Energi, fiskeri og turisme på vestnordisk dagsorden

Mandag 22. ? onsdag 24. samles 26 vestnordiske og norske medlemmer af parlamenter på Vestnordisk råds 21. årsmøde som afholdes i Ísafjörður, Island. Vestnordisk samarbejde, fiskeripolitik og EU er blandt temaerne på mødets dagsorden. I juni afholdte Rådet en temakonference om emnet, hvor der fremkom stor politisk vilje til at forøge fiskeripolitisk samarbejde mellem de vestnordiske lande i forhold til omverden, hvor EU udgør den største aktør. På mødet vil man diskutere hvordan samarbejdet styrkes bedst i praksis. Turisme og trafik har stor betydning for Vestnorden og er blandt mødets vigtige dagsordenpunkter. Rådet har stillet de islandske og grønlandske regeringer det ønske, at landenes regeringer fortsat yder støtte til flyruten Reykjavik/Narsarsuaq, men den nuværende 3-årige støtteaftale mellem landene udløber i år. Rådet vil ligeledes tage statusen på landenes energisamarbejde. I landene findes der ekspertise og teknik angående miljøvenlig vedvarende energi og energibevaring samt viljen til at udvikle disse yderligere. I Færøerne er der allerede blevet lavet en vindmøllepark, i Grønland satses der i større grad på vandkraft og Island kører et forskningsprojekt med brint. Landene har derfor meget viden og erfaring at formidle til hinanden. Blandt andre vigtige emner på dagsorden er klima og miljø, helse og sundhed og kvinders stilling. Årsmødet afholdes dagene 22.-24. juni. Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation mellem Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting, hvor hvert land repræsenteres af 6 parlamentarikere. I Vestnordisk råds Præsidium sidder nu Grønlands Landstings formand, Jonathan Motzfeldt, Henrik Old, medlem af Lagtinget i Færøerne og Birgir Ármansson, vicepræsident af det islandske Alting. Yderligere informationer: e-mail: Vestnordisk Råd, tlf. +354 563 0731.