Þórunn Egilsdóttir

Þórunn Egilsdóttir

Thorunn Egilsdottir

Det er med stor sorg, at Vestnordisk Råd har erfaret, at Þórunn Egilsdóttir, altingsmedlem i Island og medlem af Vestnordisk Råd, døde den 9. juli i en alder af 56 år efter en kamp mod kræft.

Þórunn påtog sig mange opgaver i sit aktive liv. Hun var landmand, skolelærer, skoleleder og medlem af kommunalbestyrelsen i sin hjemby, Vopnafjörður. Þórunn var medlem af Altinget siden 2013 for Framsóknarflokkurinn og fungerede som formand for den islandske delegation i NATO-samlingen, gruppeformand for sit parti og medlem af Altingets præsidium. Þórunn var medlem af Vestnordisk Råd fra 2017. Vestnordisk Råds tanker går til Þórunns ægtefælle, børn og familie. Æret være Þórunn Egilsdóttirs minde.