For femte gang nomineres der tre bøger til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, én bog fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Island.  I august 2010 udråbes siden vinderen af Prisen.  Litteraturprisen er 60.000 danske kroner og bliver uddelt hvert andet år.

 

 

Den færøske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2010 valgt at nominere bogen Várferðin til Brúnna af Rakel Helmsdal. Bókadeild Føroya Lærarafelags gav ud i 2009.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den færøske bedømmelseskomité blandt andet:

Bogen Várferðin til Brúnna er en fryd for både øjne og ører, skrevet i en inderlig og poetisk tone, som egner sig til højtlæsning for mindre børn. Illustrationerne, der er holdt i stærke farver, passer rigtig godt til handlingen og er tegnet af en af Færøernes fornemmeste kunstnere, Edward Fuglø.

 

Selv om bogens hovedpersoner er hentet fra fantasiernes verden, handler bogen i høj grad om dig og mig. Om det, at være menneske og om at være bange for det ukendte og fremmede. At selv om man er lille og bange, kan man godt være modig. Og at det, du er bange for og tror er farligt, tit viser sig at være det modsatte.

 

Bogen fortæller om sniffelen Nói, som finder et grædende kæmpeuhyre inde i skoven.  Derfor må den hjemkære Nói med sine venner ud på en lang rejse for at løse gåden om uhyret, og den lille sniffel må være modigere end han sædvanligvis er.

 

Om bogen: http://www.bfl.fo/Default.aspx?ID=327&ProductID=PROD701

 

 

Den grønlandske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2010 valgt at nominere børnebogen Sila af Lana Hansen med illustrationer af Georg Olsen.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den grønlandske bedømmelseskomité bl.a:

Bogens tema er global opvarmning (klimaforandring). Selv om temaet er et tungt emne er den skrevet på en måde, at den er egnet læsning for større børn.

 

Uden at tabe temaet:

Sila er et eventyr om klimaforandringer, den er spændende, man er nød til at se hvad der sker i næste afsnit.  Fortællingen tager udgangspunkt i nutiden men har samtidig taget sagn fortællinger med, som f.eks. Havets moder.

 

Indlandsisen er ved at smelte på grund af menneskenes forurening. Drengen Tulugaq, som kan forvandle sig til en ravn, får en opgave af Indlandsisens Ånd. Han må begive sig ud på den lange rejse til Havets moder for at formidle hende – kun hun kan redde verden. Samtidig er det også lidt vigtigt for Tulugaq, hvad den søde Asiaq synes om ham…. Og han har en konkurrent i Tulugaq Marsiilia (spion ravn).

Arktiske dyre og natur inddrages ind i historien.

 

Tegnerne er meget flotte og fortæller eventyret i billeder.

 

Bogen udkommer i en grønlandsk, dansk og engelsk udgave.  Mere om bogen: http://www.milik.gl/?p=462

 

 

Den islandske dommerkomité har indstillet bogen Garðurinn, som er forfattet af Gerður Kristný Guðjónsdóttir. 

 

I begrundelsen for nomineringen siger den islandske bedømmelseskomité bl.a:

Garðurinn (Kirkegårdshaven) er skrevet med sjældent rutineret elegance. Den kunstfærdigt sammenflettede handling er bemærkelsesværdig, og igennem talrige sidehistorier bliver nutid og fortid knyttet sammen, og der bliver sat spørgsmålstegn ved grænserne mellem det kendte og det ukendte.

 

Romanen rummer en rig indsigt i unge menneskers psyke, og samtidig blander Gerður Kristný forskellige litterære genrer og benytter sig af træk fra spøgelseshistorien, fantasy-genren, den psykologiske udviklingsskildring og den historiske roman til at formidle viden om fattige menneskers vilkår i Reykjavik i det andet årti af det 20. århundrede. I denne bog lykkes det på smukkeste vis forfatteren at forene kundskaber, underholdningsværdi og kunstnerisk værdi.

 

Bogen Garðurinn beretter om den unge pige Eyja, der sammen med sine forældre flytter ind i et hus over for den gamle kirkegård i Reykjavik. Hendes far er historiker og i færd med at forske i historien omkring Den Spanske Syge i 1918. Mystiske hændelser finder sted og synes at have forbindelse til en gammel stol, som familien erhverver. Da forældrene bliver ramt af en livstruende sygdom, tvinges Eyja til at tage kampen op imod de onde kræfter for at redde dem.

Om bogen: http://www.forlagid.is/?p=5001 

 

 

Om Litteraturprisen:

Prisen tildeles hvert andet år og nu nomineres der bøger for femte gang til Prisen. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i decembermåned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.

 

Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

 

Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser, som f. eks. Nordisk Råds forfatterpris.

 

Den færøske dommerkomité består af Oddvá Nattestad, Fríðfinnur Johnsson og Annika Marr Poulsen.

 

Den grønlandske dommerkomité består af

Vera-Lise Rosing Olsen formand, kontorfuldmægtig i Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, har i 10 år været i Det Grønlandske Landsbibliotek som leder af udlånsekspedition; Varste Mathæussen Berndtsson uddannet skuespiller, Bachelor i Kultur og Samfundshistorie og læser videre til Kandidat i Ilisimatusarfik; Erika Nielsen Baadh, uddannet bibliotekar og Bachelor i Kultur og Samfund ved Ilisimatusarfik , leder af biblioteket i Qaqortoq

 

Den islandske dommerkomité består af professor Dagný Kristjánsdóttir formand, docent Ármann Jakobsson og litteraturforsker Anna Heiða Pálsdóttir.

 

Tidligere Prisvindere er:

2008  „Spøgelsesspor” af Kristín Helga Gunnarsdóttir

2006  „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.

2004  „Engill í vesturbænum“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

2002.  „Sagan af bláa hnettinum“ af Andri Snær Magnason.

 

Yderligere informationer: Generalsekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

 

Litteraturprisens bestemmelserne: https://www.vestnordisk.is/id/1000103

Tilnefnt hefur verið í fimmta skipti til Barna- og unglingabókaverðlauna Vestnorræna ráðsins en annað hvert ár eru þau veitt barna- eða unglingabók sem þykir bera af öðrum sambærilegum bókum sem gefnar hafa verið út í Færeyjum, Grænlandi eða Íslandi.

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaunin tilnefnir til verðlaunanna árið 2010 skáldsöguna Garðinn eftir Gerði Kristnýju Guðjónsdóttur (Forlagið – Mál og menning 2008).

 

Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

„Garðurinn er skrifuð af fágætri hind. Flétta sögunnar er áhugaverð og í mörgum hliðarsögum eru nútíð og fortíð tengdar saman og spurt um mörkin milli hins þekkta og óþekkta.

 

Sagan er gædd ríku innsæi í sálarlíf unglinga auk þess sem Gerður Kristný blandar saman ólíkum bókmenntagreinum og nýtir sér eiginleika draugasögunnar, fantasíunnar, þroskasögunnar og sögulegu skáldsögunnar til að miðla fróðleik um hlutskipti fátæks fólks í Reykjavík á öðrum áratug tuttugustu aldarinnar. Í þessari bók tekst höfundinum fagurlega að sameina fræðslu, skemmtigildi og listrænt gildi.

 

Garðurinn segir frá unglingsstúlkunni Eyju sem flytur með foreldrum sínum í hús á móti gamla kirkjugarðinum við Suðurgötu. Faðir hennar er sagnfræðingur sem er að rannsaka sögu spænsku veikinnar 1918. Dularfullir atburðir eiga sér stað og virðast tengdir gömlum stól sem fjölskyldan eignast. Þegar foreldrarnir veikjast lífshættulega af ókunnum sjúkdómi verður Eyja að taka upp baráttu við hin illu öfl til að bjarga þeim.“

 

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt barnabókina Sila eftir Lana Hansen með teikningum eftir Georg Olsen. Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnt bókina Várferðin til Brúnna eftir Rakel Helmsdal.  Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins verða veitt einni þessara bóka í ágúst 2010 og hlýtur verðlaunahafinn 60.000 danskar krónur eða um 1,4 milljónir íslenskra króna.

 

Verðlaunin eru veitt annað hvert. Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, tilnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin í ágúst árið eftir.

 

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin, árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur, árið 2006 hlaut færeyska bókin Hundurinn, kötturinn og músin eftir Bárð Oskarsson verðlaunin og í fyrra fékk Kristín Helga Gunnarsdóttir verðlaunin fyrir bókina Draugaslóð.

 

Íslensku dómnefndina skipa prófessor Dagný Kristjánsdóttir formaður, Ármann Jakobsson dósent og Anna Heiða Pálsdóttir bókmenntafræðingur.

 

Frekari upplýsingar: Dagný Kristjánsdóttir, dagny@hi.is .

Gerður Kristný rithöfundur, s. 8959050, gkristny@simnet.is

Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri Vestnorræna ráðsins, s. 5630731, tt@althingi.is

 

Um höfundinn: http://bokmenntir.is/rithofundur.asp?cat_id=58&author_id=30&lang=1

Reglur verðlaunanna: https://www.vestnordisk.is/id/1000103 .

Tusentals ton fångst kastas årligen över relingen från europeiska fiskefartyg. EU måste få problemet med utkast av fisk under kontroll. Det menar Halldór Ásgrímsson, generalsekreterare för Nordiska ministerrådet, i en debattartikel publicerad i nordiska och internationella medier.

-EU:s nuvarande regler ger fiskare en laglig rätt att dumpa fångsten överbord i och med landningsförbudet för icke-kvoterad fisk eller fisk som inte håller minimimåtten. Vi anser att även EU bör överväga förbud mot utkast, skriver Ásgrímsson i artikeln, publicerad i EU Observer och Fishing News samt norska Fiskaren och isländska Morgunbladid.

Han påminner om att exempelvis Norge, Island och Färöarna infört utkastförbud. Det innebär i praktiken att all fångst ska landas, alltså tas i land. Danmark experimenterar i sin tur med videoövervakning på fiskebåtar för att få bukt med dumpningen.

EU:s nuvarande fiskeripolitik har varit ett stort misslyckande, vilket också EU-kommissionen erkänner. EU håller just nu på att revidera sin fiskeripolitik, och Ásgrímsson menar att fiskerilösningar i de nordiska länderna kan tjäna som inspiration för revideringen.

-Fiskeriförvaltningarna i de nordiska länderna är olika, men de bjuder på många goda lösningar. Det är också de nordiska ländernas topplaceringar i internationella jämförelser ett bevis på, skriver Ásgrímsson.

EU presenterade sin grönbok om revisionen av fiskeripolitiken i våras, och nu välkomnar kommissionen övriga intressenter att komma med kommentarer. Även Nordiska ministerrådet kommer att ge sin syn på grönboken. Därutöver utarbetar ministerrådet en översikt över nordiska fiskerilösningar för att inspirera EU. Ministerrådet har också i övrigt varit aktivt i revideringen, bland annat genom att arrangera konferenser med EU-representanter.

Artikeln i EU Observer

Nyhet i World Fishing Today

Läs artikeln på svenska

Fiskerisamarbetet i Norden

Yderligere information: Ásmundur Guðjónsson, tlf. +45 3396 0255, e-post ag@norden.org

Kilde: www.norden.org

Billede af Halldór Ásgrímsson: www.norden.org

– Verden peger på Grønland. Mere end nogensinde skal Grønland profilere sig i forhold til den globale verden, vise landets fantastiske værdier og derigennem skabe grobund for nytænkning, udvikling og vækst, udtaler Leise Johnsen i forbindelse med sin udnævnelse.

Gennem sit mangeårige kendskab og arbejde med Grønlands kulturhistorie vil Leise Johnsen bruge den store grønlandske kulturarv som springbræt og arbejde for kulturens nutidige relevans for mennesker i Grønland, Norden og den globale verden.

Blandt Leise Johnsens ambitioner er ønsket om at synliggøre NAPA som en attraktiv aktør i det tværgående nordiske kultursamarbejde. Samtidigt vil den erfarne direktør også styrke instituttets servicering af samarbejdspartnere og ansøgere.

Nordens institut i Grønland / NAPA er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd. Instituttet blev åbnet i 1987. Dets opgave er at være med til at udvikle, støtte og stimulere det grønlandske kulturliv, med vægt på børn og unges kultur. NAPA producerer og tilbyder kulturelle projekter med grønlandske og nordiske artister – både til kommunerne i Grønland og de øvrige nordiske lande ved turnéer.

Yderligere information:
Direktør, Leise Johnsen, tel: +299 26 48 75

Charlotte Aalling, seniorrådgiver Nordisk Ministerråd
Tel: +45 33 96 02 00

Nordens institut på Grönland (NAPA)

Kilde: www.norden.org

Vestnordisk Råds formand Josef Motzfeldt påpegede i en tale på Nordisk Råds session i Sverige, at folk der bor i Arktis oplever drastiske konsekvenser af de industrielle landes forurening.  Han påviste hvordan isbræen i nogle af fjordene er gået tilbage med mange kilometre og hvordan der observeres ændringer i flora og fauna i Grønland. Det har direkte påvirkning på befolkningens liv og kultur, specielt dog for fangerbefolkningen.

 

Josef pointerede, at Vestnordisk Råd derfor kræver handling straks og at det ikke kan accepteres, at Københavnmødet i december bliver uden resultat.  De industrielle lande skal tage deres ansvar for at løse problemet som de har været med til at skabe.  Han understreg, at det ikke er for sent at forbedre vores adfærd når det gælder mindre ødelæggende adfærd overfor miljøet.  Det vil selvfølgelig koste, men det bliver endnu dyrere hvis vi lader være.

 

Vestnordisk Råds Præsidium, som er sammensat af Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem og Kári P. Højgard, Lagtingsmedlem, afholdte nogle møder med forskellige vestnordiske fagministre under session.  Blandt de temaer som blev taget op er Rådets indkaldelse til et vestnordisk topmøde, hvor i forbindelse med årsmødet næste år, hvor vestnordiske og nordiske regeringsledere, udenrigsministre, enkelte fagministre samt parlamentarikere mødes, og diskuterer hvordan det vestnordiske samarbejde styrkes og hvilke visioner man har for samarbejdet i den nordatlantiske region.

 

Præsidiet ønskede også de vestnordiske fiskeriministres aktive deltagelse i Rådets temakonference i juni næste år som vil analysere og diskutere de vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer.  Præsidiet pointerede, at det i realiteten er påfaldende hvor lidt man ved i de tre lande om hinandens fiskerisystemer og hvor begrænset landenes samarbejde er på fiskeriområdet.  Desuden vil konferencen danne grundlag for regionens aktive deltagelse i diskussionen om Europa Unionens udforming af en ny fælles fiskeripolitik som foregår for tiden.

 

Blandt øvrige emner som Præsidiet tog op med de forskellige fagministre er samarbejde om redningsarbejde i Nordatlanten samt mulighederne for at forbedre transportmulighederne mellem de vestnordiske lande samt om at man i nordisk samarbejde ikke henviser til Færøerne og Grønland som områder men lande.

Fiskveiðistjórnunarkerfi Vestur-Norðurlanda verða tekin til skoðunar á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins á Íslandi í júní á næsta ári.  Það tilkynnti Ólína Þorvarðardóttir, varaformaður ráðsins, á Norðurlandaráðsþingi sem haldið var í Stokkhólmi.  Hún segir at ráðstefnan muni bjóða upp á beinan samanburð á kvótakerfunum á Íslandi og Grænlandi og sóknardagakerfinu í Færeyjum, með hliðsjón af þáttum eins og verndunarsjónarmiðum og arðsemi. 

„Á ráðstefnunni verður gerður samanburður á kostum og göllum hinna mismunandi kerfa, það verða umræður um lausnir á vandamálum eins og brottkasti auk þess sem rætt verður sérstaklega hvaða sameiginlegu aðkomu Vestur-Norðurlönd geti haft að mótun nýrrar sameiginlegrar sjávarútvegsstefnu ESB“, segir Ólína.

Til ráðstefnunnar verður boðið þingmönnum og sjávarútvegsráðherrum Vestur-Norðurlanda, Evrópuþingmönnum, sérfræðingum auk Joe Borg, framkvæmdastjóra sjávarútvegsmála hjá ESB.  Samkvæmt Ólínu er það einkar þýðingarmikið, þar sem endurskoðun á sjávarútvegsstefnu ESB lýtur m.a. að þeirri spurningu hvort eigi að stjórna fiskveiðum með kvótum eða sóknardögum.

Ásamt Ólínu tóku Josef Motzfeldt, formaður ráðsins og forseti Grænlandsþings, og Kári P. Højgaard, lögþingsmaður, þátt í Norðurlandaráðsþingi fyrir hönd Vestnorræna ráðsins.

Meðal annarra efna sem forsætisnefndin lagði áherslu á á þinginu voru menntamál en Vestnorræna ráðið hélt þemaráðstefnu í sumar sem fjallaði um námsmöguleika fyrir ófaglærða.  Þar kom meðal annars fram að brottfall úr framhaldsskólanámi hefur verið allt að 40%. Í Færeyjum eru einungis um 70% ungmenna skráð í framhaldsskóla að loknu grunnskólanámi. Í Grænlandi eru um 65% einstaklinga á vinnualdri án framhaldsmenntunar.  Í ræðu benti Ólína á að ástæður þessa lægju meðal annars í neikvæðu viðhorfi til langskólanáms, að atvinnulífið hafi verið í samkeppni við menntakerfið og að ekki virtist vera nægur stuðningur fyrir nemendur í framhaldsnámi hvorki fjárhagslega né faglega í formi námsráðgjafar og námsaðstoðar.  Vestnorræna ráðið leitar í samvinnu við menntamálayfirvöld landanna að lausnum þessara vandamála, en liður í að finna þær er að læra af reynslu annarra.

Altingsmedlemmet Helgi Hjörvar bliver præsident for Nordisk Råd. Hjörvar blev den 29. oktober valgt til præsident ved Nordisk Råds session i Stockholm. Helgi Hjörvar (født 1967) kom ind i det islandske Alting i 2003. Han repræsenterer socialdemokraterne og blev medlem af Nordisk Råd i 2007. Hjörvar har desuden været formand for den islandske NR-delegation siden 2009.

Hjörvar overtager ved årsskiftet præsidentposten fra det svenske rigsdagsmedlem Sinikka Bohlin, når Island bliver formand for Nordisk Råd.

Vestnordisk Råd og Nordisk Råd har i årrække haft et tæt samarbejde, som blev formaliseret i en samarbejdsaftale i 2006.

Nordisk Råds kommende præsident anser det nordiske samarbejde for at være vigtigere end nogensinde, ikke mindst på grund af finanskrisen. Det faktum at mange tunge politikere er trådt ind i Islands NR-delegation viser også at det nordiske prioriteres.

Det er ifølge Hjörvar vigtigt at Nordisk Råd fokuserer på spørgsmål som borgerne mener er centrale – sikkerhed er et sådant spørgsmål.

– Jeg vil som præsident fokusere på sikkerhed i bred forstand – bekæmpelse af organiseret kriminalitet og trafficking, økonomisk samarbejde og klimaspørgsmål, men også på mere traditionelle sikkerhedsspørgsmål i overensstemmelse med indholdet af Stoltenberg-rapporten, siger Hjörvar.

Desuden er havrelaterede temaer vigtige for den nye præsident, eksempelvis fiskeripolitik samt Arktis og Østersøen. Hjörvar vil også fokusere på kultur- og sprogspørgsmål samt grænsehindringer. En ret personlig grænsehindring berører Hjörvars førerhund, labradoren Herr X.

– Ham kan jeg ikke have med på rejser i Norden – når jeg vender tilbage til Island skal han nemlig være i karantæne i én måned, siger Hjörvar som er gift og har tre døtre.

Hjörvar studerede filosofi ved Islands Universitet i begyndelsen i 1990’erne. Han var administrerende direktør for blindeforbundet på Island og formand for byrådet i Reykjavik før han blev valgt til parlamentet. Hjörvar interesserer sig for kultur, først og fremmest litteratur og teater, og løber gerne en tur i den islandske natur.

Illugi Gunnarsson fra det islandske selvstændighedsparti blev valgt til vicepræsident. Gunnarsson (født 1967) overtager posten fra det svenske rigsdagsmedlem Kent Olsson. Gunnarsson blev valgt til Altinget i 2007 og har været medlem af Islands NR-delegation siden 2009.

Også Gunnarsson, som har studeret økonomi i London, mener at sikkerhedsspørgsmål er centrale i 2010. Han har tidligere blandt andet arbejdet som politisk rådgiver for den tidligere statsminister Davið Oddsson.

Helgi Hjörvars hjemmeside i Altinget

Illugi Gunnarssons hjemmeside i Altinget

Kilde: www.norden.org

Vestnordisk Råd opfordrer på det stærkeste til, at man i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds officielle tekster og hjemmesider ikke længere bruger formuleringen „lande og selvstyreområder“ til betegnelse af medlemmerne.  I stedet opfordres til at bruge betegnelsen „stater og lande“, alternativt „riger og lande“ eller „stater og selvstyrende lande“ – således at ordet „lande“ ikke bruges i en betydning, der udelukker Færøerne og Grønland.  Det blev fremhævet på Vestnordisk Råds og Nordisk Råds fælles præsidiemøde som foregik under Nordisk Råds session i Stockholm.

 

Vestnordisk Råds formand, Josef Motzfeldt udtaler:

„Rådet finder det ukorrekt for Færøerne og Grønland, når man bruger ordet „land“ udelukkende som betegnelse for suveræne stater. Vores pointe er, at ud fra Færøernes og Grønlands selvforståelse, er de begge lande, hvis folk har en form for associering til større brødrenationer, men som til enhver tid kan vælge at udtræde af sådanne forhold og blive uafhængige riger.  Vi har gjort opmærksom på, at der ingen steder i Helsingforsaftalen anvendes betegnelsen „område” når der henvises til Færøerne og Grønland.  Det er derfor et ønske fra Vestnordisk Råds Præsidium, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd tager en principiel politisk beslutning herom og vi pointerer at der ingen juridisk hindring er til at efterkomme Rådets ønske”

 

Formanden udtrykte også stor tilfredshed med Vestnordisk Råds beslutning om, at der i samarbejde med NORA etableres et samarbejdsprojekt mellem de frivillige beredskaber i Vestnorden. Myndighederne i Grønland har således igangsat et projekt der tager sigte på, at analysere behovet for udviklingen af beredskabskorpsen i Grønland samt at styrke netværket og samarbejdet mellem beredskabskorpsene i Vestnorden hvor også Norge deltager. 

 

På mødet præsenterede viceformand Ólína Þorvarðardóttir Rådets næste års temakonference under overskriften: De vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer.  „Med et bedre indblik i hele regionens erfaringer, vil vi være bedre rustede til aktivt at deltage i debatten omkring fiskeripolitikken og bidrage til Europa Unionens arbejde med at udforme en ny fælles fiskeripolitik“, siger Ólína Þorvarðardóttir.

 

Viceformand Kári P. Højgaard lagde vægt på, at Vestnordisk Råd fastholder ønsket om, at Nordisk Ministerråd fortsat bidrager til, at igangsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en eventuel oprettelse af nordiske højskoler i Island, Grønland og Færøerne.  „Vi mener bestemt, at der skal laves et studie vedrørende denne sag.  Vi mener ligeledes, at Nordisk Ministerråd skal stå for udarbejdelsen af studiet, som det tidligere har tilbudt”, siger Kári P. Højgaard.

 

Øvrige vigtige sager der blev diskuteret på mødet var uddannelsessamarbejdet, beredskabssamarbejdet samt de vestnordiske landes ret til bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Island.  Præsidiet er sammensat af Rådets formand Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem og Kári P. Højgard, Lagtingsmedlem.

Færøerne, Grønland og Island skal tage initiativ til at indlede et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne for de gymnasiale (mellemuddannelser) uddannelser i de tre lande med henblik på udveksling af studerende. Endvidere skal regeringerne afsætte en pulje penge til at dække omkostningerne i forbindelse med initiativet. Det anmodede Vestnordisk Råds årsmøde som afholdtes 25. til 28. august i Runavík og Tórshavn på Færøerne.

 

Forskellige aspekter af et eventuelt uddannelsessamarbejde blev diskuterede på årsmødet, som også anmodede landene til at indlede et pilotprojekt, hvor der kan drages erfaringer og grundlag for et mere formaliseret samarbejde omkring fjernundervisning i Vestnorden.

 

Rådet foreslår ligeledes, at regeringerne bidrager til et øget vestnordisk samarbejde om boglig uddannelse, erhvervsuddannelser og erhvervspraktik for ufaglærte i de vestnordiske lande for derigennem at skabe et incitament for ikke-universitetsuddannede personer til at øge deres viden og kunnen og derved også deres livskvalitet og arbejdsmuligheder. Landene opfordres til at iværksætte samarbejdet gennem økonomisk støtte til forsøgsprojekter inden for dette felt.

 

Der fremkom på mødet det synspunkt, at disse tiltag ville kunne have mange fordele, ikke mindst for uddannelsessøgende, da uddannelsesmulighederne bliver flere, samt at det muligvis vil have økonomiske fordele for landene.

 

Rådet besluttede også, at anmode de vestnordiske fiskeriministre om, at lave en rapport, som indeholder en grundig opsummering af landenes officielle samarbejde vedrørende både forskning på havets levende ressourcer og fiskeforvaltning, ikke mindst det der vedrører landenes fælles bestande.

 

Rådets tema for år 2010, som kulminerer ved afholdelse af en temakonference i juni, bliver de vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer. Baggrunden for beslutningen er, at havets ressourcer er de tre landes vigtigtste ressourcer og fiskeriet landenes vigtigste erhverv. Landene har forskellige fiskerisystemer og vil der på temakonferencen være en grundig gennemgang af de forskellige systemer som giver mulighed for, at få indsigt i hinandens erfaringer. Både fordele og ulemper ved de forskellige systemer bliver belyst. Samt den betydning de har haft på forskellige fiskebestande og landenes samlede økonomi. Spørgsmålet om systemerness betydning for administreringen af landenes fælles fiskebestande bliver undersøgt. Samtidig vil Rådet være bedre rustet til aktivt at yde til diskussionen om EU´s eventuelle nye fælles fiskeripolitik.

 

Årsmødet opfordrer Nordisk Råd og Ministerråd til ikke længere, at bruge formuleringen „lande og selvstyreområder“ i sine officielle tekster og hjemmeside til betegnelse af medlemmerne. I stedet opfordres til at bruge betegnelsen “stater og lande,” alternativt “riger og lande” eller “stater og selvstyrende lande” – således at ordet „lande“ ikke bruges i en betydning, der udelukker Færøerne og Grønland.

 

Årsmødet valgte Grønlands Landstings formand Josef Motzfeldt som Rådets nye formand. Han overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting, som fortsætter i Præsidiet. Udover Kári og Josef sidder Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem i Præsidiet.

Það er sameiginlegt Íslandi, Færeyjum og Grænlandi að ekkert er mikilvægara efnahagslífi landanna en sjávarútvegur.  Því ber löndunum að auka samstarf sitt á sviði sjávarútvegsmála.  Meðal annars ættu sjávarútvegsráðherrar landanna að tryggja að gerð verði nákvæm úttekt á því samstarfi sem löndin eiga með sér um bæði rannsóknir á lifandi auðlindum hafsins og um stjórnun fiskveiða, ekki síst varðandi stjórnun veiða deilistofna.  Þetta ályktaði ársfundur Vestnorræna ráðsins sem haldinn var í Rúnavík og Þórshöfn í Færeyjum dagana 25.-28. ágúst.

 

Að frumkvæði Ólínu Þorvarðardóttur, varaformanns ráðsins og formanns Íslandsdeildar þess, ákvað ársfundurinn að þema ráðsins árið 2010 yrði fiskveiðistjórnunarkerfi vestnorrænu landanna.  „Ísland, Færeyjar og Grænland beita mjög ólíkum aðferðum við stjórnun fiskveiða sinna og telja margir í löndunum að þeirra heimaland búi yfir besta fiskveiðistjórnunarkerfi í heimi“ segir Ólína.  Hún bendir á að í öllum löndunum hafi jafnframt komið fram gagnrýni á ríkjandi kerfi og jafnvel kröfur um endurskoðun þess, sérstaklega á Íslandi og í Færeyjum.  „Í því samhengi er einkar áhugavert fyrir löndin þrjú að fá betri innsýn í stjórnun fiskveiða hvert annars.  Ætli menn að endurskoða stjórnun veiðanna er mikilvægt að þekkja í þaula valkostina.  Liður í því er að safna þekkingu og skoðunum á kerfi nágranna okkar sem eru með öflugustu fiskveiðiþjóðum heims.  Löndin geta lært mikið af reynslu og þekkingu hvert annars,“ segir Ólína.  Það sé ekki síst mikilvægt fyrir stjórnmálamenn en það eru á endanum þeir sem taka ákvörðunina um hugsanlega breytingu á kerfinu.  Hún bendir jafnframt á að Evrópusambandið hafi hug á því að breyta sameiginlegri fiskveiðistefnu sinni.  Því sé mikilvægt fyrir fiskveiðiþjóðir í Norður-Atlantshafi að auka enn á þekkingu sína vilji þær hafa áhrif á umræðuna innan sambandsins.

 

Fiskveiðistjórnunarkerfi landanna verða krufin auk þess sem farið verður yfir kosti þeirra og galla á sérstakri þemaráðstefnu sem haldinn verður á Sauðárkróki í byrjun júní á næsta ári.

 

Á ársfundinum var jafnframt eining um að tryggja beri aukið samstarf landanna á sviði menntamála.  Það geti komið sér vel fyrir bæði skóla, nemendur og kennara landanna.  Það var meðal annars samþykkt að hvetja ríkisstjórnirnar til að koma á samstarfi milli menntastofnana um nemendaskipti milli mennta- og fjölbrautaskóla landanna.

 

Fundurinn samþykkti einnig að hvetja menntamálaráðherrana til að koma á tilraunaverkefni þar sem samstarf um fjarnám á Vestur-Norðurlöndum yrði formfest.

 

Ólína Þorvarðardóttir segir að Vestnorræna ráðið hafi ákveðið að leggja það til við ríkisstjórnirnar að þær auki samstarf sitt um bóklegt nám, iðnaðar- og starfsnám fyrir ófaglært starfsfólk í löndunum. Tilgangur þess er að sögn Ólínu að hvetja þá sem ekki hafa stundað framhaldsnám til að auka á þekkingu sína svo þeir verði betur búnir undir hugsanlegar breytingar á vinnumarkaði.

 

Á fundinum var forseti Grænlandsþings Josef Motzfeldt kjörinn formaður Vestnorræna ráðsins en Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður og Kári P. Højgaard lögþingsmaður voru kjörin varaformenn.

 

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Lögþings Færeyja, Landsþings Grænlands og Alþingis.  Í ráðinu sitja sex þingmenn frá hverju landi.