26/10/2005  Færøernes samarbejdsminister Jógvan við Keldu ønskede – dog i overført betydning – en stærkere bro bygget mellem Vest-Norden, det øvrige Norden og landene øst for Østersøen. Han påpegede at politikere fra Vest-Norden selv må være mere aktive og innovative med at fostre ideer til samarbejde med tydelig nordisk nytte.

Han pegede på, at samarbejdsministrene allerede om halvandet år skal komme med en ny redegørelse for udviklingen i det nordiske samarbejde i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer. Jógvan við Keldu var optaget af at de vestnordiske politikere selv skal være drivende i forhold til nye initiativer.

Kilde: www.norden.org