Grønlands Landsting har mandag d. 20. januar 2003 valgt nye medlemmer til Landstingets VR-delegation. Delegationen har samme dag konstitueret sig som følger:

Formand: Jonathan Motzfeldt, Siumut
Næstformand: Ellen Kristensen, Atassut

Øvrige medlemmer:
Kalistat Lund, Siumut
Doris Jakobsen, Siumut
Per Berthelsen, Demokraterne
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Hans Enoksen, Siumut
Landsstyreformand
(Prime Minister)

Augusta Salling, Atassut
Landsstyreområdet for Økonomi

Finn Karlsen, Atassut
Landsstyreområdet for Erhverv

Simon Olsen, Siumut
Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst

Mikael Petersen, Siumut
Landsstyreområdet for Infrastruktur, Miljø og Boliger

Arkalo Abelsen, Atassut
Landsstyreområdet for Uddannelse

Ruth Heilmann, Siumut
Landsstyreområdet for Familie og Sundhed

Norges samarbeidsminister/fiskeriminister Svein Ludvigsen
Åpning av utstillingen ”Hunters of the North”
Akureyri, 11. januar 2003

(Se også billeder på www.listagil.is)

Kjære venner,
Takk for at jeg får være med å åpne utstillingen. Det føles som en ære, men også en bekreftelse på at vi på den andre siden av havet er en del av den samme historien og kulturen som dere, uløselig knytte sammen av havet som vi er.

Bogi Hansen skriver i utstillingskatalogen at ”Havet skiller, og havet forener. Havet føder og havet dræber.” Vi som bor ved havet har lært oss å leve med denne dualismen.

Ernest Hemingway skrev i 1952 en bemerkelsesverdig bok med tittelen: “Den gamle mannen og havet”. Det er en bok med en sterk historie om en cubansk fisker som kjemper med en stor fisk langt ute i Gulfen. Det kunne like gjerne ha vært fiskeren i Nord Atlanteren.

“Hvem vet? Kanskje i dag? Hver dag er en ny dag. Min storfisk må være et sted. I dag vil jeg gå langt ut”, sa fiskeren til seg selv. Slik fiskerne i Vestnorden også alltid har sagt. Han fikk napp, den store fisken bet på en av hans kroker. Det ble en kamp som varte i flere dager.

”Kanskje skulle jeg ikke vært fisker, tenkte han. Men det var det jeg ble født til!”
“Du fisk”, sa han “Jeg elsker deg og har stor respekt for deg. Men jeg vil drepe deg før denne dagen er omme.” I det ligger en nedarvet erfaring om at vi skal høste av naturressursene, men ikke mer enn den tåler. For slik er fiskerens og fangers liv hvorenn han henter sitt utkomme fra en gavmild natur.

Hemingways fortelling illustrerer hvordan fiskeren, jegeren eller fangeren i dagevis kan kjempe for å sikre den viktige fangsten. Han kjemper ansikt til ansikt med naturens krefter, vel vitende at han og hans familie vil sulte dersom han taper kampen. Vi kjenner oss igjen, i Island, Færøyene og Grønland,- og i Norge. I århundrer har man på mange måter vært avhengig av naturens luner og av å høste av naturens ressurser.

Fiske og fangst er en del av vår kulturelle arv. Det har bidratt til å forme vår tradisjonelle matkultur, vår historie og vår identitet. I Vestnorden har fangst vært selve basisen for befolkningens eksistensgrunnlag.

Som plakaten for utstillingen viser, så lever vi i en sårbar og naken natur, midt mellom himmel og hav, fugl og fisk. Denne nakne og sårbare natur er man satt til å forvalte på de likeså nakne og sårbare klippeøyer i den vestnordiske del av Nord-Atlanteren.

For mange av oss, men kanskje spesielt for dere som bor midt i Nord-Atlanteren – er et rent havmiljø og bruk av havets levende ressurser to sider av samme sak. Vi kan ikke snakke om det ene, det rene havmiljøet, uten å snakke om det andre, høsting av levende ressurser. Det er dette som ligger i begrepet bærekraftig utvikling.

Avhengigheten av havet gjør at man samtidig må ta vare på de rike levende ressurser i havet. Det er – ganske enkelt – livsgrunnlaget. Men det er samtidig en felles nordisk og global arv, som vi har et stort ansvar for å bruke optimalt og ta vare på for framtiden.

Jeg synes Helgi Torgils maleri ”Fiskar sjavar/Havets fisk” på en fantastisk måte illustrerer menneskenes avhengighet av havet og naturen, og det passer så godt som selve hovedverket på denne utstillingen fordi de plasserer oss mellom himmel og hav, mellom fugl og fisk.

Optimal utnyttelse av havets ressurser og vern av disse ressursene og deres miljø er ikke selvmotsigende – det er en livsnødvendighet og det er den store utfordring vi i dag har som fiskeri- og fangstnasjoner, og nasjoner som arbeider hardt for å implementere den nordiske strategi for en bærekraftig utvikling.

Andre deler av Norden, og andre deler av verden, har også et ansvar for å forstå, at det ville være uansvarlig ikke å benytte på en varsom og bærekraftig måte alle deler av havets rike økosystem til gavn for både nåtiden og for framtidige generasjoner.

Derfor har denne utstillingen flere adresser. Den har et budskap til de unge og gamle i Vest Norden, de unge for at de skal kunne forstå sin egen identitet, de eldre for å bli minnet om ansvaret for å formidle kulturarven og generasjonenes nedarvede kunnskaper og identitet.

Men utstillingen har også et viktig budskap til folk som tror de fremmer miljøinteressene ved å forby en bærekraftig høsting av naturens ressurser. Utstillingen bør gjøres tilgjengelig for Europas urbaniserte og etter hvert naturfjerne grupper av mennesker, slik at de kan få kunnskaper til å forstå at vi best bevarer naturens mangfold ved en bærekraftig høsting, og at en økosystemforvaltning hvor også sjøpattedyrene inngår er en forvaltning som har hatt bærekraftig i tusener av år, og vi ha det også i kommende generasjoner.

Egentlig er godt naturvern og bærekraftig høsting to sider av samme sak. I et slikt perspektiv er det all mulig grunn til å spørre,- hvor langt er det mellom fornuft og følelser? Utelukker disse hverandre, eller kan de forenes og muligens gi et nytt perspektiv.

Kunsten er en mulighet til å formilde budskapet som vi vil se i denne utstillingen om fangstkultur i Vestnorden.
Kunst handler om kommunikasjon av ideer, holdninger og synspunkter – også å utfordre eksisterende oppfatninger. God kunst gir reaksjoner. Denne utstillingen har fått fram ulike reaksjoner, mange positive, men også noen negative reaksjoner på en utstilling som viste realitetene i de vestnordiske folkenes fangstkultur.

Er det TV-bildene av den blødende grindhval i et blodrødt hav og blodspor i hvit snø etter at en sel er slaktet som gir disse reaksjonene?
Men også okser, griser, får og andre husdyr må bøte med livet skal vi kunne spise kjøtt. I moderne slakterier ser vi ikke så mye blod, hvilket gjør det mindre spektakulært på TV-skjermen. Vi ser folk i hvite frakker gjør det nødvendige arbeidet. Men med det selvsamme formål: Å få mat på bordet.

Når dere går rundt på denne utstillingen vi dere få bekreftet at til alle tider har fangsten og fisket i Vestnorden alltid handlet om å skaffe mat på bordet, og klær på kroppen.

Jeg så utstillingen første gang på Færøyene. Det var en fin opplevelse av min egen kultur og historie i et nordnorsk fiskermiljø. Dere kan glede dere til en spennende vandring gjennom historien og kulturens utvikling. Ta barnet ved hånden og bruk opplevelsen som et bindemiddel mellom fortid, nåtid og fremtid.

Baldur Jakubsson skriver om fangstkulturen i Vestnorden at det er ”de ældste norrøne vidnesbyrd”. Jeg håper utstillingen skal formidle til hver og en av dere både fortiden, nåtiden og fremtiden i Vestnorden, og det er en fremtid hvor fangst og havet forblir selve livsgrunnlaget for folkene. I så måte har det norrøne vitnesbyrdet like stor aktualitet, fordi det forteller oss om både det som var og det som komme skal.

Dermed erklærer jeg utstillingen for åpnet. Nyt den i fulle drag.

Fangstudstillingen “Hunters of the North” åbner i Akureyri lørdag d. 11. januar kl. 14.00.

Ved åbningen deltager bl.a. Norges Samarbejds- og Fiskeriminister Svein Ludvigsen, Vestnordisk Råds næstformand Hjálmar W. Árnason og Islands Nordiske Hus’ nye direktør Gro Kraft.

Efter landstingsvalget den 3. december 2002 valgte landstinget Grønlands nye delegation til Vestnordisk Råd lørdag d. 14. december.

Delegationen konstituerede sig d. 16. december som følger:

Formand: Jonathan Motzfeldt, Siumut
Næstformand: Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit
Øvrige medlemmer:
Enos Lyberth, Siumut
Doris Jakobsen, Siumut
Ellen Kristensen, Atassut
Anthon Frederisksen, Kandidatforbundet

Foruden at følge Nordisk Råds session, vil præsidiet få lejlighed til at holde sine kontakter med Rådet ved lige samt at stifte nye.

Præsidiet vil under sessionen holde møde med de vestnordiske samarbejdsministre, kulturministre og sundhedsministre samt med direktørerne for de Nordiske Huse på Færøerne og Island og med NAPA og NIPÅ.

The then president of the West-Nordic Council, Mr. Hjálmar W. Árnason, delivered the enclosed speech at the Arctic Council’s Conference 2002 in Tromsø.

Hjálmar W. Árnason (MP)
2nd vice-president of the West Nordic Council

Rådsformand Jógvan á Lakjuni holdt følgende tale i forbindelse med åbningen af udstillingen:

Professor Séamas Ó Catháin’s åbnede udstilliingen officielt med følgende tale:

Please click on the links above to find the speeches made in connection with the opening of the exhibition.

Jógvan á Lakjuni (MP)
president of the West Nordic Council

Nunani Avannarliit Killerni Meeqqanut inuussutuaqqallu atuakkiortunut nersornaasiinermi innersuussaq.

Nalileeqatigiit Reykjavik-imi ulloq 10. august ataatsimiinneranni aalianngiunneqarpoq ”Sagan um bláa knøttin” Nunani Avannarliit Killiit Meeqqanut inuusuttuaqqanullu atuakkiornermut nersor-naasiuttagaat ukioq 2002, tunniunneqassasoq.

Atuakkiortumut Andre Snær Magnason og assiliartalersumut Áslaug Jónsdóttir.

Søgan um bláa knøttin nunami avataarsuaniittumi pisimasuutitaavoq, meeraannarni najugaqarfi-gineqartumi. Meeqqat najugaanni sunaluunniit inersimasut silarsuaanitut inngilaq. Kisianni nalun-ngilarput nunami paradis-iqanngitsoq, taannattaaq paradis-i nunat killiit inooriaasaata navianar-torsiortippaa ajornannginaallugu aammalu ileraasuutsiginngilluinnarlugu.

Meeqqat nunaata ilannut angut tikkippoq sorpassuarnillu pilerisaallugit. Meeqqallu pilluaraluaqisut sutigut tamatsigut, iluatsippaa ”pilluarnermik” nioqquteqarfigalugit. Nuannisaarutissanut tamanut akigitippaa taamaallaat meeqqat meeraaniminguat inuusunniminnguallu. Naggataatigullu nunarsua-mi nuannisaarutissarpasuarnik peqalerput.

Inuiaat oqaluttuasartaat naatsunnguangorlugu – oqaluttuaq imaattoq, qanoq ililluni nunat killiit ”seqineq” kisimiillutik pigilersimagaat – ”nunarsuup affaa” pilliutigalugu.
Kisianni oqaluttuaq tamaanga naanngilaq. Meeqqat paasivat nunarsuup illuatungaani taartorsuaqar-toq tassaniittullu meeqat naammattoorpaat. Ilerasorqaat, paasigamikku meeqqat taartumiittut immi-nermininngaaniit ajunnginneroqisut.

Hulda Malillu pillugit oqaluttuamini, atuakkiortup pissanganartumik ilumoorsarpalutumik aammalu quinartunngorlugu eqqartorpaa nunarsuarmik eqqartorneqartut qanganisaanersaat meeqqanut- inersimasunullu atuakkiornerup – ajortilinngorneq. Aammalu qanoq ilulluni qulaajaanera, inuit qanoq imminnuinnaq ajunngitsussaq pillugu iliortarnersut, qanoq ajornangitsigisumik peqquserluf-figinittarneq, aammalu inuttut ileqqorissaarnerit nunani killerni qanoq atugarliorfiutigisoq.

Aammattaaq oqaluttuavoq meeqqat ilisimasaat qanorlu meeraatsialaasinnaasut, aamma oqaluttuaa-voq meeraaneq erlinnarnerpaajusoq pigisatinni.

Oqaluttuaq allallugaavoq pissanganarlunilu, oqalutuataa inuttaalu ullutinnut naleqquttuuput, aamma assiliartalersugaalluni oqaluttuartaanut naleqqulluinnartumik.

Naliliisoqatigiit innersuuppat Vestnordens Råd-ip tunniutissagaa Meeqqanut- inuusuttuaqqanullu nersornaat imatut ilillugu atuakkiortumut Andre Snær Maganson-ip pissagai 50.000 DDk. aamma assiliartalersuisoq Áslaug Jónsdóttir-ip pissagai 10.000 DDK.

Reykjavik ulloq 10.august 2002-08-16

Silja Adalsteinsdóttir Vera-Lise Rosing Olsen Helena Dam á Neystabø

Vestnordisk Råds præsidiums
interne beslutninger og udtalelser
for Rådets årsmøde i Stykkishólmur 17-18 august 2002

Interne beslutninger

1
At Vestnordisk Råd gennemfører en evaluering af Rådets virksomhed, herunder revurdering af forretningsorden, økonomireglerne og internationalt engagement.

Præsidiet vil arbejde på evaluering af Vestnordisk Råds virksomhed og fremlægge en rapport på det næste årsmøde. Den nuværende forretningsorden er mangelfuld på mange måder, og dette har ført til uklarheder i Rådets arbejde. En revurdering af forretningsordenen ville derfor klart kunne styrke Rådets virke. Ligeledes er det ønskeligt af gennemgå økonomireglerne og vurdere om disse bør revurderes. Endvidere er det nødvendigt, at Rådet tager en diskussion om hvorvidt der skal satses på internationalt samarbejde, og hvorvidt det skal bruge Rådets begrænsede midler til interne samarbejde på det vestnordiske område.

2
At Vestnordisk Råds nationale delegationer holder årlige møder med deres respektive parlamentsformænd om Rådets virksomhed og det sidste årsmødes rekommandationer.

Der har været en stor diskussion om at øge politisk forståelse for Vestnordiske fælles interesser i Vestnordisk Råds medlemslande og styrke Rådets forhold til de nationale parlamenter. Det er ønskeligt at forstærke kendskabet til Rådets virksomhed blandt vestnordiske parlamentarikere og den foreslåede ordning skal ses som en led i dette. Forståelse for Rådets virke er særdeles vigtigt for Vestnordisk Råd da den faste procedure for at fremføre Rådets rekommandationer for regeringerne, er at fremlægge dem som resolutioner i parlamenterne. Årlige møder mellem de nationale delegationer og deres respektive parlamentsformænd vil kunne bidrage til tættere forhold mellem Vestnordisk Råd og parlamenterne og sikre nødvendig forståelse for Rådets rekommandationer.

De nationale delegationer ville så orientere om deres møder med parlamentsformændene i deres redegørelser på årsmøderne.

3
At Vestnordisk Råds præsidium undersøger, om der er grundlag for at Rådet laver en rekommandation angående organisering af de Vestnordiske fonde med særligt henblik på at fusionere dem og/eller gøre oplysninger om dem mere tilgængelige og gennemskuelige.

Præsidiet vil undersøge om der er grund til at lave en rekommandation om at fusionere alle Vestnordiske fonde i én fond for Vestnorden i stedet for de fire, som er i drift på nuværende tidspunkt. Der vil undersøges om der kunne være driftsmæssige og praktiske fordele ved at fusionere fondene samt om dette kunne simplificere ansøgningsprocesserne og gøre dem mere gennemskuelige. Arbejdsgruppen ville fremlægge fremlægge sit resultat på Rådets næste årsmøde.

Udtalelser til NORA

1
Opfordre NORA til at undersøge om der er grundlag for færgerute mellem USA/Canada og Grønland/Island/Færøerne.

Idéen opstod på Vestnordisk Råds temakonference om trafik i juni, da deltagerne diskuterede muligheder angående færgeforbindelser i Nordatlanten. Det ville være ønskeligt, hvis NORA kunne bistå rederier eller andre parter i at undersøge nye muligheder i denne sammenhæng. En færgerute mellem USA/Canada og Grønland/Island/Færøerne ville være en vigtig tilføjelse for trafiknettet i Nordatlanten og kunne fremme turisme i området.

2
Opfordre NORA til at undersøge muligheder for at oprette en fælles vestnordisk musikfestival og undersøge grundlag for at stifte en vestnordisk “hit fabrik” i Island.

Populærmusikken i Vestnorden har haft stor fremgang i de seneste pr, og samarbejdet mellem vestnordiske musikere er blevet styrket. En Vestnordisk musikfestival kunne bidrage til at yderligere forstærke denne del af Vestnordisk kultur samtidig med at den ville danne forum for øget kontakt og samarbejde mellem de forskellige landes musikere.

Hit Fabrik: Islændinge har haft stor succes ved at fremme islandsk musik og musikere internationalt. De har gjort sig store erfaringer på dette område som færingerne og grønlændingerne kunne drage nytte af. Med en slags “hit fabrik”, et center med kompetence og viden på området, kunne vestnordiske grupper komme til Island, øve og optage musik og udnytte den viden og de erfaringer islændinge har gjort i international marketing af populærmusik.