| Rekommandation, som førte til flere kvinder i politik |
Ligestilling og kvinders rettigheder i Vestnorden er sat i fokus med jævne mellemrum.
Nu, da vi fejrer Vestnordisk Råds 40-års jubilæum, drøfter vi selvfølgelig vores samarbejde og hvilke indflydelser, de mange rekommandationer har på vores lande – Island, Grønland og Færøerne. Gør de en forskel? Flytter de bjerge, eller bare småsten? Hvor ofte mon de ender med at samle støv? Det har vi ikke nogen nøjagtig statistik for, men jeg vil tage frem et par eksempler på rekommandationer, vedtaget af Alþingi, Inatsisartut og Løgtingið, som var klare katalysatorer til forandring.
1999 i kvindernes tegn
Året 1999 stod i kvindernes tegn i Vestnordisk Råd. Af otte rekommandationer, som blev udarbejdet og vedtaget dette år, handlede de syv om at forbedre kvinders ligestilling og rettigheder. Baggrunden for disse mange ligestillingsrekommandationer var, at der i juni samme år havde været arrangeret et kvindepolitisk værksted i Tórshavn. Værkstedet var arrangeret af Vestnordisk Råd sammen med den færøske Kvindeforeningssammenslutning, Kvindesagsforeningen i Island og det grønlandske Ligestillingsråd. Konklusionerne fra værkstedet blev transformeret til rekommandationer fra Vestnordisk Råd til vores respektive regeringer.
Rekommandationerne var anbefalinger om at landenes regeringer igangsatte initiativer: til at øge kvinders deltagelse i politik, til at styrke kvinde- og kønsrelateret forskning i de nordiske lande, til at de udarbejdede en handlingsplan for ligestilling mellem kønnene, at de etablerede og/eller udbyggede barselssystemerne i vores lande, at der blev taget fælles skridt til at bekæmpe vold mod kvinder og til at forbedre kvinders stilling på arbejdsmarkedet.
Og så besluttede rådet også at anbefale de nordiske parlamenter til at styrke kvinders politiske samarbejde ved at afholde regelmæssige temamøder for kvindelige parlamentarikere og andre, der arbejder med ligestilling mellem kønnene – som var rekommandation nr. 2/1999.
I denne sidstnævnte henstillede Rådet til Alþingi, Inatsisartut og Løgtingið, at der skulle afholdes seminarer for kvindelige parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt repræsentanter for ligestillingsudvalg, kvindeorganisationer og evt. andre, der beskæftigede sig med ligestilling. Seminarerne skulle have som formål, at kvindelige politikere kunne udveksle ideer og erfaringer og styrke samarbejdet. Seminarerne skulle holdes hvert andet år på skift i de tre lande, og penge skulle på landenes finanslove afsættes til afholdelse af disse seminarer.
Vestnordisk Kvindepolitisk Seminar
Sommeren 2004 var endelig klart til at afholde Løgtingiðs Kvindepolitisk Seminar, som var i Tórshavn på Færøerne. Den 25. og 26. august mødtes 18 kvindelige politikere på Hotel Føroyar. I tillæg deltog forkvinden for det færøske ligestillingsråd og en journalist, som var ordstyrer.
Journalisten var undertegnede, og hvilken en opgave, jeg her havde fået. Det var to meget intense og debatrige dage. Jeg var både fascineret og imponeret af disse kvinder, som havde klare meninger og ordet i sin magt. Der var så meget, disse 18 kvinder ville forandre, og mange forskellige bud på årsager til udfordringerne og veje til løsning. På trods af, at kvinderne stod fra højre til venstre på den politiske arena, så havde de alle mindst ét fælles mål: at udvide kvinders muligheder og rettigheder. At få vælgerne til i større grad at samle sig om kvindelige politiske kandidater, var selvfølgelig et issue. Og at få kvinder til i større grad at ville vælge den politiske vej.
Færøernes skrækvalg 2004
En klar baggrund for seminaret var, at der i januar samme år havde været valg til Løgtingið. Af 32 tingmedlemmer var kun tre kvinder blevet valgt, og kun to af de seks partier havde nu kvindelig repræsentation.
Kvindeandelen i Løgtingið var faldet til 9,4 %, hvilket placerede os blandt lande, vi ellers absolut ikke havde lyst til at sammenligne os med. De foregående to valg var fire kvinder blevet valgt for tre forskellige partier, så andelen var faldet fra ringe 12,5%, eller fra dårligt til usselt.
Blandt de fire store partier var situationen den, at Javnaðarflokkurin (sosialdemokraterne), havde mistet sine to kvindelige repræsentanter, Fólkaflokkurin (de konservative) havde stadig ingen, Sambandsflokkurin (samhørighedspartiet) havde én kvinde og Tjóðveldi (republikanerne) to kvinder. De små partier, Sjálvstýrisflokkurin (selvstyrepartiet) og Miðflokkurin (centerpartiet), havde heller ingen valgte kvindelige parlamentsmedlemmer, hvilket de til dags dato har til gode. (Fra 2011 er partiet Framsókn kommet i Løgtingið, og har to gange fået én kvinde valgt.)
Ny valgordning fordoblede kvindelige mandattal
I den gamle valgordning fra 1852 med syv valgkredse havde kvinder særdeles svært ved at blive valgt. I tre af disse valgkredse nåede ingen kvinde over tingtærskelen, og de få, der gennem årene blev valgt, var med få undtagelser valgt i hovedstaden eller Tórshavns valgkreds. Lagtingsvalget i 2004 satte for alvor skub i ønsket om en ny valglov, og til lagtingsvalget i januar 2008 var Færøerne blevet til én stor valgkreds. Nu stod det frit for alle vælgere i landet at vælge blandt alle de opstillede kandidater.
Til valget i januar 2008 blev syv kvinder valgt i Løgtingið, som samtidig havde udvidet mandattallet til 33. Kvinderne sad altså nu på hver femte tingplads, eller 21,2%, hvilket var mere end en fordobling. Fire ud af de seks partier havde nu begge køn repræsenteret.
Fólkaflokkurin fik sin første kvindelige repræsentant, Javnaðarflokkurin fik én kvinde valgt, Sambandsflokkurin fik for første gang to kvinder valgt og Tjóðveldi for første gang tre. Til det efterfølgende lagtingsvalg, som var i 2011, steg kvinderepræsentationen til 10 valgte kvinder.
Siden er andelen af kvinder ikke steget, men har svinget mellem 25 og 30% af de valgte repræsentanter.
Det kan altså se ud til, at vi har nået det berømte glasloft. Dog har et af partierne, Tjóðveldi, udmærket sig ved at have flertal af valgte kvinder til de seneste fire lagtingsvalg, til valget i 2019 var endda fem af seks valgte tingmedlemmer kvinder. To af de syv færøske partier, hvoraf de seks er i Lagtinget, ledes i dag af kvinder. Der er lederne for Framsókn og Tjóðveldi, som sidder i regering med Javnaðarflokkurin, som har lagmanden.
Grønland og Island på samme tid
I Grønland, som har fire valgkredse og 31 pladser i Inatsisartut, er det gået betydelig hurtigere med ligestilling i parlamentet. Til valget i 2014 var der nær ved ligestilling med 14 kvinder, eller 45%. Bland de fem partier i Inatsisartut, er ét ledet af en kvinde.
Island udmærker sig med at vælgerne tydeligvis oftest næsten lige så gerne vælger en kvinde som en mand. De tre regeringspartier er alle ledet af kvinder, som derved har både kvindelig statsminister og præsident.
Til valget i 2021 overhalede kvinderne endda mændene i parlamentet. Island har seks valgkredse og Alþingi har 63 folkevalgte pladser. Andelen af kvinder de seneste 25 år har svinget imellem 37% og 51%. Se tabellen.
| År | 1999 | 2002 | 2005 | 2009 | 2013 | 2014 | 2018 | 2021 | 2025 |
| Inatsisartut | 6 | 11 | 13 | 11 | 11 | 14 | 11 | 10 | 13 |
| I % | 19,4 | 35,5 | 42 | 35,5 | 35,5 | 45,2 | 35,5 | 32,3 | 42 |
| År | 1999 | 2003 | 2007 | 2009 | 2013 | 2016 | 2017 | 2021 | 2024 |
| Althingi | 25 | 24 | 23 | 29 | 29 | 31 | 24 | 32 | 29 |
| I % | 40 | 38 | 37 | 46 | 46 | 49 | 38 | 51 | 46 |
| År | 1998 | 2002 | 2004 | 2008 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
| Løgtingið | 4 | 4 | 3 | 7 | 10 | 10 | 8 | 10 | |
| I % | 12,5 | 12,5 | 9,4 | 21,2 | 30,3 | 30,3 | 24,2 | 30,3 |
Arbejde for at få flere kvinder i politik
Tilbage til det kvindepolitiske seminar i 2004, så erindrer jeg det som en succes, og det var mit indtryk at kvinderne, som deltog, fik meget ud af diskussionerne og netværket. Da der kun var tre kvinder i Løgtingið på det tidspunkt, var over halvdelen af den færøske delegation ikke parlamentarikere, men politisk aktive kvinder fra partierne.
Efter seminaret samledes kvinder fra partierne og gik i gang med et tværpolitisk arbejde for at opfordre flere kvinder til at følge i deres fodspor, og gå ind i politik. Forkvinden for Ligestillingsrådet og undertegnede, som journalist, blev bedt om at deltage i dette frivillige arbejde.
Med et uhyre lille budget gik vi i gang med arrangementer rundt omkring i landet, hvor kvinder kunne komme at lytte og deltage. Det klare mål var at øge kvinders interesse for politik og opfordre dem til at stille op til valg. Gruppen havde også møde med landsstyret. Dette tværpolitiske arbejde var fuldt i tråd med slutdokumentet i det kvindepolitiske netværk og med rekommandationer fra Vestnordisk Råd.
Dette frivillige arbejde blev en frontløber til at den daværende landsstyremand for ligestilling, Hans Pauli Strøm, fremlagde et lovforslag for Løgtingið om at stifte Demokratia med det klare formål at aktivt arbejde for at øge kvinders deltagelse i politik, hvilket Demokratia stadig gør. Deres budget dækker kun en deltidsstilling, men det er vigtigt løbende at sætte fokus på det demokratiske underskud, som det skaber i politik, når kønnene ikke er nogenlunde lige repræsenteret dér, hvor beslutning om samfundet tages. Og selv om der har været tydelig fremgang, så er der fortsat et godt stykke vej til målet, som ses ganske tydeligt i den færøske repræsentation.
To år efter seminaret på Færøerne blev Inatsisartuts Kvindepolitiske Konference 2006 afholdt i Qaqortoq. Og i 2009 blev Altingets Kvindepolitiske Konference hold i Reykjavík. Denne gang deltog jeg igen, men nu som parlamentariker. Det var faktisk det kvindepolitiske seminar med efterfølgende tværpolitisk arbejde som overbeviste mig selv om at tage stafetten og gå ind i politik. Det har været sjovt at se, at flere af de kvinder, som mødte op til de nævnte events, er blevet politikere på lokal og/eller landsplan. At Vestnordisk Råd fik parlamenterne til at vedtage en perlerække af ligestillingsinitiativer efter det kvindepolitiske værksted har uden tvivl bidraget til flere kvinder i politik i vores lande.
Til Vestnordisk Råds Temakonference i Torshavn i 2017 blev der igen sat fokus på kønsspecifikke udfordringer, men denne gang med hensyn til mænds særlige udfordringer. Og dét er en anden relevant og interessant historie, som må komme i en anden omgang.
Betydningen af samarbejdet
Den største betydning af samarbejdet og rekommandationerne er at dele vores viden, at inspirere hinanden. Og så er det værdien i at støtte hinanden, når vores lande står i diverse udfordringer. Som da Vestnordisk Råd, med forkvinden Steinunn Þóra Árnadóttir, i august sidste år erklærede sin støtte til de grønlandske piger og kvinder, der uden deres samtykke og vilje fik behandling med prævention med det formål at nedsætte eller hæmme deres fertilitet. Rådet tilkendegav sin støtte til deres kamp for retfærdighed og anerkendelse af de uretfærdigheder, som de blev udsat for.
Nu var 1999 et år, hvor hele syv rekommandationer var om forhold knyttet til ligestilling. Tendensen de seneste år er færre rekommandationer, som jeg håber på fører til tættere opfølgning på regeringsniveau, så det, vi vedtager her, altid eller oftere fører til konkrete resultater.
Tillykke med de 40 år!
Vestnordisk råd bliver kærligt drillet med øgenavnet Festnordisk Råd. Og vist bliver der drukket en del kaffe, spist hval, spæk og en del kage – og drukket en enkelt i ny og næ, når vi mødes. Men, som politikere ved vi jo, hvor ufattelig vigtig kemi er. Og det, som vi skaber, når vi hygger os, er jo værdifuld kemi. Store krige kan udrulles på grund af dårlig kemi, medens nogle af verden vigtigste afgørelser tages og resultater nås, når kemien er god, som den oftest er blandt venner.
Måske blev spiren til min politiske karriere lagt ved et kvindepolitisk seminar på Hotel Føroyar for så mange år siden. I alt fald blev det til stor inspiration for mange.
Som parlamentariker i over 17 år kan jeg med hånden på hjertet sige, at det at deltage i møder og temakonferencer og netværke med politikere i Island og i Grønland, har været – og stadig er – til stor gavn og inspiration i mit politiske arbejde. Tak for det!
Og et stort til lykke til Vestnordisk Råd og os alle med de 40 år.
Ilulissat august 2025
Bjørt Samuelsen,
Løgtingsforkvinna
Forkvinde for den færøske delegation i Vestnordisk Råd
Konferencer om ligestilling som Vestnordisk Råd har afholdt eller samarbejdet om:
- Vestnordisk Kvindeting 1992, Egilsstaðir, Island
- Vestnordisk Råds Kvindepolitiske Værksted 1999, Tórshavn, Færøerne
- Løgtingiðs Kvindepolitisk Seminar 2004, Tórshavn, Færøerne
- Inatsisartuts Kvindepolitiske Konference 2006, Qaqortoq, Grønland
- Altingets Kvindepolitiske Konference 2009, Reykjavík, Island
- Vestnordisk Råds Temakonference 2017 om Kønsspecifikke udfordringer mht mænds udfordringer, Tórshavn, Færøerne