Den 9ende februar vil Thorvald Stoltenberg presentere sine forslag om hvordan de nordiske landene kan utvide sitt samarbeid på forsvarsområdet på et ekstraordinært nordisk utenriksministermøte i Oslo. På ett debattmøte arrangert av Norden i Fokus i Oslo og Foreningen Norden Norge 16. januar redegjorde han for hvilke utfordringer han mener er størst.

– Jeg har lovet at utredningen skal være kort, men svært konkret, sier den forrige norske forsvars- og utenriksministeren.

Det var den 16ende juni i fjor at Stoltenberg som enmannsutreder fikk oppgaven å se 10-15 år frem i tid for å vurdere hvordan det nordiske sikkerhets- og utenrikspolitiske kan utvikles.

På debattmøtet redegjorde Stoltenberg for hvilke utfordringer han mener er størst:

– Isen smelter i Arktis langt raskere enn hva forskere tidligere har trodd
– Høyteknologiske våpen blir stadig dyrere å utvikle
– FN trenger hjelp til å forsvare Folkeretten

Ifølge Thorvald Stoltenberg er samtlige av disse utfordringene så store at inget enkelt nordiskt land klarer å løse dem på egen hand.

De nordiske landene bruker idag 200 milliarder danske kroner pr. år på sine respektive forsvar. Kostnadene å utvikle nye våpensystem stiger raskt. Dessuten vil ett varmere klima føre til at det åpnes et nytt transportårer over Arktis, med tilhørende nye utfordringer.

– Det finns per i dag ingen enhet i noe nordisk land som kan håndtere en ulykke med ett krysningsfartøy i Arktis. Vi snakker om enorme områder som må overvåkes, sa Thorvald Stoltenberg.

Han har anstrengt seg for å komme med kun 10-14 forslag som er så fleksible at de ikke krever at samtlige nordiske land deltar fra starten.

– Det kan være ett par, tre land som innleder samarbeidet. Allerede har et halvt dussin andre land uttrykt interesse for å delta i ett utvidet nordiskt forsvarssamarbeid, men av erfaring vet jeg at det vanskelig nok å få de nordiske landene til å samarbeide.

Som eksempel tok Stoltenberg et forslag som de nordiske utenriksministrene kom med i 1989 om å etablere en felles nordisk ambassade i Kiev i Ukraina.

– Etter at ett år hadde gått, ble vi utålmodige og spurte embedsverket om status. Da viste det seg at de ikke hadde kommet lengre enn til en felles nordisk garasje for ambassadepersonellet!

Det felles nordiske ambassadeområdet i Berlin er derimot en oppmuntring og ett bevis for at det går å tenke nordisk, mente Thorvald Stoltenberg.

Yderligere informationer: Jens Maseng, jens@norden.no , +47 99 15 19 99

Foto: Den forrige norske forsvars- og udenrigsminister Thorvald Stoltenberg fik i 2008 opgaven at se 10-15 år frem i tid for at vurdere hvordan det nordiske sikkerheds- og udenrigspolitiske kan utvikles. Britt Marie Forslund/www.norden.org

Norden i Fokus – Oslo

Kilde: www.norden.org

En arktisk webportal, som Islands udenrigsministerium tog initiativet til i samarbejde med Akureyri Universitet, udnytter informationsteknologien til formidling, overvågning, forskning, kulturvirksomhed og handel til fordel for bæredygtig udvikling i Arktis.
Portalen blev formelt åbnet på Arktisk Råds topmøde i Salekhard i slutningen af 2006, og er siden vokset hvad angår indhold og teknik.

Den giver nu adgang til interaktive kort, der åbner for meteorologiske data, webkameraer, overvågningsdata og en databank om Arktis.

articportal.org får opbakning fra mange udenlandske og hjemlige parter og har blandt andet modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd, Akureyri kommune og Statoil-Hydro.

Der er oprettet et selskab der tager hånd om portalens drift i samarbejde med de parter, der har deltaget i opbygningen, deriblandt det islandske udenrigsministerium.

articportal.org har ydet teknisk bistand til forskellige multilaterale arktiske organisationer, for eksempel til en nyetableret sammenslutning af unge polarforskere, APECS, der tæller næsten to tusinde forskere og studerende på universitetsniveau verden over.

articportal.org har også assisteret ICR, det Internationale Center for Rensdyrbrug, med opbygningen af dets website og der arbejdes med Northern Forum, en international organisation af regioner i Arktis, om at skabe en website og etablere et handelsnetværk for det arktiske område.

Udviklingen af et virtuelt klasseværelse forberedes i samarbejde med Universitetet i Edmunton i Canada og flere læreanstalter inden for University of the Arctic, der især skal opfylde de spredt bebyggede områders/små bygders behov og give dem bedre adgang til højere uddannelse.

Der arbejdes ligeledes på at åbne et specielt samfundstorv et “community square”, hvor arktiske samfund og urbefolkningsgrupper får egne websites med adgang til webudstyr, webmedier og debatfora, der giver dem bedre muligheder for at bevare og udvikle sprog og kultur i et miljø under udvikling.

Se articportal.org: http://new.arcticportal.org/

Fra 1. januar har Island overtaget formandsskabet for Nordisk Ministerråd. Formandsskabet går på skift mellem de fem medlemslande og hvert formandsland sætter sit eget præg på det nordiske samarbejde. Island har især fokus på sikkerheden til søs i Nordatlanten og stiller i disse krisetider også skarpt på den nordiske velfærdsmodel, samt på Nordisk Ministerråds globaliseringsprojkter.
Island udsendte i forbindelse med Nordisk Råds Session i oktober programmet for sit formandsskab.

Ud over søfart og velfærd er den røde tråd et kraftigt forstærket samarbejde om forskning og innovation, ikke mindst på klima-, energi- og miljøområdet.

Islands minister for nordisk samarbejde, Björgvin Sigurðsson, siger Islands prioriteringer er et udtryk for de store ambitioner i det nordiske samarbejde i kølvandet på de nordiske statsministres globaliseringstiltag.

De nordiske statsministre har foreløbig sat fjorten globaliseringsprojekter i gang, herunder et udvidet samarbejde op til FN’s Klimakonference i København sidst på året.

– En af de vigtigste opgaver, vi står overfor i Norden, er at formidle de nordiske landes know-how indenfor miljøteknologi og vedvarende energi for at modarbejde klimaændringer”, siger Sigurðsson.

– Island prioriterer også en koordineret indsats for at beskytte havets økosystemer og lægger vægt på, at Norden etablerer et beredskab mod miljøkatastrofer i Nordatlanten, som det, der er oprettet for Østersøen, tilføjer han.

Island tager initiativ til et stort antal samarbejdsprojekter under formandskabet, heriblandt:

• et risikokort for Nordatlanten, der skal bane vejen for et fælles beredskab for miljøkatastrofer
• et tværsektorielt samarbejde for at styrke entrepenørkultur på alle niveauer i uddannelsessystemet
• en indsats for at forbedre kultur- og sprogforståelse mellem de nordiske lande.

Der afholdes også et stort Globaliseringsforum i Island 26-27. februar, med deltagelse af de nordiske statsministre og en række andre politikere, forskere og erhvervsfolk.

Programmet for Islands formandsskab har fire undertemaer: Nordens Drivkraft, Nordens Styrke, Nordens Klimasvar og Et Globaliseret Norden – se mere om disse på www.norden2009.is

Islands Formandsskab: http://www.norden2009.is

Nordisk Ministerråds Globaliseringsprojekter: http://www.norden.org/globalisering/sk/globaliseringsprojekt.asp?lang=