Vestnordisk Råd mødtes med EU-parlamentarikere
Grønlands hovedstad, Nuuk, dannede rammen omkring det årlige interparlamentariske møde mellem EU-parlamentets SINEEA-udvalg og Vestnordisk Råds præsidium den 20.september 2016 efterfulgt af en orienteringstur i Nuuk den 21.september. Hovedformålet med det årlige møde, er at orientere og drøfte emner, der vedrører den nordatlantiske region med relevans for den Europæiske Union.
Vestnordisk Råds Kári Páll Højgaard, 1. vice-formand fra Færøerne ledte mødet og bød EU-delegationen velkommen sammen med Lars-Emil Johansen, 2.vice-formand fra Grønland og Páll Jóhann Pálsson, suppleant for Rådets formand, Unnur Brá Konrádsdóttir, fra Island. Fra EU-parlamentet deltog Jørn Dohrmann, formand for SINEEA-udvalget og Christel Schaldemose, begge fra Danmark, Julie Pitera fra Polen, Marjun Lauristin fra Estland og Jill Ewans fra Wales.
Udover gennemgang af de sidste udvikling og aktiviteter siden sidste møde i maj 2015 i Bruxelles indeholdt dagsordenen følgende punkter; sælregimet, forurening af havmiljøet og Arktiske affærer.
Sælsagen i fokus
I og med mødet blev afholdt i Grønland lagde Vestnordisk Råds præsidie stor vægt på at drøfte EUs importforbud af sælskind fra 2009. Selvom sælskind fra inuitter ikke er omfattet af importforbuddet, den såkaldte inuit-undtagelse, har det medført stort fald i afsætningen af skindene til EU-markedet, og dermed negative konsekvenser for sælfangerne. Forbrugerne kender ganske enkelt ikke til inuit-undtagelsen, og ved ikke at fangsten er bæredygtig. Der fanges omkring 150.000 sæler om året ud af bestand på knap 7 millioner sæler i det grønlandske farvand. Sælerne har også den negative påvirkning på fiskebestandene, da 1 sæl spiser op mod 17 kilo fisk om dagen. Lars-Emil Johansen førte ordet om sælskindssagen, og begyndte med at en historisk rejse fra 1970’erne, hvor Birgitte Bardots kampagne skadede sælfangernes livsgrundlag.
For at give EU-parlamentarikerne den størst mulige indsigt i sælsagens mangesidede facetter inviterede Vestnordisk Råd, Amalie Jessen, embedsmand fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til at fortælle yderligere om sælfangsten og Selvstyrets holdning i sagen. Hun fremhævede blandt andet at Grønland ønsker at forbrugerne i Europa oplyses om den bæredygtige fangst. Bjarne Lyberth fra Fiskernes og Fangernes sammenslutning fortalte blandt andet om sælfangerne og den negative påvirkning som forbuddet har haft for fangerne, og opfordrede også til en oplysningskampagne om den bæredytige fangst. Og som den sidste kom Maren Clausen, en syerske fra Nuuk, for at fortælle om importforbuddets negative konsekvenser for hende som syerske. Hun fortalte blandt andet hvor meget skindet betyder i hendes arbejde, og gav EUs parlamentarikerne mulighed for at se nogle af Marens sælksindsprodukter. Indlæggene fra den inviterede blev godt modtaget af deltagerne, og emnet blev drøftet livligt af deltagerne. Det var dog væsentligt at nævne at mange dyrevelfærdsorganisationer har godt tag på europæiske forbrugere, som mener at det er moralsk forkert at gå med skind, og at det pres førte til importforbuddet.
Jørn Dohrmann, formand for SINEEA-udvalget, beklagede udviklingen som EUs forbud og dets negative indvirkning på sælfangerne. Han forstod kritikken af EUs sælskindspolitik, og gav udtryk for at han som parlamentsmedlem vil arbejde med sagen i EU. Han påpegede at der kunne være mulighed for at indføre en certifikat-ordning som viser sælskindets oprindelsesland, og at det sammen med sælgernes af fortælling om sælskindets bæredygtighed kan være en løsning. Her blev Kopenhagen Fur nævnt som en mulig formidler af sælskindsproduktet. Forslaget blev drøftet og Lars-Emil Johansen fremhævede at en certificering kunne være en mulighed sålænge den bakkes op med yderligere informationer. Han påpegede, at når EU ønsker om observatørstatus i Arktisk Råd må deres interesse også indebære en forståelse for livet i Arktis, og dets folks ret til beskyttelse; at de mennesker der bor der og deres ret til at bruge de levende ressourcer. Han takkede for den positive drøftelse om emnet.
Punktet gav ikke en endelig konklusion om en løsning af problemet, men EU-parlamentarikerne følte sig godt oplyst til at viderebringe sælfangernes sag for parlamentet og EU-kommissionen, dog at kunne love at deres indsats vil medføre til en oplysningskampagne. Begge parter var enige om at videre drøftelser om sælskindene i EU vil kunne medføre nogle flere løsninger.
Forurening af havmiljøet
Forurening af havmiljøet blev også drøftet på mødet. Især problemet med det synlige plastikaffald og de små partikler, det såkaldte mikroplast som findes i skønheds- og tøjprodukter, såsom fleecestof. Kári Páll Højgaard fortalte om Vestnordisk Råds bekymring for forureningen i havmiljøet generelt. Hvor forureningen kan have stor indflydelse på det rene hav og dets levende ressourcer som Nordatlanten er så kendt for. Han fremhævede især Rådets sidste udtalelse fra årsmødet 2016, hvor Rådet konkret anmoder de vestnordiske regeringer til at iværksætte undersøgelser af mikroplastindholdet i havets levende ressourcer samt udbredelsen af plastikforureningen i det nordatlantiske havområde. Rådet opfordrede yderligere de tre regeringer til at igangsætte samarbejde om at reducere brugen af plastik og mikroplastik i Vestnorden, og indføre en strategi der over tid skal forbyde mikroplast i produkter, såfremt undersøgelserne påviser negative konsekvenser med udledning af plastik i havene.
Kári Páll Højgaard fremhævede Frankrigs tiltag indenfor bekæmpelsen af plastforurening, som da landet forbød plastikposer fra år 2017, og indfører forbud mod engangs-service, som plastikbestik, tallerkener, krus og deslige. Han mener at Frankrigs ekesempel viser vejen for andre natione, og hvis EU-landene samlet vil gå samme vej, vil det få postitiv effekt og dæmme op for forureningen af havet.
Christel Schaldemose udtrykte også bekymring over plastikforureningen og især med hensyn til mikroplastikken, hvis langtidspåvirkning man endnu ikke kender konsekvenserne af. EU-parlamentet deler bekymringen, og har derfor presset EU-kommissionen, som har lovet at komme med ny strategi for plastik, både det synlige og det mikro- og nanoplastik. Hun understreger, at der skal arbejdes hurtigt på denne sag.
Jørn Dohrmann bekræftede at nogle af EUs lande er foran andre i bekæmpelse af plastforurening med forskellige tiltag, men at EU har prioriteret området stærkt gennem dets kyst- og marine politik, som skal beskytte og rense kysterne, havet og oceanerne. Havstrategiens direktiv er et skridt i den rigtige retning, som skal føre til bedre tilstande i havene inden år 2020, og medlemstaterne skal udvikle en strategi i denne periode.
Han fremhævede også at 7 millioner tons plastikaffald ender i havet hvert år, og at EU gennem OSPAR-samarbejdet har vedtaget en strategi, som fokuserer på forebyggelse og nedbringelse gennem en række foranstaltninger på nationalt og regional plan. Jørn Dohrmann påpegede også at der nu undersøges hvordan den cirkulære økonomi kan medføre at der kommer mindre plast ud i havene, som samles i plastikøer. Der er tiltag hvor der ryddes op ved at samle plastik, men at det er bedst at ikke ledes ud i det hele taget, så man ikke skal samle det op igen. Han nævnte at EU følger med i den internationale udvikling, og ser over til USA, som har taget nogle skridt imod at forbyde mikroplast i kosmetikprodukter.
Jill Evans fra Wales tilføjede at informationskampagner om plastikken indvirkning på miljøet bør prioriteres højt for at højne forbrugernes bevidsthed. Det er sidste ende disse som via ændring af forbrugsvanerne kan få stor betydning.
Arktis – en fælles interesse
Sidste punkt på dagsordenen handlede om Arktis og de tiltag som parterne har på området. Formandens suppleant, Páll Jóhann Pálsson berettede om Rådets rekommandation fra 2016, hvori Rådet beder de tre vestnordiske regeringer opbakning til Rådets ansøgning om observatørstatus til Arktisk Råd. EU-kommissionen har også en ansøgning om observatørstatus til Arktisk Råd, og parterne får besked om ansøgningen imødekommes til Arktisk Råds ministerrådsmøde i maj 2017.
Herefter fremlagde Jørn Dohrmann, EUs forslag til arktisk strategi, som nu afventer betænkning fra EU-parlamentet. Strategien har tre prioriterede områder;
1) Klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø. 2) Bæredygtigudvikling i og omkring Arktis, og 3) International samarbejde om arktiske spørgsmål.
Næste interparlamentariske møde mellem parterne afholdes i Bruxelles i juni 2017.