Vestnordisk råd valgte tirsdag, den 23. august, Henrik Old, medlem af Færøernes Lagting, som Rådets nye formand, under Rådets årsmøde i Ísafjörður i Island, 22.-24. august. Old overtager formandsposten fra Birgir Ármannsson, medlem af det islandske parlament. I sin tiltrædelsestale lagde Henrik Old vægt på Rådets funktion som en vigtig samarbejdspartner i vestnordiske anliggender. ,,Regionalt og internationalt samarbejde får stadig større betydning. For os i Vestnorden indebærer det både udfordringer og muligheder. Det er vanskeligere for de enkelte mikronationer, som vores, at blive hørte’, sagde Henrik og tilføjede at det vestnordiske regionale samarbejde giver landene mulighed for, at fremstå som en stærk enhed og det forstørrer mulighederne for at påvirke den internationale dagsorden. ,,Det er derfor vigtigt, at stå sammen, og så vidt muligt tale med én stemme, på områder hvor vi har fælles interesse, sagde Henrik.’ Henrik Old er uddannet fiskeskipper. Han har været fisker siden 1964, og skipper fra 1977. Han blev valgt i lagtinget ved valget i 1984 for sosialdemokratiet. Han har været formand for Færøernes Lagtings erhvervsudvalg siden 1995 og er formand for den færøske delegation til Vestnorden Råd. Udover Henrik, sidder i det nyvalgte Præsidium som første næstformand Jonathan Motzfeldt Grønlands Landstingsformand og som anden næstformand Birgir Ármannsson Altingsmedlem. Yderligere informationer: e-mail: Vestnordisk Råd, tlf. +354 563 0731.