Murens fald kunne have banet vej for et stærkere nordisk samarbejde om forsvar og handel, men den interne konkurrence landene imellem blokerer stadig afgørende. Kristeligt Dagblad analyser, hvorfor den nordiske vogn tabte et hjul, ved at Danmark ikke går med i Nordic Battle Group på grund af forbehold mod EU forsvarssamarbejde.
-En fælles nordisk militærstyrke på 2800 soldater til fredsskabende og fredsbevarende opgaver i både Europa og Afrika? For bare 10 år siden ville hver eneste ærlige nordist have givet sin ene arm i bytte for den fremtidsdrøm. Tænk endelig at kunne omsætte 50 års skåltaler i Nordisk Råd til et stykke praktisk fælles forsvarspolitik.
Fremtidsdrømmen er blevet virkelighed ved dette årsskifte, dog med en enkelt undtagelse. Nemlig at Danmark ikke kan stille med soldater på grund af sit EU-forbehold. Nordic Battle Group er en del af EU’s forsøg på at markere sig på den internationale scene, og foruden Sverige, Norge og Finland, stiller også den tidligere Sovjetrepublik Estland samt Irland sig til rådighed.
Ikke så underligt, at erklærede EU-skeptikere og -modstandere har svært ved at finde deres egne ben i sagen. Både Dansk Folkeparti, venstrefløjen og andre modstandere har traditionelt bekendt sig til et tættere, nordisk samarbejde. Ofte nævnes Norden som et alternativ til EU. Her står man med den uvante kombination, at der er tale om et EU-projekt og i nordisk regi.
Henrik Hoffmann-Hansen konkluderer:
-De nordiske lande taler sjældent med fælles stemme i EU, selvom landene ellers har mange fælles værdier, for eksempel i forhold til demokrati, sundhed, arbejdsmarked, kultur og internationale relationer. I praksis forfølger landene egne mål og ligger jævnligt i indbyrdes konkurrence. Det er symptomatisk, at den danske regerings største betænkelighed ved at stå uden for den nordiske forsvarsstyrke tilsyneladende er, at de andre lande kommer til at sætte sig for tungt på styrkens ledende poster.
Læs analysen i Kristeligt Dagblad.