Fångstfolk — jägarna i Útnorður på Etnografiska museet i Stockholm

Etnografiska museet öppnar den 24 april 2004 utställningen om en mångtusenårig, särpräglad jakt-och fångstkultur. Stark nog att leva vidare in i det moderna samhället, men också en kultur vars traditioner delvis kommit att starkt ifrågasättas.

Útnorður är namnet för Färöarna, Island och Grönland. På dessa nordatlantiska öar har jakten och fångstkulturen en mångtusenårig historia. Genom redskaps-och bostadsfynd anser arkeologer att det bodde människor på Grönland så tidigt som för ca 4500 år sedan. Dessa kan mycket väl redan då ha varit inuiter. Omkring 1000 e.Kr. etablerade sig Thulefolket, de nutida grönländska inuiternas direkta förfäder. Under den vikingatida expansionen började nordbor att befolka Färöarna och Island. Från Island skulle några av dem resa vidare och bosätta sig i södra Grönland.

Útnorður erbjöd gott om val, säl, isbjörn, myskoxe, vildren och sjöfågel. De jagades inte enbart för köttets skull, utan bidrog också till människornas behov av kläder, hudar och redskap.

Genom generationer har människorna lärt att anpassa sig till naturen och de hårda livsbetingelser som utmärker regionen. Öborna har överlevt genom sin förmåga att se och bruka naturen som en resurs. På senare år har det blivit allt tydligare att här ryms intressekonflikter. I synnerhet är det Färöarnas och Islands valjakt som vållar debatt.

Utställningen ”Fångstfolk — jägarna i Útnorður” beskriver traditionella och moderna fångstmetoder, levnadsvillkor, fångstplatser och fångstkulturens dramatiska särdrag. Utställningen består av installationer, bildkonst, etnografiska föremål, videofilmer och datoranimationer.

Utställningen är producerad av Nordens hus, Färöarna, Nordens hus,Island och Nordens institut, Grönland. Designer: Edward Fuglø. Sponsorer: Nordiska Investeringsbanken, Nordiska kulturfonden m.fl. Samarbetspartner: Föreningen Norden och Norden i Fokus.

För ytterligare information kontakta Kristian Lagercrantz, marknads-och informationsansvarig, 08-519 550 26.

Medlemmer valgt d. 5. februar 2004:

Henrik Old, Javnaðarflokkurin (Formand)
Alfred Olsen, Sambandsflokkurin
Poul Michelsen, Fólkaflokkurin
Kári P. Højgaard, Sjálvstýrisflokkurin
Høgni Hoydal, Tjóðveldisflokkurin
Jenis av Rana, Miðflokkurin

SUPPLEANTER:
Olav Enomoto, Sambandsflokkurin
Heðin Zachariasen, Fólkaflokkurin
Andrias Petersen, Javnaðarflokkurin
Jákup Mikkelsen, Fólkaflokkurin
Annita á Fríðriksmørk, Tjóðveldisflokkurin
Bill Justinussen, Miðflokkurin

Resultat fra valget d. 20. januar 2004:

A Folkeflokken……………. 6.525 (20,6%) = -0,2
B Sambandspartiet………. 7.507 (23,7%) = -2,3
C Socialdemokraterne….. 6.921 (21,8%) = +0,9
D Selvstyrepartiet…………. 1.461 (4,6%) = +0,2
E Republikanerne………… 6.889 (21,7%) = -2,0
H Midterpartiet…………….. 1.659 (5,2%) = +1,0
K Det Morsomme Parti……. 745 (2,3%)

Samlede stemmer…. 31.707
Stemmeberettigede.. 34.423
Stemmeprocent…………. 92,1

Mandatfordeling:

Folkeflokken………….. 7 (0)
Sambandspartiet…….. 7 (-1)
Socialdemokraterne… 7 (0)
Selvstyrepartiet……….. 1 (0)
Republikanerne………. 8 (0)
Midterpartiet………….. 2 (+1)
Det Morsomme Parti….. –

Underskrivning af Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomspris

Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris blev indstiftet i 2002, da vinderprisen på 60.000 danske kroner gik til børnebogen “Historien om den blå planet” af den islandske forfatter Andre Snær Magnason med illusrationer af Áslaug Jónsdóttir.

De øvrige indstillede værker var fra Grønland “Sialuarannguaq” af Jørgen Petersen og fra Færøerne bogen “Kuffa” af Brynhild Andreasen med illustrationer af Astrid MacDonald.

Formålet med Prisen, som tildeles hvert andet år, er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere de forfattere, som bruger deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Formålet er yderligere, at Prisen skal skabe konkrete resultater, hvormed børn og unge i vestnorden kan lære om hinandens litteratur og kultur.

Børne- og Ungdomsprisens virksomhed er et samarbejde mellem Vestnordisk Råd og kulturministrene i Færøerne, Island og Grønland. Samarbejdet formaliseres ved underskrivningen af Prisens bestemmelser i den Nordatlantiske Brygge torsdag d. 27. november.

Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris tildeles næste gang under Vestnordisk Råds årsmøde i Sydgrønland i august måned 2004.

Afsløring af Børne- og Ungdomslitteraturprisens nye logo og overrækkelse af vinderprisen i logokonkurrencen

Vestnordisk Råd besluttede tidligere i år, at Børne- og Ungdomslitteraturprisen skulle have sit eget logo, som skal anvendes i forbindelse med prisens virksomhed. En konkurrence blev udskrevet, og en vinder blev fundet blandt de mange indsendte forslag fra Færøerne, Island og Grønland.

Rådsformand Jonathan Motzfeldt vil overrække vinderprisen umiddelbart efter underskrivningen af Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris på Bryggen.

Eiði, d 16. august 2003

Vestnordisk Råds årsmøde i Eiði, Færøerne, 14-16 august 2003

P R E S S E M E D D E L E L S E

Vestnordisk Råds årsmøde 2003 sluttede i dag efter konstruktiv diskussion mellem landenes delegationer om anliggender, der er af særlig vestnordisk interesse. Det er et af Rådets erklærede formål at styrke samarbejdet mellem Færøerne, Island og Grønland indenfor en række områder, herunder rent politiske anliggender såvel anliggender af erhvervsmæssig og mere folkelig karakter.

Årsmødet diskuterede også Rådets temakonference 2003, som handlede om Sundhedsforholdene i de vestnordiske lande. Formålet med konferencen var at belyse de problemstillinger, der hersker på Sundhedsområdet i Vestnorden, og lægge op til et udbygget samarbejde mellem de tre landes sundhedsvæsener. Som følge heraf fremkom Rådet med en rekommendation til de tre landes regeringer, som henstiller til, at landenes sundhedsministerier og sundhedsdirektorater udarbejder faste rammer for samarbejde indenfor sundhedssektoren i Vestnorden.

Rådets tiltrædende formand, Jonathan Motzfeldt, fremlagde Rådets virksomhedsplan for 2004. Heri lagdes især vægt på Vestnordens relationer til EU, ligesom der lagdes op til et øget samarbejde mellem Vestnordisk Råd og Arktisk Parlamentarisk Komité, samt en fortsat høj fokus på en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i Nordatlanten Dette udmøntede sig i en rekommendation, som opfordrer de tre landes regeringer til at styrke koordineringen mellem landene i Vestnorden med henblik på at fremme aftaler, der sikrer en fortsat bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande.

Fra generaldebatten blev der lagt vægt på, at den gode dialog mellem fiskere, forskere og politikere bør styrkes samt og vigtigheden af, at politikerne skal kende deres ansvar i denne sammenhæng.

Vestnordisk Råds tema i 2004 bliver “Energi”. Dette er et stort emne, som vil kræve koncentreret og målrettet samarbejde med Vestnordisk Råd og landenes relevante ministerier/landsstyreområder, relevante eksperter og fagfolk.

Norges Storting var for første gang repræsenteret på Rådets årsmøde af Stortingspresident Jørgen Kosmo, som præsenterede et indlæg om samarbejde i Vestnorden, hvor også Norge har en rolle at spille. Deltagerne besøgte endvidere besøgt nogle færøske virksomheder og kommuner.

Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation
mellem parlamenterne i Færøerne, Grønland og Island.

tel: +354 5630 732
vestnordisk@althingi.is
www.vestnordisk.is

Under årsmødet går formandsskabet fra Færøerne til Grønland, og Island vil så indtage pladsen som anden næstformand.

Årsmødet vil i særlig grad behandle evaluering af Rådets virksomhed. Rådets beslutninger herom vil i høj grad sætte præg på den fremtidige virksomhed.

VESTNORDISK RÅDS TEMAKONFERENCE 2003
Sundhed i Vestnorden
program og dagsorden

Tirsdag 10. juni

12.05 Ankomst i Ilulissat

Ministermøde (Sundhedsministrene)

Præsidiemøde (Vestnordisk Råd)

17.30 Film Grønlands Sundhedsvæsen – i en brydningstid. Intro: Jørgen Dreyer

18.30 Modtagelse på Hotel Arctic – Vært: Kommunalbestyrelsen i Ilulissat

Onsdag 11. juni

08.30 Velkomst og introduktion ved Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, formand for Grønlands delegation

Sundhed i Vestnorden

08.45 Folkesundhed i Vestnorden. Vestnorden er et stort geografisk område, hvilket betyder, at man her udsættes for problemer og udfordringer, som stiller særlige krav til administration, planlægning, indsats og, ikke mindst, ressourcer.
Peter Bjerregaard (GR), Professor i Arktisk Sundhed

09.30 Sundhed er givetvis et stort emne. Der er gennem tiderne gjort talrige forsøg på forbedringer, effektiviseringer og samarbejde generelt – herunder mellem lande- og over regioner. Her er Nordisk Helseberedskabsaftale også en væsentlig faktor.
Jørgen Dreyer (GR), Direktør, Direktoratet for Sundhed

10.00 Spørgsmål

10.10 Kaffe

Fælles vestnordiske udfordringer

10.30 Erfaringerne har vist, at det kan være vanskeligt at opretholde det ønskede sundhedsniveau i et stort, tyndt-befolket område som vestnorden. Rekruttering, uddannelse, fastholdelse af menneskelige ressourcer og forskning er et emne, som jævnligt diskuteres i regionen.
Ellen Kraglund Madsen (GR), Chefsygeplejerske

11.00 Mini-panel, Spørgsmål og debat

12.00 Lunch

13.15 Misbrug og forebyggende sundhedsarbejde i Vestnorden. Hvorledes arbejder landene med disse vigtige spørgsmål? Hvad er landenes gode og mindre gode erfaringe på området?
Ann Birkekær Kjeldsen (GR), Kontorchef, Pariisa
Heðin Thomsen (FO), Overlæge, form. for Forebyggelsesrådet

14.10 Spørgsmål og debat

14.30 Kaffe

Erfaringer fra øvrige regioner og organisationer

14.50 Nordisk Råd arbejde med sundhed, herunder arbejdet med telemedicin.
Pehr Löv (FIN), Riksdagsmedlem og ordstyrer for Nordisk Råds sundhedsudvalg

15.10 Norge er et land med store erfaringer med sundhedsarbejde i tættere bebyggede områder, men også i meget afsides beliggende regioner.
Asmund Kristoffersen (NO), Stortingsmedlem

15.30 Island har gennem mange års medlemsskab deltaget i arktisk samarbejde, herunder Arctic Council og the Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region. Der er i denne sammenhæng arbejdet meget med spørgsmål omkring medicin og sundhed.
Bryndís Kjartansdóttir (IS), Executive secretary of the Arctic Council secretariat

15.50 Spørgsmål og debat

16.30 Besøg på distriktssygehuset i Ilulissat (Varighed: ca. 1 time)

Torsdag 12. juni

Sundhedspolitik (Sundheds- og socialpolitik, hvor går grænsen?)

09.15 • Hvordan er de enkelte landes sundhedssystem organiserede? Hvilke er vores henholdsvis stærke og svage sider, og kan vi udnytte hinandens stærke sider.
• Grønland har netop foretaget en sammenlægning af socialområdet og sundhedshedområdet, hvilket er en struktur, som også Færøerne og Island har erfaringer med, men som Færøerne netop har adskilt.
• Hvorledes er Islands sundhedspolitik udarbejdet frem til 2010.
Aibritt á Plógv (FO), Departementschef, Sundhedsministeriet
Jørgen Dreyer (GR), Direktør, Direktoratet for Sundhed
Margrét Björnsdóttir (IS), Afdelingschef, Sundhedsministeriet

10.30 Kaffe

Visioner for vestnordisk sundhedspolitik

10.50 De vestnordiske ministre for sundhed vil fortælle om visionerne for landenes sundhedspolitik på kortere og længere sigt. Spørgsmålet leder videre til de aktuelle muligheder for vestnordisk samarbejde på sundhedsområdet.

12.00 Lunch

13.15 Efterfølgende Panel vil diskutere sammen med deltagerne om konferencens hovedpunkter og om fremtidens perspektiver for videre samarbejde på sundhedsområdet. Der lægges vægt på at identificere områder, hvor landene konkret vil nyde fordel af et konstruktivt og levende samarbejde.

Konklusioner ved Grønlands landsstyremedlem for sundhed, Ruth Heilmann

Konferencens afslutning ved rådsformand Jógvan á Lakjuni

Fredag 13 juni

Afrejse fra Ilulissat

Efter Altingsvalget d. 10. maj ser den nye sammensætning af Islands delegation i Vestnordisk Råd således ud:

Birgir Ármannsson (Sjálfstæðisflokkurinn) – nyvalgt
Delegationsformand

Hjálmar Árnason (Framsóknarflokkurinn)
Næstformand

Guðrún Ögmundsdóttir (Samfylkingin)

Einar Oddur Kristjánsson (Sjálfstæðisflokkurinn)

Margrét Frímannsdóttir (Samfylkingin) – nyvalgt

Magnús Þór Hafsteinsson (Frjálslynti flokkurin)

Tegn og indsend forslag til LOGO til den Vestnordiske Børne- og Ungdomslitteraturpris

1. præmie DKK 6.000
2. præmie DKK 3.000
3. præmie DKK 1.000

Forslag skal indsendes senest d. 20. maj 2003 til
Vestnordisk Råd
Austurstræti 14, 5. hæð
IS-150 Reykjavik
Ísland

*****
Temaet er frit, omend det i nogen grad forventes at symbolisere børne- og ungdomslitteratur i de vestnordiske lande: Grønland, Island og Færøerne.

*****
Litteraturprisens logo skal anvendes i tilknytning til prisens virksomhed, som f.eks. i reklamesammenhæng, annoncering o.s.v.

*****
Den Vestnordiske Børne- og Ungdomslitteraturpris, som er på DKK 60.000, blev tildelt første gang i 2002, da prisen gik til den islandske “Historien Om Den Blå Planet” af Andri S. Magnason. De øvrige to indstillede værker var “Kuffa” fra Færøerne af Brynhild Andreasen og “Sialuarannguaq” fra Grønland af Jørgen Petersen. Prisen uddeles hvert andet år, næste gang ved Vestnordisk Råds årsmøde 2004 i Grønland.

***** Del 6
Konkurrencen er åben for alle. Vestnordisk Råds præsidium vælger vinder samt nummer to og tre. Vinderne proklameres ved Vestnordisk Råds årsmøde på Hotel Eiði, Færøerne, den 15. august 2003. Vestnordisk Råd forbeholder retten til ikke at vælge noget af de indsendte forslag, såfremt disse ikke vurderes opfylde Rådets forventninger.

*****
www.vestnordisk.is
vestnordisk@althingi.is
Telefon +354 5630 732
Fax +354 5630 735

Source: The Nordic Council

2003-02-05

Why are whales more sacred than pigs?

“Swedish reservations about whaling and sealing in the International Whaling Commission represent an obstacle to the sustainable development of Nordic sea mammals. It is tantamount to banning pig farms in Denmark or moose hunting in Sweden,” according to Högni Höydal, the Faroese deputy prime minister and minister for Nordic co-operation.

He was speaking at a seminar hosted by the Nordic Council Environment and Natural Resources Committee in Stockholm on 4 February, at which opponents and supporters of sealing and whaling gathered to exchange views about hunting, emotions and the exploitation of whales and seals.

Professor Lars Wallö, a member of the IWC Science Committee, reported that there are 17 different species of whale and seven species of seal in Nordic waters and that many of them, e.g. the lesser rorqual and harp seal, exist in sufficiently large numbers to justify sustainable hunting.

Lennart Daléus of Greenpeace, an opponent of all whaling and sealing, defended Swedish objections to any changes to the regulations. Lars Wallö only agreed with Lennart Daléus on one point. “Our population data on whales is open to discussion. However, even if the margin of error was set to 30%, both the whale and seal populations would still be big enough to survive hunting,” he said.

************
Skandinavisk

Kilde: Nordisk Råd

2003-02-05

Hvorfor er hvalen mer hellig enn grisen?

– Sveriges forbehold mot hval- og selfangt i den Internasjonal Hvalfangskomisjonen (IWC) er et hinder for å gjennomføre en nordisk bærekraftig utvikling på forvaltning av havpattedyr. Det er det samme som å nekte all griseslakting i Danmark og stoppe all elgjakt i Sverige, mener Høgni Høydal – nordisk samarbeidsminister og viselagmann fra Færøyene.

Ordene falt under Nordisk Råds Miljø- og Naturresursutvalgs seminar i Stockholm 4. februar. Både motstandere og tilhengere av fangst på pattedyr satt sammen for å diskutere fangst og føleleser og utnyttelse av hval og sel.

Professor Lars Wallö, som også medlem av vitenskapskomiteen i IWC, forteller at det finnes i alt 17 forskjellige hvalarter og 7 ulike selarter i havområdene rundt Norden. Mange av bestandene, som vågehval og grønnlands sel er i så god bestandsmessig befatning at de godt kan utnyttes på en
bærekraftig måte.

Lennart Daléus fra Greenpeace er motstander av all fangst, og forvarer Sveriges forbud mot å oppheve grensene for fangst av havpattedyr. Kun på et punkt var Lars Wallö enig med Lennart Daléus. – Våre tellinger av hval kan diskuteres, men selv om våre anslag skulle ha en feilmargin på 30 prosent så er likevel hval- og selbestanden stor nok til beskatning, sier Wallö.