Ny formand for Vestnordisk råd

Vestnordisk Råd har valgt Kári P. Højgaard Lagtingsmand fra Færøerne, som Rådets nye formand.  Han blev valgt på Rådets årsmøde som afholdtes 22. til 25. på Bifröst i Island.  Kári overtager formandsposten fra Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem.

Kári fortalte i sin tiltrædelsestale, at han vil lægge vægt på, at fremme Rådets og regionens interesser, både internt overfor de tre landes regioner samt i forhold til omverden, specielt igennem Rådets internationale samarbejdspartnere som Nordisk Råd, det arktiske parlamentssamarbejde og Europarparlamentet.

Han fortalte, at han ville tage en dialog op med de vestnordiske regeringer om, at de sørger for, at det vestnordiske fælleskab og samarbejde bliver markeret, ved skiftevis at afholde en Vestnordisk dag, den sidste weekend i august, som Rådet i 2008 har vedtaget i en rekommandation. Han lagde vægt på, at dagen skulle fejres med kulturelle tiltag, men at det derudover kunne gøres på en øjensynlig måde, ved at der blev sørget for, at der i landenes kommuner og offentlige bygninger, bliver flaget denne dag med de tre vestnordiske flag. 

I tiltrædelsestalen påpegede Kári, at Arktis og Vestnorden har mange fælles interesser og at det derfor er vigtigt, at fremhæve Vestnordens interesse i det arktiske parlamentssamarbejde, hvor både USA, Canada og Rusland deltager, samt de nordiske lande.

 ,,Vi var særlig glade, når Arktisk Råd til foråret besluttede sig til, at lave en aftale vedrørende søredning, men det er alvorligt, som kom fram på Rådets  temakonference i juni om søberedskab, at der ikke blev besluttet at tilføje flere midler til området”, sagde Kári.  ,,Det er derfor en af de ting, Rådet bør begynde at presse på, da det er klokkeklart, at der skal langt flere ressourcer ind, hvis der skal sikres et tilfredsstillende beredskab i Nordatlanten” sagde Kári. 

Kári takkede i sin tiltrædelsestale Færøernes delegationssekretær Marius Rein, som har deltaget i det formelle vestnordiske samarbejde siden begyndelsen, da han indenfor kort tid fylder 70 år. Det var således tale om hans sidste møde i Vestnordisk Råd. I sin tale påpegede Kári, at Marius har været ikonet på vestnorden, en mand en fantastisk hukommelse som har nydt stor respekt hos Rådets medlemmer.

Kári er valgt på Færøernes Lagting for Sjálvstýriflokkurin.  Han har været medlem af Lagtinget siden 2002 og medlem af byrådet i Rúnavík kommune siden 1988.  Han er formand for den færøske delegation til Vestnorden Råd.  Kári har været medlem af Vestnordisk Råd siden 2002.

Udover Kári, sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut (Landsting) og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem.

I den færøske delegation sidder sammen med Kári; Andrias Petersen, Jacob Vestergaard, Bergtóra Høgnadóttir, Karsten Hansen og Magni Laksáfoss

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartur og Islands Alting.  Hvert medlemsparlament vælger 6 repræsentanter til Rådet.