Baggrunden for denne første deklaration om nordisk sprogpolitik er behovet for en ny nordisk sprogpolitik, som skal sikre helhed og sammenhæng i Nordisk Ministerråds sprogsatsninger.  Henda fyrsta kunngerðin um norðurlendskan málpolitikk ásannar, attørvur er á einum nýggjum málpolitikki, sum skal tryggja heildina og samanheingið í øllum máltiltøkunum, ið Norðurlendska ráðharraráðið hevur ábyrgdina av.  Avannaamioqatigiit oqaatsit pillugit politikimik nalunaarutaanni siullermi matumani tunuliaqutaammat Avannaamioqatigiinni nutaamik politikeqartariaqarneq Avannaamioqatigiit Ministerrådiannit oqaatsitigut suliuniutit ataatsimut ataqatigiissumillu qulakkeernissaat.  Ensimmäisen kielipoliittisen julistuksen taustalla on tarve uuteen pohjoismaiseen kielipolitiikkaan, joka turvaa Pohjoismaiden ministerineuvoston kielipanostusten yhtenäisyyden.  Fyrsta yfirlýsingin um málstefnu Norðurlanda byggist á þörf á nýrri málstefnu sem tryggja á samfellu og heild í áherslum Norrænu ráðherranefndarinnar.  Bakgrunnen for den første deklarasjonen om nordisk språkpolitikk er behovet for en ny nordisk språkpolitikk som skal sikre helheten og sammenhengen i Nordisk ministerråds språksatsinger.  Davviriikkalaš giellapolitihkkii guoskevaš vuosttaš julggaštusa duogáš lea dárbu oažžut odda davviriikkalaš giellapolitihka, mii galgá sihkkarastit Davviriikkaid Ministtarrádi gielladoaimmaid oppalašvuoda ja oktavuoda.  Bakgrunden till den första deklarationen om nordisk språkpolitik är behovet av en ny nordisk språkpolitik som skall säkra helheten och sammanhanget i Nordiska ministerrådets språksatsningar.  The first declaration on a Nordic language policy stems from the need for a new Nordic language policy that will ensure cohesion and coherence in the Nordic Council of Minister’s work with language.

Læs mere og download publikationen gratis her.

Vurdering av sårbarhet og effekter av klimaendringer.

Denne rapport gir en helhetlig vurdering av, hva klimaendringer som følger av en global oppvarming på +2 grader i år 2100 vil bety for Norden. Studiet er gennemført af Cicero og COWI for Klimagruppen under Nordisk Ministerråd.  Der foreligger et betydelig antall analyser av forventede effekter av fremtidige klimaendringer i Norden. Imidlertid vedrører de fleste av disse analysene effekter av og tilpasning til klimaendringer, der bygger på sce-narier, som forutser større klimaendringer og høyere temperaturstigning-er. Den globale temperaturstigning på +2 grader, er et gjennomsnittstall, der dekker over regionale variasjoner. For Norden innebærer dette typisk at temperaturendringene forventes å bli høyere, jo lengre nordpå man beveger seg.  Rapporten belyser sårbarhet og effekter for havnivå, landbruk, skogbruk, fiske, energi- og kraftproduksjon, energietterspørsel, bygg og anlegg, transport, turisme, naturulykker, urfolk, helse og biologisk mangefold. Læs mere og download rapporten gratis her. Nordisk Ministerråds hjemmeside: www.norden.org

– Konsekvenserne af klimaændringerne er allerede synlige i vores region og ikke mindst i de arktiske områder. Som følge af Nordens geografiske placering har de nordiske lande et specielt ansvar for miljøet i Arktis. Den hurtige nedsmeltning af polarisen er et alvorligt problem, der ikke må ignoreres.
Det sagde Nordisk Ministerråds generalsekretær Halldór Ásgrímsson ved en temakonference om klimaforandringerne i Flensborg lørdag 1. marts. Han kom også ind på mulige løsninger på problemerne:

– På de nordiske statsministres årlige sommermøde i Finland sidste år blev det besluttet at igangsætte et globaliseringsinitiativ i det nordiske samarbejde. Også i den sammenhæng står klima, miljø og energi i centrum. Med initiativet vil de nordiske statsministre gøre brug af det potentiale, der ligger i det nordiske samarbejde med henblik på at udvikle og markedsføre nye tekniske løsninger, der vil kunne bidrage i kampen mod klimaforandringerne.

Konferencen, der havde omkring 100 deltagere, var arrangeret af Nordisk Informationskontor i Flensborg og Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe. Herfra deltog formanden Anke Spoorendonk og miljøordføreren Lars Harms. Blandt andre talere var professor Bogi Hansen, der har fået Nordisk Råds miljøpris og SF’s klima- og energiordfører Anna Grete Holmsgaard. Generalsekretær for Nordisk Råds danske delegation, Henrik Hagemann var ordstyrer.

Konferencen i Flensborg er samtidig et godt eksempel på Nordisk Ministerråds ønske om en styrkelse af samarbejdet i Østersøregionen. Hertil hører også et forstærket engagement i Tyskland og de tyske delstater. Der er blandt andet tidligere arrangeret nordiske seminarer i Berlin og det er netop blevet besluttet at indlede et samarbejde med den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik.

Yderligere informationer om Nordisk Ministerråds internationale samarbejde.

Yderligere informationer om Nordisk Ministerråds miljøsamarbejde:

Foto Nikolaj Bock- www.norden.org

I næste uge udkommer for første gang en nordisk litteraturkanon – ’Nordisk litteratur til tjeneste’. Den splinternye samling af nordisk litteratur fra oldtiden til i dag skal være med til at styrke det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Alle fem nordiske regeringer står bag kanonen, som er finansieret af Nordisk Ministerråd.
Skoleelever og -lærere i hele Norden kan nu glæde sig over en helt ny antologi af nordisk litteratur. Det er resultatet af et initiativ fra den danske undervisningsminister Bertel Haarder, som tilbage i 2005 fik opbakning fra sine nordiske ministerkolleger til lanceringen af en nordisk litteraturkanon.

Valget af tekster blev lagt i hænderne på professor i nordisk litteratur Torben Brostrøm og ph.d.-stipendiat Anders Juhl Rasmussen fra Danmark. Eksperter i samisk, finsk, finlandssvensk, færøsk, ålandsk, grønlandsk, islandsk, norsk og svensk litteratur har sammen med redaktørerne sammensat et overflødighedshorn af litterære tekster:

– Bogen må gerne opfattes som en åben invitation til alle lærere og elever i hele Norden om at tage del i de store rigdomme den fælles nordiske litteratur byder på. Den er dermed et overbud på de nationale kanoner, forklarer bogens to redaktører.

Om baggrunden for det usædvanlige fællesnordiske initiativ forklarer Bertel Haarder:

– Den nordiske litteraturkanon er et vigtigt initiativ, som skal være med til at fremme sprogforståelsen mellem landene og værne om den fælles kulturarv, som ellers er ved at forsvinde, siger undervisningsministeren, der glæder sig over det konkrete resultat af det nordiske samarbejde. Bertel Haarder ser frem til en bred debat om den nye bog:

– Måske er det nordiske ved at drukne i sin egen succes ved at blive så selvfølgeligt, at det for nogle kan virke usynligt Jeg håber derfor, at den nordiske litteraturkanon både vil være til inspiration og til debat i en tid, hvor det nordiske kulturfællesskab har behov for synliggørelse og for styrkelse, siger Bertel Haarder.

Alle bogens tekster bringes på originalsprog og i moderniseret retskrivning. De finske, samiske, færøske, islandske, grønlandske tekster også i oversættelse til et af de skandinaviske sprog. Teksterne er forsynet med danske, svenske og norske gloser samlet i små nationale hæfter til glæde for skoler, uddannelsesinstitutioner og den brede offentlighed.

Nordisk litteratur i fokus
Inden for de næste to uger er der ekstra opmærksomhed på nordisk litteratur og nordiske forfattere. Den 27. februar lancerer de fem nordiske public service stationer et omfattende virtuelt forfatteratlas – Nordisk Forfatteratlas. Den 29. februar offentliggør Nordisk Råd vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2008, og 5. marts lancerer Nordisk Ministerråd en nordisk litteraturkanon Nordisk litteratur til tjeneste ved et lukket arrangement i Den Sorte Diamant.

Læs mere om Nordisk Litteratur til tjeneste: http://norden.org

Fra Nordiske nyheder på www.norden.org

Den 26. februar underskrev den Nordiske Investeringsbank (NIB) en låneaftale med telekommunikationsselskabet Tele Greenland A/S for at finansiere selskabets investering i et undersøisk fiberoptisk kabel, som kommer til at forbinde Grønland med Canada og Island.
Etableringen af det 4500 kilometer lange undersøiske kabelanlæg skal sikre Grønlands forbindelse med resten af verden i de næste 25 år. Kablet sættes i drift i begyndelsen af 2009.

-Kablet kommer også til at sikre Tele Greenlands økonomiske udvikling og hjælpe selskabet med at opfylde ansvaret overfor det grønlandske samfund. Støtte til medlemslandenes konkurrencedygtighed er den primære hensigt med NIBs virksomhed, siger Johnny Åkerholm, NIBs adm. direktør.

Nordisk Investeringsbank (NIB).

Foto fra Grønland: www.norden.org

Färöarna har fått en ny regering efter valet till lagtinget, den färöiska riksdagen, för knappt två veckor sedan. De borgerliga partierna Sambandspartiet och Folkpartiet hamnar i opposition, och Socialdemokraterna får i stället sällskap av Centerpartiet och Republikanerna. Den nya landstyrekoalitionen innebär därmed en förskjutning vänsterut. Socialdemokraternas Jóannes Eidesgaard fortsätter på posten som lagman.

Den nya regeringskoalitionen har en knapp majoritet i lagtinget med 17 mandat av 33. Republikanernas Høgni Hoydal har utnämnts till utrikesminister och samtidigt nordisk samarbetsminister. Utrikesärenden och det nordiska övertas av det nygrundade utrikesministeriet. Utrikesfrågor har hittills hört under lagmannen medan de nordiska frågorna varit fördelade mellan flera ministrar.

De övriga ministerposterna fördelades mellan Helena Dam á Neystabø, justitieminister (Socialdemokraterna), Hans Pauli Strøm, social- och hälsominister (Socialdemokraterna), Karsten Hansen (Centerpartiet), Torbjørn Jacobsen, fiskeriminister (Republikanerna), Bjørt Samuelsen, näringsminister (Republikanerna) och Kristina Háfoss, kultur- och undervisningsminister (Republikanerna).

Læs nyhed om lagtingsvalet.

Yderligere informationer om Færøernes Landsstyre [på engelsk].

Læs om Færøerne på Wikipedia.

Nordiske nyheder: www.norden.org

Foto: www.norden.org, Erik Christensen-Porkeri.

Kampen om naturresurserna i de arktiska områdena hårdnar, och därför behövs det klarare spelregler om exempelvis utvinning av olja. Det understryker direktör Tomas Ries från Utrikespolitiska institutet i Stockholm. De arktiska områdena stod i fokus för ett välbesökt seminarium i den svenska riksdagen på onsdagskvällen.
-Intresset för Arktis ökar kraftigt, och man kan säga att länderna nu positionerar sig, säger Ries.

Det är främst följderna av den globala uppvärmningen, bland annat issmältningen, som skapat rubriker om Arktis. Men det finns andra oroande utvecklingstrender, exempelvis den mänskliga verksamheten i regionen som visserligen är förknippad med klimatförändringarna. Stigande energipriser har intensifierat jakten på nya fyndigheter. Fyndigheterna blir också lättare att nå på grund av klimatförändringarna – Arktis är i dag mer tillgängligt.

-Nya teknologier gör det också lättare att komma åt naturresurserna. Det finns ekologiska och geopolitiska risker i Arktis. Därför borde man komma överens om spelreglerna om verksamheten i Arktis. Det borde exempelvis utarbetas miljöstandarder, säger Ries.

Martina Krüger, kampanjansvarig för Greenpeace, ansåg att oljeutvinning borde förbjudas helt.

-Det har redan hittats tillräckligt med olja för att tillfredsställa våra behov, sade hon.

Förutom att förbjuda oljeutvinning borde det enligt Krüger grundas marina reservat och striktare regler för fisket i Arktis.

Rune Fjellheim, generalsekreterare vid Arktiskta Rådets urfolkssekreteriat, sade att urbefolkningen inte engageras tillräckligt i olika projekt. Han påminde om att många tvångsförflyttats på grund av jakten på energiresurser.

-Om vi får delta mera i planeringen skulle det kunna ske på ett mer miljövänligt sätt, sade han.

Arktisexperten Rasmus Ole Rasmussen från Nordregio förespråkade en mer enhetlig nordisk hållning i arktiska frågor i internationella organ, inte minst i Arktiska rådet. Rasmussen tog även upp den oroande demografiska utvecklingen i Arktis. Antalet kvinnor är betydligt lägre än män, och därför riskerar populationen att krympa kraftigt.

Arktis är brännande aktuellt i dag, bland annat på grund av det internationella polaråret 2007-2008 som nu ordnas för fjärde gången. Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet är mycket aktiva i regionen, bland annat genom att bevilja miljonbelopp till forskning om Arktis och stöd av urbefolkningen.

Onsdagens seminarium Brännpunkt Arktis arrangerades av Nordiska rådets svenska delegation, Norden i Fokus samt Svenska kommittén för Internationella Polaråret i samband med Nordiska rådets januarimöten i Stockholm.

Læs mere her om arktissamarbetet i Norden.

Læs mere her om det Internationale Polarår.

Foto: Nikolaj Bock – www.norden.org

Nordiske nyheder.