Færøerne, Grønland og Island skal tage initiativ til at indlede et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne for de gymnasiale (mellemuddannelser) uddannelser i de tre lande med henblik på udveksling af studerende. Endvidere skal regeringerne afsætte en pulje penge til at dække omkostningerne i forbindelse med initiativet. Det anmodede Vestnordisk Råds årsmøde som afholdtes 25. til 28. august i Runavík og Tórshavn på Færøerne.

 

Forskellige aspekter af et eventuelt uddannelsessamarbejde blev diskuterede på årsmødet, som også anmodede landene til at indlede et pilotprojekt, hvor der kan drages erfaringer og grundlag for et mere formaliseret samarbejde omkring fjernundervisning i Vestnorden.

 

Rådet foreslår ligeledes, at regeringerne bidrager til et øget vestnordisk samarbejde om boglig uddannelse, erhvervsuddannelser og erhvervspraktik for ufaglærte i de vestnordiske lande for derigennem at skabe et incitament for ikke-universitetsuddannede personer til at øge deres viden og kunnen og derved også deres livskvalitet og arbejdsmuligheder. Landene opfordres til at iværksætte samarbejdet gennem økonomisk støtte til forsøgsprojekter inden for dette felt.

 

Der fremkom på mødet det synspunkt, at disse tiltag ville kunne have mange fordele, ikke mindst for uddannelsessøgende, da uddannelsesmulighederne bliver flere, samt at det muligvis vil have økonomiske fordele for landene.

 

Rådet besluttede også, at anmode de vestnordiske fiskeriministre om, at lave en rapport, som indeholder en grundig opsummering af landenes officielle samarbejde vedrørende både forskning på havets levende ressourcer og fiskeforvaltning, ikke mindst det der vedrører landenes fælles bestande.

 

Rådets tema for år 2010, som kulminerer ved afholdelse af en temakonference i juni, bliver de vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer. Baggrunden for beslutningen er, at havets ressourcer er de tre landes vigtigtste ressourcer og fiskeriet landenes vigtigste erhverv. Landene har forskellige fiskerisystemer og vil der på temakonferencen være en grundig gennemgang af de forskellige systemer som giver mulighed for, at få indsigt i hinandens erfaringer. Både fordele og ulemper ved de forskellige systemer bliver belyst. Samt den betydning de har haft på forskellige fiskebestande og landenes samlede økonomi. Spørgsmålet om systemerness betydning for administreringen af landenes fælles fiskebestande bliver undersøgt. Samtidig vil Rådet være bedre rustet til aktivt at yde til diskussionen om EU´s eventuelle nye fælles fiskeripolitik.

 

Årsmødet opfordrer Nordisk Råd og Ministerråd til ikke længere, at bruge formuleringen „lande og selvstyreområder“ i sine officielle tekster og hjemmeside til betegnelse af medlemmerne. I stedet opfordres til at bruge betegnelsen “stater og lande,” alternativt “riger og lande” eller “stater og selvstyrende lande” – således at ordet „lande“ ikke bruges i en betydning, der udelukker Færøerne og Grønland.

 

Årsmødet valgte Grønlands Landstings formand Josef Motzfeldt som Rådets nye formand. Han overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting, som fortsætter i Præsidiet. Udover Kári og Josef sidder Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem i Præsidiet.

Það er sameiginlegt Íslandi, Færeyjum og Grænlandi að ekkert er mikilvægara efnahagslífi landanna en sjávarútvegur.  Því ber löndunum að auka samstarf sitt á sviði sjávarútvegsmála.  Meðal annars ættu sjávarútvegsráðherrar landanna að tryggja að gerð verði nákvæm úttekt á því samstarfi sem löndin eiga með sér um bæði rannsóknir á lifandi auðlindum hafsins og um stjórnun fiskveiða, ekki síst varðandi stjórnun veiða deilistofna.  Þetta ályktaði ársfundur Vestnorræna ráðsins sem haldinn var í Rúnavík og Þórshöfn í Færeyjum dagana 25.-28. ágúst.

 

Að frumkvæði Ólínu Þorvarðardóttur, varaformanns ráðsins og formanns Íslandsdeildar þess, ákvað ársfundurinn að þema ráðsins árið 2010 yrði fiskveiðistjórnunarkerfi vestnorrænu landanna.  „Ísland, Færeyjar og Grænland beita mjög ólíkum aðferðum við stjórnun fiskveiða sinna og telja margir í löndunum að þeirra heimaland búi yfir besta fiskveiðistjórnunarkerfi í heimi“ segir Ólína.  Hún bendir á að í öllum löndunum hafi jafnframt komið fram gagnrýni á ríkjandi kerfi og jafnvel kröfur um endurskoðun þess, sérstaklega á Íslandi og í Færeyjum.  „Í því samhengi er einkar áhugavert fyrir löndin þrjú að fá betri innsýn í stjórnun fiskveiða hvert annars.  Ætli menn að endurskoða stjórnun veiðanna er mikilvægt að þekkja í þaula valkostina.  Liður í því er að safna þekkingu og skoðunum á kerfi nágranna okkar sem eru með öflugustu fiskveiðiþjóðum heims.  Löndin geta lært mikið af reynslu og þekkingu hvert annars,“ segir Ólína.  Það sé ekki síst mikilvægt fyrir stjórnmálamenn en það eru á endanum þeir sem taka ákvörðunina um hugsanlega breytingu á kerfinu.  Hún bendir jafnframt á að Evrópusambandið hafi hug á því að breyta sameiginlegri fiskveiðistefnu sinni.  Því sé mikilvægt fyrir fiskveiðiþjóðir í Norður-Atlantshafi að auka enn á þekkingu sína vilji þær hafa áhrif á umræðuna innan sambandsins.

 

Fiskveiðistjórnunarkerfi landanna verða krufin auk þess sem farið verður yfir kosti þeirra og galla á sérstakri þemaráðstefnu sem haldinn verður á Sauðárkróki í byrjun júní á næsta ári.

 

Á ársfundinum var jafnframt eining um að tryggja beri aukið samstarf landanna á sviði menntamála.  Það geti komið sér vel fyrir bæði skóla, nemendur og kennara landanna.  Það var meðal annars samþykkt að hvetja ríkisstjórnirnar til að koma á samstarfi milli menntastofnana um nemendaskipti milli mennta- og fjölbrautaskóla landanna.

 

Fundurinn samþykkti einnig að hvetja menntamálaráðherrana til að koma á tilraunaverkefni þar sem samstarf um fjarnám á Vestur-Norðurlöndum yrði formfest.

 

Ólína Þorvarðardóttir segir að Vestnorræna ráðið hafi ákveðið að leggja það til við ríkisstjórnirnar að þær auki samstarf sitt um bóklegt nám, iðnaðar- og starfsnám fyrir ófaglært starfsfólk í löndunum. Tilgangur þess er að sögn Ólínu að hvetja þá sem ekki hafa stundað framhaldsnám til að auka á þekkingu sína svo þeir verði betur búnir undir hugsanlegar breytingar á vinnumarkaði.

 

Á fundinum var forseti Grænlandsþings Josef Motzfeldt kjörinn formaður Vestnorræna ráðsins en Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður og Kári P. Højgaard lögþingsmaður voru kjörin varaformenn.

 

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Lögþings Færeyja, Landsþings Grænlands og Alþingis.  Í ráðinu sitja sex þingmenn frá hverju landi.

Vestnordisk råd har valgt Grønlands Landstings formand Josef Motzfeldt som Rådets nye formand.  Han blev valgt den 26. august på Rådets årsmøde som afholdes 25. til 28. i Runavík og Tórshavn på Færøerne.  Josef overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.

  

Josef Motzfeldt påpegede, i sin tiltrædelsestale, at de tre vestnordiske lande alle deltager fuldt ud i nordisk samarbejde, men at landene dog ikke helt er som de øvrige nordiske lande, at de har nogle særlige fælles interesser som ikke nødvendigvis er fælles med resten af Norden.  Han understregede, at det netop er derfor at man har Vestnordisk Råd.  „Vestnordisk samarbejde drejer sig om, at arbejde for og værne om fælles interesser, både nationalt og internationalt, blandt andet landenes fælles ressourcer, historie, kultur, havområder og miljø men disse er under trussel“, sagde Josef.

 

Josef understreg også, at man arbejdede på at fremme regionens interesser i alt tænkeligt internationalt samarbeje.  „Regionalt og internationalt samarbejde spiller stadig større i dagens verden, ikke mindst for mikrolande, som har svært ved at blive hørt“, sagde Josef.  Han lovede derfor, at følge godt med i udviklingen og passe på, altid at engagere Rådets Præsidium tilpasseligt meget i det internationale samarbejde, og dermed forstørre Rådets muligheder for at påvirke den internationale dagsorden.

 

Også uddannelsessamarbejde vil vægte tungt i Rådets virksomhed i virksomhedsåret.  „For knap tre uger afsluttede Rådet sig temakonference i Grønland om uddannelsesmuligheder for ufaglærte, tema som er af yderste vigtighed for vores medlemslande.  Der er allerede skudt i gang overvejelser om nogle konkrete samarbejdsprojekter og vi vil bidrage til at sikre, at de bliver ført ud i livet“ siger Josef.

 

 

Josef Motzfeldt er valgt til Grønlands Landsting for Inuit Ataqatigiit (IA).  Han har været medlem af Landstinget siden 1987 og han har i flere perioder været Landsstyremand i Grønland, blandt andet som Landsstyremand for Nordisk samarbejde.  Josef er formand for den grønlandske delegation til Vestnordisk Råd.  Han har adskillige gange tidligere været medlem af Vestnordisk Råd.

 

Udover Josef, sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem og Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting.

Omkring 35 vestnordiske, norske og svenske parlamentarikere samles i Runavík og Tórshavn i næste uge for at diskutere vestnordiske mærkesager.  Det sker på Vestnordisk Råds årsmøde, som afholdes på Færøerne, dagene 25. til 28. august.  Blandt deltagerne er Norges Lagtings Præsident og Nordisk Råds vicepræsident og Færøernes fiskeriminister.

Vestnordisk Råds formand og medlem af Færøernes Lagting, Kári P. Højgaard siger, at vestnordisk uddannelsessamarbejde står højt på årsmødets dagsorden.  ,,Vi har i Vestnordisk Råd i over to år, kæmpet for, at Nordisk Ministerråd og undervisningsministrene i Vestnorden undersøger behovet og mulighederne for, at der oprettes nordiske højskoler i regionen”, siger Kári.  Han siger, at forslaget endnu ikke har båret frugt, men at der dog er sket en udvikling i de sidste måneder, som giver håb om, at der muligvis sættes noget i gang inden længe.  Han pointerer, at dette skal mødet diskutere, samt tre rekommandationsforslag til de vestnordiske regeringer om uddannelsessamarbejde, som har sit udspring i Rådets temakonference om uddannelse som afholdtes i Grønland tidligere på måneden.  Blandt disse er der en plan om samarbejde om fjernundervisning.

 

På mødet bliver også samarbejdet med EU diskuteret.  Vestnordisk Råds Præsidium kritiserede union hårdt på et møde sidste vinter for at planlægge et forbud mod import af sælskind til unionen, men det vil ramme mange små samfund i Arktis, specielt fangstsamfundene.  Vestnordisk Råds Præsidium og Europaparlamentet afholder årligt et orienteringsmøde, og det er vigtigt, at Rådet ridser op hvilke sager interesser og temaer man ønsker at bliver drøftet med unionen.

 

Hoyviksaftalen mellem Færøerne og Island har traditionelt stået højt på Rådets dagsorden.  Sidste år fremkom der i Rådet en vilje til, at der bliver oprettet en parlamentarisk dimension af aftalen.  Der ser ud til at herske rimelig stor enighed i både Færøernes og Islands regeringer og parlamenter om, at det ville være fordelagtigt, hvis der var et parlamentarisk udvalg som fulgte med i aftalens udvikling og udformning.  Vestnordisk Råd vil diskutere eventuelle former af sådanne udvalg.

 

Arktis og ændringerne som følge af klimaændringer bliver debatterede.  Åbning af nye sejlrute, adgang til råstofsudvindning, sociale og strukturelle udfordringer, blandt andet vedrørende redningsarbejde som følge af forøget trafik af transport og cruiseskibe bliver analyseret.  Også samarbejde om redningsopgaver på havet i Nordatlanten, samt vestnordisk samarbejde mellem civile beredningsredskaber står på dagsorden.

 

Blandt andre temaer på dagsorden er rapport om det nuværende samarbejde om fiskeri og forskning af havets ressourcer, landenes forskellige fiskerisystemer, miljø, kultursamarbejde, turisme og trafik.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting.

Det kan konstanteres, at stor del af befolkningen i Vestnorden, ligesom i mange andre regioner, ikke har tilstrækkelig uddannelse. Dette faktum skal der reageres på og der skal bidrages til en forbedring af indsatsen. Dette konkluderedes på Vestnordisk Råds 12. temakonference, som afholdtes i Grønlands Kommandos hovedkvarter i Grønnedal 5. – 7. august.

 

Konferencen konkluderede ligeledes, at selvom uddannelse af de unge er de vestnordiske landes vigtigeste udfordring, så er uddannelse og kompetenceudvikling af voksne med begrænset uddannelse også af yderste vigtighed. Der er få grunde til at adskille diskusionen om de unges og de voksnes uddannelse, som mange traditionelt gør. Der skulle i denne sammenhæng hellere lægges vægt på en livslang læring, skole for alle. Således bliver de vestnordiske lande bedre i stand til at deltage i den globale konkurrence.

 

Konferencens tema var „uddannelsestilbud og udannelsesmuligheder for ufaglært arbejdskraft i Vestnorden“. Blandt de spørgsmål, som konferencen diskuterede var, hvem som bør have ansvaret for uddannelsestilbud til ufaglærte. Om ansvaret skal være det offentliges, erhvervslivets eller individets.

 

Vestnordisk Råds formand, Kári P. Højgaard siger, at der blandt deltagerne herskede enighed om, at de vestnordiske lande skal sørge for livslang læring og at forøge uddannelsestilbud for ufaglært arbejdskraft i regionen. Samtidig skal landene styrke sit samarbejde om netop dette, for at kunne drage fordel af hinandens erfaringer. „Deltagerne var enige om, at bede landenes undervisningsministre om at kortlægge hvilke aftaler, der allerede eksisterer mellem landene, og at de største problemer, der menes at være i hvert enkelt land, defineres grundigt, inden man går i gang med at opridse løsninger“ siger Kári P. Højgaard.

 

Når landene undersøger samarbejdsmulighederne, skal der tages stort hensyn til det enkelte lands kultur. Man skal ikke bare uden videre overføre et lands system på til andet, men skal lægge vægt på at tilpasse det landets kultur og problemer.

 

Konferencen berørte også grundlæggende spørgsmål, som hvor stor vægt, der bør lægges på lærlingestystemet og på generel voksenuddannelse samt samspillet mellem det offentlige og erhverslivet, og hvad den relative vægt af henholdsvis højere uddannelse og praktisk uddannelse bør være.

 

Rådet vil tage konferencens konklusioner til behandling på sit årsmøde senere på måneden og formulere konkrete forslag til regeringerne vedrørende disse emner.

 

Der deltog 30 medlemmer fra de vestnordiske parlamenter, eksperter og embedsmænd samt medlemmer af Norges Storting, Sveriges Riksdag og Nordisk Råd. Vestnordisk Råds temakonference afholdes årligt og behandler temaer, som Rådet mener er af stor interesse for Vestnorden. Yderligere informationer om Rådet kan erhverves på www.vestnordisk.is

 

Yderligere informationer om konferencen, venligst kontakt generalsekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 6611717.

Eins og í öðrum heimshlutum hafa margir íbúar Vestur-Norðurlanda ekki næga menntun.  Við þessari staðreynd verður að bregðast og mikilvægt er að löndin leggi sitt af mörkum svo efla megi menntun á svæðinu.  Þetta var meðal niðurstaðna á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins sem haldin var í höfuðstöðvum Grænlands-flotastöðvar danska sjóhersins í Grænadal dagana 5.-7. ágúst.

 

Ein niðurstaðan á ráðstefnunni var að þrátt fyrir að menntun yngri kynslóða sé eitt mikilvægasta verkefni landanna þá sé jafnframt áríðandi að huga í auknum mæli að menntun fullorðinna sem lítillar skólagöngu hafa notið.  Það sé engin ástæða til að aðgreina umræðu um menntun yngri kynslóðanna og fullorðinsfræðslu eins og margir gera.  Menn ættu frekar í þessu samhengi að beina sjónum að símenntun, skóla fyrir alla.  Þannig verða Vestur-Norðurlönd betur í stakk búinn til þátttöku í alheimssamkeppninni.

 

Yfirskrift ráðstefnunnar var „möguleikar ófaglærðs starfsfólks á Vestur-Norðurlöndum til menntunar“.  Meðal spurninga sem leitað var svara við var hver eigi að bera ábyrgð á menntun ófaglærðra.  Á ábyrgðin að vera hins opinbera, atvinnulífsins eða einstaklingsins.

 

Á ráðstefnunni var eining um að vestnorrænu löndin eigi að tryggja að símenntun sé í boði og að stuðlað verði að auknum möguleikum ófaglærðs starfsfólks til náms í löndunum.  Ráðstefnugestir voru sammála um að það væri hagkvæmt væri fyrir löndin að efla samstarf sitt á menntasviði enda geti þau lært mikið hvert af öðru.  Jafnframt var eining um að óska eftir því við menntamálaráðherra Íslands, Færeyja og Grænlands að kortlagt verði hvaða samningar séu í gildi milli landanna auk þess sem skilgreint verði hvaða vandamál hvert land standi helst frammi fyrir áður en ráðist verði í að hanna lausnir.

 

Þegar kannað verður hvaða vandamál blasa við hverju landi er ákaflega mikilvægt að tekið verði tillit til menningar hvers lands.  Ekki er hægt að yfirfæra kerfi eins lands yfir á annað án þess að hugað sé að því að aðlaga kerfið menningu landsins og þeim vandamálum sem þar er við að etja.

 

Á ráðstefnunni var einnig rætt hversu mikla áherslu beri að leggja á iðnnám, hversu mikla áherslu beri að leggja á almenna fullorðinsfræðslu auk þess hvert hlutfall verknáms og bóklegs náms eigi að vera.

 

Þátt í ráðstefnunni tóku 30 þingmenn vestnorrænu þinganna og sérfræðingar, auk þingmanna frá Stórþingi Noregs og sænska þinginu. Niðurstöður ráðstefnunnar verða teknar til frekari meðhöndlunar á ársfundi ráðsins síðar í mánuðinum.

 

Frekari upplýsingar veitir Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri ráðsins, 563 0731.

En ny regering er nu klar i Grønland under ledelse af Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit (IA).  IA indgår i den Venstresocialistiske Grønne Partigruppe i nordisk samarbejde.  Foruden IA som får 6 landsstyreposter deltager Demokraterne (2 landsstyreposter) og Kattusseqatigiit Partiiat (1 landsstyrepost) i regeringen.  Koalitionspartierne har 19 mandater ud af Landstingets 31.

Kuupik Kleist er Landsstyreformand; Ane Hansen (IA) er Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug; Palle Christiansen (Demokraterne) er Landsstyremedlem for finanser; Ove Karl Berthelsen (IA) er Landsstyremedlem for erhverv og råstoffer; Jens B. Frederiksen (Demokraterne) er vicelandsstyreformand og Landsstyremedlem for boliger, infrastruktur og trafik; Mimi Karlsen (IA) er Landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke; Agathe Fontain er Landsstyremedlem for sundhed; Maliina Abelsen (IA) er Landsstyremedlem for familie og Anthon Frederiksen (Kattusseqatigiit Partiiat) er Landsstyremedlem for indenrigsanliggender.

Regeringsforhandlingerne har stået på siden Landstingsvalget den 2. juni.  IA vandt en stor valgsejr og fik 44% af stemmerne og 14 mandater ud af Landstingets 31. Demokraterne fik 13% og 4 mandater og Kattusseqatigiit Partiiat 4% og 1 mandat.  De nuværende oppositionspartier, som inden valget dannede regering, er det socialdemokratiske parti Siumut som fik 27% af stemmerne i Landstingsvalget og 9 mandater samt det borgerlige Atassut som fik 19% af stemmerne og 4 mandater.

Læs mere om den nye regering i Sermitsiaq

Koalitionsaftalen

Læs mere om landstingsvalgresultatet

De store årgange fra 1940erne er på vej ud af arbejdsmarkedet og afløses af de små årgange fra 80erne. Resultatet er mærkbart ikke mindst i den offentlige sektor, hvor selve fundamentet for velfærdsstaten er under pres. Analys Nordens skribenter giver en situationsrapport fra de nordiske lande, hvor mangelen på varme hænder snart er akut.

Som beskrevet i Analys Norden i oktober sidste år er vi i øjeblikket vidne til et sammenstød mellem to modsatkørende tog.

På den ene side truer finanskrisen med at skabe massearbejdsløshed på kort sigt, mens den demografiske udfordring på længere sigt resulterer i en massiv mangel på arbejdskraft.

Ikke mindst omsorgssektoren er under pres.

Som det fremgår af denne måneds artikler kan Danmark se frem til, at hver fjerde offentlige ansatte går på pension inden for de næste ti år, mens man i Sverige har brug for 300.000 ekstra personer årligt.

Forskellige strategier har været nævnt, fra at øge indvandringen til at aktivere alle eksisterende arbejdskraftressourcer.

Men netop i omsorgssektoren er sprog og kultur helt centrale, så uanset hvilken løsning, man vælger, er der store udfordringer forude, ifølge Analys Nordens skribenter.

Meget tyder dog på, at ansættelse i den offentlige sektor bliver mere attraktiv i en krisetid, som kan læse om i artiklerne om Island og Norge.

Spørgsmålet er samtidig, om selv en mere tiltrækkende jobprofil i omsorgssektoren er nok, i en tid, hvor studerende kommer senere og senere ud på arbejdsmarkedet og fødselstallet står stille.

Læs mere om en omsorgssektor i krise på analysnorden.org

Læs månedens udgave af Analys Norden: http://www.analysnorden.org

Efter lange forhandlinger er en ny regering nu klar på Island under ledelse af Jóhanna Sigurdardóttir fra det socialdemokratiske parti Samfylkingin. Ny nordisk samarbejdsminister bliver Katrín Jakobsdóttir. Det er især spørgsmålet om EU, der har skilt de to regeringspartier, socialdemokratiet og de venstregrønne.

Regeringsforhandlingerne har stået på siden valget 25. april, hvor de to regeringspartier fik en jordskredssejr. De fortsætter nu det regeringssamarbejde, som de indgik i januar, da den daværende regeringskoalition af det konservative Selvstændighedsparti og Socialdemokraterne brød sammen.

Flere kvinder end nogensinde blev valgt ind i Altinget, der nu har 43 % kvinder.

Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir har udtalt, at den store kvinderepræsentation netop er en af valgets store sejre – da hun begyndte sin politiske karriere i 1978 var kun 5 % af Altingets medlemmer kvinder.

En stor del af forhandlingerne har fundet sted i Nordens Hus i Reykjavik, hvilket mange har set som en symbolsk gestus, idet regeringen i sin politik lægger hovedvægt på velfærd med forbillede i de nordiske velfærdssamfund.

Forude venter dog nedskæringer i offentlige udgifter på mellem 35-50 milliarder islandske kroner – eller op mod 10 % af statens budget – samtidig med at arbejdsløsheden er steget fra omkring 2 % til omkring 10 % på ganske få måneder.

Island er formand for Nordisk Ministerråd i 2009 og flere islandske kommentatorer har peget på, at der er et ønske om en stærkere nordisk tilknytning.

Det er således også primært spørgsmålet om, hvorvidt Island skal søge optagelse i EU, der skiller de to regeringspartier.

Katrín Jakobsdóttir fra de venstregrønne fortsætter som undervisnings- forsknings- og kulturminister og bliver nu også samarbejdsminister.

Hun er den yngste minister i regeringen f. 1976, næstformand i de venstregrønne og har siddet i Altinget siden 2007.

Sigrún Björnsdóttir, sigrun.bjornsdottir@for.stjr.is+354 8208895 ,

Repræsentanter fra innovationsinstitutioner, forskningsverdenen og entreprenørskab i Kanadas kyststater er godt repræsenteret på konferencen Havets nye spirer i Reykjavik – hvor innovation i det nordiske fiskeri er i fokus. Det genspejler Islands prioritering under formandskabet i Nordisk Ministerråd 2009 om at styrke samarbejdet mod vest, primært om innovation og klima. 140 gæster fra 12 lande deltager i konferencen.

På konferencen blev det understreget at der findes uendelig mange muligheder med forskning at forbedre udnyttelsen af havets ressourcer. Samtidig med at verden skriger efter mere fisk og bedre maritime produkter går der alt for meget til spilde af havets ressourcer.

Thorvald Gran professor i statsvidenskab ved Universitetet i Bergen påpegede at IT har medført en revolution i videnproduktion inden for maritim forskning. Open sources og innovation har medført kraftig vækst i regionale og globale vidensnet – og afstanden mellem forskningsmiljøer og arbejdsliv bliver stadig mindre.

– Men vi må ikke tro at al innovation er god – den skal også have sin “kunstneriske” frihed uden for de institutionelle rammer. ” Åben innovation er ensbetydende med at formidle viden åbent ind på markedet – og at kræve åbenhed i industrien såvel som forskningsverdenen. Hvis kravene til innovation bliver for standardiserede kan det hindre fremskridt, mente Gran. Han pointerede også at regionerne er i færd med at blive de grundlæggende økonomiske enheder i den globale vidensøkonomi.

Johannes Larsen, inovationsrådgiver fra National Research Council i Kanada opfordrede repræsentanter fra de nordiske lande til at knytte kontakter til Kanada om innovation og entreprenørskab. Han oplyste at der fandtes 21 innovationsinstanser i privat regi i kyststaterne.

– Vi er meget åbne for transatlantisk samarbejde om fælles innovationsprojekter inden for fiskeriet, sagde Larsen.

Konferencen Havets nye spirer afholdes i samarbejde mellem det islandske fiskeriministerium, Nordisk ministerråd, NICé og Matis.

Foto: Karin Beate Nøsterud/norden.org

Kilde: www.norden.org