Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råd afholdt årsmøde fredag den 6. november 2020. På grund af Covid-19 epidemien blev årsmødet før første gang afholdt som en digital videokonference i stedet for et fysisk møde. Mødet blev livestreamet på det islandske parlaments hjemmeside.

Vestnordisk Råds årsmøde samler de folkevalgte medlemmer af rådet, seks parlamentsmedlemmer fra hvert af de vestnordiske lande, Grønland, Færøerne og Island. Derudover talte Steingrímur J. Sigfússon, det islandske parlaments formand, og Sigurður Ingi Jóhannsson, Islands minister for nordisk samarbejde, på mødet.

På årsmødet vedtog Vestnordisk Råd rekommandationer, der opfordrer både de vestnordiske samarbejdsministre og ministre for arktiske anliggender til at øge samarbejdet. Rådet erklærede også sin støtte til Færøerne og Grønland i forhold til at ansøge om associeret medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Vestnordisk Råd vedtog at fokusere på unge menneskers vilkår i Vestnordens kyst- og landdistrikter i det kommende år, hvilket også vil være emnet for Rådets temakonference i 2021.

Henrik Old, formand for den færøske delegation i Vestnordisk Råd, overtog formandskabet for rådet på mødet og vil besætte denne stilling frem til næste årsmøde. Vivian Motzfeldt, formand for den grønlandske delegation, er 1. næstformand, og Guðjón S. Brjánsson, formand for den islandske delegation, er 2. næstformand.

Det næste årsmøde i Vestnordisk Råd finder sted på Suðuroy på Færøerne den 31. august-1. september 2021. Rådets temakonference finder sted i Igaliku i Grønland den 23.-24. juni 2021.