konferencen ”Bæredygtig regional udvikling i det arktiske Norden” i sommer. Vi glæder os til at drøfte konklusionerne af konferencen med Nordisk Råds præsidie.
TAK FOR ORDET!
Man kan også lytte til Kári Páll Højgaards tale på Vestnordisk Råds facebooksiden her
Kári Páll Højgaard mødtes med samarbejdsministrene
Hvert år deltager Vestnordisk Råds præsidie i Nordisk Råds session. I år blev den afholdt i Folktinget i København dagene 1.-3-november 2016 men denne gang repræsenterede præsidiemedlem, Kári Páll Højgaard, 1 vicepræsident Rådet. Unnur Brá Konráðsdóttir, præsident og Lars-Emil Johansen, 2.vicepræsident var forhindret i at deltage i sessionen år. Men Vestnordisk Råd bruger den årlige session til at mødes med Nordisk Råds præsidie, holde et indlæg i sessionen og mødes med de vestnordiske samarbejdsministre, og andre vestnordiske ministre når disse deltager.
I år blev mødet med Nordisk Råds præsidie udskudt til foråret, mens mødet med de vestnordiske samarbejdsministre blev gennemført på trods af mandefald. Fungerende samarbejdsminister, Eygló Harðardóttir deltog på sessionen på vegne Islands forhenværende statsminister, Sigurður Ingi Jóhannsson, mens fiskerminister, Høgni Høydal deltog på vegne af Poul Michelsen, Færøernes samarbejdsminister. Grønlands nye samarbejdsminister, Agathe Fontain, kunne heller ikke deltage på grund af ny regeringsdannelse. Jørgen. S. Søndergaard og Jacob Isbosethsen fra Udenrigsdirektoratet deltog på hendes vegne. Høgni Høydal, Eygló Harðardóttir, Kári Páll Højgaard i Folketinget efter mødet mellem Rådet pg de vestnordiske samarbejdsministre
Mødet med samarbejdsministrene var indholdsrigt, da Kári Páll Højgaard blandt andet orienterede ministrene om Rådets nye og afskrevne rekommandationer, udtalelser, og temakonferencer. De nye rekommandationerne som blev vedtaget på 2016 hvor regeringerne opfordres til at at udarbejde redegørelse om mulighederne om etablering af vestnordiske efterskoler og arrangere en konfererence om Vestnorden i en ny geopolitisk virkelighed, blev grundigt drøftet.
Eygló Hardardóttir, fortalte at Island ikke bruger efterskolemodellen, som man gør i Færøerne og Grønland. Men Høgni Høydal mente at omkring 80 unge tager årligt på efterskoler mens 200 unge fra Grønland årligt drager til danske eller grønlandske efterskoler. Men formålet med denne rekommandation skal ses som et led i at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Vestnordiske efterskoler giver den mulighed.
Også rekommandationen om konferencen om Vestnordens geopolitiske virkelighed vakte ministrenes interesse især set i lyset af især konflikten mellem Rusland og NATO som kan flytte Vestnordiske lande ind igen på den geopolitiske arena. Flygtningestrømmen og Kinas øgede interesse for de Vestnordiske lande sætter nyt geopolitisk fokus på Vestnorden.
Begge rekommandationer bliver formentlig fremlagt i de tre landes parlamenter i det nye år. Du kan læse om Rådets nye rekommandationer her.
Kári Páll Højgaard afslutted mødet med at rose de tre landes udenrigsministres initiativ om at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på mulighederne for at en vestnordisk frihandelsaftale og handelsråd, samt om at udenrigsministrne mødes én gang årligt. Kári Páll Højgaard påpegede at hermed var rekommandation nr. 1/2015 på vej til at blive realiseret, og at Rådet glæder sig til at se resultaterne af udenrigsministrenes arbejde.
Gennem de to seneste år har den færøske ungdomsforening, Norrøna Ungmannafelag Føroya, som er Foreningen Nordens Ungdom på Færøerne, sammen med Vestnordisk Råd og Ungmennadeild Norræna Félagsins, søsterforeningen i Island, arbejdet med idéen om, og etableringen af et Vestnordisk Ungdomsråd.
Tanken bag Vestnordisk Ungdomsråd er at skabe et forum, hvor unge i Vestnorden sammen kan udveksle idéer til, hvordan Vestnorden bliver et bedre sted for unge at bo. Dette er, ifølge initiativtagerne, et meget vigtigt spørgsmål at få besvaret, da fraflytningen af unge – især unge kvinder – er meget stor i hele den vestnordiske region.
Konceptet for Vestnordisk Ungdomsråd lægger op til, at hvert land i Vestnorden sender fire delegerede til en årlig session, hvor de skal komme med idéer til, hvordan man kan løse de fælles problematikker, der vedkommer unge i Vestnorden. Udover deltagere fra Island, Grønland og Færøerne, så vil repræsentanter fra Nord-Norge, være til stede, som observatører i Vestnordisk Ungdomsråd.
Resultatet af Vestnordisk Ungdomsråds session skal være et dokument med nogle anbefalinger til, hvordan vi sammen kan gøre Vestnorden til en bedre region for unge. Resultatet vil blive præsenteret for Vestnordisk Råd og andre relevante institutioner, som kan være med til at fremme idéerne i praksis.
Den første session af Vestnordisk Ungdomsråd finder sted i Reykjavík den 14.-16. oktober 2016.
Idag fredag den 7.oktober åbner den 4. Arctic Circle Assembly konference i Harpa. Konferencen der anses for at være verdens største om arktiske emner regner med at op mod 2000 deltagere i år fra hele verden og slutter søndag aften den 9.oktober.I januar 2016 indgik Vestnordisk Råd og Arctic Circle sekretariatet en samarbejdsaftale om at være sparringspartnere hvad konferencen angår, og aftalen giver Rådet en fordel med hensyn at få skabt en platform for de folkevalgte deltagere.
På rådets vegne deltager Unnur Brá Konráðdsdóttir, præsident for Rådet. Kári Páll Højgaard, 1.vicepræsident, Páll Jóhann Pálsson fra den islandske delegation og Bjørt Samuelsen fra den færøske delegation. De blev under årsmødet sammen med Múte Bourup Egede fra den grønlandske delegation udpeget til at være medlemmer i det nedsatte ad-hoc udvalg om arktiske anliggender. Múte Bourup Egede og Rådets 2.vicepræsident, Lars-Emil Johansen, formand for det grønlandske parlament kunne ikke deltage i Arctic Circle i denne omgang.
I år arrangerer Rådet netværksmødet “Arctic Parliamentary Network” og en break-out session med titlen; “Policy-making in the Arctic” – Politiske beslutningsprocesser i Arktis. Se beskrivelsen af break-out sessionen her. Flyer_Break_out session
Følgende holder oplæg efterfulgt at debat med tilhørerne.
Associate Professor, Dalee Sambo Dorough
Why should national parliaments and elected representatives be actively engaged in policy making in the Arctic? #whyArctic
Dr. Chandrika Nath Why do elected representatives need scientific advice and how do they get it? Lessons from around the world”. Only changed national parliaments into elected representatives. #ScientficAdvice
President and MP, Unnur Brá Konráðsdóttir How can national parliaments and elected reprentatives influence policy-making in the Arctic: The case of the West Nordic Council. #ParliamentariansArctic
Sessionen finder sted i Ríma B i Harpa kl. 17.-18.15.
I år arrangerer Rådet igen et netværksmøde det som nu har fået navnet “Arctic Parliamentary Network”. Her har rådet inviteret alle de deltagere som er folkevalgte, enten parlamentarikere, kommunalpolitikere, repræsentanter for oprindelige folk samt embedsfolk. Netværksmødet giver deltagerne mulighed for at knytte forbindelser og hilst på hinanden, for derefter at kunne mødes senere under den store konference. Den holdes i frokosten hvor Kári Páll Højgaard, rådets 1. vicepræsident byder velkommen og giver ordet videre til Unnur Brá Konrádsdóttir, rådets præsident. Efterfølgende vil Eirik Sivertsen, formand for Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region, SCPAR holde et oplæg om hans syn på de nationale parlamenters rolle i arktiske regeringsførelse.
Rådets facebookside Vestnordisk Råd – West Nordic Council vil i videst mulig omfang sende live fra begivenhederne og poster billeder og oplæggene efterfølgende. Følg endelig med.
Vestnordisk Råds præsidium og EUs SINEEA-udvalg
I forbindelse med det årlige interparlamentariske møde mellem Vestnordisk Råd og Europaparlamentets SINEEA-udvalg i dagene 19.-21-september fik deltagerne indsigt i Grønlands udvikling gennem en række besøg på virksomheder og institutioner. Disse var i kronologisk rækkefølge; Banknordik, Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, Nationalmuseet, Arktisk Kommando, Greenland Venture and Business, Pinngortitaleriffik – Natursinstituttet, 3900 Future og Inatsisartut – Grønlands Parlament.
Klik på billederne for at se i større udgave.
På ankomstdagen den 19.september bød værtslandet, Grønland sammen med Banknordik, møde-deltagerne velkommen til en reception, hvor Jón í Brekku, bankens direktør holdt oplæg om Grønlands økonomi. Læs mere om Banknordik
Lars-Emil Johansen bød EU-parlamentarikerne velkommen i Banknordiks lokaler
Frederik Scmhidt, Jørn Dohrmann, Christel Schaldemose og Jill Ewans
Kári Páll Højgaard, Páll Jóhann Pálsson forrest, mens Lars-Emil Johansen og Jørn Dohrmann er bagerst
8 parlamentarikere og en række embedsfolk lytter til bankdirektøren
Banknordisk direktør, Jón í Brekku, gav et indblik i Grønlands økonomi anno 2016
Kort konklusion af direktørens oplæg
Den 20.september holdt parterne møde i Hotel Hans Egede, og dagen efter den 21.september besøgte de en række virksomheder begyndende med Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor rektor Tine Pars blant andet berettede om universitetes virke og udvikling. Hun inviterede Jens Paulsen fra Grønlands Erhverv som talte om erhvervsudviklingen. Læs mere om Ilisimatusarfik
Rektor Tine Pars og Jens Paulsen fra Grønlands Erhverv er til højre i billedet
Mødedeltagerne var fra EUs SINEEA-udvalg og Rådets præsidium
Nuuk viste sig fra dens bedste side. Smukt vejr
Deltagerne tog med bus til Nationalmuseet hvor Ujammiugaq Engell, formidlingsinspektør gav en formidabel rundtur om Grønlands historiske udvikling. Eneste minus var at der var afsat alt for kort tid til besøget. Læs mere om Grønlands nationalmuseum
Ujammiugaq Engell formidlingsinspektør
Her beretter Ujammiugaq om inuitternes færd
Inuitterne var dygtige og kreative hvad angik redskaber. Her tangatrusser af skind
Flere steder i museet er der plancher med diverse informationer
og med tilhørende billeder og illustrationer
Mumierne fra Qilakitsoq tiltrækker manges opmærksomhed
Delegationen gik videre til Arktisk Kommando hvor Jan F. Tripp, kommandoens personalechef holdt et oplæg om Arktisk kommandos rolle og virke. Noget af det som vækkede delegationens store nysgerrighed er hvordan Sirius patruljens slædehunde trænes. Læs mere om Arktisk Kommando
Jan F. Stripp modtog gæsterne i Arktisk Kommandos hovedkontor i Nuuk
Her blev klimaforandringerne også nævnt i takt med at isen smelter
Her holder kommandoen også øje med sejladsen i havet i og omkring Grønland
Naturparken rummer også et par stationer hvor Sirius patruljen opererer
I lokalet findes samme slædetyer og last som hundene trækker på turene
Jørn Dohrmann var meget fascineret af Nordøstgrønland
Besøgene til institutionerne fortsatte til Greenland Business og Greenland Venture, som hvis medarbejdere holdt et oplæg om deres rolle i erhvervsudviklingen. Både med hensyn med støtte til iværksættere og investeringer i nyetablerede virksomheder. Efter oplæggene bød værten på lunch. Læs mere om Greenland Business og Greenland Venture
Christian Wennicke præsenterede Greenland Holdings struktur og rolle. Den er delt i Business og Venture
Karin Pedersen Thorin fra Venture-delen forklarer om venturekapitalen
Medarbejderne ved Greenland Business og Greenland Venture
Pinngortitaleriffik – Naturinstituttet bød dernæst delegationerne velkommen. Det var Claus Nygaard direktør, der viste rundt og berettede om den forskning der pågår af de levende ressourcer. Læs mere om Pinngortitaleriffik
Otto Fabricius skrev den første bog om Grønlands natur og dyr
Det neonfarverde lys indikerer den globale opvarmning
Installationen giver et godt overblik over Grønlands udvikling
Ingen tvivl om at samfundet er gået igennem en hastig samfundsudvikling
Narhvalen er en populære spise især dens hud, kaldet mattak, er en delikatesse
Vejret var mildt og der var lidt pusterum til at trække rent luft
Sidste stop på dagens orienteringtur i Nuuk var et besøg i 3900 Future, hvor de så nyt tøjdesign af Louice Grace Lynge og Jeanette Holding, CEO for det nye mærke, Nuuk Couture. Besøget gav delegationerne en indsigt i en nyetableret virksomhed med eksportpotentialer, og ikke mindst fik set hvordan nyt og gammelt forenes i et nyt sælskindsdesign, som endnu er under udarbejdelse. Læs mere om 3900 Future
Louise Grace Lynge, design fortalte om idéen bag sit tøjdesign og hendes møde med Jeanette Holding, Grønlands første business angel
3900 Future holdt lukket imens besøget varede
Makkerparret havde gæsternes fulde opmærksomhed
Efterfølgende var der mulighed for deltagerne at besøge Grønlands Parlament. Begge delegationerudtrykte deres fulde tilfredshed for et spændende program i forbindelse med deres årlige møde med Vestnordisk Råds præsidium.
Grønlands hovedstad, Nuuk, dannede rammen omkring det årlige interparlamentariske møde mellem EU-parlamentets SINEEA-udvalg og Vestnordisk Råds præsidium den 20.september 2016 efterfulgt af en orienteringstur i Nuuk den 21.september. Hovedformålet med det årlige møde, er at orientere og drøfte emner, der vedrører den nordatlantiske region med relevans for den Europæiske Union.
Vestnordisk Råds Kári Páll Højgaard, 1. vice-formand fra Færøerne ledte mødet og bød EU-delegationen velkommen sammen med Lars-Emil Johansen, 2.vice-formand fra Grønland og Páll Jóhann Pálsson, suppleant for Rådets formand, Unnur Brá Konrádsdóttir, fra Island. Fra EU-parlamentet deltog Jørn Dohrmann, formand for SINEEA-udvalget og Christel Schaldemose, begge fra Danmark, Julie Pitera fra Polen, Marjun Lauristin fra Estland og Jill Ewans fra Wales.
Udover gennemgang af de sidste udvikling og aktiviteter siden sidste møde i maj 2015 i Bruxelles indeholdt dagsordenen følgende punkter; sælregimet, forurening af havmiljøet og Arktiske affærer. Mødet blev afholdt i Hotel Hans Egede i Nuuk med 5 parlamentarikere fra EUs SINEEA-udvalg og 3 parlamentarikere fra Vestnordisk Råd
Sælsagen i fokus
I og med mødet blev afholdt i Grønland lagde Vestnordisk Råds præsidie stor vægt på at drøfte EUs importforbud af sælskind fra 2009. Selvom sælskind fra inuitter ikke er omfattet af importforbuddet, den såkaldte inuit-undtagelse, har det medført stort fald i afsætningen af skindene til EU-markedet, og dermed negative konsekvenser for sælfangerne. Forbrugerne kender ganske enkelt ikke til inuit-undtagelsen, og ved ikke at fangsten er bæredygtig. Der fanges omkring 150.000 sæler om året ud af bestand på knap 7 millioner sæler i det grønlandske farvand. Sælerne har også den negative påvirkning på fiskebestandene, da 1 sæl spiser op mod 17 kilo fisk om dagen. Lars-Emil Johansen førte ordet om sælskindssagen, og begyndte med at en historisk rejse fra 1970’erne, hvor Birgitte Bardots kampagne skadede sælfangernes livsgrundlag.
For at give EU-parlamentarikerne den størst mulige indsigt i sælsagens mangesidede facetter inviterede Vestnordisk Råd, Amalie Jessen, embedsmand fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til at fortælle yderligere om sælfangsten og Selvstyrets holdning i sagen. Hun fremhævede blandt andet at Grønland ønsker at forbrugerne i Europa oplyses om den bæredygtige fangst. Bjarne Lyberth fra Fiskernes og Fangernes sammenslutning fortalte blandt andet om sælfangerne og den negative påvirkning som forbuddet har haft for fangerne, og opfordrede også til en oplysningskampagne om den bæredytige fangst. Og som den sidste kom Maren Clausen, en syerske fra Nuuk, for at fortælle om importforbuddets negative konsekvenser for hende som syerske. Hun fortalte blandt andet hvor meget skindet betyder i hendes arbejde, og gav EUs parlamentarikerne mulighed for at se nogle af Marens sælksindsprodukter. Indlæggene fra den inviterede blev godt modtaget af deltagerne, og emnet blev drøftet livligt af deltagerne. Det var dog væsentligt at nævne at mange dyrevelfærdsorganisationer har godt tag på europæiske forbrugere, som mener at det er moralsk forkert at gå med skind, og at det pres førte til importforbuddet.
Jørn Dohrmann, formand for SINEEA-udvalget, beklagede udviklingen som EUs forbud og dets negative indvirkning på sælfangerne. Han forstod kritikken af EUs sælskindspolitik, og gav udtryk for at han som parlamentsmedlem vil arbejde med sagen i EU. Han påpegede at der kunne være mulighed for at indføre en certifikat-ordning som viser sælskindets oprindelsesland, og at det sammen med sælgernes af fortælling om sælskindets bæredygtighed kan være en løsning. Her blev Kopenhagen Fur nævnt som en mulig formidler af sælskindsproduktet. Forslaget blev drøftet og Lars-Emil Johansen fremhævede at en certificering kunne være en mulighed sålænge den bakkes op med yderligere informationer. Han påpegede, at når EU ønsker om observatørstatus i Arktisk Råd må deres interesse også indebære en forståelse for livet i Arktis, og dets folks ret til beskyttelse; at de mennesker der bor der og deres ret til at bruge de levende ressourcer. Han takkede for den positive drøftelse om emnet.
Punktet gav ikke en endelig konklusion om en løsning af problemet, men EU-parlamentarikerne følte sig godt oplyst til at viderebringe sælfangernes sag for parlamentet og EU-kommissionen, dog at kunne love at deres indsats vil medføre til en oplysningskampagne. Begge parter var enige om at videre drøftelser om sælskindene i EU vil kunne medføre nogle flere løsninger.
Forurening af havmiljøet
Forurening af havmiljøet blev også drøftet på mødet. Især problemet med det synlige plastikaffald og de små partikler, det såkaldte mikroplast som findes i skønheds- og tøjprodukter, såsom fleecestof. Kári Páll Højgaard fortalte om Vestnordisk Råds bekymring for forureningen i havmiljøet generelt. Hvor forureningen kan have stor indflydelse på det rene hav og dets levende ressourcer som Nordatlanten er så kendt for. Han fremhævede især Rådets sidste udtalelse fra årsmødet 2016, hvor Rådet konkret anmoder de vestnordiske regeringer til at iværksætte undersøgelser af mikroplastindholdet i havets levende ressourcer samt udbredelsen af plastikforureningen i det nordatlantiske havområde. Rådet opfordrede yderligere de tre regeringer til at igangsætte samarbejde om at reducere brugen af plastik og mikroplastik i Vestnorden, og indføre en strategi der over tid skal forbyde mikroplast i produkter, såfremt undersøgelserne påviser negative konsekvenser med udledning af plastik i havene.
Kári Páll Højgaard fremhævede Frankrigs tiltag indenfor bekæmpelsen af plastforurening, som da landet forbød plastikposer fra år 2017, og indfører forbud mod engangs-service, som plastikbestik, tallerkener, krus og deslige. Han mener at Frankrigs ekesempel viser vejen for andre natione, og hvis EU-landene samlet vil gå samme vej, vil det få postitiv effekt og dæmme op for forureningen af havet.
Christel Schaldemose udtrykte også bekymring over plastikforureningen og især med hensyn til mikroplastikken, hvis langtidspåvirkning man endnu ikke kender konsekvenserne af. EU-parlamentet deler bekymringen, og har derfor presset EU-kommissionen, som har lovet at komme med ny strategi for plastik, både det synlige og det mikro- og nanoplastik. Hun understreger, at der skal arbejdes hurtigt på denne sag.
Jørn Dohrmann bekræftede at nogle af EUs lande er foran andre i bekæmpelse af plastforurening med forskellige tiltag, men at EU har prioriteret området stærkt gennem dets kyst- og marine politik, som skal beskytte og rense kysterne, havet og oceanerne. Havstrategiens direktiv er et skridt i den rigtige retning, som skal føre til bedre tilstande i havene inden år 2020, og medlemstaterne skal udvikle en strategi i denne periode.
Han fremhævede også at 7 millioner tons plastikaffald ender i havet hvert år, og at EU gennem OSPAR-samarbejdet har vedtaget en strategi, som fokuserer på forebyggelse og nedbringelse gennem en række foranstaltninger på nationalt og regional plan. Jørn Dohrmann påpegede også at der nu undersøges hvordan den cirkulære økonomi kan medføre at der kommer mindre plast ud i havene, som samles i plastikøer. Der er tiltag hvor der ryddes op ved at samle plastik, men at det er bedst at ikke ledes ud i det hele taget, så man ikke skal samle det op igen. Han nævnte at EU følger med i den internationale udvikling, og ser over til USA, som har taget nogle skridt imod at forbyde mikroplast i kosmetikprodukter.
Jill Evans fra Wales tilføjede at informationskampagner om plastikken indvirkning på miljøet bør prioriteres højt for at højne forbrugernes bevidsthed. Det er sidste ende disse som via ændring af forbrugsvanerne kan få stor betydning.
Arktis – en fælles interesse
Sidste punkt på dagsordenen handlede om Arktis og de tiltag som parterne har på området. Formandens suppleant, Páll Jóhann Pálsson berettede om Rådets rekommandation fra 2016, hvori Rådet beder de tre vestnordiske regeringer opbakning til Rådets ansøgning om observatørstatus til Arktisk Råd. EU-kommissionen har også en ansøgning om observatørstatus til Arktisk Råd, og parterne får besked om ansøgningen imødekommes til Arktisk Råds ministerrådsmøde i maj 2017.
Herefter fremlagde Jørn Dohrmann, EUs forslag til arktisk strategi, som nu afventer betænkning fra EU-parlamentet. Strategien har tre prioriterede områder;
1) Klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø. 2) Bæredygtigudvikling i og omkring Arktis, og 3) International samarbejde om arktiske spørgsmål.
Næste interparlamentariske møde mellem parterne afholdes i Bruxelles i juni 2017.
Bryndís Haraldsdóttir er ny på tinget, og blev valgt til Altinget den 29.oktober 2016 for Sjálfsstæðisflokkurinn. Hun har en del erfaring med politik da hun har været medlem af kommunalbestyrelsen i Mosfellsbær siden 2010. Her har hun bestridt mange udvalgsposter, været formand for anlægsudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. Hun har en uddannelse indenfor international marketing og offentlig administration. Hendes erhvervserfaring er bred indenfor projektledelse på mindre og større projekter indenfor innovation, blandt andet i Impra Innovation Center med ansvar for at overføre nordiske og europæiske innovations- og teknologiprojekter til Island. Hun har også stiftet og drevet egen forlagsvirksomhed, og været CFO (økonomidirektør) hos en elektrikervirksomhed.
