Samstarf um björgunarmál rætt hjá Vestnorræna ráðinu

Um 50 vestnorrænir þingmenn, ráðherrar, yfirmenn björgunarmála ásamt þingmönnum annarra Norðurlanda, fagfólk og sérfræðingar munu taka þátt í þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins sem fer fram í Þórshöfn í Færeyjum dagana 5.-8. júní. Ráðstefnan ber yfirskriftina: Björgunarviðbúnaður á Norður-Atlantshafi og möguleikarnir á að styrkja alþjóðlegt samstarf um björgunarmál.

 

Það er mikilvægt fyrir Vestur-Norðurlönd, sem öll eru umlukin gífurlegu hafsvæði, að til staðar sé nógu öflugur björgunarviðbúnaður á Norður-Atlantshafi. Þess vegna hvatti ársfundur Vestnorræna ráðsins ríkisstjórnir landa í kringum Norður-Atlantshaf til að efla samstarf sitt um björgunarmál.

 

Karl V. Matthíasson alþingismaður og formaður Vestnorræna ráðsins segir að tilgangur ráðstefnunnar sé að skapa yfirsýn yfir samninga og samkomulag varðandi björgunarmál sem fyrir hendi eru á milli Vestur-Norðurlanda og annarra aðila og yfir þann björgunarbúnað sem er að finna á svæðinu. Hann segir að ráðstefnan muni jafnframt gefa innsýn í þau brýnu verkefni sem svæðið stendur frammi fyrir í kjölfar loftslagshlýnunar og þess að Bandaríkjamenn drógu björgunarsveit sína frá Íslandi.

 

Ljóst er að bæði atvinnustarfsemi og skipaumferð á eftir að aukast til muna í norðurhöfum samfara aukinni bráðnun hafíss, sem opnar möguleikann á nýjum siglingaleiðum, auk þess sem ný tækni auðveldar auðlindanýtingu á norðurslóðum. Á sama tíma hefur dregið úr björgunarviðbúnaði á svæðinu eftir að Bandaríkin kölluðu þyrlubjörgunarsveit sína heim frá Íslandi.

 

Því hefur ráðið skorað á ríkisstjórnir Vestur-Norðurlanda að auka samstarf og samráð um öryggis- og björgunarmál á Norður-Atlantshafi og lagt til að komið verði á sameiginlegum björgunaræfingum til að samræma viðbúnað og samhæfa viðbrögð við stórslysum á Norður-Atlantshafi.

 

Í ljósi þessa munu menn ræða möguleikana á því og kosti þess að auka samstarf, sérstaklega á milli yfirvalda björgunarmála á svæðinu, og efla samhæfingu á þeim sviðum þar sem löndin hafa sameiginlega hagsmuni. Farið verður yfir tvíhliða samninga sem Vestur-Norðurlönd hafa hvert fyrir sig gert við ýmis lönd auk þess sem ræddar verða hugmyndir um hvort mögulegt sé og æskilegt að gerðir verði á svæðinu fjölþjóðlegir samningar um viðbrögð við stórslysum eða umhverfisslysum. Jafnframt verður rætt hvort hægt sé með aukinni samvinnu landanna að ná fram betri nýtingu á björgunarbúnaði og mannafla landanna og um leið að bæta viðbragðsgetu til að bregðast við stórslysi á svæðinu.

 

Sameiginlegar æfingar í fyrsta skipti

Í tengslum við þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins skipuleggja Landsbjörg og systrasamtök þeirra í Færeyjum, Landhelgisgæslur Íslands og Færeyja auk færeyskrar stjórnstöðvar danska sjóhersins sameiginlegar björgunaræfingar. Er það í fyrsta skipti sem þessir aðilar æfa allir saman. Bæði verður um sjó- og landbjörgunaræfingar að ræða.

 

Frekari upplýsingar

Meðfylgjandi er dagskrá ráðstefnunnar.

 

Vestnorræna ráðið er vettvangur þingmannasamstarfs grænlenska Landsþingsins, Alþingis Íslendinga og Lögþings Færeyinga. Karl V. Matthíasson alþingismaður er formaður ráðsins en varaformenn eru Ruth Heilmann, forseti Grænlandsþings og Kári P. Højgaard þingmaður á Lögþingi Færeyja.

 

Nánari upplýsingar um þemaráðstefnuna:

Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri ráðsins, sími 563 0731, vestnordisk@althingi.is

 

Nánari upplýsingar um sameiginlegu björgunaræfingarnar:

Kristinn Ólafsson, framkvæmdastjóri slysavarnarfélagsins Landsbjargar, sími 896 4436, kristinn@landsbjorg.is

Islands justitsminister besøgte Grønland og Grønlands Kommando

Islands Justitsminister, Danmarks ambassadør på Island og Chefen for Icelandic Coastguard (ICG) besøgte den 10. – 13. maj Grønland og Grønlands Kommando.

Det fremgår af Grønlands Kommandos hjemmeside.

Besøget bidrog til det gode samarbejde mellem (ICG) og Grønlands Kommando og skabte forudsætninger for bedre udnyttelse af fælles kapaciteterne.

Under besøget fik Islands Justisminister Björn Bjarnarsson, Chefen for ICG Georg Lárusson og ambassadør Lasse Reimann lejlighed til at sejle med såvel Inspektionsskib og Inspektionskutter, samt flyve med Challengerfly.
Delegationen vil således kunne, med afsæt i egne erfaringer, udtale sig mere konkret om mulighederne for den fremtidige udvikling. At der er brug for et tæt samarbejde, især mellem redningstjenesterne, var der slet ingen tvivl om, og Georg Lárusson var meget positiv overfor en øget koordineret indsats i de områder hvor Grønland og Island deler interesser.
Fremtidens udfordringer bliver især på områderne eftersøgnings-, rednings og evakueringstjeneste samt forebyggelse af miljøkatastrofer i Arktis.

Link til Grønlands Kommandos hjemmeside.

Billede: Grønlands Kommando.

Ole Stavad: nordisk potentiale skal udnyttes

Ole Stavad var Nordisk Råds præsident i 2006, hvor han fik engageret de nordiske statsministre i at finde nordiske løsninger på globaliseringens udfordringer. Nu har den danske regering udpeget Ole Stavad som medlem et nyt Grænsehindringsforum. Her vil han få de nordiske lande til undlade at gøre det besværligt for borgere og virksomheder at agere på tværs af de nordiske grænser.

For ham er det et mål at skabe et “Nordens indre marked” for at udnytte Nordens fulde potentiale. Globaliseringen gør Norden som fælles hjemmemarked endnu mere interessant for nordiske virksomheder. Opgaven er at skabe maksimalt pres for at finde løsninger på de forhindringer der i dag er for fri bevægelighed i Norden. Ole Stavad siger:

– Ofte er det svære problemer, som kræver ny lovgivning i flere lande, men er der tilstrækkelig vilje, kan der findes løsninger på det meste, selv om det ikke sker over en nat.

Faktisk er der ikke kun en opgave at fjerne eksisterende hindringer, men også at undgå at forskellig udmøntning af nye EU direktiver fører til nye besværligheder. Til gengæld ser nordjyden Ole Stavad særlige muligheder i Øresundsregionen. Der er kraftig vækst i Øresundsregionen og allerede i dag pendler tusindvis over sundet:

-Øresundsregionen har som metropol særlige muligheder for vækst. Det må vi jyder – og folk fra Stockholm – finde os i, for regionen vil være med til at løfte hele Norden.

De nordiske statsministre har fået nedsat et Grænsehindringsforum med repræsentanter fra alle nordiske lande. Ole Norrback fra Finland er leder. Hallo Norden er Nordisk Ministerråds Informationstjeneste. Hallo Norden kan formidle kontakt til rette myndigheder og sende informationen videre til nationale eller nordiske organer, for på den måde at få begrænset grænsehindringerne i Norden.

Nordisk samarbejde om at fjerne grænsehindringer.

Hallo Norden.

Nordiske nyheder.

Klimaændringer skaber ny sejlrute

Med klimaforandringerne følger store ændringer i de globale søtransportruter. Først var det i Nordvestpassagen vest om Grønland og gennem den canadiske del af Arktis, at man kunne registrere klimaændringernes konsekvenser. Nu synes isen i Nordøstpassagen også at trække sig så meget tilbage, at en sejlrute nord om Rusland til Asien muligvis bliver en realitet.

 

I marts 2008 kunne det danske rederi Torm således som det første rederi i verden meddele, at det var ved at opbygge en flåde af 16-18 specialskibe, som kan besejle denne rute. Ruten er 40 procent kortere end de traditionelle ruter fra Europa til Asien, og rederiet forventer dermed at kunne spare DKK 1 mio. og 12 dage pr. tur. 

 

Under overskriften ”Miniseminar om en seilingsklar nordlig sjørute” vil et seminar i Bodø i Nordnorge den 4. juni 2008 sætte fokus på de muligheder og udfordringer, som følger med åbningen af Nordøstpassagen for søtransport. Blandt arrangørerne er Landsdelsutvalget (LU), som varetager funktionen som NORAs kontaktpunkt i Nordnorge. De øvrige arrangører tæller Maritimt Forum Nord, Norges Rederiforbund, Det Norske Veritas, Nordea Bank Norge ASA og Bodø Havn KF. 

 

Med en alsidig talerliste vil seminaret belyse problemstillingen fra flere synsvinkler. Blandt talerne vil bl.a. være den kendte norske skibsreder og erhvervsmand Fred Olsen, som sammen med en række andre erhvervsrepræsentanter vil belyse de erhvervsøkonomiske muligheder og konsekvenser, som de ændrede sejlruter vil medføre. Jon Bingen fra Norsk Institutt for Strategiske Studier vil fokusere på de geopolitiske konsekvenser. Kontradadmiral Trond Grytting vil anlægge et militært perspektiv, mens Rasmus Hansson fra WWF vil analysere de miljømæssige konsekvenser.

 

Læs også om konferencen på NORAs hjemmeside.

Nærmere oplysninger om konferencen, herunder tilmelding, findes på Landsdelsutvalgets hjemmeside.

Nyt skub i det nordiske

De nordiske lande kan komme i front i den globale konkurrence, hvis vi bliver bedre til at samarbejde. Det skriver Bertel Haarder, der både er undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde i Danmark, i en kommentar i Kristeligt Dagblad. Han peger på at erhvervslivet i Norden allerede er blevet optaget af at samarbejde. Nu er det politikernes tur til at skaffe nordisk merværdi.
Bertel Haarder tager afsæt i nogle oppositionspolitikeres kritik af, at statsminister Anders Fogh Rasmussen rejser for meget:

-I det kolde Nordsverige blev der i starten af april fyret gevaldigt op under det nordiske samarbejde. I et helt døgn sad statsministrene og et halvt hundrede indbudte eksperter og drøftede Nordens muligheder i fremtidens globaliserede verden. Det var den danske statsminister, der havde givet bolden op og foreslået en nordisk globaliseringsproces efter dansk forbillede. Og det var den danske statsminister, der konkluderede ved mødets slutning.

Haarder mener derfor, at der er grund til at være stolt over bestræbelserne på at give det nordiske samarbejde ny dynamik. Ifølge Bertel Haarder skal det nordiske samarbejde især satse på:

-Fjernelse af grænsehindringer af enhver art.
-Skabelse af et frit nordisk indre marked for uddannelse, viden og forskning.
-Markedsføring af Norden i den øvrige verden.
-Fælles fremstød som innovationscentre i Asien.

Læs om det nordiske samarbejde om globaliseringens udfordringer.

Nordens Hus på Færøerne fejrer 25 års jubilæum

I 1983 blev Nordens Hus på Færøerne indviet. I forbindelse med 25 års jubilæet indvies den nye tilbygning Athøll, der er finansieret i et samarbejde mellem Nordisk Minister Råd, Mentamálaráðið, Tórshavn kommune og A.P. Møller og Hustru Chastine Mærsk Mckinney Møllers fond til Almene Formaal. Tilbygningen vil kunne trække flere internationale konferencer til Færøerne.

Jubilæet markeres med et arrangement fredag aften. Det bliver show med en række musik-, dans-, design- og film indslag. Omkring 340 gæster fra hele Norden og fra Færøerne deltager. En kantate, med tekst af Rói Patursson , som vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 1986, og musik af Kári Bæk vil blive fremført og er bestilt til anledningen.

Direktør Niels Halm er den syvende leder af huset siden åbningen. Han ser Nordens Hus som repræsentant for såvel tradition som fornyelse:

-Nordens Hus har gennem 25 år spillet en aktiv rolle som formidler af Nordisk kultur på Færøerne og af færøsk kultur på Færøerne såvel som i udlandet. Dette er stadig kerneområdet i vore aktiviteter, men samtidig får Nordens Hus også nye opgaver, som er med til at udvikle og forny huset.

Den nordiske samarbejdsminister fra Sverige Cristina Husmark Pehrsson besøger 8. – 9. maj Tórshavn, hvor hun får møder med både samarbejdsminister Høgni Hoydal, og lagmand Jóannes Eidesgaard. Cristina Husmark Pehrsson taler 9 maj ved indvielsen af den nye del af Nordens hus.

Nordens hus på Færøerne.

Yderligere informationer: Urd Johannesen, tlf. +298 223010.

Billede: Nordens hus på Færøerne.

Norden samles omkring klimaspørgsmål

Nordisk Ministerråd har indgået partnerskab med Nordic Climate Solutions, som sidste år tiltrak 600 beslutningstagere inden for de danske grænser. Den 25. november 2008 vil konferencen og udstillingen, som varer to dage, samle virksomheder og beslutningstagere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Arrangørerne, Mandag Morgen og NIDAB Networking, er begejstrede for det indgåede partnerskab med Nordisk Ministerråd.

Halldór Ásgrímsson, generalsekretær for Nordisk Ministerråd, udtaler: “Klima, miljø og energi er områder alle de nordiske regeringer vil prioritere i fremtiden for at kunne møde globaliseringens udfordringer. Alle de nordiske lande arbejder sammen op til FN’s Klimakonference i København næste år. Dette giver de nordiske lande en mulighed for at intensivere og koordinere samarbejdet inden for miljøspørgsmål. Nordic Climate Solutions vil bidrage til en øget anvendelse af vedvarende energi og bæredygtig udvikling og vil også forbedre de nordiske samfunds evne til at indrette sig efter et ændret klima. Konferencen og udstillingen vil desuden medvirke til at bevare den nordiske konkurrencedygtighed og skabe nye muligheder for nordiske virksomheder. Jeg ser frem til samarbejdet”.

Sponsorerne, som er førende nordiske virksomheder, er naturligvis glade for at se begivenheden vokse og omfatte hele den nordiske region.

“Hvert nordisk land i er front inden for deres egne kompetenceområder. De tilbyder forskellige rene og grønne teknologier. Vi kan være stolte af dette, men hvis man ser på den nordiske region i sin helhed, repræsenterer man et meget bredere spektrum af kompetencer og teknologier, eksempelvis energieffektivitet, vindkraft, vandkraft, solenergi, biomasseenergi eller geotermisk energi. Den nordiske region har pakken, og derfor er det en klar fordel for internationale beslutningstagere at rette blikket mod Norden, når der ledes efter løsninger”, siger Leif Johansson, administrerende direktør for AB Volvo.

For at styrke det internationale islæt ved begivenheden bliver repræsentanter for erhvervslivet samt officielle statslige delegationer fra vigtige eksportmarkeder som Kina, Rusland, Tyskland, Storbritannien og USA inviteret til konferencen.

Lars Mikkelgaard-Jensen, administrerende direktør for IBM Denmark, glæder sig over styrkelsen af det internationale islæt. “I betragtning af at klimakrisen er så alvorlig, har vi pligt til at dele vores verdensledende teknologier med det globale samfund.”

På et tidspunkt hvor verden forbereder sig på at indgå en aftale, som skal erstatte Kyoto-protokollen, er det netop det konstruktive samarbejde og mødet mellem centrale nordiske og internationale interessenter, som kan danne basis for de vigtige diskussioner i fremtiden og vise, at der findes teknologiske, politiske og forretningsmæssige løsninger på denne krise.

Nordic Climate Solutions finder sted den 25.-26. november 2008 i Bella Center, København.

Yderligere informationer: Nordic Climate Solutions.

Ann-Sofie Bender, Nordisk Ministerråd, asb@norden.org ,+45 29 69 29 74

Meik Wiking, Nordic Climate Solutions, mwi@mm.dk , +45 61 70 79 88

Læs også:

International pris til grønlandsk kogebog

Den grønlandske kogebog Igaassat, opskrifter, som er forfattet af Anne Sofie Hardenberg, har vundet en prestigefuldt international pris. Kogebogen vand den tredje pris i finalen af den store kogebogkonkurrencen Gourmand Awards i London i april.

Haardenbergs bog konkurrerede i kategorien: Bedste bog af en kvindelig kok. Der var kogebøger fra i alt 26 lande som konkurrerede i 40 kategorier i finalen.

De traditionelle grønlandske opskrifter i Hardenbergs kogebog baserer sig hovedsageligt på retter af laks, lodde og sæl.  Kogebogen er udgivet af det grønlandske forlag Atuakkiorfik.

Anne Sofie Hardenberg arbejder med at synliggøre og forøge interessen for grønlandsk mad og råvarer, ikke mindst internationalt.  Hun har skrevet flere kogebøger og promoveret grønlandsk mad i pressen.

Hardenberg er samtidig en af Nordisk Ministerråds ambassadører for programmet Ny nordisk mad.  Målet med programmet som ministerrådet lancerede i 2006, er at fremme nordisk madkultur og gastronomi samt design og turisme koblet til mad.  De nordiske regeringer vil gennem programmet, med en total budget på ca. 23 millioner danske kroner i årene 2007-2009, synliggøre Norden på den gastronomiske verdenskort.

Yderligere informationer: Anne Sofie Hardenberg, ansoh@greennet.gl ,+299-558155.

Læs også hjemmesiderne:

Gourmand Awards

Støtte til Nordisk ruinseminar 2008

Nordisk Kulturfond har besluttet at støtte Nordisk ruinseminar 2008 med 50.000 dkr. Nordisk ruinseminar bliver afholdt 29. september – 3. oktober 2008 i Hedmarks museet i Hamar. Målet er at samle nordiske antikvarer og konservatorer for at udvikle deres kompetencer og at videreudvikle det nordiske netværk. Seminariet vil se på erfaringerne fra bevarelsen af kirkeruinen på Domkirkeodden.


De nordiske ruiner er unikke kulturmiljøer som afspejler en nordisk tilpasning til impulser fra de centrale dele af Europa. Mange af disse ruiner er af stor national interesse. Det nordiske klima er stort set det samme, og det indebærer at forholdene er ret ens. Erfaringsudveksling er derfor nyttig. Seminaret i Hedmark bliver det fjerde nordiske ruinseminar.

Nordisk Kulturfond har til opgave at støtte kultursamarbejde i bred forstand mellem de nordiske lande. Nordisk Kulturfond uddeler årligt omkring 25 millioner danske kroner til kulturprojekter i Norden eller nordiske projekter uden for Norden.

Stiftelsen Domkirkeodden: http://www.domkirkeodden.no

Vestnordiske interesser diskuterede på et møde med Europaparlamentet

Klimaændringer og deres konsekvenser for Nordatlanten og Arktis, transportsikkerhed, søredning i Nordatlanten, socioøkonomisk udvikling i Arktis samt fremtidsstruktur for samarbejde mellem Vestnordisk Råds og Europarlamentet var temaerne for det første interparlamentariske møde mellem Vestnordisk Råd og Europarlamentet som blev afholdt i Reykjavik den 28. april.

 

Udover Vestnordisk Råds Præsidium deltog 7 medlemmer af Europaparlamentet i mødet.  De repræsenterer en delegation, der har relationer til EFTA, Island, Schweiz, Norge og EØS-Joint Parliamentary Committee som sit ansvarsområde.  Europaparlamentets Præsidium besluttede i januar 2008 at delegationen også har ansvar for den formelle kontakt med Vestnordisk Råd.  Formand for Europaparlamentets delegation er Bilyana Raeva, et bulgarsk medlem af Europarlamentet.  Vestnordisk Råds Præsidium består af formanden Karl V. Matthíasson altingsmedlem og viceformændene Ruth Heilmann, Grønlands landstingsformand, og Kári P. Højgaard lagtingsmedlem.

 

Præsidiet lagde stor vægt på vigtigheden af, at man i lys af den forøgede trafik i Nordatlanten samt USA’s redningskorps tilbagetrækning fra Island, forøger samarbejdet, samråd og koordinationen omkring søredning i regionen.  Præsidiet understregede ligeledes, behovet for fælles øvelser.  Europadelegationens medlemmer viste stor interesse for emnet.  Delegationen blev inviteret til at deltage i Vestnordisk Råds temakonference om søredning som afholdes på Færøerne i juni og delegationen bebudede at de ville takke ja til invitationen.

 

Præsidiet lagde ligeledes på mødet blandt andet vægt på, at effekterne af de meget omtalte klimaændringer først mærkes i Arktis, og at det er vigtigt at alle lande samt EU forstærker sit engagement i Arktis.  Præsidiet foreslog at:

 

  • EU overvejede at bidrage til de arktiske landes forstærkelse af samarbejdet vedrørende søredning i det højre nord,
  • EU-Kommissionen deltager i Arktisk Råd,
  • EU opretter et arktisk forbindelseskontor i EU som har til opgave at samle informationer om Arktis til betjening af EU-systemet,
  • EU i større grad bidrager til en forøget forskning og monitering af Arktis.

Vestnordisk Råds formand Karl V. Matthíasson udtrykte stor glæde med mødet samt den store deltagelse fra Europaparlamentet, men 7 medlemmer af parlamentet var fremmødte.  Han siger, at det var særlig positivt for Vestnorden, at de medlemmer af Europaparlamentet der var med til mødet, var meget godt informerede om de udfordringer og problemer som Vestnorden og Arktis står overfor og at diskussionerne på mødet derfor var meget kvalificerede.

 

Næste møde mellem Vestnordisk Råd og Europaparlamentets delegation er planlagt i marts 2009.

 

Vestnordisk Råd er Grønlands Landstings, Færøernes Lagtings og Islands Altings samarbejdsorgan.

 

På billedet er Bilyana Raeva formand for Europaparlamentets delegation, Karl V. Matthíasson formand for Vestnordisk Råd og altingsmedlem, Thordur Thorarinsson generalsekretær for Vestnordisk Råd samt Vestnordisk Råds viceformænd Ruth Heilmann Grønlands Landstingsformand og Kári P. Højgaard Lagtingsmedlem. 

 

Yderligere informationer:

Thordur Thorarinsson generalsekretær, +354 563 0731.