I år er det 30 år siden at det vestnordiske parlamentariske samarbejde formelt blev stiftet under navnet Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd, og det skal fejres. Vestnordisk Råd, som det parlamentariske samarbejdsråd hedder i dag, markerer jubilæet ved to begivenheder på Færøerne i forbindelse Rådets 31. årsmøde med deltagelse af gæster fra nær og fjern.
Regeringscheferne og de nordiske samarbejdsministre fra Færøerne, Grønland, og Island har bebudet deres ankomst. Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson som befinder sig på Færøerne på officielt besøg kommer også. Parlamentarikere fra Nordisk Råds præsidium, og fra Norges Storting, vestnordiske parlamentarikere, tidligere medlemmer af Rådet, tidligere generalsekretærer, folkevalgte og borgere på Færøerne deltager også i markeringen af  jubilæet.
Den festlige første begivenhed finder sted mandag den 10.august i Runavík i kulturhallen Løkshøll kl. 21. til 23 med en vestnordisk kulturaften. Her kommer der udover festlig tale af Rådets formand, Bill Justinussen, og velkomsttale af ar Runaviks borgmester, Magnus Rasmussen, til at være flotte kulturelle indslag.  Det færøske band Enekk som er kendt for folkemusik, Varna fra Grønland som er kendt for blues-sang og trommedans, og Eythor Ingi fra Island, som mange kender fra Eurovision 2013 optræder med et par numre hver. Så har den færøske komiker Jákup Weyhei tænkt sig at sige lidt om vestnordisk samarbejde. For første gang i Rådet historie, der uddeles Vestnordisk Råds ærespris som bliver afsløret den aften. Der bliver en æstestisk gymnastikopvisning og som færingerne mestrer flot og været vært for VM i æstetisk gymnastik, og sidst men ikke mindst bliver der sunget fælles sang og danset færøsk kædedans og den hyggelige aften afsluttes med lidt godt til ganen.
Den anden og mere politiske begivenhed bliver holdt i Nordens Hus i Tórshavn tirsdag den 11.august kl. 10.30 til 13.00. Her bliver der der holdt taler af den islandske præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, Islands statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, Grønlands formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, 2. viceformand for Vestnordisk Råd, Unnur Brá Konráðsdóttir, tidligere medlemmer af Rådet, Thomas Arabo fra Færøerne, Steingrímur Sigfússon fra Island og Ruth Heilmann fra Grønland fortæller om rådets samarbejde gennem tiden. Så tager den tidligere generalsekretær gennem 9 år, Thordur Thorarinsson gæsterne på en rejse om rådets udvikling, og til slut tager den kommende formand for Rådet, og formand for det grønlandske parlament, Lars-Emil Johansen ordet og afslutter markeringen af jubilæet. Begivenheden bliver transmitteret direkte online, mens selve arrangementet er for inviterede gæster.
Herefter tager Vestnordisk Råd til Runavik og afholder det 31.årsmøde til og med torsdag den 13.august.

Rådets tilblivelse

Det parlamentariske samarbejsråd blev etableret i dagene 23.-24. september 1985 da 17 parlamentarikere; 6 fra Islands Alting, 6 fra Færøernes Løgting og 5 fra Grønlands Landsting mødtes i Nuuk for at drøfte formålet med et parlamentarisk samarbejde mellem de tre lande. Her lykkedes dem blive enige om en aftaletekst, hvis fokus er at Rådet samarbejder om vestnordisk interesser. Dette er sket ved at en delegation fra hver af de tre parlamenter mødes én gang årligt skiftevis i medlemslandene, hvor de drøfter forslag og muligheder for at styrke samarbejdet indenfor emner som; bæredygtighed, ressourceforvaltning, miljø, kultur, uddannelse, sundhed, transport, international positionering af den vestnordiske region så noget er nævnt. I 1997 fik Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd navneændring til Vestnordisk Råd, og fik da et rådssekretariat.
Vestnordens Parlamentariske samarbejdsråd så dagens lys med følgende aftaletekst og er stadig gældende:
I erkendelse af
At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og ikke-levende ressourcer,
At disse ressourcer er af afgørende betydning for landenes økonomi, kultur og fremtidige udvikling,
At bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende ressourcer er af betydning også for den øvrige verdens forsyning med levnedsmidler,
At landene indser nødvendigheden af at styrke og udvikle det kulturelle, handelsmæssige og trafikale samarbejde i øvrigt samt
At landene ved at styrke og udvikle samarbejdet giver sit bidrag til fremme af forståelse og fredelig sameksistens i verden:
Har vi valgte medlemmer af Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting, på grundlag af beslutninger i Færøernes Lagting den 27. januar 1981, Grønlands Landsting den 23. maj 1985 og Islands Alting den 19. maj 1981 om et parlamentarisk samarbejde på møde i Nuuk den 24. september 1985 fundet, at et formelt charter, der fastsætter reglerne for samarbejdet, er nødvendigt. (læs reglerne for samarbejdet her)