Folket har talt om regional udvikling

Nordregio er navnet på en forskningsinstitution under Nordisk Ministerråd. Institutionen har lavet en omfattende undersøgelse af, hvad der kræves for at skabe regional udvikling i Arktis, og nu er resultatet lagt frem for Vestnordisk Råd og borgerne i Qaqortoq.
Vestnordisk Råd har i samarbejde med Nordisk Råd arrangeret et seminar om bæredygtig regional udvikling i de Arktiske regioner i Norden. Seminaret er afholdt i forlængelse af Vestnordisk Råds årsmøde i Qaqortoq. 
Forudsætningen for en god og sund økonomi er en aktiv befolkning. Nordregio gik i gang med undersøgelsen i 2013; først og fremmest skulle arbejdsgruppen producere data – og analysere disse – for at få et billede af,  hvordan fremtiden i Arktis vil udarte sig. En sådan konklusion kræver brede og dybdegående undersøgelser.
Leneisja Jungsberg og Anna Karlsdóttir har stået i spidsen for at udføre undersøgelsen, og de har lagt vægt på at inddrage både borgere, erhvervsliv, kommunalpolitikere og parlamentsmedlemmer.
Forskerne har afholdt workshops i forskellige byer Vestnorden, hvor førnævnte kunne komme til orde, og hvor der således er indsamlet rigtig mange svar og ønsker fra borgere, politikere, erhvervslivet og andre som er en del af civilsamfundet.
– Det har vist sig, at folk er meget engagerede og at de har et ønske om at påvirke egen fremtid, siger Rasmus Ole Rasmussen, forsker ved Nordregio.
I Grønland har Nordregio afholdt workshops i Qaqortoq og Alluitsup Paa.
– Vores undersøgelse viser, at alle lande i Vestnorden har noget til fælles. For at sikre udvikling, er det meget vigtigt, at de lokale er villige til at udføre deres del i lokalsamfundet, og at de unge bliver på stedet. Det er også meget vigtigt, at erhvervslivet er omstillingsdygtigt, siger Anna Karlsdóttir.
Anna Karlsdóttir og Leneisja Jungsberg er nu i gang med at lave anbefalinger til Vestnordens politikerne, baseret på de adspurgtes svar og ønsker, så de har et grundlag for at handle på den store undersøgelse.
Ønskerne er forskellige, men Anna Karlsdóttir og Leneisja Jungsberg arbejder på at lave anbefalinger indenfor teleinfrastruktur, erhverv, uddannelse og kultur og social aktivitet.
Anbefalingerne forventes at være klar i det sene efterår og fremlægges derefter landenes regeringer.
– Landene i Vestnorden ligner hinanden meget og slås med mange af de samme problemer. Det er blandt andet fraflytning fra yderområder, drenge der falder igennem i uddannelsessystemet og udfordringer i erhvervslivet. Vestnordisk Råd har fået adgang til stor viden, som har bekræftet vores formodninger. Det er vigtigt, at fakta er i orden, siger Páll Jóhann Pálsson, suppleant for Unnur Brá Konráðsdóttir, præsident for Vestnordisk Råd.
Páll Jóhann Pálsson mener, at man nu kan handle ud fra den konkrete viden, som rådet har fået. 
– Næste skridt er at handle på den viden, vi har fået. Anbefalingerne er klar til efteråret, og allerede i januar kan vi inddrage arbejdet i temakonferencen, der skal afholdes på Færøerne. Her skal lægger vi vægt på drenge, der falder igennem blandt andet i uddannelsesystemet. Måske Vestnordisk Råd kan fremlægge forslag, som parlamenterne kan handle ud fra, siger Páll Jóhann Pálsson.
 

Vestnordisk Råd vedtager nye rekommandationer

Der var opbakning til, at Vestnordisk Råd anbefaler Færøernes Landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Islands regering at afholde en konference med det formål at diskutere stilling i og til den nye geopolitiske virkelighed.
Efter den kolde krig, blev de tre vestnordiske lande i stigende grad et udkantsområde. Indenfor de senere år er de politiske vinde vendt, og spændinger er igen mellem øst og vest.
-Især konflikten mellem Rusland og NATO flytter tilsyneladende de vestnordiske lande ind igen på den geopolitiske arena, men også flygtningestrømmen, og Kinas øgede interesse for de vestnordiske lande, sætter nyt geopolitisk fokus på Vestnorden, står der i begrundelsen.

Tak til udenrigsministrene

Udover rekommandationer, vedtager rådet også udtalelser. På årsmødet i Qaqortoq vedtog Vestnordisk Råd to udtalelser.
 Den ene var at opfordre regeringerne om at iværksætte undersøgelser af mikroplast-indholdet i havets levende ressourcer, samt udbredelsen af plastikforurening i det nordatlantiske havområde.
Den anden udtalelse er en tak til udenrigsministrene i Grønland, Island og på Færøerne for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal lave et forslag til en samarbejdsaftale mellem landene. Erklæringen er en forlængelse af Vestnordisk Råd rekommandation i 2015 om en frihandelsaftale mellem Færøerne, Grønland og Island, samt at nedsætte et handelsråd.
Rådet udtaler: Vestnordisk Råd har i flere år haft ønsker om et tættere samarbejde mellem regeringerne, og derfor er udenrigsministrenes aftale kærkommen. Vi takker  udenrigsministerne for initiativet. Vi opfordrer udenrigsministerne at lægge deres årlige møde i forbindelse med Vestnordisk Råds årsmøde.

Ny formand

På hvert årsmøde bliver nyt præsidium valgt. Lars Emil Johansen takkede for sig, som formand det seneste år, og Unnur Brá Konraðsdóttir blev valgt som ny formand.
Kári P. Højgaard bliver ny 1. viceformand; han har været 2. viceformand det seneste år. Lars Emil Johansen fortsætter i præsidiet, nu som 2. viceformand.
– Vestnorden må stå bedre sammen, når det kommer til at positionere regionen i Arktis, for derigennem vil de tre lande sikre de fælles interesser og indflydelse i Arktis. Alene er vi små nationer – sammen er vi en stærk region, siger Unnur Brå Konráðsdóttir.
Den nye formand får god hjælp fra Rådet, som har besluttet at nedsætte et ad hoc udvalg, hvor medlemslandenes delegationer er repræsenteret. Udvalget skal være sparringspartner til præsidiet og være med til at belyse emner, der har relevans for Rådets deltagelse i forummer der vedrører Arktis, samt være med til at sikre, at Arktis også får en synlig dagsorden i de respektive medlemslandes parlamenter.
Bjørt Samuelsen, Færøerne, Páll Jóhan Pálsson, Island og Múte Bourup Egede, Grønland, er valgt i Rådets første ad hoc udvalg.

Vestnordisk Råds aktivitet vokser

Rekommandationer vedtaget

Delegationerne fra Island, Færøerne og Grønland kunne alle berette, at deres parlamenter har vedtaget rekommandationerne, som Vestnordisk Råd anbefalede deres regeringer på årsmødet i Runavik 2015 og på et ekstraordinært møde på temakonferencen i Grindavik i januar 2016.
Rekommandationerne fra Runavik er:

• Anbefaling om en frihandelsaftale mellem Grønland, Færøerne og Island.

• Opfordrer regeringerne at afdække de store fordele Vestnorden har som en fiskeregion, og afdække i en redegørelse, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren.

• Udarbejde en analyse om som kortlægger mulighederne for en langsigtet strategi indenfor transport og infrastrukturområdet i Vestnorden.

• Og på temakonferencen anbefalede Vestnordisk Råd, at regeringerne støtter en ansøgning som observatør i Arktisk Råd.

Páll Johann siger farvel

I efteråret skal der afholdes valg på Island. Páll Jóhann Pálson, islandsk medlem af præsidiet, sagde i sin årsberetning, at der er sidste gang, at han deltager som altingsmedlem i Vestnordisk Råd.
-Det er sidste gang, jeg deltager, og jeg kan sige at de vestnordiske møder er de som jeg vil savne mest i politik, siger Páll Jóhann Pálsson.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vestnordisk Råd holder årsmøde i Qaqortoq

Vestnordisk Råd afholder årsmøde i dagene 21. – 23. august i Qaqortoq i Sydgrønland. Årets mødet er forlænget med en fælleskonference i samarbejde med Nordisk Råd
På programmet for årets møde der åbnes af Rådet formand, Lars-Emil Johansen, er blandt andet drøftelse af udviklingen i Arktis, fiskeri, kvindernes stilling , turisme og trafik, miljø og klima på dagordenen.
På konferencens sidste dag vedtager Vestnordisk Råd rekommandationer, som sidenhen lægges for de nationale parlamenter i Grønland, Island og på Færøerne.
Til årsmødet er der kommet to forslag til rekommandationer. Det ene handler om etablere vestnordiske efterskoler, med det for øje, at give unge bedre kendskab til landene i Vestnorden.
Det andet forslag omhandler muligheden for at afholde en fælleskonference om den fælles geopolitiske virkelighed, landenes står i, hvor der i de senere år er der sket store forskydninger på den geopolitiske arena. Især konflikten mellem Rusland og NATO flytter tilsyneladende de vestnordiske lande ind igen på den geopolitiske arena, men også flygtningestrømmen og Kinas øgede interesse for de Vestnordiske lande sætter nyt geopolitisk fokus på Vestnorden.
Også Rådets seneste rekommandation som blev vedtaget på et ekstraordinært årsmøde under temakonference i Grindavik i januar bliver omdrejningspunkt på årsmødet. Rådets anmodede de vestnordiske regeringer om at støtte rådets ansøgning om observatørstatus i Arkisk Råd. Rekommandationen blev vedtaget i Færøernes, Grønlands og Islands parlamenter kort inden sommeren.
I alt deltager 30 personer i årsmødet som holdes i Hotel Qaqortoq. Udover medlemmer af Vestnordisk Råd, deltager et parlamentsmedlem fra Stortinget i Norge,  præsidiemeldem fra Nordisk Råd, samt direktørerne fra institutionerne; Artic Circle, NORA og Vestnordenfonden. de holder oplæg om samarbejdsmulighederne i regionen.

Kulturmøde

Som noget nyt, holder Vestnordisk Råd også en kulturaften i forbindelse med årsmødet, hvor borgere i Qaqortoq er inviteret.
På temakonferencen i Grindavík blev kulturaftenen holdt for første gang  – og det med stor succes.
– Der er et ønske om at møde byens borgere og komme til at kende hinandens kultur, siger Inga Dóra Markussen, generalsekretær i Vestnordisk Råd.
På kulturaftenen som afholdes søndag kl. 19 i forsamlingshuset i Qaqortoq, er der planlagt taler, sang og dans, foruden at der også vil være mulighed for at smage mad fra de vestnordiske lande.

Bæredygtig udvikling

Når årsmødet er slut bliver Vestnordisk Råd dog i Qaqortoq. Rådet holder nemlig i samarbejde med Nordisk Råd  en fælleskonference den 24.august med titlen: “Bæredygtig regional udvikling i den arktiske Norden”. Udover deltagelse af vestnordiske og nordiske politikere deltager kommunalpolitikere fra Kommune Kujalleq og det vestnordiske bioøkonomiske panel.
Deltagerne skal høre om resultaternene af et tre-årigt projekt som har kørtunder Nordregio, en instution under Nordisk Ministerråd. Projektet er meget omfattende, hvor borgere, erhvervsliv, kommunalbestyrelser og regionale organisationer, som Vestnordisk Råd har været involveret i. Disse parter er blevet spurgt hvordan de ser fremtiden i Arktis.
Aftenen før, den 23. august, fremlægges resultatet fra Kommune Kujalleq, hvor borgerne blev inddraget i undersøgelsen. Det sker på et borgermøde i forsamlingshuset i Qaqortoq tirsdag aften kl. 19.00, hvor kommune Kujalleq også deltager.

Vestnordisk Råd på Youtube

Kulturaftenen i Runavík

I forbindelse med Vestnordisk Råds årsmøde i 2015 blev Rådets 30 års jubilæum markeret i dagene 10.-11.august. Først ved en gallamiddag og kulturaften med kulturelle indslag i Løkshøll i Runavík den 10.august. I middagen deltog omkring 70 inviterede gæster fra de tre medlemslandes parlamenter og regeringer, tidligere rådsmedlemmer og generalsekretærer som æresgæster og med deltagelse af Islands Præsident. Borgerne fra Runavik og omegn blev inviteret til kulturaftenen og op mod 130 personer ialt deltog i aftenen. Her holdt Bill Justinussen formand for Vestnordisk Råd en festtale efterfulgt af Runaviks borgmester, Magnus Rasmussen som bød velkommen til arrangementet. Herefter blev Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson hædret med en æresbevisning for sin indsats for at markere Vestnorden i arktiske sammenhænge. Det er første gang Rådet giver en æresbevisning. Herefter bød aftenen på musikalske indslag fra Varna fra Grønland, Eythor fra Island og Enekk fra Færøerne. Der blev sunget fælles sang, ”Fagra Blóma” på færøsk og grønlandsk, ”Ég er komin heim” på islandsk og ”Ataatsimoorniarpugut taakkuulluta” på grønlandsk samt ”Dýrd á vík og vág” på færøsk. Komikeren Jákup Weihei gav en sketch om vestnordisk kultur, Runavík gymnastikpiger gav en æstetisk gymnastikopvisning, og Petur Olivar styrede den færøske kædedans. Kulturaftenen blev afsluttet med natmad sponsoreret af lakseopdrætsselskabet Bakkafrost. Du kan se en kort kort opsamling fra aftenen her

Officiel markering af Rådets jubilæum

Den 11.august blev fortsatte markeringen af jubilæet i Nordurlandahusid i Tórshavn, hvor æresgæsterne holdt en tale hver om rådets virke og samarbejdsmulighederne i fremtiden. Efter at Vestnordisk Råds daværende præsident Bill Justinussens velkomst holdt følgende æresgæster en tale: Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident. Sigmundur Davið Gunnlaugsson, Islands statsminister. Kim Kielsen, Formand for Grønlands Naalakkersuisut (regering). Ruth Heilmann, tidligere mangeårigt rådsmedlem fra Grønland. Steingrímur Sigfússon, tidligere rådsmedlem fra Island. Unnur Brá Konráðsdóttir, viceformand for Rådet og medlem af Islands Alting. Thordur Thorarinsson, tidligere generalsekretær, og til slut afrundede Lars-Emil Johansen, kommende formand for Vestnordisk Råd, markeringen af Rådets 30 års jubilæum. Du kan se og lytte til jubilæumstalerne her

Årsmødets første dag

Dag 1: Årsmødet begyndte den 11.august 2015 i Løkshøll, Runavík med indlæg fra de inviterede gæster. Bill Justinussen bød mødedeltagerne velkommen og gav ordet til de inviterede oplægsholdere. Disse fokuserede især på rådets virke og samarbejdsmuligheder. Første taler var Höskuldur Þórhallson, formand for Nordisk Råd, efterfulgt af Phia Andersson, medlem af Risdagen og Nordisk Råds præsidium, som observatør til Vestnordisk Råd. Derefter tog Rigmor Andersen Eide, medlem af Norges Storting, og observatør til Vestnordisk Råd ordet. NORAs direktør, Àsmundur Gudjónsson og Sverri Hansen, Vestnordenfondens direktør fremlagde deres syn på samarbejdet i Vestnorden. I anledning af at de vestnordiske studier, West Nordic Studies, blev etableret mellem fem universiteter i Vestnorden gav Sigurður í Jákupstovu, rektor ved Færøernes Universitet status om West Nordic Studies. Morten Stemre, fra det Norrøna Ungmennafélag Føroya, holdt et indlæg om ønsket og planerne om at etablere Vestnordisk Ungdomsråd. Du kan se og lytte til talerne her

Årsmødets anden dag

Dag 2: Årsmødet fortsatte 12.august i Løkshøll i Runavik. Her aflagde delegationsformændene deres beretninger efterfulgt af de vestnordiske samarbejdsministre, Doris Jakobsen fra Grønland, Eygló Harðardóttir fra Island og Annika Olsen, hvis embedsmand fremlagde tale på hendes vegne. Derefter var der tid til dialog med rådsmedlemmerne hvorefter generaldebatten blev indledt. Her blev relevante emner for rådets virke drøftet og forslag til nye rekommandationer behandlet. Afslutningsvist blev én rekommandation afskrevet, tre rekommandationer, tre udtalelser og ti interne beslutninger vedtaget. Grønland overtog formandsskabet, og præsidiet blev valgt. Herefter var det Lars-Emil Johansen, formand for Grønlands parlament, Inatsisartut der blev præsident. Unnur Brá Konrádsdóttir, medlem i Islands parlament, Altinget, første vicepræsident og Bill Justinussen, medlem af Færøernes parlament, Løgtinget anden vicepræsident indtil valget til parlamentet den 1.september 2015. Herefter overtog Kári Páll Højgaard posten som anden vicepræsident. Du kan se og lytte til årsmødets anden dag her

Hr. kommende præsident, Guðni Th. Jóhannesson
På Vestnordisk Råds vegne vil jeg gerne ønske Dem stort tillykke med valget til Islands præsident. Det var en forventet sejr til Dem set ud fra de mange meningsmålinger op til valget. Jeg har ladet mig fortælle at De havde fødselsdag på den store dag. Hjertelig tillykke med fødselsdagen også. Det var en flot gave De fik.
Vestnordisk Råd er en parlamentarisk samarbejdsorganisation mellem Færøerne, Grønlands og Islands parlamenter. Rådet fejrede 30 års samarbejde i 2015 og arbejder på at styrke samarbejdet mellem tre vestnordiske lande. I de senere år har Arktis har stået højt på dagsordenen, da Rådet gerne vil styrke den demokratiske beslutningsproces ved blandt andet at søge om observatørstatus i Arktis’ vigtigste beslutningsorgan, Arktisk Råd. Rådet mener, at befolkningens stemme i den arktiske regionen i højere grad bør høres. Vestnordisk Råd arbejder også fortsat på at styrke samarbejdet indenfor handel, uddannelse, fiskeri, infrastruktur, transport, mv.
Vestnordisk Råd har haft et godt forhold til den afgående præsident, Ólafur Ragnar Grímsson i en del år. Jeg håber, at Rådet også får et godt forhold til Dem i dit embede som Islands præsident. Jeg ser frem til at få mulighed til at møde Dem en dag og indtil da vil jeg på Rådets vegne ønske Dem god arbejdslyst.
Til slut vil jeg også ønske Dem en god rejse til Frankrig. Grønland og Færøerne hepper som mange andre i verden, på de islandske drenge til EM.
Med venlig hilsen,
Lars-Emil Johansen
Præsident for Vestnordisk Råd og formand for Inatsisartut, Grønlands parlament.

Vestnordisk Råd, herefter Rådet, er observatør til Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic region, herefter SCPAR, og deltager i komitéens to til tre møder om året. Hvert andet år mødes dog parlamentarikerne fra den arktiske region til ”Conference of Parliamentarians of the Arctic region”, herefter CPAR-konferencen. Konferencen anses for at være et parlamentarisk forum, hvor der drøftes emner med relevans for Arktisk Råd. I år blev konferencen i den russiske republik Buryatia´s hovedstad, Ulan Ude i det østlige Sibirien.
På Rådets vegne deltog Kári Páll Højgaard,  2.viceformand og medlem af det færøske parlament, Løgtinget i konferencen. Derudover var der  50 andre deltagere, hvoraf de 32 var parlamentarikere fra syv ud af de otte arktiske stater. Andre observatører var Nordisk, Råd  og en delegation fra parlamentet i England, Singapore og  Japan.
Konferencens hovedfokus var på tre emner: 1) Befolkningen i  Arktisk under udvikling. 2) Arktisk samarbejde set i lyset af klimakonferencen i Paris, COP21 og 3) Nye muligheder i den arktiske region. Konferencedeltagerne overværede også et rundbordsmøde i de oprindelige folks organisation i Rusland, RAIPON.
Formålet med CPAR-konferencen er, at tage nødvendige initiativer til yderligere samarbejde i Arktis samt at diskutere relevante emner. Konferencen sluttede med vedtagelse af et slutdokument, som indeholder en række forslag og rekommandationer til regeringerne i de otte arktiske stater, Arktisk Råd og en række organisationer. Du kan læse slutdokumentet der blev vedtaget af konferencens medlemmer ved at klikke på Conference Statement2016

Kári fremlagde rådets fokus i disse år

Under konferencen rapporterer hver delegation om deres arbejde der har relevans for emnet, og derefter får observatørerne mulighed for at fremlægge.  Det gjorde Kári Páll Højgaard på Rådets vegne. Han fortalte blandt andet om Rådets øgede fokus og samarbejde om den arktiske dagsorden i disse år. Rådet mener, at der hersker et demokratisk underskud i regionen, og opfordrer de folkevalgte til at styrke deres samarbejde om arktiske emner, samt at være fortaler for den vigtige rolle som de nationale parlamenter spiller i den politiske beslutningsproces i Arktis.  I et moderne demokrati har de nationale parlamenter moralsk legimitation til at gøre de internationale beslutningsprocesser mere transparente og ansvarlige.
Kári nævnte også i sin tale at Rådet arbejder aktivt i Arctic Circle konferencerne ved at holde sessioner, og derudover etablerer netværket “Arctic Parliamentarian Network” under begivenheden. Her inviteres alle parlamentarikere og andre folkevalgte til et netværksmøde for at styrke kendskabet til hinanden. Rådet benytter lejligheden til at opfordre parlamentarikerne at styrke de nationale parlamenters rolle i Arktis.
Til slut blev Rådets ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd drøftet og her uddybede generalsekretæren baggrunden for rådets ansøgning og at Rådet går målrettet efter at følge “Sustainable Development Working Group”, en arbejdgruppe under Arktisk Råd.
 

Den 31. januar 2016 holdt Vestnordisk Råd et ekstraordinært årsmøde Grindavik i Island. Her vedtog Rådet rekommandation nr. 1/2016, hvori  medlems-landenes regeringer anmodes om at støtte Vestnordisk Råds ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd. Rekommandationen blev behandlet i medlemslandenes parlamenter her i foråret og vedtaget først den 16.marts i Løgtinget, Færøernes parlament, den 3.maj i Altinget, Islands Parlament, og i Inatsisartut, Grønlands parlament den 27.maj 2016.
Rådet forventer dermed, at regeringerne arbejder aktivt på at få ansøgningen om observatørstatus godkendt af Arktisk Råd. Der er mange ansøgere som venter også på optagelse som observatør, deriblandt EU. Ansøgningerne om observatørstatus bliver behandlet på det næste Arktisk Råds ministermøde i maj 2017 under det amerikanske formandsskab i Fairbanks, Alaska.

32 observatører  i Arktisk Råd

Arktisk Råd er en mellemstatlig organisation der består af otte arktiske medlemsstater repræsenteret af regeringerne og 6 permanente medlemmer, de oprindelige folks organisationer i Arktis samt 32 observatører; non-governmentale organisationer, parlamentarisk samarbejdsorgan og ikke-arktiske stater. Læs mere om Arktisk Råd her . Men hvorfor søger Rådet om observatørstatus?
Under Rådets temakonference i Grindavik med overskriften “Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse ” i dagene 29.-31. januar 2016 stillede Rådet blandt andet spørgsmålet om hvorvidt arktiske folk sikret en demokratisk deltagelse i udviklingen i Arktis.
Rådet konkluderede blandt andet på temakonferencen, at der er behov for at mindske det demokratiske underskud der er i den arktiske regeringsførelse.  Der er mange interessenter fra regeringerne, internationale organisationer, virksomheder, og ikke statslige organisationer som har en stor indflydelse på beslutningsprocesserne i Arktisk Råd. Ud af 32 observatører er der kun en parlamentarisk organisation, SCPAR, Standing Committe of Parliamentarians of the Arctic Region, og det blandt andet derfor at Vestnordisk Råd søgte om observatørstatus i Arktisk Råd tilbage i august 2014.
Vestnordisk Råd mener, at parlamenterne gennem en observatørstatus kan sikre, at indbyggernes stemme i regionen bliver hørt og deres rettigheder beskyttes. Medlemmer af parlamenterne er valgt af og ansvarlige over for deres vælgere, træffer beslutninger til fordel for det fælles gode i stedet for personlig eller virksomhedernes interesser, og sørger for at beslutningstagere bliver holdt ansvarlige.
Du kan læse mere om temakonferencen her

Om Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris:
Prisen tildeles hvert andet år. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i december måned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.
Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser.
 
Prisvinder 2018: