Vestnordens og Arktis interesser er fælles

De vestnordiske landes har mange interesser til fælles med den arktiske region, vestnordisk samarbejde omkring filmproduktion bør forstærkes, regionens borgeres mulighed for at indføre fødevarer til privat brug mellem landene skal sikres og de vestnordiske lande er i sin fulde ret til at udnytte alle havets levende ressourcer på en bæredygtig måde.  Dette var blandt konklusionerne på Vestnordisk Råds årsmøde som for nyligt afholdtes på Bifröst Universitet i Island.

I lys af de mange interesser som Vestnorden har til fælles med lande i den arktiske region besluttede årsmødet, at Rådets tema for 2012 bliver Vestnordens position i det internationale system, med særlig fokus på Arktis og erhvervsudviklingen i Vestnorden.  Rådet opfordrede også de vestnordiske regeringer til at stå for en kortlægning af landenes fælles interesser i lys af de ændringer som konsekvenserne af miljø- og klimaændringer i de sidste årtier har påført regionen og det internationale system. samt at diskutere og eventuelt udarbejde et udkast til en fælles politik på området.

Rådet besluttede ligelede, at rekommendere de tre landes kulturministre, at forstærke vestnordisk samarbejde omkring produktion af film og tv-programmer og at man som første skridt afholder en konference med deltagelse af folk der arbejder i de vestnordiske landes film- og tv-branche.  Det ville give tv- og filmbranchen i landene muligheden for at lære af hinandens erfaringer og viden samt udvikle sit netværk.

Årsmødet opfordrede landenes regeringer også til at stå for en kortlægning af landenes fælles interesser indenfor håndteringen af genbrugsskrot og i samarbejde med de rette myndigheder i landene, at give Vestnordisk Råd en statusrapport på hvordan genbrugsskrot håndteres i de respektive lande.

Rådet vedtog, at opfordre de vestnordiske regeringer til at sørge for, at de tre landes borgere i fremtiden har mulighed for at indføre fødevarer til privat brug ved rejser og transit mellem Island og Grønland og Færøerne.  Mødet påpegede, at det imidlertid i visse tilfælde er umuligt for rejsende at medtage fødevarer mellem lande i regionen uagtet at der er tale om fødevarer til eget forbrug.

Mødet henstillede til landenes regeringer, at afholde en konference til belysning af de vestnordiske landes musiktraditioner og muligheder for uddannelse til gavn for de vestnordiske lande.

Årsmødet understregede Rådets holdning om, at de vestnordiske lande er i deres fulde ret til at udnytte deres naturressourcer på en bæredygtig måde. Dette gælder også alle havets levende ressourcer, såvel fugle, fiske som pattedyr.

Mødet udtrykte sympati overfor Nordmænd på grund af terrorangrebet der fandt sted i juli.

Mødet minidedes også Rådets tidligere formand, Jonathan Motzfeldt, tidligere formand for Grønlands Landsstyre og Landsting, som afgik ved døden i oktober sidste år.

Over 20 vestnordiske og norske parlamentarikere deltog i mødet samt Islands finans- og samarbejdsminister Steingrímir J. Sigfússon.

I Rådets Præsidium sidder Lagtingsmedlem Kári P. Højgaard formand samt næstformændene Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem.

I Færøernes delegation sidder sammen med Kári; Andrias Petersen, Jacob Vestergaard, Bergtóra Høgnadóttir, Karsten Hansen og Magni Laksáfoss.

I den grønlandske delegation sidder sammen med Josef Motzfeldt; Ruth Heilmann, Doris Jakobsen, Jane Petersen, Justus Hansen og Siverth K. Heilmann.

I Islands delegation sidder sammen med Ólína; Lilja Rafney Magnúsdóttir, Atli Gíslason, Árni Johnsen, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þráinn Bertelsson.

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartut og Islands Alting.