Den arktiske regions betydning for de vestnordiske lande diskuteres

Vestnordisk Råds årsmøde afholdes i Gjógv på Færøerne 4. – 6- september.  Omkring 30 vestnordiske og norske parlamentarikere samt ministre samles for at diskutere højaktuelle vestnordiske interesser. 

Blandt de politiske emner der tages op er hvordan de vestnordiske lande, som har så få indbyggere, kan styrke sin position og indflydelse i den arktiske region, i en tid hvor fokusen og interessen for den stiger stadig, som følge af stigningen af dens økonomiske betydning.

Det er blevet rejst i Rådet, at Vestnordens position i det internationale system er i hurtig udvikling og at de vestnordiske lande skulle overveje, at sikre sig en rolle i den politiske beslutningsproces angående arktiske anliggender og nordatlantiske interesser.  Ikke mindst for at være i bedre stand til at beskytte egne interesser. 

Blandt de spørgsmål man har rejst i Rådet, er om en fælles vestnordisk politik, på bestemte områder vedrørende arktiske anliggender, kan styrke de tre landes politiske vægt og give dem en større indflydelse på udviklingen i regionen.

Klimaændringerne bliver også diskuteret på årsmødet. Det er blevet påvist, at der er sket ændringer i regionen som følge af klimaændringer. Både flora og fauna har ændret sig. Muligheder for udnyttelse af levende og ikke-levende ressourcer har ændret sig og nye sejlruter har åbnet sig.

Alt medfører dette både muligheder og udfordringer.  Der er blevet påpeget at der i løbet af kun en generation er sket store ændringer som bl.a. har indflydelse på de lokale samfunds levevis.  Dette medfører store politiske, samfundsmæssige og forskningsmæssige spørgsmål som mødet vil tage op.  Man vil blandt andet diskutere hvordan vi bedst følger med i hvilke ændringer sker og hvorfor, hvordan vi skal reagere overfor disse og evt. leve med dem.

Uddannelse og forskning vil ligeledes være på årsmødets agenda.  Blandt andet vil man diskutere, om det for de tre lande er grund til, at styrke de akademiske samfund og ,,producere” flere akademikere, og om det i givet fald ville være fordelagtigt for landene at samarbejde om dette.  Man vil også diskutere, hvordan forskning og akademiske konklusioner kan formidles til befolkningerne på en forståelig måde.

Mødet vil blandt andet også diskutere fiskeri, forholdet til EU, kulturelle sager og Hoyvíksaftalen.

Vestnordisk Råd er det formelle samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting. 

I Rådets Præsidium sidder formand Henrik Old fra Færøerne og viceformændene Josef Motzfeldt formand for Inatsiartut (Grønlands Landsting) og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem, Island.

I Vestnordisk Råds færøske delegation sidder, udover Henrik, lagtingsmedlemmerne Bill Justinussen, Brandur Sandoy, Edva Jacobsen, Gunvør Balle og Poul Michelsen.

I Rådets grønlandske delegation sidder, udover Josef, medlemmer af Inatsisartut Ruth Heilmann, Aleqa Hammond, Astrid Fleischer Rex, Jane Petersen og Siverth K. Heilmann. 

I Rådets islandske delegation sidder, udover Ólína, altingsmedlemmer Lilja Rafney Magnúsdóttir, Árni Johnsen, Sigmundur Ernir Rúnarsson, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þór Saari.

Yderligere info: Thordur Thorarinsson, generalsekretær, +354 5630731, vestnordisk@althingi.is .