Vestnordisk Ungdomsråd mødes i weekenden

 

<img class=”wp-image-1233 ” src=”https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-1024×683.jpg” alt=”De vestnordiske flag” width=”492″ height=”328″ srcset=”https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-1024×683.jpg 1024w, https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-300×200.jpg 300w, https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-160×107.jpg 160w, https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-320×213.jpg 320w, https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-480×320.jpg 480w, https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-640×427.jpg 640w, http://www.vestnordisk see page.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-960×640.jpg 960w, https://www.vestnordisk.is/wp-content/uploads/2015/08/De-vestnordiske-flag-1120×747.jpg 1120w” sizes=”(max-width: 492px) 100vw, 492px” />
Skolathingi, en sal tilknyttet det islandske parlament, som bruges som undervisningslokale om Islands demokrati danner rammer for Vestnordisk Ungdomsråds første møde

Gennem de to seneste år har den færøske ungdomsforening, Norrøna Ungmannafelag Føroya, som er Foreningen Nordens Ungdom på Færøerne, sammen med Vestnordisk Råd og Ungmennadeild Norræna Félagsins, søsterforeningen i Island, arbejdet med idéen om, og etableringen af et Vestnordisk Ungdomsråd.

Tanken bag Vestnordisk Ungdomsråd er at skabe et forum, hvor unge i Vestnorden sammen kan udveksle idéer til, hvordan Vestnorden bliver et bedre sted for unge at bo. Dette er, ifølge initiativtagerne, et meget vigtigt spørgsmål at få besvaret, da fraflytningen af unge – især unge kvinder – er meget stor i hele den vestnordiske region.

Konceptet for Vestnordisk Ungdomsråd lægger op til, at hvert land i Vestnorden sender fire delegerede til en årlig session, hvor de skal komme med idéer til, hvordan man kan løse de fælles problematikker, der vedkommer unge i Vestnorden. Udover deltagere fra Island, Grønland og Færøerne, så vil repræsentanter fra Nord-Norge, være til stede, som observatører i Vestnordisk Ungdomsråd.

Resultatet af Vestnordisk Ungdomsråds session skal være et dokument med nogle anbefalinger til, hvordan vi sammen kan gøre Vestnorden til en bedre region for unge. Resultatet vil blive præsenteret for Vestnordisk Råd og andre relevante institutioner, som kan være med til at fremme idéerne i praksis.

Den første session af Vestnordisk Ungdomsråd finder sted i Reykjavík den 14.-16. oktober 2016.