Årsmødet 2004

Vestnordisk Råds årsmøde i Narsarsuaq, Grønland, 20-24 august 2004 Vestnordisk Råds årsmøde 2004 sluttede efter konstruktiv diskussion mellem landenes delegationer om anliggender, der er af særlig vestnordisk interesse. Det er et af Rådets erklærede formål at styrke samarbejdet mellem Færøerne, Island og Grønland indenfor en række områder, herunder rent politiske anliggender såvel anliggender af erhvervsmæssig og mere folkelig karakter. Årsmødet diskuterede også Rådets temakonference 2004, som handlede om Energi i Vestnorden. Formålet med konferencen var at belyse de energipolitiske problemstillinger, der hersker på dette område i Vestnorden, og følgende lægge op til et udbygget samarbejde på området. Som følge heraf fremkom Rådet med en rekommendation til de tre landes regeringer, som henstiller til, at landenes energiministerier og energidirektorater udarbejder faste rammer for samarbejde indenfor sundhedssektoren i Vestnorden. Rådet vedtog også to yderligere rekommandationer, som henholdsvis handler om øget koordinering af vestnordens fiskeripolitik overfor EU og om fælles handlingsplan for klimaforskning i regionen. Vestnordens fiskeripolitiske relationer til EU bliver også Rådets hovedtema for 2005. Efter længere tids arbejde med evaluering af Rådets forretningsorden, blev en noget ændret version vedtaget. Talen er i hovedtræk om præcisering af eksisterende elementer sammen med at samarbejde med internationale organisationer skal styrkes. Ved mødet overgik formandsposten fra Jonathan Motzfeldt (Siumut) til Birgir Ármannsson (Sjálfstæðisflokkurinn) fra Islands Alting. Rådets første næstformand er nu Henrik Old (Javnaðarflokkurin) fra Færøernes Lagting. Til årsmødet deltog udover Rådets seks medlemmer fra hvert land også vicepræsident i Stortinget Inge Lønning, som også repræsenterede Nordisk Råds præsidium. Grønlands landsstyremedlem med Nordisk Samarbejde Josef Motzfeldt deltog ligeledes på mødet, hvor han fremlagde en beretning på vegne af de vestnordiske samarbejdsministre.