Efter et langt forberedende forløb så tre rekommandationer dagens lys på Rådets årsmøde i 2014 i Runavík på Færøerne. Et fælles udvalg bestående af præsidiet og et medlem fra hver af medlemslandenes delegationer, arbejdede ihærdigt i foråret 2014 på at identificere og kortlægge på hvilke områder de tre lande havde fælles interesser, som kunne styrke landenes samarbejde i Arktis. De tre områder var 1) frihandel og handelsråd, 2) transport og infrastruktur samt 3) fiskeripolitisk samarbejde.
Fælles for de tre rekommandationer er at regeringerne samarbejder. I 1/2015 opfordres regeringerne at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante fagpersoner, for at kortlægge de fælles gevinster der kunne være ved at de tre lande indgår en frihandelsaftale, bilaterale aftaler, og ved etablering af et vestnordisk handelsråd.
I rekommandation 2/2105 skal regeringerne udarbejde en analyse hvor de kortlægger mulighederne for en langsigtet strategi indenfor transport og infrastrukturområdet i Vestnorden.
I rekommandation 3/2015 opfordres regeringerne til at afdække de store fordele Vestnorden har som en fiskeriregion, og afdække i en redegørelse, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren.
Arbejdet resulterede i tilblivelsen af følgende tre rekommandationer, som nu er vedtaget i de tre landes parlamenter. Det skete henholdsvis i december 2015 i Inatsisartut, og i marts 2016 i Færøerne og Island. Rekommandationerne blev sendt i udvalg og derefter var der bred tilslutning i parlamenterne. Rådets præsidie er tilfreds med behandlingen af emnerne.
Når resultaterne regeringerne udredningsarbejde forelægger vil det kunne føre til virkeliggørelsen af en anden rekommandation fra 2/2012. Den handler om at regeringerne tager initiativ til en fælles vestnordisk strategi om Arktis på de områder landene har fælles interesse. Under et topmøde mellem de tre landes udenrigsministre og Rådets medlemmer den 1.september 2014 fremsatte ministrene et ønske om at Rådet identificerede de områder landene har fælles interesse. Rådet har peget på frihandel og øget handelssamarbejde, et tættere samarbejde om transport og infrastruktur, og et øget samarbejde i fiskerisektoren, og nu afventer Rådet spændt resultatet af udredningsarbejdet.
Vestnordisk Råds temakonference 2016 er afsluttet søndag 31.januar. På konferencens sidste dag, på et ekstraordinært årsmøde, vedtog Rådet en rekommandation, hvor Vestnordisk Råd anmoder Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut i Grønland og Islands regering, om at støtte rådets ansøgning om observatørstatus i Arktis Råd.
Vestnordisk Råd ansøgte om observatørstatus i Arktisk Råd den 27. august i 2014, men ansøgningen er ikke behandlet endnu sammen med en række andre ansøgninger heriblant fra EU. På Arktisk Råds ministermøde i Iqaluit, Canadaga den 24.april vedtog ministrene nemlig at udsætte alle behandlingerne af ansøgningerne om observatørstatus til rådets næste ministermøde i Fairbanks i USA i maj 2017.
-Det giver derfor mulighed for, at parlamenterne og regeringerne støtter op om ansøgningen i perioden op til ministermødet i 2017. Et vigtigt led i denne opfølgning er, at de tre nationale parlamenter og regeringerne arbejder aktivt på at få ansøgningen godkendt, lyder det i begrundelsen fra Vestnordisk Råd.
Vellykket konference
“Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse” var overskriften på årets temakonference.
Parlamentarikerne fik inspiration til videre arbejde med at styrke arbejdet i Vestnordisk Råd.
Zlatko Šabič, Slovenien, professor i internationale relationer, og ph.d Dalee Sambo Dorough fra Alaska, specialist i folkeret, international menneskerettighedslovgivning, internationale forbindelser og indfødte-menneskerettighedsstandarder, fik sat er bredere perspektiv på opfattelsen af god regeringsførelse og udenrigspolitik.
Også blev der lagt vægt på indflydelse i udviklingen i Arktis og specielt emnet; De vestnordiske parlamentsmedlemmers muligheder for øget indflydelse på arktiske anliggender vakte stor debat. Her var fokus på forskellen at Island er en suveræn stat og Grønland og Færøerne som selvstyrende lande i rigsfællesskabet med Danmark.
På konferencen indgik Arctic Circle og Vestnordisk Råd en samarbejdsaftale, som betyder at Vestnordisk Råd fremlægger ideer og forslag til seminarer, temaer, talere og foredragsholdere, og -forudsat at der opnås enighed herom, og der er basis herfor – tilrettelægger projekter mellem årsforsamlingerne, f.eks nedsætter udvalg at behandle specifikke emner i Arctic Circles´ regi.
-Aftalen er mest betydningsfulde, som Vestnordisk Råd har lavet, og den cementerer Vestnorden som midtpunktet i Arktis, siger Unnur Brá Konraðsson, 1.vice præcident i Vestnordisk Råd.
Aftalen blev underskrevet af Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle, og Lars Emil Johansen, formand for Vestnordisk Råd.
Ærede parlamentarikere
Kære venner
Det er mig en særlig stor glæde at komme her til Grindavík, en fiskeindustriby jeg længe har holdt af, og deltage i Vestnordisk Råds møde. Jeg takker endnu en gang for den ære, Vestnordisk Råd viste mig på 30 års jubilæumsmødet på Færøerne sidste år. Makrelordenen er et bemærkelsesværdigt symbol, for den minder både om fiskeriets andel i vore landes kultur og historie og om havets og de arktiske områders betydning for Grønlands, Islands og Færøernes fremtid. Sigríður Blöndal holder præsidentens tale under temakonferencen lørdag den 30.januar, da han var syg på dagen
Da Vestnordisk Råd blev oprettet, og de første cirka 20 år af dets virksomhed, var vore tre lande på en vis måde stadig udkanten af den beboelige verden, som vi islændinge tit udtrykker det. De store vidder på den nordlige del af jordkloden og havområderne, som forbinder dem, har i dette nye århundrede fået en betydning, som for nogle få årtier siden, for ikke at tale om endnu tidligere, havde været utænkelig.
Men det er også vigtigt, som jeg sagde på Færøerne, at ”vi er påpasselige og er i stand til at bruge vores venskab, gensidige tillid og fælles erfaring til at styrke solidariteten. Vi forstår den force, som ligger i at have en tæt relation og loyalitet; specielt når de mest magtfulde stater i verden, deres firmaer, regeringer og institutioner nu vil være virksomme på vores hjemmebane, det område som tidligere betingede vores isolation, men nu står i fokus for et nyt og ændret verdenssyn. Samarbejdet mellem vores parlamenter, de sidste 30 år via Det vestnordiske Råd, de valgte repræsentanter for vores demokratiske samfund, udgør i denne sammenhæng et solidt fundament og er grundlaget for at påtage sig flere opgaver, forklare og forstå de fælles interesser, udforme en politik, som har givet de folkevalgte deres fuldmagt.”
Jeg pointerede også på jubilæumsmødet på Færøerne, at det ”på mange måder er en speciel skæbne, at tyndt befolkede samfund i det vestatlantiske område, efterkommere af fiskere og bønder på Færøerne, i Island og på Grønland nu sætter sig til forhandlingsbordet for at tage beslutninger med repræsentanter for de ledende nationer i Asien og Europa med det formål at forme de arktiske egnes fremtid sammen med USA, Canada, Rusland og de andre medlemsstater af Det arktiske Råd. ” Denne nye globale – geopolitiske – situation i Arktis viste sig så på historisk vis på Arctic Circles konference i Reykjavík sidste år, hvor over 2000 deltagere fra mere end 50 lande mødtes: præsidenter, statsministre, ministre, parlamentarikere, ledere indenfor videnskab, miljøspørgsmål og erhvervslivet, ledere af forskningsinstitutter, store virksomheder og verdenskendte organisationer, foruden mange hundrede unge deltagere, som klart viste, hvor stor interesse de unge har i de arktiske områders fremtid.
Hovedtalen, som Frankrigs præsident François Hollande holdt på Arctic Circles konference, havde stor betydning i optakten til klimakonferencen i Paris, og delegationer udnævnt af Tysklands kansler Angela Merkel og Kinas præsident Xi Jinping viste så sammen med repræsentanter fra Obamas regering og Ruslands regering samt mange andre nationer, at Grønland, Island og Færøerne nu, foruden de store havområder, der forbinder os, er kommet i centrum i et globalt område, som er af stor betydning for alle verdens førende lande, ja i virkelighedenfor hele verden.
Dette er vores nye geopolitiske position, og den vil påvirke vores arbejde og politik langt ind i fremtiden. Her spiller Vestnordisk Råd en central rolle. Jeg har tit fremhævet betydningen af at styrke den demokratiske og parlamentariske dimension i strategi for og diskussion om arktiske spørgsmål. Regeringer, udenrigstjenester, videnskabelige institutioner og virksomheder er allerede dynamiske på denne scene. De nationale parlamenter har derimod været mindre involverede, og det må der rådes bod på, hvis det arktiske områdes fremtidige udvikling skal bygge på et demokratisk valgt mandat. Her kan Vestnordisk Råd samtidig være både en dynamisk, indflydelsesrig medspiller og et vigtigt forbillede. Derfor er det vigtigt de kommende år på bedste vis at udnytte de muligheder, som det arktiske områdes større betydning og Arctic Circles resultater nu har skabt.
Det er lykkedes os at gøre Arctic Circles konference til det største årlige internationale forum i det arktiske område med deltagelse fra alle de største førende lande i verden. De såkaldte Arctic Circle Forum er også ved at sikre sig en position. De er mindre, med 200-300 deltagere og mere specialiserede i deres agenda.
På det første, som blev holdt i Alaska i august, drejede debatten sig om opbygning af havne og nye sejlruter i det arktiske område. I november var Arctic Circle Forum i Singapore om asiske landes andel i udviklingen i det arktiske område. Det tredje forum i rækken bliver så 13.-15. marts i Québec i Canada, og det bliver tilegnet regional udvikling i det arktiske område, en debat der vil tage sigte på den imponerende Plan du Nord, som Québec vedtog for nogle år siden. Så bliver der afholdt et særligt Arctic Circle Forum på Grønland i maj; der tages hovedsagelig sigte på
regionalt samarbejde i det arktiske område og økonomisk udvikling indenfor fiskeri, turisme og flere erhvervsgrene.
Arctic Circle har på nogle få år vundet sig så meget indpas, at vi nu – grønlændere, islændinge og færinger – kan planlægge de næste år frem i tiden, hvordan vi vil udnytte dette nye forum til at styrke vore interesser og de vestnordiske landes fremgang.
Derfor nævner jeg her til slut nogle idéer, som Vestnordisk Råd kan tage til overvejelse i sit arbejde.
For det første, at Vestnordisk Råd altid bliver en dynamisk deltager i Arctic Circles årlige konferencer i Harpa, organiserer seminarer, skaffer talere og diskussionsemner.
For det andet, at der ville være fast samarbejde mellem Vestnordisk Råds sekretariat og Arctic Circles sekretariat.
For det tredje, at Vestnordisk Råd ville anvende Arctic Circles specialiserede forum til at præsentere sine prioriteringer, samle nye idéer og lære af andres erfaringer. Hvad dette angår, ville forummerne i Québec og på Grønland i år være et oplagt sted for Vestnordisk Råds deltagelse og et vigtigt bidrag til debat og udformning af strategi.
For det fjerde er der den idé, man har drøftet indenfor Arctic Circle, at Arctic Circle Forum i fremtiden vil blive holdt regelmæssigt på skift på Grønland og Færøerne foruden den årlige Assembly i Reykjavík.
På dette grundlag ville der blive holdt Arctic Circle Forum på Færøerne i 2017 og så igen på Grønland 2018 og så videre.
For det femte, at Vestnordisk Råd stiler mod at holde sine årlige møder i forbindelse med Arctic Circles Assembly i Reykjavík eller forummerne på Grønland og Færøerne og på den måde udnytter de praktiske fordele, som følger af en sådan koordination.
For det sjette, at Vestnordisk Råd på hver Arctic Circle Assembly arrangerer et særligt debatmøde med parlamentarikere fra andre lande, som deltager i Assemblyen. Vestnordisk Råd ville således blive centrum for en dynamisk årlig diskussion mellem parlamentarikere, som også ville styrke den demokratiske dimension i de arktiske områders fremtid.
Dette er nogle idéer til udnyttelse af de nye muligheder, metoder der kan styrke Vestnordisk Råds og dermed vore landes indflydelse på de arktiske områders fremtid; men der kommer også mange andre muligheder på tale.
Det har været mig en særlig glæde gennem de sidste årtier at følge med udviklingen af samarbejdet mellem Island, Færøerne og Grønland; ikke kun i min tid som præsident, men også tidligere som parlamentariker og faktisk også, da jeg for ca. 40 år siden, dengang ung professor ved Islands universitet, skrev en af de første afhandlinger om Islands, Færøernes og Grønlands status, samarbejde og fremtid.
Jeg takker Jer endnu en gang for den ære, I viste mig på Færøerne sidste år og erklærer mig villig til at bistå med at styrke vestnordiske interesser, både indenfor Arctic Circle og på enhver anden måde.
Omkring 70 borgere fra Grindavik og omegn mødte op foruden Rådets medlemmer og konferencedeltagere. Her blev der sunget fællessange på grønlandsk, færøsk og islandsk, danset færøsk kædedans, vist turistfilm fra Færøerne og Grønland, og smagt mad fra de tre vestnordiske lande.
Rådets medlemmer stod selv for det meste af underholdningen; Magni Laksáfoss, Jørgen Niclasen og Lars Emil Johansen spillede under aftenens fællessang.
Et af aftenens højdepunkter var klart, da Magni Laksáfoss fra Færøerne overraskede alle, og optrådte med den velkendte grønlandske sang, ”Nuanneq niperput”.
Menuen bød også på kulinarisk kultur. De tilstedeværende fik mulighed for at prøve “Mattak” (hvalhud), ræklinger (frysetørret hellefisk), frossen hellefisk skåret i tynde skiver samt skalrejer fra Grønland sponsoreret af Royal Greenland. Fra Færøerne blev serveret spæk fra grindehval, tørret grindehval og skærpekød medbragt af to af Rådets medlemmer, Kári Páll Højgaard og Jørgen Niclasen, og tørfisk fra Grindavik på Island.
Kári Páll Højgaard, 2. vicepræsident i Vestnordisk Råd, mener, at arrangementet var en succes.
-Vi har fået at vide fra islændinge, at de var meget velfornøjede med kulturaftenen, og de håber Vestnordisk Råd igen samles Grindavik en gang i fremtiden, siger Kári Páll Højgaard.
Kári Páll Højgaard siger, at det kun er anden gang, at Vestnordisk Råd arrangerer en kulturaften. Første gang var i Tasiilaq i Grønland, og der er mulighed for at kulturaftenen bliver en fast del af programmet, når Rådet mødes.
Det er blevet besluttet, at årsmødet i 2017 og de næste tre år skal holdes i parlamenterne i de repræsentive lande, mens temakonferencen holdes andre steder. Det er, og har været, Vesnordisk Råd ambition at forsøge at komme så meget rundt i landene som muligt.
-Det er godt for parlamentarikerne at se, hvordan folk har det udenfor hovedstaderne. For borgerne er det også vigtigt at vide, hvad politikerne laver. Som i dette tilfælde i Grindavik, får deltagerne kundskab til de andre lande, og ser hvor meget vi har til fælles, siger Kári P. Højgaard.
Grindaviks borgmester byder velkommen til Vestnordisk Råds kulturaften
Omkring 70 gæster dukkede op til at høre mere om Grønland og Færøerme
I “Gjáinn” i Grindavik
Rådet præsident, Lars-Emil Johansen byder også velkommen
Gæsterne fik set præsentation af Grønland og Færøerne som destinationer
Magni Laksáfoss og Jørgen Niclasen fra den færøske delegation giver et nummer…
hvor Kári Páll Højgaard, delegationsformand synger sammen med Bjørt Samuelsen og Annika Olsen
Efter præsentationer og første sangindslag bød Royal Greenland på grønlandsk proviant. Her frysetørret hellefisk, mattak (hvalhud) og frossen hellefisk serveret med soyasauce
De grønlandske gæster tydeligvis glade for gensynet og smagen af Grønland.
Mange samledes også om det færøske mad medbragt af Jørgen Niclasen og Kári Páll Hæjgaard.
Her skærpekjot og tørret grind og spæk med kartofler. Her ses også smør til tørfisken fra Grindavik
Færøsk mad bringer smilet frem
Ræklingen, den frysetørrede hellefisk smager godt ud fra dette billede at bedømme
Magni Laksáfoss fra Færøerne kan synge den grønlandske sang “Nuanneq Niperput”
Grønlands delegation sammen med generalsekretæren giver et nummer med sangen “Ataatsimoorniarpugut”
Islands delegation optrådte også med et sangindslag, som var “Á Sprengisandi”
Georg Olsen og Pauline Mølgaard bor til daglig i Akureyri. De kom også til kulturaften og gav et par numre
Gæsterne var glade for sangen
Men det var ikke nok at sidde ned. Alle blev bedt om at komme op til “scenen”…
….hvor baggrunden for den færøske dans blev fortalt og blev sunget og danset til 8 vers.
Færøernes transportminister, Henrik Old er glad for Doris Jakobsens datter
Der blev tid til en god snak efter en vellykket aften
Vestnordisk Råd har idag, lørdag 30.januar, indgået en samarbejdsaftale med Arctic Circle. Aftalen blev underskrevet på Vestnordisk Råds temakonference, der afholdes i Grindavik på Island i disse dage.
Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle, Lars Emil Johansen, formand for Vestnordisk Råd, underskrev aftalen.
Parterne er enige om, at Vestnordisk Råd deltager i Arctic Circle´s årsforsamling, samt andre møder, der afholdes i Island og andre lande.
-Aftalen indebærer, at Vestnordisk Råd fremlægger ideer og forslag til seminarer, temaer, talere og foredragsholdere, og -forudsat at der opnås enighed herom, og der er basis herfor – tilrettelægger projekter mellem årsforsamlingerne, f.eks nedsætter udvalg at behandle specifikke emner i Arctic Circles´ regi, står der i aftalen.
Lars Emil Johansen mener, at aftalen har stor betydning for Vestnordisk Råd.
-Vi bliver mere aktive og synlige i det arktiske arbejde. Det synes jeg er meget vigtigt, siger Lars Emil Johansen.
Sigríður Blöndal siger, at det er meget naturligt at lave denne aftale, da Arctic Circle og Vestnordisk Råd i forvejen har et tæt samarbejde.
-Vi ser som en styrke mellem de tre lande at samarbejde tæt, når det gælder arktisk fremtid. Det styrker både Vestnordisk Råd og Arctic Circle, siger Sigríður Blöndal.
Arbejder under eget navn
Vestnordisk Råd har sikret sig retten, under eget navn, at tilrettelægge særlige seminarer på forsamlingerne, og tilladelse til at invitere et bestemt antal deltagere hertil.
Disse arrangementer vil blive udformet i samarbejde med Arctic Circle.
Vestnordisk Råd vil herefter være fremhævet på Arcitc Circles´ hjemmeside som værende samarbejdspartner; på samme vis vil partnerskabet være fremhævet på informationsmateriale, hvor det synes at være relevant.
Arctic Circle er almennyttig og uafhængig. Ólafur Ragnar Grímsson var en af initiativtagerne til Arctic Circle konferencen, som blev holdt for trejde gang i 2015. Over 40 lande, deriblandt Kina, Tyskland og Frankrig, deltog på konferencen.
Arctic Circles´s rolle er at øge om deltagelsen omkring dialogen om – og styrke det internationale fokus på – Arktis i fremtiden.
Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne. Formålet med rådet er, at samarbejde om Vestnordens interesser, herunder, at bevogte Nordatlantens levende- og ikke levende ressourcer og kultur. Derudover samarbejder medlemmerne om at udvikle vestnordiske interesser, via regering og landsstyrer i Vestnorden; især i forbindelse med forvaltning af ressourcer, forurening m.v.
Færøerne og Grønland med i Arctic Circle Forum
Det var meningen, at Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident, skulle have været ærestaler. Men han var syg og kunne derfor ikke deltage.
Sigríður Blöndal derfor talen på hans vegne.
I talen kom det frem, at Island ønsker at Færøerne og Grønland kommer med i Arctic Circle Forum, som er et møde som afholdes hvert år, foruden den store konference på Island.
-Det er en idé, man har drøftet indenfor Arctic Circle, at Arctic Circle Forum i fremtiden vil blive holdt regelmæssigt på skift på Grønland og Færøerne foruden den årlige Assembly i Reykjavík. På dette grundlag ville der blive holdt Arctic Circle Forum på Færøerne i 2017 og så igen på Grønland 2018 og så videre, lyder budskabet fra Ólafur Ragnar Grímsson.
“Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse” er overskriften på årets temakonference, der starter i morgen. Konferencen afholdes i år i Grindavík på Island, i dagene 30. og 31. januar.
Af konferencens omkring 50 deltagere, er 20 parlamentarikere fra Vestnorden.
Vestnordisk Råd har haft fokus på udviklingen i Arktis de senere år, og på årets konference er fokus på parlamentsmedlemmernes og Rådets muligheder for øget indflydelse på beslutningsprocesserne, der vedrører Arktis. De nationale parlamenters rolle, i forhold til, der praktiseres god regeringsførelse i regionen og i Arktis, er vigtig.
Temakonferencen lægger vægt på oplæg og drøftelser, der kan være med til:
∙ At øge parlamentarikernes viden og indsigt i offentlighedens holdninger, interesser og prioriteringer, i forhold til arktiske anliggender.
∙ At øge forståelsen af en god regeringsførelse i Arktis; dvs. hvordan arktisk politik, love og lovgivninger påvirker individuelle- og kollektive menneskerettigheder et land, herunder det oprindelige folk i Arktis.
∙ At øge parlamentarikernes kendskab til Arktis i almindelighed, beslutningsprocesserne i de internationale og regionale organisationer, samt øget viden om samspillet mellem disse.
∙ At tilskynde medlemmerne til at fremme respekten for arktiske spørgsmål hos de nationale parlamenter, den udøvende magt, samt på den internationale scene. Der tages naturligvis hensyn til at de statsretlige forhold adskilles, med Island som en suveræn stat og selvstyrelandene, Færøerne og Grønland under Rigsfællesskabet med Danmark.
Hovedtalere fra Slovenien og Alaska
Til årets temakonference har Vestnordisk Råd fået fat i to hovedtalere med speciale i internationale relationer, oprindelige folks rettigheder og international ret.
Zlatko Šabič, Slovenien, er professor i internationale relationer, samt prodekan for Internationalt Samarbejde på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Ljubljana. Som medlem af det strategiske Råd for udenrigsanliggender (forbundet med det slovenske udenrigsministerium), har han været engageret udenrigspolitiske diskussioner i næsten to årtier.
Zlatko Šabič, vil i sin tale fokusere på den parlamentariske dimension af udformning af udenrigspolitik.
Det vil give parlamentarikerne en højere grad af forståelse for vigtigheden af deltagelse i udarbejdelse af den udenrigspolitiske agenda.
Konferencens anden hovedtaler, er ph.d Dalee Sambo Dorough fra Alaska, der er specialist i folkeret, international menneskerettighedslovgivning, internationale forbindelser og indfødte-menneskerettighedsstandarder. Dr. Dalee Sambo Dorough er lektor i statskundskab ved University of Alaska Anchorage, der er ansvarlig for sub-området for internationale forbindelser.
Dalee Sambo Dorough vil i sin tale især behandle principper for god regeringsførelse i overensstemmelse med FN-erklæringer om oprindelige folks rettigheder. Hun vil særligt lægge vægt på, hvordan arktisk politik, love og lovgivninger påvirker de individuelle og kollektive menneskerettigheder i eget land, herunder Arktis´ oprindelige folk.
Indflydelse i udviklingen i Arktis
Det mellemstatlige organ, Arktisk Råd vil være omdrejningspunkt lørdag eftermiddag. Magnús Jóhannesson, som er direktør for Arktisk Råds sekretariat i Tromsø, Norge, fortæller om Arktisk Råds opbygning og virke, mens Árni Thor Sigurdsson, Islands ambassadør til Arktisk Råd, fortæller om, hvad ambassadørerne, Senior Arctic Officials rolle og mulighederne er, for at øve indflydelse på beslutningsprocesserne i Rådet.
For at give modvægt til de organisatoriske er Valur Ingimundarson, professor i historie på Islands Universitet, inviteret for at give et oplæg om arktisk regeringsførelse.
Han har gravet dybt ned i historien og set på dynamikken i internationale forhandlinger, specielt i Arktisk Råd.
Med til at afdække Arktisk Råds opbygning og virke, har Rådet inviteret Aqqaluk Lynge, tidligere formand for Inuit Circumpolar Conference, ICC. Inuitternes samarbejdsorgan. Han fortæller blandt andet om hvordan ICC og andre såkaldte ikke-permanente medlemmer af Arktisk Rådformåede at få en plads ved det arktiske bord, som er så eftertragtet i dag.
Paneldebat
I en session senere på dagen, vil oplægsholderne blive bedt om at komme med deres bud på følgende spørgsmål: Hvordan kan parlamentarikere kunne fremme sin deltagelse og indflydelse på den arktiske agenda, både indenfor parlamentet mod den udøvende magt, og internationalt?
Svarene giver genstand til debat, og Vestnordisk Råds medlemmer kan forvente en spændende meningsudveksling.
På konferencens sidste dag, søndag 31. januar, vil Ágúst Thor Árnason, direktør i Polar Law Institute ved Universitetet i Akureyri, holde et foredrag om et vestnordisk grundlag for fælles Policy i det arktiske område.
Afslutningsvis vil Anna Sofia Lava, Kandidat i Politik og Forvaltning fra Roskilde Universitet, præsentere resultatet af hendes speciale fra efteråret 2015 om færøsk udenrigspolitik og samarbejde i Vestnordisk Råd. Dermed vil Rådet få input til videre arbejde om både den arktiske agenda, og om hvordan parlamentarikerne selv kan øve indflydelse på udviklingen i Arktis igennem Rådet og deres nationale parlamenter.
Foruden konferencen er der i dag, fredag 29. januar, et seminar arrangeret af en arbejdsgruppe under NORDREGIO, en forskerinstitution under Nordisk Ministerråd.
Arbejdsgruppen fremlægger delresultater af undersøgelsen ”Bæredygtig regional udvikling i Arktis”
Når Vestnordisk Råd samles til temakonference i Grindavík, Ísland i dagene 29.-31. januar 2016 bliver kulturen sat i højsædet. Det sker ved at Rådet inviterer borgerne i byen og nærområet til en kulturaften fredag den 29.januar kl. 20 til 22.
Præsidiet har løbende drøftet initiativer der er med til at synliggøre Rådets arbejde, og forslaget om en kulturaften blev godt modtaget, da Rådets 2.vice-præsident Kári Páll Højgaard fra den færøske delegation fortalte om sine erfaringer som Rådets nestor.
– Det var i 2010 til Rådet årsmøde i Tasiilaq i Grønland, at vi spontant arrangerede en kulturaften, hvor lokalbefolkningen kom og var med os i forsamlingshuset. Det blev sunget, spillet musik og danset, og vi havde en mægtig hyggelig aften dengang i august måned. Der blev taget så godt imod os, og jeg glemmer aldrig denne meget specielle oplevelse, fortæller Kári Páll Højgaard og fortsætter:
– Vi må bruge anledningen til at komme tættere på borgerne, når vi kommer så lang vejs fra, og typisk kommer ud på landet, siger han opfordrende til slut.
Og opfordringen sendes videre til lokalbefolkningen i Grindavik og omegn.
Mød naboerne fra øst og vest
Kulturaftenen fredag den 29.januar i Idrætscenteret i Grindavík bliver uformel, hvort Rådet kort byder velkommen inden der bliver vist korte præsentationer af Grønland og Færøerne som turistmål. Den smukke nationaldragt fra Grønland bliver fremvist. Sangerne Kiiu og Paaliit fra Grønland optræder med et par sange, der vil sikkert også være plads til harmonikaspil, når der som altid er når Vestnorden mødes, hvor der synges fælles sange sammen på færøsk, grønlandsk og islandsk. Sidst men ikke mindst, takket være Grønlands fiskerieksportør og leverandør af grønlandsk proviant, Royal Greenland, vil der være smagsprøver af “mattak” hvalhud, og frysetørret hellefisk fra Grønland. Og takket være Jørgen Niclasen og Kári Páll Højgaard fra den færøske delegation vil man også kunne smage spæk af grindehval, tørret grindehval, og skærpekjøt fra Færøerne, så længe lager haves. Der vil naturligvis også være tørret fisk fra Island.
Alle er velkomne til at kigge forbi og nyde en kop kaffe, te og småkager, mens de stifter mere bekendtskab med naboøerne i øst og vest.
Fredag den 15.januar 2016 mødtes Rådets præsidie i Reykjavik for blandt andet at godkende programmet for den årlige temakonference. Denne gang afholdes konferencen i dagene 30.-31. januar i Grindavik på Reykjanæsset i Sydisland, og bliver dermed for 20. gang at Rådet kommer sammen om et tema.
Temaet i år har overskriften: Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse. Rådet har haft fokus udviklingen i Arktis i de senere år. Her sætter Rådet sætter fokus på parlamentsmedlemmernes og Rådets muligheder for at øge sin indflydelse på beslutningsprocesserne der vedrører Arktis. De nationale parlamenter spiller en vigtig rolle for at der praktiseres god regeringsførelse i regionen og i Arktis.
Temaet skal ses i fortsættelse af det sidste års fokus på den arktiske agenda, hvor Rådet også har vedtaget flere rekommandationer om emnet – senest fra årsmødet i Runavik i 2015. Du kan læse om dem her.
Temakonferencen lægger vægt på at få oplæg og drøftelser der kan være med til;
At øge parlamentarikernes viden og indsigt i offentlighedens holdninger, interesser og prioriteringer, når det kommer til arktiske anliggender.
At øge forståelsen af en god regeringsførelse i Arktis, dvs. hvordan arktiske politikker, love og lovgivninger påvirker de individuelle og kollektive menneskerettigheder i deres land, herunder oprindelige folk i Arktis.
At øge parlamentarikernes kendskab om Arktis i almindelighed, og om beslutningsprocesserne i de internationale og regionale organisationer, samt om samspillet mellem disse.
At tilskynde medlemmerne til at fremme respekten for arktiske spørgsmål hos de nationale parlamenter, overfor den udøvende magt og på den internationale scene. Der tages naturligvis hensyn de statsretlige forhold adskilles, med Island som en suveræn stat og selvstyrelandene, Færøerne og Grønland under Rigsfællesskabet med Danmark.
Du kan læse om programmet for temakonferencen her, som begynder med et Nordregio-seminar den 29.januar efterfulgt af konferencen 30.-31. januar 2016. Program for Vestnordisk Råds Temakonference_26jan
Rådet har inviteret oplægsholdere, som hver især har indsigt i internationale relationer, international lovgivning, oprindelige folks rettigheder, parlamenters muligheder for at øve indflydelse på udenrigspolitik, internationalt samarbejde gennem Arktisk Råd og dets opbygning og virke, samt viden om den statsretlige stilling som gør sig gældende for Grønland og Færøerne, under Rigsfællesskabet på den ene side og Island som suveræn stat på den anden.
Oplægsholderne skal være med til at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan parlamentarikere fremme sin deltagelse og indflydelse på den arktiske agenda, både indenfor parlamentet mod den udøvende magt, og internationalt?
Du kan læse om oplæggene og oplægsholderne her. Kort om oplæg og oplægsholdere
Resultaterne af temakonferencen skal være med til at få Vestnordisk Råds budskab om vigtigheden af de nationale parlamenters deltagelse i udviklingen af Arktis og arktiske anliggender.
Der forventes at deltage omkring 50 personer, hvoraf de 20 er parlamentarikere fra Vestnorden og Norden. Du kan se deltageroversigten her Præliminær_Deltageroversigt_Temakonference
Rådet arbejder til stadighed på at styrke samarbejdet i den vestnordiske regionen med Arktis som udgangspunkt. Efter Vestnordisk Råd opfattelse er det vigtigt, at de vestnordiske lande tager politisk lederskab i Arktis, for styrke regionens konkurrenceevne i det høje Nord. De øvrige lande i den arktiske region indgår strategiske alliancer for at forbedre deres muligheder, når der opstår et højere aktivitetsniveau på grund af klimaforandringerne med nedsmeltning af havisen til følge. Dette kan gøres ved at have en fælles vestnordisk Arktis strategi på de områder hvor landene har fælles interesse.
I dag 21.december 2015 blev det offentliggjort at bøgerne “Mamma Klikk” af Gunnar Helgason fra Island, “Hon, sum róði eftir ælaboganum” af Rakel Hemsdal fra Færøerne og “AVUU” af Frederik “Kunngi” Kristensen fra Grønland skal dyste om atVestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016.
Det var formændene af de tre nationale bedømmelseskomitéer der på vegne af Rådet overrakte meddelelsen til forfatterne til bøgerne. Hildur Ýr Ísberg fra den islandske komité overrakte beskeden til Gunnar Helgason under et pressemøde i Altingets udvalgsmøderum. Her begrundede hun blandt andet valget af bogen “Mamma Klikk” med følgende ord:
“Mamma klikk (Skøre mor, red.) er skrevet på en oprigtig og finurlig måde og tager fat på alvorlige spørgsmål. Unge læsere bliver taget alvorligt, og historien byder på en læseoplevelse, der kræver, at de udøver deres egen fortolkning og færdigheder”. Bogen henvender sig til unge, og handler om hovedpersonen, en pige som snart fylder 13 år og hendes forhold til sin mor, som pigen kalder “Skøre mor”. Bogen berører emner venskab, seksualitet, selvopfattelse og håbløse forældre.
På Færøerne valgte formanden for bedømmelseskomitéen, Oddfríður Marni Rasmussen, at annoncere valget af bogen “Hon, sum róði eftir ælaboganum” (Hende som roede mod regnbuen, Red.) under en direkte radioudsendelse i morgenfladen, hvor forfatteren Rakel Hemsdal også var inviteret. (Du kan lytte til den del af udsendelsen her). Begrundelsen lød blandt andet således:
“Bogen er skrevet til musikstykket, Enigma Variations, efter den engelske komponist, Edgar Elgar. Dette har ikke en direkte påvirkning på bogens indhold, men det er med til at holde en jævn stemning, og kompositionen stram og sikker. Dette er en bog, som meget fint skildrer ungdommens sværeste tid, og når vi er færdig med at læse den, begynder vi at skrive videre på historien, vi gør vores egen roman, vores egen slutning. Som læser får du indsigt i Arganaels liv sammen med sin far, som skjuler sine følelser ved at arbejde meget, og moderen, der er psykisk syg – to voksne, der ikke er i stand til at fokusere på datteren. Den følelsesmæssige unge pige har meget at kæmpe med, da hun møder halvsøskende, Dagan og Morgana kort efter en ulykke har ramt hendes hjem.”
Bogen “AVUU” af Frederik “Kunngi” Kristensen henvender modsat de øvrige bøger til børn fra 6-8 år i det yngste klassetrin, som skal til at lære om den store verden. Formanden for bedømmelseskomitéen; Vera-Lise Rosing Olsen tog hjem til Kunngi for at levere den positive besked. Hun gav følgende begrundelse for valget af bogen:
“Bogen er skrevet på grønlandsk og dansk og letlæselig, med flotte illustrationer, bogen kan bruges som pædagogisk lærebog og de gode illustrationer som pegebog for de mindste børn.” Historien handler om drengen AVUU der fantaserer om den store verden og oplever nye ting hver dag. Det handler om børns verden i daglig dagen, hvor man er sikker på at det ikke gør noget man underholder sig selv med hvad som helst, hvor mors grænser bliver prøvet af.
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.
Tidligere Prisvindere er:
2014 „Tidsskisten“ af Andri Snær Magnason
2012 „Legenden om Kaassaalik” af Lars-Pele Berthelsen
2010 „Kirkegården“ af Gerður Kristný
2008 „Spøgelsesspor“ af Kristín Helga Gunnarsdóttir
2006 „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.
2004 „Englen i Vestbyen“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.
2002 „Historien om den blå planet“ af Andri Snær Magnason. Om Litteraturprisen:
Prisen tildeles hvert andet år. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i december måned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land. Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.
Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser.
Gunnar Helgason forfatter, Hildur Ýr Ísberg formand for den islandske bedømmelsekomité og Inga Dora Markussen generalsekretær. Foto: Hildur Gróa Gunnarsdóttir
Rakel Hemsdal forfatter og Oddfridur Marna Rasmussen formand for den færøske komité. Foto: Kringvarp,
Frederik Kunngi Frederiksen forfatter og Vera-Lise Rosing Olsen formand for den grønlandske komité. Foto: Leiff Josefsen
I de senere år har Vestnordisk Råd øget sit fokus den arktiske dagsorden, da udviklingen i Arktis er af en stor betydning for de vestnordiske lande, Færøerne, Grønland og Island. Landenes geostrategiske placering i et Arktis-perspektiv fordrer et tættere samarbejde om at fremme regionens fælles interesser og synspunkter. Rådet har i den sammenhæng prioriteret at deltage i konferencer og møder om arktiske anliggender for at fremhæve det parlamentariske samarbejde og dets fokus på Arktis.
I august og september fik Rådet mulighed for at deltage i to konferencer – begge afholdt i Alaska. Den første var et specialiseret forum under Arctic Circle Assembly, kaldet Arctic Circle Forum i Anchorage. Den anden konference var Arctic Energy Summit i Fairbanks arrangeret af Institute of the North. Billedet er derfra. Fra venstre er det Geir Haarde, Ragnheiður Elín Árnadóttir, Unnur Brá Konráðsdóttir under Arctic Energy Summit i Fairbanks, Alaska
På Rådets vegne deltog Unnur Brá Konrádsdóttir i begge konferencer. Hun er 1.viceformand i præsidiet, og formand for den islandske delegation.
Arctic Circle Forum i Anchorage
Konferencens tema var de nye søruter og skibsfart i Arktis og var arrangeret af myndighederne og partnere i Alaska i dagene 23.-25. august 2015. Udover Unnur Brá Konrádsóttir deltog Islands Præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, som i sin tale til forsamlingen fik fremhævet Vestnordisk Råds parlamentariske samarbejde og dets vigtige rolle i at fremme den vestnordiske region i Arktis. Præsidenten inviterede Unnur Brá til forretningsmøder, hvor hun blandt andet fik mulighed for at tale med Bill Walker, Alaskas guvernør, Fran Ulmer, rådgiver om Arktis til USAs udenrigsminister, og Nils Andreassen, direktør for Institute of the North. Sidstnævnte inviterede Unnur Brá til at holde oplæg under konferencen, Arctic Energy Summit i september.
Over 200 deltog i Alaska Forum og kom fra USA, Canada, Island, Norge, Singapore og andre lande, og omfattede repræsentanter fra virksomheder. politiske ledere, eksperter og repræsentanter for oprindelige samfund. Målet med forummet var at formulere planer og fremme partnerskaber for at udvikle sikker og pålidelig skibsfart gennem Arktis, med fokus på Beringshavet og andre nordlige søruter. På dette stadie i den arktiske udvikling, er samarbejdet mellem det offentlige og den private sektor afgørende for gode resultater. Lignende partnerskaber i fortiden hjalp med at skabe St. Lawrence Seaway og Panama og Suez Canals. Se billeder fra konferencen her
Arctic Energy Summit i Fairbanks
På konferencen Arctic Energy Summit i Fairbanks i Alaska, arrangeret af Institute of the North holdt Unnur Brá en tale og deltog i et panel med titlen Bæredygtig udvikling og regional energiplanlægning. Hun sin tale gav hun en præsentation om Vestnordisk Råds aktiviteter og fremhævede især Rådets og regionens fokus bæredygtige udvikling i det nordatlantiske havområde. Hun præsenterede også Rådets fokus på de arktiske anliggender og den strategiske vurdering som blev vedtaget på årsmødet i Runavik 2015. Læs mere om vurderingen her. Sidst men ikke mindst fik hun fortalt om regionens prioritering af vedvarende energi. Hun fremhævede især Grønlands og Færøernes energiplaner for fremtiden, hvor landene ihærdigt arbejder på at udnytte deres vandkrafts- og vindkraftspotientialer, således de bliver mindre afhængig af de forurenende fossile brændstoffer.
I forbindelse med konferencen blev Unnur inviteret til forretningsmøder med Ragnheiður Elín Árnadóttir, Islands Minister for Industri og Geir Haarde, den islandske ambassadør i USA. Se billede
