Likestilling har en sentral plass under det islandske formannskapet i Nordisk ministerråd. Kjønn og makt heter et av de tre store forskningsprosjektene som skal utføres i 2009. I tillegg blir det blant annet fokusert på å inkludere likestillingsprespektivet i FNs klimakonferanse i København i desember.
I 2008 startet forskningsprosjektet Kjønn og makt som fokuserer på kjønnenes rolle i politikken og næringslivet. Det er ledet av Nordisk institutt for kunnskap om kjønn (NIKK),og resultatene presenteres på en konferanse i Reykjavik 18.-19. november.

Kjønn og klima er et tema som Nordisk ministerråd allerede har jobbet mye med i 2009, blant annet i forbindelse med FNs kvinnekommisjons sesjon i New York i mars. Der gikk Norden i bresjen for å integrere likestillingperspektivet i FNs klimaforhandlinger som finner sted i København i desember 2009. I forbindelse med denne klimakonferansen vil de nordiske landene arrangere side-events om kjønn og klima med forslag til hvordan kvinner og menn kan få en mer likeverdig påvirkningsmulighet når det gjelder klima.

Foreldre- og barselpermisjon er et annet område som er viktig i Norden. Dr. Ingólfur V. Gíslason og Dr. Guðný Eydal leder en komparativ undersøkelse av barsel- og foreldremermisjon i Norden, hvor man blant annet vil finne svar på på hvilken måte permisjonsretten utnyttes og hvilken innflytelse det har på helse, forholdet mellom foreldre og barn og likestilling på arbeidsmarkedet. Resultatene presenteres på en konfernase på Island 22. oktober.

Islendingene har også satt lupen på likestilling i skolearbeidet. Både på Island og i de øverige nordiske landene er studie- og jobbvalg i stor grad kjønnsbestemt. For å rette opp på dette satte man i gang prosjektet Likestillingsundervisning på førskolen og grunnskolen på Island i 2008 under ledelse av Islands Center for Ligestilling. ”Best practices”-prosjekter fra likestillingsundervisningen i nordiske skoler presenteres på et seminar i Reykjavik 21.-22. september.

Regjeringen på Island legger også stor vekt på samarbeidet om likestilling med Færøyene og Grønland. I den forbindelsen arrangeres det et seminar i Tórshavn på Færøyene 3.-4. juni. Til seminaret kommer det forelesere fra hele Norden, og likestillingsloven og likestilling i skolearbeidet blir blant temaene.

Islands formandskapsprogram

Mere om ligestilling og klima

Mere om NIKK

Foto fra Island: Johannes Jansson/norden.org

“Russerne vil sende styrke til Nordpolen” hedder det i aktuelle avisartikler. Svend Aage Christensen, Dansk Institut for Internationale Studier, afdramatiserede i et oplæg på en konference i det danske Folketing 31. marts den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis. De fleste oliefund er indenfor de eksisterende nationale havgrænser. Der bør ikke blive konflikter.

Konferencen var arrangeret af Folketinget, Nordisk Råd og folketingets udvalg for Grønland og Færøerne for at markere, at Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne overtager formandskabet for Arktisk Råd fra 1. maj.

Minister for nordisk samarbejde Bertel Haarder fremlagde hovedpunkter fra det kommende formandskabsprogram for Arktisk Råd. Han pegede på, at Danmark næste år også bliver formand for Nordisk Ministerråd, så både nordisk og arktisk kan der komme mere fokus på områderne mod nord.

Kontreadmiral Henrik Kudsk, Chef for Grønlands Kommando, gav et noget skræmmende oplæg om søfartssikkerhed i Nordatlanten. Siden 2002 er der sket en 50 dobling af antal skibe i sommerperioden. Mindre is har ført til at mange krydstogtskibe nu søger mod grønlandske farvande. Men der er kun få redningsskibe og helikoptere til rådighed, hvis ulykken skulle ske. Krydstogtskibene burde følges nogenlunde ad, så de i det mindste kan komme hinanden til undsætning.

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio talte om, hvordan klimaforandringerne påvirker levevilkårene i Arktis. Der bor 4 millioner mennesker – her af cirka halvdelen i Rusland. Kun i Grønland og til dels i Canada er der overvægt af den oprindelige befolkning. Kvinderne søger generelt væk fra bygder til større byer eller måske udenlands for at få uddannelse. Det giver en demografisk skævhed, der er en af regionens udfordringer.

Fhv. landsstyreformand og tidligere formand for Vestnordisk Råd Jonathan Motzfeldt talte om udviklingsmuligheder for erhverv, turisme og råstofudvinding i Arktis og Grønland. Ved anlæggelse af et eventuelt stort aluminumsværk ville det være nødvendigt at hente udenlandske eksperter, men Grønland har dog i det mindste nu en del håndværkere.

Relaterede links:

www.norden.org

Nordregio

Arktisk Råd

NATO fejrer 60 års jubilæum i april og er stadig en vital organisation for de nordiske lande. I den anledning ser Nordisk Ministerrråds webtidsskrift Analys Norden på forholdet mellem Norden og NATO, ikke mindst i lyset af en fornyet dialog om nordisk forsvarssamarbejde i kølvandet på Stoltenbergrapporten fra februar i år.

Nordisk forsvarssamarbejde er ikke en ny idé.

I årene efter 2. verdenskrig forhandlede landene om et tættere samarbejde, men det endte med et sammenbrud i 1948/49, som man kan læse i en artikel fra en af Thorvald Stoltenbergs nære medarbejdere i denne måneds udgave af Analys Norden.

Stoltenberg har på opdrag af de nordiske regeringer udarbejdet et forslag til, hvordan et sådant samarbejde kan udvides og uddybes i takt med, at sikkerhedssituationen ændrer sig, såvel i Østersøområdet som i Nordatlanten og Arktis.

Ud over forslag til fælles indsatsstyrker og indkøb af materiel, fokuserer Stoltenberg især på overvågningssystemer i henholdsvis Arktis og ØSersøen: Barents Watch og Baltic Watch.

Et fælles luftforsvar af Island, der nu står uden direkte amerikansk/ NATO bemanding, er et andet punkt på den liste med 13 forslag Stoltenberg fremlagde for de nordiske udenrigsministre i februar.

Hvad der kommer ud af dette vides ikke, da udenrigsministrene først skal diskutere rapporten på et møde i Reykjavik i juni.

Analys Nordens skribenter giver dog et bud på, hvordan grundlaget og udgangspunktet for kommende forsvarsforhandlinger er i de fem nordiske lande.

Det kan måske vise i hvilken retning pilen peger: mod mere integration eller mod andre alliancer – eller måske begge dele?

Læs Analys Norden, marts 2009.

Foto: Britt-Marie Forslund/www.norden.org . Thorvald Stoltenberg er kommet med en række forslag til et forstærket nordisk forsvarssamarbejde.

Læs mere på www.analysnorden.org

Onsdag den 24. marts blev der uddelt støttemidler fra Grønlandsfonden 2009. Fonden yder støtte til studieture, studieophold, kunstudstillinger, idrætsopvisninger og anden virksomhed inden for kunst, videnskab og teknologi.

Fonden modtog i år 11 ansøgninger om støtte. 1,96 millioner ISK blev uddelt til følgende projekter:

• Gísli Már Gíslason, professor, til studietur i forbindelse med forskningsprojekt om slægtskab mellem vanddyr i Island og Grønland.
• Foreningen Norden i Akureyri, til studietur til Erik den Rødes bygd i Østgrønland med fokus på Grønlands historie og forholdet mellem landene.
• Sydlandets Kammerkor, Selfoss, til rejse i forbindelse med koncert i Grønland.
• Familie- og Husdyrhavens personaleforening, til studietur om mulighederne for import af grønlandske pattedyr til Island.
• Kunstfestivalen “Kunst uden grænser”, til grønlandsk trommedansers deltagelse i handicappedes kunstfestival i Akureyri og Egilsstaðir.
• Anna María Sigurjónsdóttir, til bog og fotoudstilling i Island om grønlandske børns problemer og miljø.
• Fiann Paul, til fotoudstilling i Nuuk om islandsk og grønlandsk kultur og mennesker.

Grønlandsfonden drives i overenstemmelse med islandsk lov nr. 102/1980, med det formål at styrke forbindelsen mellem grønlændere og islændinge.

Vestnordisk Råds formand, Kári P. Højgaard, fremhævede i en tale på en konference i Europaparlamentet den 26. februar, at verdens lande i større grad skal rette blikket mod det arktiske område og omegn, og deltage i at takle de problemer, området står overfor.  Han sagde, at det er i Arktis at Moder Natur viser de første sygdomstegn og man for alvor mærker følgerne af klimaændringerne, som resten af verden efterfølgende også vil opleve, og at det derfor er af yderste vigtighed for verdens lande, i større grad at satse på forskning.

 

Han påpegede, at Færøerne tager udfordringerne alvorligt og har lagt stor vægt på at forske i klimaændringernes indvirkning på den del af jorden som Færøerne kender så godt – havet.  Han fortalte, at under ledelse af Bogi Hansen, som har fået tildelt Nordisk Råds Miljøpris, forsker Færøernes Fiskerilaboratorium i havet omkring Færøerne; de typiske egenskaber, ændringer, og de processer, der styrer disse.  Han understregede, at formålet med denne forskning er dels at forøge vor viden om havets indvirkning på det marine liv og dels at afklare havets rolle i klimasystemet.

 

Kári deltager som formand for Vestnordisk Råd i en række møder i Bruxelles sammen med landstingsformand Ruth Heilmann og Altingsmedlem Karl V. Matthíasson i dagene 24.-26. februar.  Mødet i morges handlede om EU´s Nordlige Dimension og var organiseret af Europarlamentet med deltagelse af ministre og parlamenterarikere fra både Canada, Rusland, Norge, Tyskland samt alle de nordiske og baltiske lande o.fl.

 

Vestnordisk Råds Præsidium mødtes med Europaparlamentets delegation som har forbindelser med de nordiske lande, på et orienteringsmøde den 24. februar.  På mødet understregede formanden bl.a. at udnyttelse af havets ressourcer er et grundprincip for de vestnordiske lande og har været sammenknyttet med landenes kultur, historie og erhvervsliv, og at bæredygtig sæl- og hvalfangst derfor ikke kun er de Vestnordiske landes ret men også pligt.

 

Han understregede også på mødet, at sikkerheden for sejlads i Nordatlanten ikke er tilfredsstillende og at landene omkring Nordatlanten derfor skal forstærke sit samarbejde og koordinering vedrørende søredning.

 

Altingsmedlem Karl V. Matthíasson kritiserede EU´s fælles fiskeripolitik, som han mente ikke er fuldstændig bæredygtig. 

 

Grønlands landstingsformand Ruth Heilman pointerede, at Europaparlamentets overvejelser om at gennemføre et forbud mod import af sælskindsprodukter kan have alvorlige socio-økonomiske konsekvenser for inuit familier i afsidesliggende bygder uden alternative beskæftigelsesmuligheder.  Hun sagde, at Grønland i mere end 2 ½ årti har kæmpet for at genetablere en økonomisk bæredygtig sælskindsproduktion. og at sælskindsforbud derfor er tragisk, og at mange inuit familier frygter for deres fremtid.

 

Landstingsformanden understregede overfor de tilstedeværende parlamentarikerne den betydning, sælfangsten har for den grønlandske befolkning den dag i dag – såvel økonomisk som kulturelt.

På billedet er fra venstre Henrik Olsen fra Europaparlamentet, Aloyzas Sakalas MEP og EP-delegationens viceformand, Kári P. Højgaard Vestnordisk Råds formand, Thordur Thorarinsson Vestnordisk Råds generalsekretær og Gunnar Holm-Jacobsen.

Thorvald Stoltenbergs forslag til nordisk utenriks- og sikkerhetssamarbeid vekker begeistring blant parlamentarikerne i Nordisk råd. Flere synes tiden er moden for tettere samarbeid på disse områdene.

-Et sterkere nordisk samarbeid om utenriks- og sikkerhetsspørsmål er helt klart veien fremover. Her kan vi i Norden virkelig vise at vi kan samarbeide, og vi parlamentarikere vil gjerne være i dialog med ministrene på dette området, sier Sinnika Bohlin, president i Nordisk råd og sosialdemokratisk medlem av den svenske Riksdagen.

I de øvrige nordiske landene møter forslagene også entusiasme.

-Hvis man hadde lagt frem dette for ti år siden, ville folk ha ristet på hodet. Men nå har vi nådd så langt i det nordiske samarbeidet og den geopolitiske situasjonen har endret seg så mye at det er opplagt å forsterke forsvarssamarbeidet i Norden, sier danske Niels Sindal, som er begeistret for Stoltenbergs forslag. Sindal leder den danske delegasjonen til Nordisk råd.

Sindal mener et styrket forsvarssamarbeid er viktig ikke minst i forhold til Island, Færøyene, Grønland og resten av det arktiske området.

-Situasjonen i Nordatlanteren krever handling og det som har blitt lagt frem er ytterst fornuftig. Russerne er mer aktive i både Arktis og Østersjøen, så vi i Norden er nødt til å slå oss sammen og løse oppgavene i nærområdet i fellesskap, sier den danske sosialdemokraten.

Også i Finland og på Island er tilbakemeldingene på Stoltenbergs rapport positive.

-Et økt utenriks- og sikkerhetspolitisk samarbeid i Norden trengs for å kunne opprettholde et troverdig forsvar i de nordiske landene i en situasjon der det militære utstyret blir dyrere og mer avansert, sier Christina Gestrin, også hun medlem av Nordisk råds presidium.

Gestrin, som er medlem av Svenska Folkpartiet i Finland, mener det er en naturlig utvikling at Norden samarbeider og garanterer hverandre hjelp i krisesituasjoner. Hun påpeker at en felles innsatsstyrke ikke er et dramatisk forslag i og med at de nordiske landene allerede har samarbeidet om ulike oppdrag innen krisehåndtering.

Islandske Árni Páll Árnason mener det er et klart rasjonal å samarbeide nordisk på utenriks- og sikkerhetsområdet, og håper dette kan føre til en klokere utnytting av ressurser.

-Spesielt den felles luftovervåkingen over Island er veien frem hvis regjeringene kan enes om dette. Det blir interessant å se om det kan bygges konsensus på regjeringsnivå, sier Árnason, som er medlem av Nordisk råds presidium og alltingsmedlem for partiet Samfylkingin (A).

Kilde: www.norden.org

I en rapport til de nordiske utenriksministrene som ble lagt frem mandag 9. februar, foreslår Thorvald Stoltenberg blant annet at det opprettes en felles nordisk innsatsstyrke.

– Dagens sikkerhetspolitiske utvikling tilsier at det vil kunne kreve dramatiske avgjørelser for de nordiske landene, om vi ikke finner løsninger allerede nå, sa Thorvald Stoltenberg. Mandag la han frem sin rapport om nordisk sikkerhets- og utenrikspolitisk samarbeid på Voksenåsen i Oslo.

Den tidligere norske utenriks- og forsvarsminister i Norge fikk i juni 2008 i oppdrag av de nordiske utenriksministrene å utarbeide en uavhengig rapport om hvordan et nordisk samarbeid om utenriks- og sikkerhetspolitiske spørsmål kan utvikles de neste 10-15 årene. Den 34 sider lange rapportens rommer 13 konkrete forslag som alle er fleksible. Det vil si at ikke alle nordiske land må gjøre alt fra første dag.

– Mulighetene er mange, sa Stoltenberg, som videre presiserte at rapportens forslag ikke innebærer et alternativ til de nordiske landenes nåværende sikkerhetspolitiske forankring i enten NATO eller EU. Forslagene er altså kun supplerende.

Stoltenberg pekte på tre forhold som tilsier en økt integrering av de nordiske landenes forsvar. At isen smelter i nordområdene i et uforutsigbart høyt tempo gir nye utfordringer både i forhold til logistikk, klima, ressurser og bemanning. I dag er det eksempelvis kun russerne som har søk- og redningsberedskap dersom ulykken skulle inntreffe, påpekte Stoltenberg. Videre har samtlige nordiske land en interesse i å eie og øke sin oversikt over disse områdene. I dag bruker de nordiske landene mangfoldige ressurser på å kjøpe informasjon fra andre land.

– Økt beredskap i dette farvannet er ikke bare i nordisk, men global interesse, uthevet Stoltenberg på pressekonferansen.

Et økt antall internasjonale utfordringer, både sivile, humanitære og militære, tilsier et ønske om en regional samordning. Eksempelvis er samordnet utdanning til FN-oppdrag i nordisk interesse. Og ikke minst utgjør kostnadsutviklingen i forsvarsteknologien at om en viss tid vil kun stater som Tyskland, Storbritannia og Frankrike kunne holde tritt med utviklingen.

-Å begynne og tenke samarbeid i Norden allerede nå er nødvendig for å imøtekomme dette, påpekte Stoltenberg.

Rapporten mottok god omtale blant de fem nordiske utenriksministrene, som hadde trosset snøstorm for å diskutere mulighetene for veien videre. Eksempelvis påpekte den danske utenriksministeren, Per Stig Møller, at de nordiske land har mange fellesinteresser opp mot FN.

– I en reformprosess av FN har de nordiske land mye felles å tilby. Vi har alle en vilje til å styrke FN som sådan, og ser samtlige at et internasjonalt rettsapparat bør ligge til grunn, sa han.

Den finske utenriksministeren, Alexander Stubb, trakk særskilt frem havovervåkning rundt Island samt forslaget om nordisk solidaritetserklæring som interessant for Finland. Sveriges Carl Bildt fastslo at en nordisk solidaritetserklæring var allerede godt forankret i svensk politikk.

Den formelle behandling av rapporten vil finne sted på det ordinære nordiske utenriksministermøtet i Reykjavik våren 2009.

Rapporten: Nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kilde: www.norden.org

Kolbrun Halldórsdóttir, Islands nye miljø- og samarbejdsminister, er glad for opgaven som Islands repræsentant i det nordiske samarbejde – især da Island i år har formandskabet i Nordisk Ministerråd. Det er tid til at lade handling følge på ord, mener den nye minister, ikke mindst i forhold til at koble bæredygtig udvikling og innovation.

Kolbrun Halldórsdóttir overtog posten som minister for det nordiske samarbejde ved regeringsskiftet 1. februar og ser nu frem til at kunne forene sin indsigt i miljøet med det nordiske samarbejde, hvor hun også har været aktiv som medlem af Nordisk Råds miljøudvalg og kulturudvalg.

-Jeg gik i sin tid ind i politik på grund af min interesse for natur- og miljøbeskyttelse. Nu hvor vi oplever et epokeskift i vores økonomiske virkelighed synes jeg, at vi skal se det som startskuddet til en revurdering af værdier og til nytænkning. Det er tid til handling, udtaler Halldórsdóttir.

Kreativitet og innovation er en vigtig del af denne proces, mener ministeren.

– Vi har haft ideologien om bæredygtig udvikling klar siden 1987. Vi kan ikke længere udsætte at lade handling følge ord. Bæredygtig udvikling integrerer på bedste vis økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn og er en vejviser for os i disse svære krisetider hvor vi må nedtone forbruget og sætte skaberkraft, nytænkning og innovation i fokus, tilføjer hun.

Den nye regering i Island, bestående af samarbejdsministerens Venstreparti – de grønne og Socialdemokratiet, sidder i første omgang indtil den 25. april, hvor der er udskrevet valg til Altinget.

Regeringen ledes af socialdemokraten Johanna Sigurðardóttir, den første kvindelige statsminister i Island.

De Progressive garanterer indtil valget regeringen mod mistillidsafstemning.

Et regeringsprogram i 12 punkter er blevet præsenteret, hvor tiltag til at genoprette økonomien og det finansielle system er i centrum.

Det fremgår også af programmet, at et Europaudvalg inden den 15. april 2009 skal aflevere en udredning om en række interessenters holdninger til EU og et eventuelt medlemskab.

Partierne er enige om, at medlemskab af Den Europæiske Union ikke kan besluttes uden en forudgående folkeafstemning.

Ud over posten som minister for det nordiske samarbejde træder Kolbrún Halldórsdóttir også ind som ny miljøminister.

Kolbrún Halldórsdóttir har siddet i Nordisk Råds kulturudvalg fra 2008 og været medlem af Islands delegation i Nordisk Råd fra 2007, hvor hun sidder i den Venstresocialistiske Grønne gruppe.  Hun har siddet i Rådets udvalg for Miljø og Naturressourcer fra januar 2008 til januar 2009, samt i Kultur og Uddannelsesudvalget fra januar 2009.

Læs mere om Kolbrún Halldórsdóttir.

Kilde: www.norden.org

Alt tyder på, at en ny regeringskoalition træder til i Island i løbet af weekenden. Ny statsminister forventes at blive Jóhanna Sigurdardóttir fra socialdemokraterne og bliver hun i givet fald blive den første kvindelige statsminister i Islands historie.

Den nye regering kommer angiveligt til at bestå af Socialdemokraterne og de Venstregrønne, med opbakning fra det liberalistiske Fremskridsparti.

Sigurdardóttir var socialminister i regeringen Haarde, der trådte af mandag den 26. januar og har siddet i Altinget siden 1978.

Lederen af de Venstregrønne, Steingrímur F. Sigfússon, forventes at blive finansminister.

Sigfússon har i dag udtalt sig i norske medier om et muligt valutasamabejde med Norge, en løsning den kommende finansminister foretrækker frem for optagelse i EU og overgang til euro.

Diskussionen for og imod EU er et af de store stridsspørgsmål mellem de to kommende regeringspartier, med Socialdemokratiet som den varmeste fortaler for EU-medlemsskab.

De to partiledere har netop meddelt, at der indkaldes til en konstitutionel samling i foråret med henblik på at ændre den islandske forfatning. Dette er et krav fra Fremskridtspartiet for at støtte den nye regering.

Sigurdardóttir har også meddelt, at den nye regering vil være banebrydende, da der vil være et lige antal mandlige og kvindelige ministre.

Den kommende statsminister er også banebrydende i sig selv, da hun vil være verdens første åbne homoseksuelle regeringsleder.

Det forventes fortsat, at der afholdes valg til Altinget i foråret, så i første omgang er der tale om en overgangsregering.

Islands statsministeriums hjemmeside.

Kilde: www.norden.org

Islands statsminister Geir Haarde annoncerede i dag den 26. januar, at regeringen træder tilbage grundet interne uoverenstemmelser. Meddelelsen kommer lige efter, at handels-, bank- og nordisk samarbejdsminister Björgvin G. Sigurdsson trådte ud af regeringen søndag den 25. januar.
På en pressekonference i eftermiddag meddelte statsministeren, at han vil gå til præsidenten for at informere om situationen og indgive sin afskedsbegæring.

Ifølge de islandske medier skyldes regeringens afgang intern uenighed mellem de to kolalitionspartnere Selvstændighedspartiet (Konservative) og Samfylkingin
(Socialdemokratiet).

Selvstændighedspartiet kunne ifølge disse kilder ikke acceptere et krav fra Samfylkingin om at overtage statsministerposten.

Haarde fremhævede dog, at han fortsat har et godt samarbejde med udenrigsminister Ingibjorg Solrun Gisladottir, socialdemokraternes leder.

Statsministeren vil nu indkalde alle partiledere til et orienteringsmøde.

Han mener dog, at den eneste realistiske mulighed for at løse regeringskrisen er at danne en samlingsregering hurtigst muligt.

Haarde sagde endvidere på pressekonferencen, at der nu var sket det, han frygtede allermest i efteråret efter bankkollapsen, nemlig at der oveni finans- og valutakrisen ville opstå en regeringskrise.

Haarde vil senere i dag træffe Islands præsident Olarfur Ragnar Grímsson og bede om regeringens afsked.

Det islandske statsministerium: http://eng.forsaetisraduneyti.is/

Kilde: www.norden.org