Alt tyder på, at en ny regeringskoalition træder til i Island i løbet af weekenden. Ny statsminister forventes at blive Jóhanna Sigurdardóttir fra socialdemokraterne og bliver hun i givet fald blive den første kvindelige statsminister i Islands historie.

Den nye regering kommer angiveligt til at bestå af Socialdemokraterne og de Venstregrønne, med opbakning fra det liberalistiske Fremskridsparti.

Sigurdardóttir var socialminister i regeringen Haarde, der trådte af mandag den 26. januar og har siddet i Altinget siden 1978.

Lederen af de Venstregrønne, Steingrímur F. Sigfússon, forventes at blive finansminister.

Sigfússon har i dag udtalt sig i norske medier om et muligt valutasamabejde med Norge, en løsning den kommende finansminister foretrækker frem for optagelse i EU og overgang til euro.

Diskussionen for og imod EU er et af de store stridsspørgsmål mellem de to kommende regeringspartier, med Socialdemokratiet som den varmeste fortaler for EU-medlemsskab.

De to partiledere har netop meddelt, at der indkaldes til en konstitutionel samling i foråret med henblik på at ændre den islandske forfatning. Dette er et krav fra Fremskridtspartiet for at støtte den nye regering.

Sigurdardóttir har også meddelt, at den nye regering vil være banebrydende, da der vil være et lige antal mandlige og kvindelige ministre.

Den kommende statsminister er også banebrydende i sig selv, da hun vil være verdens første åbne homoseksuelle regeringsleder.

Det forventes fortsat, at der afholdes valg til Altinget i foråret, så i første omgang er der tale om en overgangsregering.

Islands statsministeriums hjemmeside.

Kilde: www.norden.org

Islands statsminister Geir Haarde annoncerede i dag den 26. januar, at regeringen træder tilbage grundet interne uoverenstemmelser. Meddelelsen kommer lige efter, at handels-, bank- og nordisk samarbejdsminister Björgvin G. Sigurdsson trådte ud af regeringen søndag den 25. januar.
På en pressekonference i eftermiddag meddelte statsministeren, at han vil gå til præsidenten for at informere om situationen og indgive sin afskedsbegæring.

Ifølge de islandske medier skyldes regeringens afgang intern uenighed mellem de to kolalitionspartnere Selvstændighedspartiet (Konservative) og Samfylkingin
(Socialdemokratiet).

Selvstændighedspartiet kunne ifølge disse kilder ikke acceptere et krav fra Samfylkingin om at overtage statsministerposten.

Haarde fremhævede dog, at han fortsat har et godt samarbejde med udenrigsminister Ingibjorg Solrun Gisladottir, socialdemokraternes leder.

Statsministeren vil nu indkalde alle partiledere til et orienteringsmøde.

Han mener dog, at den eneste realistiske mulighed for at løse regeringskrisen er at danne en samlingsregering hurtigst muligt.

Haarde sagde endvidere på pressekonferencen, at der nu var sket det, han frygtede allermest i efteråret efter bankkollapsen, nemlig at der oveni finans- og valutakrisen ville opstå en regeringskrise.

Haarde vil senere i dag træffe Islands præsident Olarfur Ragnar Grímsson og bede om regeringens afsked.

Det islandske statsministerium: http://eng.forsaetisraduneyti.is/

Kilde: www.norden.org

 Den 9ende februar vil Thorvald Stoltenberg presentere sine forslag om hvordan de nordiske landene kan utvide sitt samarbeid på forsvarsområdet på et ekstraordinært nordisk utenriksministermøte i Oslo. På ett debattmøte arrangert av Norden i Fokus i Oslo og Foreningen Norden Norge 16. januar redegjorde han for hvilke utfordringer han mener er størst.

– Jeg har lovet at utredningen skal være kort, men svært konkret, sier den forrige norske forsvars- og utenriksministeren.

Det var den 16ende juni i fjor at Stoltenberg som enmannsutreder fikk oppgaven å se 10-15 år frem i tid for å vurdere hvordan det nordiske sikkerhets- og utenrikspolitiske kan utvikles.

På debattmøtet redegjorde Stoltenberg for hvilke utfordringer han mener er størst:

– Isen smelter i Arktis langt raskere enn hva forskere tidligere har trodd
– Høyteknologiske våpen blir stadig dyrere å utvikle
– FN trenger hjelp til å forsvare Folkeretten

Ifølge Thorvald Stoltenberg er samtlige av disse utfordringene så store at inget enkelt nordiskt land klarer å løse dem på egen hand.

De nordiske landene bruker idag 200 milliarder danske kroner pr. år på sine respektive forsvar. Kostnadene å utvikle nye våpensystem stiger raskt. Dessuten vil ett varmere klima føre til at det åpnes et nytt transportårer over Arktis, med tilhørende nye utfordringer.

– Det finns per i dag ingen enhet i noe nordisk land som kan håndtere en ulykke med ett krysningsfartøy i Arktis. Vi snakker om enorme områder som må overvåkes, sa Thorvald Stoltenberg.

Han har anstrengt seg for å komme med kun 10-14 forslag som er så fleksible at de ikke krever at samtlige nordiske land deltar fra starten.

– Det kan være ett par, tre land som innleder samarbeidet. Allerede har et halvt dussin andre land uttrykt interesse for å delta i ett utvidet nordiskt forsvarssamarbeid, men av erfaring vet jeg at det vanskelig nok å få de nordiske landene til å samarbeide.

Som eksempel tok Stoltenberg et forslag som de nordiske utenriksministrene kom med i 1989 om å etablere en felles nordisk ambassade i Kiev i Ukraina.

– Etter at ett år hadde gått, ble vi utålmodige og spurte embedsverket om status. Da viste det seg at de ikke hadde kommet lengre enn til en felles nordisk garasje for ambassadepersonellet!

Det felles nordiske ambassadeområdet i Berlin er derimot en oppmuntring og ett bevis for at det går å tenke nordisk, mente Thorvald Stoltenberg.

Yderligere informationer: Jens Maseng, jens@norden.no , +47 99 15 19 99

Foto: Den forrige norske forsvars- og udenrigsminister Thorvald Stoltenberg fik i 2008 opgaven at se 10-15 år frem i tid for at vurdere hvordan det nordiske sikkerheds- og udenrigspolitiske kan utvikles. Britt Marie Forslund/www.norden.org

Norden i Fokus – Oslo

Kilde: www.norden.org

En arktisk webportal, som Islands udenrigsministerium tog initiativet til i samarbejde med Akureyri Universitet, udnytter informationsteknologien til formidling, overvågning, forskning, kulturvirksomhed og handel til fordel for bæredygtig udvikling i Arktis.
Portalen blev formelt åbnet på Arktisk Råds topmøde i Salekhard i slutningen af 2006, og er siden vokset hvad angår indhold og teknik.

Den giver nu adgang til interaktive kort, der åbner for meteorologiske data, webkameraer, overvågningsdata og en databank om Arktis.

articportal.org får opbakning fra mange udenlandske og hjemlige parter og har blandt andet modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd, Akureyri kommune og Statoil-Hydro.

Der er oprettet et selskab der tager hånd om portalens drift i samarbejde med de parter, der har deltaget i opbygningen, deriblandt det islandske udenrigsministerium.

articportal.org har ydet teknisk bistand til forskellige multilaterale arktiske organisationer, for eksempel til en nyetableret sammenslutning af unge polarforskere, APECS, der tæller næsten to tusinde forskere og studerende på universitetsniveau verden over.

articportal.org har også assisteret ICR, det Internationale Center for Rensdyrbrug, med opbygningen af dets website og der arbejdes med Northern Forum, en international organisation af regioner i Arktis, om at skabe en website og etablere et handelsnetværk for det arktiske område.

Udviklingen af et virtuelt klasseværelse forberedes i samarbejde med Universitetet i Edmunton i Canada og flere læreanstalter inden for University of the Arctic, der især skal opfylde de spredt bebyggede områders/små bygders behov og give dem bedre adgang til højere uddannelse.

Der arbejdes ligeledes på at åbne et specielt samfundstorv et “community square”, hvor arktiske samfund og urbefolkningsgrupper får egne websites med adgang til webudstyr, webmedier og debatfora, der giver dem bedre muligheder for at bevare og udvikle sprog og kultur i et miljø under udvikling.

Se articportal.org: http://new.arcticportal.org/

Fra 1. januar har Island overtaget formandsskabet for Nordisk Ministerråd. Formandsskabet går på skift mellem de fem medlemslande og hvert formandsland sætter sit eget præg på det nordiske samarbejde. Island har især fokus på sikkerheden til søs i Nordatlanten og stiller i disse krisetider også skarpt på den nordiske velfærdsmodel, samt på Nordisk Ministerråds globaliseringsprojkter.
Island udsendte i forbindelse med Nordisk Råds Session i oktober programmet for sit formandsskab.

Ud over søfart og velfærd er den røde tråd et kraftigt forstærket samarbejde om forskning og innovation, ikke mindst på klima-, energi- og miljøområdet.

Islands minister for nordisk samarbejde, Björgvin Sigurðsson, siger Islands prioriteringer er et udtryk for de store ambitioner i det nordiske samarbejde i kølvandet på de nordiske statsministres globaliseringstiltag.

De nordiske statsministre har foreløbig sat fjorten globaliseringsprojekter i gang, herunder et udvidet samarbejde op til FN’s Klimakonference i København sidst på året.

– En af de vigtigste opgaver, vi står overfor i Norden, er at formidle de nordiske landes know-how indenfor miljøteknologi og vedvarende energi for at modarbejde klimaændringer”, siger Sigurðsson.

– Island prioriterer også en koordineret indsats for at beskytte havets økosystemer og lægger vægt på, at Norden etablerer et beredskab mod miljøkatastrofer i Nordatlanten, som det, der er oprettet for Østersøen, tilføjer han.

Island tager initiativ til et stort antal samarbejdsprojekter under formandskabet, heriblandt:

• et risikokort for Nordatlanten, der skal bane vejen for et fælles beredskab for miljøkatastrofer
• et tværsektorielt samarbejde for at styrke entrepenørkultur på alle niveauer i uddannelsessystemet
• en indsats for at forbedre kultur- og sprogforståelse mellem de nordiske lande.

Der afholdes også et stort Globaliseringsforum i Island 26-27. februar, med deltagelse af de nordiske statsministre og en række andre politikere, forskere og erhvervsfolk.

Programmet for Islands formandsskab har fire undertemaer: Nordens Drivkraft, Nordens Styrke, Nordens Klimasvar og Et Globaliseret Norden – se mere om disse på www.norden2009.is

Islands Formandsskab: http://www.norden2009.is

Nordisk Ministerråds Globaliseringsprojekter: http://www.norden.org/globalisering/sk/globaliseringsprojekt.asp?lang=

Den værste krise i årtier har ramt den globale økonomi. Norden er ikke gået fri og står nu på tærsklen til et år præget af stor økonomisk usikkerhed. Island er særlig hårdt ramt. Nordisk Ministerråds webtidsskrift Analys Norden ser denne måned på konsekvenserne af finanskrisen fra et nordisk perspektiv – med et blik på de turbulente tider, der venter forude.

Det nordiske samarbejde har båret stærkt præg af dette de senere måneder.

På Nordisk Råds Session i Helsinki i oktober kredsede meget af debatten om Islands situation. Statsministrene og finansministrene, som alle deltog i Sessionen, holdt særmøder om krisen. Og Islands statsminister Geir Haarde udsendte på en pressekonference en appel til sine nordiske kolleger om assistance.

Mange islændinge udtrykte efterfølgende skepsis overfor den nordiske solidaritet, som det også fremgår af Analys Nordens islandske artikel. Hvor var broderfolkene henne i nødens stund?

Konkrete initiativer kom der ganske vist ikke umiddelbart efter møderne i Helsinki. Men en arbejdsgruppe af topembedsmænd fra alle de nordiske lande blev nedsat og har siden barslet med en række tiltag for at støtte Islands økonomi.

De nordiske samarbejdsministre har her i december også erklæret, at det er nødvendigt med yderligere hjælp til Island.

Nordisk Ministerråd har som en konsekvens fået i opdrag at udarbejde en plan, der skal udmønte hjælpen i praksis.

Krisen har dog ikke kun ramt Island. Analys Nordens skribenter tegner billedet af en region, der på mange måder er blevet taget med storm af de nye økonomiske vinde.

I Sverige sker der massefyringer og i Danmark er flere års optimisme vendt til frygt for fremtiden – med et markant fald i både forbrugertillid og omsætning til følge.

Norge og Finland satser på hurtigt at komme i mere smult vande, fremgår det af indlæggene herfra i decembers Analys Norden, men også der råder usikkerheden.

I denne måned er der også et indlæg fra Åland, med et blik på krisen fra et af de selvstyrende områder i Norden.

Også her holder man vejret, men satser på at stormen raser forbi uden at skabe den helt store ravage.

Læs mere om vore nordiske skribenters syn på finanskrisen og på de følger vi kan vente i de nordiske lande i tiden der kommer – se mere på analysnorden.org

Læs Analys Norden – December: http://www.analysnorden.org

Den 25. november var der folkeafstemning i Grønland om øget selvstyre. Det blev et klart ja til mere selvstyre efter næsten 30 år under den nuværende selvstyreordning.

Folkeafstemningen gav et overbevisende flertal for et nyt selvstyre.

Grønlands Hjemmestyre oplyser at 75,54 procent stemte for og 23,57 procent af vælgerne stemte nej til øget selvstændighed, mens de resterende stemmer enten var blanke eller ugyldige.

Der var 39.285 stemmeberettigede hvoraf 71,96 deltog procent i afstemningen.

Dermed er der banet vej for, at Grønland overtager flere forvaltningsområder selv og samtidig får ejendomsretten til rigdomme i undergrunden.

Dette vil samtidig påvirke bloktilskuddet fra Danmark, der hidtil er blevet reguleret i takt med, at Grønland har overtaget nye forvaltningsområder.

Fremover vil bloktilskuddet udelukkende opskrives i forhold til stigninger i løn- og pristal og resultatet er således også et ja til større økonomisk uafhængighed.

Grønland overtager blandt andet retsområdet, samt rettighederne til ressourcer og råstoffer i undergrunden.

Den ny selvstyrelov skal træde i kraft på Grønlands nationaldag 21. juni 2009 – præcis 30 år efter hjemmestyrets indførelse i sin nuværende form.

Grønland er i forvejen en fuldgyldig medlem af Vestnordisk Råd og deltager som selvstyrende område i det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Medlemmer af Vestnordisk Råd 

Grønlands delegation i Nordisk Råd

Grønlands repræsentation i Nordisk Ministerråd

Kilde: www.norden.org

EU-kommissionen offentliggjorde förra veckan ett initiativ om förhållandet mellan EU och Arktis. Nordiska ministerrådet bidrog med konferensen ’’Common Concern for the Arctic’’, som arrangerades i Ilulissat i september, till att sätta den arktiska regionen på dagordningen.

En rad EU-politiker, bland dem fiskekommissionären Joe Borg och Europaparlamentets vice talman Diana Wallis, deltog i konferensen, som således medverkade till att forma EU:s kommande politik på området.

EU-politiken på områden som klimatförändringar, miljö, energi, forskning, fiskeri och transport har ofta direkt inverkan på Arktis.

I samband med offentliggörandet av det nya initiativet fastslog Joe Borg, EU-kommissionär för havsfrågor och fiske, således att det finns stort behov för att EU ska rikta sin uppmärksamhet mot norr.

Det finns möjligheter till ökad ekonomisk aktivitet i området, men också miljömässiga utmaningar som det är absolut nödvändigt att ta fasta på.

– Kombinationen av klimatförändringar och den senaste tekniska utvecklingen omfattar såväl nya möjligheter som utmaningar. Därför behövs en koordinerad insats, för vi kan inte förbli passiva inför den alarmerande utveckling som det arktiska klimatet – och därmed resten av vår planet – är mitt inne i, sade fiskekommissionären.

– Den integrerade havspolitiken kan bli en mycket behövlig plattform för det samarbetet, tillade Borg, i linje med en av de stora prioriteringarna under Islands ordförandeskap i Nordiska ministerrådet 2009, nämligen havsmiljö och fiskeri.

Med initiativet strävar kommissionen efter att främja en gemensam ståndpunkt till arktiska frågor bland medlemsländerna, som med tiden kan utvecklas till en bestämd EU-politik på området.

Rapporten framhäver Nordiska ministerrådets ’’värdefulla arbete för att främja samarbetet i Arktis’’ och lägger grunden till att EU och ministerrådet gemensamt kan undersöka möjligheterna att skapa ett Arktiskt informationscenter.

I initiativet erkänner man också de arktiska befolkningarnas krav på att utnyttja fångstmöjligheterna i Arktis på ett hållbart sätt

Læs rapporten‘The European Union and the Arctic Region

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejde

Kilde: www.norden.org