Samarbejdet på sundhedsområdet i de Vestnordiske lande
Fra Vestnordisk Råds start i sept. 1985 har rådsmedlemmer fra de tre lande fremhævet betydningen af, behovet for og ønsket om et tættere samarbejde på sundhedsområdet. Dette vidner de mange debatter, beslutninger, resolutioner og rekommandationer til landenes regeringer om.
Alle disse velformulerede erklæringer har peget på de fælles udfordringer, men også muligheder for samarbejde, som vores lande og folk har. Helt fra dagligdagens sygdomsoplevelser til de udfordringer vi oplever, da ulykker rammer og katastrofer opstår. Udfordringer, som stiller særlige krav til administration, planlægning, indsats og ikke mindst ressourcer p.gr.a landenes beliggenhed og deres serprægede geografi.
Fremtidens udfordringer med masseturisme, herunder med cruiceskibe, hvis besøg ved og omkring vores smukke og udfordrende øer og lande vokser med rekordfart, har i de seneste år bekræftet betydningen af et levende samarbejde af helt nye dimensioner.
Historiske bånd.
Tilbage i 2003 finder vi henstilling fra rådet til landenes sundhedsministre og sundhedsdirektorater om udarbejdelse af faste rammer for samarbejdet. Her startede ønsket om at afholde er årligt ordinært møde mellem ministrene for at drøfte emner af interesse for sundhedsområdet, at udarbejde samarbejdsplaner, konkretisere de vigtigste samarbejdsområder, udveksle idéer, vidensdeling og lignende.
Og gang på gang har de tre sundhedsministerier forhandlet og underskrevet aftalerom samarbejde, om hvordan vi kan udnytte hinandens stærke sider og identificere områder, hvor landene konkret vil nyde fordel af et konstruktivt og levende teamwork.
Som eksempel på konkrete ideer og planer kan nævnes en resolution helt tilbage fra 1993, om at nedsætte et samarbejdsudvalg med den målsætning at bekæmpe og formindske alkoholforbruget og om at samordne behandlingen af misbrugere i de respektive lande.
Udover dette finder vi gennem årene resolutioner, henstillinger og ønsker, som, for nogles vedkommende, er lige så aktuelle i dag. Her kan nævnes rådsønsker om at:
– koordinere fælles indkøb af udstyr og lægemidler,
– lave aftaler om uddannelse af sundhedspersonale,
– iværksætte rotationsordning og arbejdsudveksling af sygeplejersker, læger og andet
sundhedspersonale,
– udbygge og koordinere ordninger med rejsende specialister og konsulenter,
– koordinere specialundersøgelser, patologiservice, dagsaktuelt scanningsudstyr m.m.,
– prioritere samarbejde og videndeling i den fortsatte udvikling af telehealthtjenester.
Samarbejdet mellem Island og Grønland.
Samarbejdet på sundhedsområdet mellem Island og Grønland har stået på i mange år. Landene har en aftale om beredskab på Grønlands østkyst, som primært benyttes i akutte tilfælde, hvor en evakuering til Nuuk eller Danmark tager for lang tid. Herudover yder Akureyri Hospital hjælp til den nordligste bygd, Ittoqqortoormiit, mens Landspítali modtager akutte opgaver fra Tasiilaq-området. I andre tilfælde bliver akutpatienter fløjet ind fra Nuuk. Det er især tale om nyfødte, der akut skal indlægges på intensivafdeling og patienter med alvorlige hjerteproblemer.
Nærmere 1500 patienter flyves fra Grønland til specialbehandling i København hvert år, selv om flyvetiden til Island er henimod halvdelen kortere. Derfor er der et betydeligt potentiale for samarbejde mellem landene, især når responstid er afgørende. At et øget samarbejde mellem Landspítali og Dronning Ingrids Hospital i Nuuk kan redde liv, udover at sundhedsudgifterne for disse, som i 2024 udgjorde over 125 millioner kroner, kan reduceres markant, synes indlysende.
Dagsaktuelle tal fra de seneste år viser dog en minimal benyttelse af disse samarbejdsmuligheder mellem de to lande. Hvorvidt dette skyldes et reelt mindre behov, eller at eksisterende muligheder ikke bliver udnyttede, er svært at sige.
Landspítali tilbyder også regelmæssig faglig uddannelse inden for specialiserede sundhedsområder, det kunne åbne op for yderligere samarbejde mellem landene.
Et andet oplagt område for samarbejde er inden for fertilitetssbehandling, hvor Færøerne og Island i mange år har haft et frugtbart samarbejde med gode resultater. Her skulle sproget ikke være en hindring, da mennesker i den fødedygtige alder tilhører den generation af grønlændere, der i stigende grad har tilegnet sig engelsk.
Samarbejde mellem Færøerne og de to andre lande.
Før år 2005 var der stort set intet samarbejde af betydning på sundhedsområdet mellem Færøerne og Island, selv om afstanden er langt mindre end til Danmark. Da man begyndte at undersøge mulighederne for at samarbejde med Landshospitalet i Island, viste den største udfordring sig at være, at patienterne foretrak at blive i Danmark, hvor de havde familie og andre netværk.
Ikke før i årene 2005-2007 kom for alvor gang i samarbejdet. Det var i forbindelse med, at der opstod problemer med brystkirurgi på Færøerne. Da vendte Færøerne sig mod Island, hvor man lavede en aftale med en kirurg, der var uddannet brystkræft- og plastikkirurg. I tilfælde af operationer, som han ikke kunne udføre i Torshavn, blev patienten overflyttet til Reykjavik. Denne forbilledlige praksis, som patienter og pårørende var ovenud tilfredse med og glade for, blev desværre standset fra ”højere sted”, til skuffelse og stor sorg for mange.
Hvad angår samarbejde mellem Færøerne og Grønland, så er dette i dag især på administrativt niveau, bl.a. indenfor EDVsystemer og i udveksling af personale. Målrettet samarbejde om patienter er minimalt. Årsagen til dette skal uden tvivl ses i de tætte bånd, som gennem årene er etablerede mellem Danmark og de to yderområder i rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne. Gamle vaner og traditioner viser sig at vinde over logik og økonomi. Praktiske forhold som patienthoteller og tolketjenester kan næppe bruges som undskyldninger for konsekvent at sende færøske og grønlandske patienter til Danmark, da disse lige så godt kunne etableres og ligge i Reykjavik eller Torshavn.
Sammenfattet.
Der bør ikke herske nogen tvivl om, at samarbejdet i vestnordisk råd har været af uvurderlig værdi for de tre nordiske lande, også indenfor sundhedsområdet. Ligeledes at fremtidens udfordringer og muligheder indenfor sundhedsområdet kræver et fortsat tæt samarbejde mellem landene, for at kunne lykkes optimalt. De udfordringer og geopolitiske ændringer, som i dag med hast breder sig gennem verden, bør få vores tre lande, omend små hvad angår folketal, at løsrive os fra historiske hindringer for optimalt at kunne betjene ikke blot vores egne, men også nabolandenes befolkninger, på det så vigtige område som sundhed og velstand er.
Jenis av Rana