Mandag den 1.september går over i Vestnordisk Råds historie som en uforglemmelig dag. Det lykkedes nemlig at opfylde et længe ventet ønske om at Islands, Grønlands og Færøernes udenrigsministre holdt møde med rådet. Omkring 45 mennesker deltog i mødet som blev afholdt i Altingets finansudvalgs mødelokale.
Unnur Brá Konráðsdóttir, formand for Vestnordisk Råd bød Gunnar Bragi Sveinsson, Islands udenrigsminister, Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Kaj Leo Holm Johannesen,  og Færøernes Lagmand med udenrigsanliggender velkommen med disse ord.
– Kære Ministre, Aleqa Hammond, Kaj Leo Holm Johannesen, og Gunnar Bragi Sveinsson. Kære parlamentsmedlemmer. Kære gæster.
Det mig en stor glæde, at kunne byde jer velkommen til Vestnordisk Råds topmøde om udenrigsanliggender.
Jeg vil især udtrykke en stor tak til ministrene for at efterkomme vores anmodning om dette møde. Det har været længe undervejs.
For præcis to år siden vedtog Vestnordisk Råd rekommandation 2/2012 om at forstærke samarbejdet om arktiske anliggender, og om at anmode udenrigsministrene om mødes jævnligt, og diskuterer de arktiske anliggender samt de vestnordiske fælles interesser.
Formålet med vort møde i dag er at skabe dialog og fælles forståelse for de udfordringer og muligheder i de forskellige sektorer i Vestnorden. Målet er, at skabe bedre samarbejdsgrundlag mellem vores regeringer, og vi ønsker at disse arbejder tættere sammen i internationale sammenhænge, sagde Unnur Brá Konráðsdóttir, formand for Vestnordisk Råd.
Mødet med ministrene blev afviklet som en rundbordsdialog, og varede en time. Ministrene besvarede spørgsmål om deres tiltag, og forholdt sig til rådets ønsker og idéer til mere og bedre samarbejde mellem de tre regeringer.
Konklusionen blev kort. Det var et frugtbart møde, og begyndelsen på et tættere samarbejde mellem det vestnordiske parlamentssamarbejde og regeringerne, da man blev enige om det ville være godt, hvis rådet og uderigsministrene mødtes hvert andet år.