Vestnordisk råd har valgt Grønlands Landstings formand Josef Motzfeldt som Rådets nye formand.  Han blev valgt den 26. august på Rådets årsmøde som afholdes 25. til 28. i Runavík og Tórshavn på Færøerne.  Josef overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.

  

Josef Motzfeldt påpegede, i sin tiltrædelsestale, at de tre vestnordiske lande alle deltager fuldt ud i nordisk samarbejde, men at landene dog ikke helt er som de øvrige nordiske lande, at de har nogle særlige fælles interesser som ikke nødvendigvis er fælles med resten af Norden.  Han understregede, at det netop er derfor at man har Vestnordisk Råd.  „Vestnordisk samarbejde drejer sig om, at arbejde for og værne om fælles interesser, både nationalt og internationalt, blandt andet landenes fælles ressourcer, historie, kultur, havområder og miljø men disse er under trussel“, sagde Josef.

 

Josef understreg også, at man arbejdede på at fremme regionens interesser i alt tænkeligt internationalt samarbeje.  „Regionalt og internationalt samarbejde spiller stadig større i dagens verden, ikke mindst for mikrolande, som har svært ved at blive hørt“, sagde Josef.  Han lovede derfor, at følge godt med i udviklingen og passe på, altid at engagere Rådets Præsidium tilpasseligt meget i det internationale samarbejde, og dermed forstørre Rådets muligheder for at påvirke den internationale dagsorden.

 

Også uddannelsessamarbejde vil vægte tungt i Rådets virksomhed i virksomhedsåret.  „For knap tre uger afsluttede Rådet sig temakonference i Grønland om uddannelsesmuligheder for ufaglærte, tema som er af yderste vigtighed for vores medlemslande.  Der er allerede skudt i gang overvejelser om nogle konkrete samarbejdsprojekter og vi vil bidrage til at sikre, at de bliver ført ud i livet“ siger Josef.

 

 

Josef Motzfeldt er valgt til Grønlands Landsting for Inuit Ataqatigiit (IA).  Han har været medlem af Landstinget siden 1987 og han har i flere perioder været Landsstyremand i Grønland, blandt andet som Landsstyremand for Nordisk samarbejde.  Josef er formand for den grønlandske delegation til Vestnordisk Råd.  Han har adskillige gange tidligere været medlem af Vestnordisk Råd.

 

Udover Josef, sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem og Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting.

Omkring 35 vestnordiske, norske og svenske parlamentarikere samles i Runavík og Tórshavn i næste uge for at diskutere vestnordiske mærkesager.  Det sker på Vestnordisk Råds årsmøde, som afholdes på Færøerne, dagene 25. til 28. august.  Blandt deltagerne er Norges Lagtings Præsident og Nordisk Råds vicepræsident og Færøernes fiskeriminister.

Vestnordisk Råds formand og medlem af Færøernes Lagting, Kári P. Højgaard siger, at vestnordisk uddannelsessamarbejde står højt på årsmødets dagsorden.  ,,Vi har i Vestnordisk Råd i over to år, kæmpet for, at Nordisk Ministerråd og undervisningsministrene i Vestnorden undersøger behovet og mulighederne for, at der oprettes nordiske højskoler i regionen”, siger Kári.  Han siger, at forslaget endnu ikke har båret frugt, men at der dog er sket en udvikling i de sidste måneder, som giver håb om, at der muligvis sættes noget i gang inden længe.  Han pointerer, at dette skal mødet diskutere, samt tre rekommandationsforslag til de vestnordiske regeringer om uddannelsessamarbejde, som har sit udspring i Rådets temakonference om uddannelse som afholdtes i Grønland tidligere på måneden.  Blandt disse er der en plan om samarbejde om fjernundervisning.

 

På mødet bliver også samarbejdet med EU diskuteret.  Vestnordisk Råds Præsidium kritiserede union hårdt på et møde sidste vinter for at planlægge et forbud mod import af sælskind til unionen, men det vil ramme mange små samfund i Arktis, specielt fangstsamfundene.  Vestnordisk Råds Præsidium og Europaparlamentet afholder årligt et orienteringsmøde, og det er vigtigt, at Rådet ridser op hvilke sager interesser og temaer man ønsker at bliver drøftet med unionen.

 

Hoyviksaftalen mellem Færøerne og Island har traditionelt stået højt på Rådets dagsorden.  Sidste år fremkom der i Rådet en vilje til, at der bliver oprettet en parlamentarisk dimension af aftalen.  Der ser ud til at herske rimelig stor enighed i både Færøernes og Islands regeringer og parlamenter om, at det ville være fordelagtigt, hvis der var et parlamentarisk udvalg som fulgte med i aftalens udvikling og udformning.  Vestnordisk Råd vil diskutere eventuelle former af sådanne udvalg.

 

Arktis og ændringerne som følge af klimaændringer bliver debatterede.  Åbning af nye sejlrute, adgang til råstofsudvindning, sociale og strukturelle udfordringer, blandt andet vedrørende redningsarbejde som følge af forøget trafik af transport og cruiseskibe bliver analyseret.  Også samarbejde om redningsopgaver på havet i Nordatlanten, samt vestnordisk samarbejde mellem civile beredningsredskaber står på dagsorden.

 

Blandt andre temaer på dagsorden er rapport om det nuværende samarbejde om fiskeri og forskning af havets ressourcer, landenes forskellige fiskerisystemer, miljø, kultursamarbejde, turisme og trafik.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting.

Det kan konstanteres, at stor del af befolkningen i Vestnorden, ligesom i mange andre regioner, ikke har tilstrækkelig uddannelse. Dette faktum skal der reageres på og der skal bidrages til en forbedring af indsatsen. Dette konkluderedes på Vestnordisk Råds 12. temakonference, som afholdtes i Grønlands Kommandos hovedkvarter i Grønnedal 5. – 7. august.

 

Konferencen konkluderede ligeledes, at selvom uddannelse af de unge er de vestnordiske landes vigtigeste udfordring, så er uddannelse og kompetenceudvikling af voksne med begrænset uddannelse også af yderste vigtighed. Der er få grunde til at adskille diskusionen om de unges og de voksnes uddannelse, som mange traditionelt gør. Der skulle i denne sammenhæng hellere lægges vægt på en livslang læring, skole for alle. Således bliver de vestnordiske lande bedre i stand til at deltage i den globale konkurrence.

 

Konferencens tema var „uddannelsestilbud og udannelsesmuligheder for ufaglært arbejdskraft i Vestnorden“. Blandt de spørgsmål, som konferencen diskuterede var, hvem som bør have ansvaret for uddannelsestilbud til ufaglærte. Om ansvaret skal være det offentliges, erhvervslivets eller individets.

 

Vestnordisk Råds formand, Kári P. Højgaard siger, at der blandt deltagerne herskede enighed om, at de vestnordiske lande skal sørge for livslang læring og at forøge uddannelsestilbud for ufaglært arbejdskraft i regionen. Samtidig skal landene styrke sit samarbejde om netop dette, for at kunne drage fordel af hinandens erfaringer. „Deltagerne var enige om, at bede landenes undervisningsministre om at kortlægge hvilke aftaler, der allerede eksisterer mellem landene, og at de største problemer, der menes at være i hvert enkelt land, defineres grundigt, inden man går i gang med at opridse løsninger“ siger Kári P. Højgaard.

 

Når landene undersøger samarbejdsmulighederne, skal der tages stort hensyn til det enkelte lands kultur. Man skal ikke bare uden videre overføre et lands system på til andet, men skal lægge vægt på at tilpasse det landets kultur og problemer.

 

Konferencen berørte også grundlæggende spørgsmål, som hvor stor vægt, der bør lægges på lærlingestystemet og på generel voksenuddannelse samt samspillet mellem det offentlige og erhverslivet, og hvad den relative vægt af henholdsvis højere uddannelse og praktisk uddannelse bør være.

 

Rådet vil tage konferencens konklusioner til behandling på sit årsmøde senere på måneden og formulere konkrete forslag til regeringerne vedrørende disse emner.

 

Der deltog 30 medlemmer fra de vestnordiske parlamenter, eksperter og embedsmænd samt medlemmer af Norges Storting, Sveriges Riksdag og Nordisk Råd. Vestnordisk Råds temakonference afholdes årligt og behandler temaer, som Rådet mener er af stor interesse for Vestnorden. Yderligere informationer om Rådet kan erhverves på www.vestnordisk.is

 

Yderligere informationer om konferencen, venligst kontakt generalsekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 6611717.

Eins og í öðrum heimshlutum hafa margir íbúar Vestur-Norðurlanda ekki næga menntun.  Við þessari staðreynd verður að bregðast og mikilvægt er að löndin leggi sitt af mörkum svo efla megi menntun á svæðinu.  Þetta var meðal niðurstaðna á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins sem haldin var í höfuðstöðvum Grænlands-flotastöðvar danska sjóhersins í Grænadal dagana 5.-7. ágúst.

 

Ein niðurstaðan á ráðstefnunni var að þrátt fyrir að menntun yngri kynslóða sé eitt mikilvægasta verkefni landanna þá sé jafnframt áríðandi að huga í auknum mæli að menntun fullorðinna sem lítillar skólagöngu hafa notið.  Það sé engin ástæða til að aðgreina umræðu um menntun yngri kynslóðanna og fullorðinsfræðslu eins og margir gera.  Menn ættu frekar í þessu samhengi að beina sjónum að símenntun, skóla fyrir alla.  Þannig verða Vestur-Norðurlönd betur í stakk búinn til þátttöku í alheimssamkeppninni.

 

Yfirskrift ráðstefnunnar var „möguleikar ófaglærðs starfsfólks á Vestur-Norðurlöndum til menntunar“.  Meðal spurninga sem leitað var svara við var hver eigi að bera ábyrgð á menntun ófaglærðra.  Á ábyrgðin að vera hins opinbera, atvinnulífsins eða einstaklingsins.

 

Á ráðstefnunni var eining um að vestnorrænu löndin eigi að tryggja að símenntun sé í boði og að stuðlað verði að auknum möguleikum ófaglærðs starfsfólks til náms í löndunum.  Ráðstefnugestir voru sammála um að það væri hagkvæmt væri fyrir löndin að efla samstarf sitt á menntasviði enda geti þau lært mikið hvert af öðru.  Jafnframt var eining um að óska eftir því við menntamálaráðherra Íslands, Færeyja og Grænlands að kortlagt verði hvaða samningar séu í gildi milli landanna auk þess sem skilgreint verði hvaða vandamál hvert land standi helst frammi fyrir áður en ráðist verði í að hanna lausnir.

 

Þegar kannað verður hvaða vandamál blasa við hverju landi er ákaflega mikilvægt að tekið verði tillit til menningar hvers lands.  Ekki er hægt að yfirfæra kerfi eins lands yfir á annað án þess að hugað sé að því að aðlaga kerfið menningu landsins og þeim vandamálum sem þar er við að etja.

 

Á ráðstefnunni var einnig rætt hversu mikla áherslu beri að leggja á iðnnám, hversu mikla áherslu beri að leggja á almenna fullorðinsfræðslu auk þess hvert hlutfall verknáms og bóklegs náms eigi að vera.

 

Þátt í ráðstefnunni tóku 30 þingmenn vestnorrænu þinganna og sérfræðingar, auk þingmanna frá Stórþingi Noregs og sænska þinginu. Niðurstöður ráðstefnunnar verða teknar til frekari meðhöndlunar á ársfundi ráðsins síðar í mánuðinum.

 

Frekari upplýsingar veitir Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri ráðsins, 563 0731.

En ny regering er nu klar i Grønland under ledelse af Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit (IA).  IA indgår i den Venstresocialistiske Grønne Partigruppe i nordisk samarbejde.  Foruden IA som får 6 landsstyreposter deltager Demokraterne (2 landsstyreposter) og Kattusseqatigiit Partiiat (1 landsstyrepost) i regeringen.  Koalitionspartierne har 19 mandater ud af Landstingets 31.

Kuupik Kleist er Landsstyreformand; Ane Hansen (IA) er Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug; Palle Christiansen (Demokraterne) er Landsstyremedlem for finanser; Ove Karl Berthelsen (IA) er Landsstyremedlem for erhverv og råstoffer; Jens B. Frederiksen (Demokraterne) er vicelandsstyreformand og Landsstyremedlem for boliger, infrastruktur og trafik; Mimi Karlsen (IA) er Landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke; Agathe Fontain er Landsstyremedlem for sundhed; Maliina Abelsen (IA) er Landsstyremedlem for familie og Anthon Frederiksen (Kattusseqatigiit Partiiat) er Landsstyremedlem for indenrigsanliggender.

Regeringsforhandlingerne har stået på siden Landstingsvalget den 2. juni.  IA vandt en stor valgsejr og fik 44% af stemmerne og 14 mandater ud af Landstingets 31. Demokraterne fik 13% og 4 mandater og Kattusseqatigiit Partiiat 4% og 1 mandat.  De nuværende oppositionspartier, som inden valget dannede regering, er det socialdemokratiske parti Siumut som fik 27% af stemmerne i Landstingsvalget og 9 mandater samt det borgerlige Atassut som fik 19% af stemmerne og 4 mandater.

Læs mere om den nye regering i Sermitsiaq

Koalitionsaftalen

Læs mere om landstingsvalgresultatet

De store årgange fra 1940erne er på vej ud af arbejdsmarkedet og afløses af de små årgange fra 80erne. Resultatet er mærkbart ikke mindst i den offentlige sektor, hvor selve fundamentet for velfærdsstaten er under pres. Analys Nordens skribenter giver en situationsrapport fra de nordiske lande, hvor mangelen på varme hænder snart er akut.

Som beskrevet i Analys Norden i oktober sidste år er vi i øjeblikket vidne til et sammenstød mellem to modsatkørende tog.

På den ene side truer finanskrisen med at skabe massearbejdsløshed på kort sigt, mens den demografiske udfordring på længere sigt resulterer i en massiv mangel på arbejdskraft.

Ikke mindst omsorgssektoren er under pres.

Som det fremgår af denne måneds artikler kan Danmark se frem til, at hver fjerde offentlige ansatte går på pension inden for de næste ti år, mens man i Sverige har brug for 300.000 ekstra personer årligt.

Forskellige strategier har været nævnt, fra at øge indvandringen til at aktivere alle eksisterende arbejdskraftressourcer.

Men netop i omsorgssektoren er sprog og kultur helt centrale, så uanset hvilken løsning, man vælger, er der store udfordringer forude, ifølge Analys Nordens skribenter.

Meget tyder dog på, at ansættelse i den offentlige sektor bliver mere attraktiv i en krisetid, som kan læse om i artiklerne om Island og Norge.

Spørgsmålet er samtidig, om selv en mere tiltrækkende jobprofil i omsorgssektoren er nok, i en tid, hvor studerende kommer senere og senere ud på arbejdsmarkedet og fødselstallet står stille.

Læs mere om en omsorgssektor i krise på analysnorden.org

Læs månedens udgave af Analys Norden: http://www.analysnorden.org

Efter lange forhandlinger er en ny regering nu klar på Island under ledelse af Jóhanna Sigurdardóttir fra det socialdemokratiske parti Samfylkingin. Ny nordisk samarbejdsminister bliver Katrín Jakobsdóttir. Det er især spørgsmålet om EU, der har skilt de to regeringspartier, socialdemokratiet og de venstregrønne.

Regeringsforhandlingerne har stået på siden valget 25. april, hvor de to regeringspartier fik en jordskredssejr. De fortsætter nu det regeringssamarbejde, som de indgik i januar, da den daværende regeringskoalition af det konservative Selvstændighedsparti og Socialdemokraterne brød sammen.

Flere kvinder end nogensinde blev valgt ind i Altinget, der nu har 43 % kvinder.

Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir har udtalt, at den store kvinderepræsentation netop er en af valgets store sejre – da hun begyndte sin politiske karriere i 1978 var kun 5 % af Altingets medlemmer kvinder.

En stor del af forhandlingerne har fundet sted i Nordens Hus i Reykjavik, hvilket mange har set som en symbolsk gestus, idet regeringen i sin politik lægger hovedvægt på velfærd med forbillede i de nordiske velfærdssamfund.

Forude venter dog nedskæringer i offentlige udgifter på mellem 35-50 milliarder islandske kroner – eller op mod 10 % af statens budget – samtidig med at arbejdsløsheden er steget fra omkring 2 % til omkring 10 % på ganske få måneder.

Island er formand for Nordisk Ministerråd i 2009 og flere islandske kommentatorer har peget på, at der er et ønske om en stærkere nordisk tilknytning.

Det er således også primært spørgsmålet om, hvorvidt Island skal søge optagelse i EU, der skiller de to regeringspartier.

Katrín Jakobsdóttir fra de venstregrønne fortsætter som undervisnings- forsknings- og kulturminister og bliver nu også samarbejdsminister.

Hun er den yngste minister i regeringen f. 1976, næstformand i de venstregrønne og har siddet i Altinget siden 2007.

Sigrún Björnsdóttir, sigrun.bjornsdottir@for.stjr.is+354 8208895 ,

Repræsentanter fra innovationsinstitutioner, forskningsverdenen og entreprenørskab i Kanadas kyststater er godt repræsenteret på konferencen Havets nye spirer i Reykjavik – hvor innovation i det nordiske fiskeri er i fokus. Det genspejler Islands prioritering under formandskabet i Nordisk Ministerråd 2009 om at styrke samarbejdet mod vest, primært om innovation og klima. 140 gæster fra 12 lande deltager i konferencen.

På konferencen blev det understreget at der findes uendelig mange muligheder med forskning at forbedre udnyttelsen af havets ressourcer. Samtidig med at verden skriger efter mere fisk og bedre maritime produkter går der alt for meget til spilde af havets ressourcer.

Thorvald Gran professor i statsvidenskab ved Universitetet i Bergen påpegede at IT har medført en revolution i videnproduktion inden for maritim forskning. Open sources og innovation har medført kraftig vækst i regionale og globale vidensnet – og afstanden mellem forskningsmiljøer og arbejdsliv bliver stadig mindre.

– Men vi må ikke tro at al innovation er god – den skal også have sin “kunstneriske” frihed uden for de institutionelle rammer. ” Åben innovation er ensbetydende med at formidle viden åbent ind på markedet – og at kræve åbenhed i industrien såvel som forskningsverdenen. Hvis kravene til innovation bliver for standardiserede kan det hindre fremskridt, mente Gran. Han pointerede også at regionerne er i færd med at blive de grundlæggende økonomiske enheder i den globale vidensøkonomi.

Johannes Larsen, inovationsrådgiver fra National Research Council i Kanada opfordrede repræsentanter fra de nordiske lande til at knytte kontakter til Kanada om innovation og entreprenørskab. Han oplyste at der fandtes 21 innovationsinstanser i privat regi i kyststaterne.

– Vi er meget åbne for transatlantisk samarbejde om fælles innovationsprojekter inden for fiskeriet, sagde Larsen.

Konferencen Havets nye spirer afholdes i samarbejde mellem det islandske fiskeriministerium, Nordisk ministerråd, NICé og Matis.

Foto: Karin Beate Nøsterud/norden.org

Kilde: www.norden.org

Åndemanere i Sameland. Grusomme henrettelser i Sverige. Vandrende isfloder i Norge. Stormagtsdrømme i Danmark. Eksotiske egnsretter i Grønland.
DR’s nye website “Norden Før og Nu” har det hele!

DR har med støtte fra Nordisk Ministerråd (Nordisk Børne- og Ungdomskomité) og Nordisk Kulturfond produceret et website om de nordiske landes historie, geografi, sprog og levevis.

Websitet er tilrettelagt til de ca. 10-14-årige og er fyldt med tv-klip, sjove småfilm, korte artikler, fakta og spændende historier om Norden – lige til at trække ind i undervisningen.

– Det er lykkedes at skabe et sted på nettet, hvor børn og unge kan få mere viden om Norden. Jeg håber, at skolerne i hele Norden får øjnene op for, at der her er skabt et enestående materiale, som kan bruges aktivt i undervisningen, siger Halldór Ásgrímsson, generalsekretær i Nordisk Ministerråd.

“Norden før og nu” er produceret af alle fem nordiske public service kanaler i fællesskab og lanceres i de fem lande i løbet af foråret og sommeren.

Man kan blandt andet bruge sitet til at konkurrere om at svare på nordiske spørgsmål og øve sig i de andre nordiske sprog.

– Web-sitet kan være med til at styrke sprogforståelsen mellem de nordiske lande, og vi kan lære om hinandens historie og kultur, udtaler Mogens Jensen, formand for Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg.

“Norden før og nu” lanceres i Danmark mandag 11. maj klokken 14 på Nordatlantens Brygge i København. Mogens Jensen og Halldór Ásgrímsson holder åbningstalerne.

Følg selv det nordiske spor på www.dr.dk/norden . Websitet findes i en dansk, svensk, norsk, finsk og islandsk version.

Yderligere info om projektet:
• Anja Lundberg Andersen, DR: ajan@dr.dk  
• Joachim Clausen, Nordisk Ministerråd: jc@norden.org  

Norden før og nu

Nordisk Børne- og Ungdomskomite (NORDBUK)

Yderligere informationer: Silje Bergum Kinsten, kommunikasjonsrådgiver +45 21 71 71 56

 

Kilde: www.norden.org

 

De sidste 50 år har alle de nordiske lande i større eller mindre grad oplevet indvandring fra tredjelande og deraf følgende større kulturel mangfoldighed. Hvad betyder det for Norden og hvordan medvirker indvandrere i kulturlivet? Det ser webtidsskriftet Analys Norden på i sit aprilnummer.

Indenfor det nordiske samarbejde har ikke mindst Nordisk Kulturfond beskæftiget sig meget med det multikulturelle samfund og indvandreres deltagelse i kulturlivet.

Fondet arbejder aktivt for i højere grad at få ansøgerskaren til at afspejle et mere mangfoldigt norden og inddrage ”nye nordboer” i sine projekter.

På samme vis har de nordiske kulturministre tænkt globalisering og kulturel mangfoldighed ind i en ny samlet strategi.

En undersøgelse fra de nationale radio og TV stationer sammenlignede for nylig holdningen til at modtage flere flygtninge i de respektive nordiske lande.

Paradoksalt nok var danskerne, hvis regering de sidste otte år har haft den mest restriktive udlændingepolitik i Norden, mest åbne overfor et øget antal flygtninge. Nordmænd og svenskere var mest forbeholdne, med Island og Finland i midten.

Analys Nordens skribenter beskriver på forskellig vis den virkelighed, der ligger bag den statistik.

I Danmark oplever man trods bandeopgør og rockerkrig en stille succeshistorie blandt indvandrere og flygtninge, som kravler op af jobstigen og i stadig stigende grad udfylder pladser på højere og mellemlange uddannelser.

I Island, der indtil for nylig har modtaget ganske få indvandrere, begynder man trods krisen at tænke fremad mod en mere samlet integrationspolitik – ikke mindst i lyset af indvandrernes positive rolle i det økonomiske boom, der kom før den store nedtur.

I Sverige skal en ny kulturpolitik fremme mangfoldigheden, mens Norge har oplevet voldsom debat efter en ændring i politivedtægten, som tillod hijab eller tørklæde til kvindelige politimænd.

Endelig rapporter vores Ålandske skribent fra et lille samfund, der på mange måder ligger uberørt af verdens strømninger, men som samtidig er et levende eksempel på, at det multikulturelle samfund slet ikke er en ny opfindelse.

Tværtimod har et flerkulturelt samliv været en del af grundlaget for de fleste lande gennem tiden, som blandingen af baltere, finner, svenskere og russere på Åland viser.

Læs en situationsrapport om det multikulturelle Norden og indvandreres deltagelse i kulturlivet på analysnorden.org

Læs Analys Norden: http://www.analysnorden.org

Artiklen Større mangfoldighed i nordisk kultursamarbejde: http://www.norden.org/webb/news/news.asp?id=8476&lang=2