EU-parlamentets SINEEA-udvalg på orienteringstur

Deltagerne i det interparlamenariske møde mellem Vestnordisk Råd og EUs SINEEA-udvalg
Vestnordisk Råds præsidium og EUs SINEEA-udvalg

I forbindelse med det årlige interparlamentariske møde mellem Vestnordisk Råd og Europaparlamentets SINEEA-udvalg i dagene 19.-21-september fik deltagerne indsigt i Grønlands udvikling gennem en række besøg på virksomheder og institutioner. Disse var i kronologisk rækkefølge; Banknordik, Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, Nationalmuseet, Arktisk Kommando, Greenland Venture and Business, Pinngortitaleriffik – Natursinstituttet, 3900 Future og Inatsisartut – Grønlands Parlament.
Klik på billederne for at se i større udgave.
 
 

På ankomstdagen den 19.september bød værtslandet, Grønland sammen med Banknordik, møde-deltagerne velkommen til en reception, hvor Jón í Brekku, bankens direktør holdt oplæg om Grønlands økonomi. Læs mere om Banknordik

Den 20.september holdt parterne møde i Hotel Hans Egede, og dagen efter den 21.september besøgte de en række virksomheder begyndende med Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor rektor Tine Pars blant andet berettede om universitetes virke og udvikling. Hun inviterede Jens Paulsen fra Grønlands Erhverv som talte om erhvervsudviklingen. Læs mere om Ilisimatusarfik

Deltagerne tog med bus til Nationalmuseet hvor Ujammiugaq Engell, formidlingsinspektør gav en formidabel rundtur om Grønlands historiske udvikling. Eneste minus var at der var afsat alt for kort tid til besøget. Læs mere om Grønlands nationalmuseum

Delegationen gik videre til Arktisk Kommando hvor Jan F. Tripp,  kommandoens personalechef holdt et oplæg om Arktisk kommandos rolle og virke. Noget af det som vækkede delegationens store nysgerrighed er hvordan Sirius patruljens slædehunde trænes. Læs mere om Arktisk Kommando


Besøgene til institutionerne fortsatte til Greenland Business og Greenland Venture, som hvis medarbejdere holdt et oplæg om deres rolle i erhvervsudviklingen. Både med hensyn med støtte til iværksættere og investeringer i nyetablerede virksomheder. Efter oplæggene bød værten på lunch. Læs mere om Greenland Business og Greenland Venture

Pinngortitaleriffik – Naturinstituttet bød dernæst delegationerne velkommen. Det var Claus Nygaard direktør, der viste rundt og berettede om den forskning der pågår af de levende ressourcer. Læs mere om Pinngortitaleriffik

Sidste stop på dagens orienteringtur i Nuuk var et besøg i 3900 Future, hvor de så nyt tøjdesign af Louice Grace Lynge og Jeanette Holding, CEO for det nye mærke, Nuuk Couture. Besøget gav delegationerne en indsigt i en nyetableret virksomhed med eksportpotentialer, og ikke mindst fik set hvordan nyt og gammelt forenes i et nyt sælskindsdesign, som endnu er under udarbejdelse. Læs mere om 3900 Future

Efterfølgende var der mulighed for deltagerne at besøge Grønlands Parlament. Begge delegationerudtrykte deres fulde tilfredshed for et spændende program i forbindelse med deres årlige møde med Vestnordisk Råds præsidium.