Tre bøger indstillet til vestnordisk børnelitteraturpris 2012

For sjette gang nomineres der tre bøger til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, én bog fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Island.  I august 2012 udråbes siden vinderen af Prisen.  Litteraturprisen er 60.000 danske kroner og bliver uddelt hvert andet år.

 

Den grønlandske bedømmelseskomité har til Prisen for 2012 valgt at nominere bogen Kaassalimik oqaluttuaq (Fortælling om Kaassali) af Lars-Pele Berthelsen med illustrationer af Pia Falck Pape.

I begrundelsen for nomineringen siger den grønlandske bedømmelseskomité bl.a:

Der er tale om en spændende roman. Ungdoms kærligheds fortælling der strækker sig over et hverdags liv i nord grønland, hvor der var sommerplads ”midsommer” samling sted, med handel, fangster til vinterforråd og hvor kærlighed unge imellem opstår. Følelser over for hinanden er en stor del af bogen.

Romanen er ikke en typisk storfanger fortælling. Bogen som er velskrevet og spændende, og vil være en god anderledes læsning for unge.

Spændingen starter med besøg i hvalfanger skib, hvor den unge kvinde Inaluk er blevet taget til fange, og som man først opdager da hele sommerplads beboerne er kommet i land igen og skibet er sejlet.

Familiens liv med savn og sorg over Inaluk’s til fange tagen, glæden over at få hende tilbage, da en mand Aarluk kommer hjem med Inaluk. Hvor der efterfølgende opstår kærlighed mellem Inaluk og Aarluk.  Inaluk føder et lyst barn Kaassali som i starten bliver kaldt Qaamasoq.

Poortalik har været forelsket i Inaluk og kommet sejlende med ”gaver” til hende før, han opdager at hendes kærlighed ikke er til ham – hvor han derefter tager af sted som fjeldgænger.

Familierne i områderne Eqqittoq og Qaasi lever i fejt med kristendommens indførelse og det oprindelige livsførelse i landet. Familierne kommer dog til at have forståelse for hinanden gennem Kaassali og Ulinneq der er søster til Poortalik.

En streng vinter er over landet, som medfører sult, død og elendighed. Foråret kommer. Kaassali og familien havde stor vinter forråd, familien klarer sig godt igennem vinteren og hjælper andre omkring liggende bopladser.

Illustrationen er farvestrålende og passer godt til teksten.

 

Den færøske bedømmelseskomité har indstillet Skriva í sandin (skriv i sandet) af Marjuna Syderbø Kjelnæs (Bókadeild Føroya Lærarafelags 2010).

I begrundelsen for nomineringen siger den færøske bedømmelseskomité bl.a:

Marjun S. Kjelnæs er en af Færøernes dygtigste forfattere.  Hun har skrevet bøger for både små børn, ungdommen og voksne.

Skriva í sandin er ungdomslitteratur, en samling af historier som indeholder 10 dele. Alle historiens dele handler om den samme begivenhed som sker over en weekend i Tórshavn.  Hver del handler om den samme begivenhed, men hvor forskellige personer fortæller sin historie om den samme begivenhed.  Alle historierne er omhyggeligt flettede sammen, således at læseren får indblik i hver enkel person.  Hver del har sin egen hovedperson.  De enkelte histories hovedperson er siden biperson i bogens øvrige dele.

Emnerne som Skriva í sandin berører er emner som ungdommen er optaget af og som nogle af dem er berørte af og andre kender til.  Emner som spiseforstyrrelse, kræft, homoseksualitet, religion, narkotika, forholdet mellem ungdom og deres forældre er blandt de temaer som er behandlede i bogen.  Ungdommen er optaget af disse emner, men de er ofte tabulagte af de voksne, specielt i små samfund, som f.eks. det færøske samfund.

Ungdommen har i denne bog fået en god samling historier, som kan læses som én roman eller som en samling af de forskellige små historier.  Det lykkedes Marjun i bogen at dokumentere på en troværdig måde hvordan det er at være teenager i Tórshavn i 2011.  Marjun Syderbø Kjelnæs beviser i bogen at hun har en rigtig god evne til at skrive ungdomshistorier, som er godt tilgængelige og nemme at læse og som aldrig bliver kedelige.

 

Den islandske dommerkomité har indstillet bogen Með heiminn í vasanum (Med hele verden i lommen), af Margrét Örnólfsdóttir (Bjartur 2011).

I begrundelsen for nomineringen siger den islandske bedømmelseskomité bl.a:

I romanen Med hele verden i lommen berettes der om Ari, som er den ensomme søn af en rigmand. Hans forældre har flyttet ham for tit til, at han har nået at knytte forbindelser til sine skolekammerater. Ari bliver dog knyttet med stærke følelsesmæssige bånd til sin filippinske nurse og senere til sin mors familie i Reykjavik. Da Ari og hans kusine Katla opdager en „flaskepost“ i et stykke kinesisk legetøj, indledes en storslået intrige, både i den virkelige verden og den virtuelle på nettet, og til slut lykkes det Ari og hans venner at nå deres mål, som er at begynde at frelse verden.

Med hele verden i lommen er en velskreven, underholdende og vældig spændende roman, som har en tung understrøm. Margrét Örnólfsdóttir er hverken forkyndende eller belærende i sit værk, men har ikke desto mindre et tydeligt ærinde til sin samtid. Hun tager udgangspunkt i unges virkelighed i en samtid, der formes af nye medier, mere eller mindre usunde former for tidsfordriv og krav, som forældrene ikke har noget indblik i.

I bogen gøres der opmærksom på, hvor ubeskyttede børn står under internationaliseringen og globaliseringen, hvor de bliver revet op med rode, flyttet imod deres vilje. Nogle bliver solgt til slaveri og andre spærret inde i forgyldte bure. Det vises, hvor lidt opmærksomhed og omsorg man har brug for, hvis man skal redde og ikke ødelægge barndommen, og hvor værdifuldt det i det hele taget er med tillid og sammenhold mennesker imellem. Her er en bog på færde, som gør krav på opmærksomhed.

Én af disse tre bøger vil i august 2012 blive tildelt Prisen som er 60.000 danske kroner. 

Om Litteraturprisen:

Prisen tildeles hvert andet år og nu nomineres der for sjette gang bøger til Prisen. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i decembermåned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.

Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser, som f. eks. Nordisk Råds forfatterpris.

Tidligere Prisvindere er:

2010    „Kirkegården“ af Gerður Kristný

2008    „Spøgelsesspor“ af Kristín Helga Gunnarsdóttir

2006    „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.

2004    „Englen i Vestbyen“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

2002    „Historien om den blå planet“ af Andri Snær Magnason.

 

Yderligere informationer:

Generalsekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

Litteraturprisens bestemmelserne: http://www.vestnordisk.is/id/1444

Þrjár bækur tilnefndar til vestnorrænna barnabókaverðlauna 2012

Tilnefnt hefur verið í sjötta skipti til Barna- og unglingabókaverðlauna Vestnorræna ráðsins en annað hvert ár eru þau veitt barna- eða unglingabók sem þykir bera af öðrum sambærilegum bókum sem gefnar hafa verið út í Færeyjum, Grænlandi eða Íslandi.

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaunin tilnefnir til verðlaunanna árið 2012 skáldsöguna Með heiminn í vasanum eftir Margréti Örnólfsdóttur (Bjartur 2011).

Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

Í sögunni Með heiminn í vasanum er sagt frá Ara, sem er einmana auðkýfingssonur. Foreldrar hans hafa flutt of oft til að hann nái að tengjast skólafélögum. Ari tengist þó fóstru sinni frá Filippseyjum tilfinningaböndum og síðar móðurfjölskyldu sinni í Reykjavík. Þegar Ari og Katla frænka hans uppgötva „flöskuskeyti” í kínversku leikfangi upphefst æsileg flétta, bæði í raunheimum og netheimum, og að lokum tekst Ara og vinum hans að ná markmiði sínu þ.e. „að byrja“ að bjarga heiminum.

Með heiminn í vasanum er vel skrifuð, skemmtileg og mjög spennandi saga sem hefur þunga undiröldu. Margrét Örnólfsdóttir er hvorki boðandi né kennandi í verkinu en það á þó skýrt erindi við samtímann. Hún tekur útgangspunkt í veruleika unglinga í samtíma sem mótast af nýjum fjölmiðlum, mishollri afþreyingu og kröfum sem foreldrarnir hafa enga innsýn í.

Í bókinni er bent á hve berskjölduð börn eru í alþjóðavæðingunni þar sem þau eru rifin upp með rótum, flutt gegn vilja sínum, sum eru seld í þrælkun og önnur lokuð inni í gylltum búrum. Sýnt er hve litla athygli og umhyggju þarf til að bjarga eða eyða bernskunni og hve mikils virði traust og samstaða er í mannlegum samskiptum yfirleitt. Hér er á ferð bók sem krefst athygli.

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt bókina Kaassalimik oqaluttuaq (Sagan um Kaassali) eftir Lars-Pele Berthelsen með myndskreytingu eftir Pia Falck Pape.  Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnt bókina Skriva í sandin eftir Marjuna Syderbø Kjelnæs.  

Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins eru veitt annað hvert ár og falla einni þessara bóka í skaut í ágúst 2012.  Verðlaunahafinn hlýtur 60.000 danskar krónur eða um 1,2 milljónir íslenskra króna. 

Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, tilnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin í ágúst árið eftir.

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin, árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur, árið 2006 hlaut færeyska bókin Hundurinn, kötturinn og músin eftir Bárð Oskarsson verðlaunin, árið 2008 fékk Kristín Helga Gunnarsdóttir verðlaunin fyrir bókina Draugaslóð og í fyrra hlaut Gerður Kristný verðlaunin fyrir Garðinn.

 Íslensku dómnefndina skipa prófessor Dagný Kristjánsdóttir formaður, Ármann Jakobsson dósent og Anna Heiða Pálsdóttir bókmenntafræðingur.

 Ítarlegri upplýsingar um tilnefningarnar:  http://www.vestnordisk.is/id/1283

Reglur verðlaunanna: http://www.vestnordisk.is/id/1444

Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt møder Islands Præsident

Den islandske Præsident Dr. Ólafur Ragnar Grímsson gæster Nuuk i dagene 7. – 9. september i forbindelse med sin deltagelse ved international konference i Nuuk under emnet Polar Law Symposium, som er en international konference der er etableret ved et samarbejde mellem Universitetet Akureyri i Island og Ilisimatusarfik i Nuuk.

I forbindelse med Præsidentens besøg i Nuuk modtog Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt præsidenten til et frokostmøde, hvor formanden for Inatsisartut og Præsidenten fik lejlighed til at drøfte sager af fælles interesse mellem Island og Grønland.

Parterne lagde særlig vægt på at der udover de mere formelle relationer mellem landene, skabes tættere videnskabelige bånd i samarbejdet mellem Island og Grønland. Der er behov for at landene i fællesskab bidrager med forskningen indenfor polarområdet til resten af verden og særligt til nye egne af verden, som vi traditionelt ikke har været i samarbejde med.

Begge parter finder at tiden er inde til at Grønland med Selvstyrets indførelse har fået nye muligheder for at bidrage med sin viden til resten af verden på baggrund af de erfaringer som landet har opnået både kulturelt og når det gælder udviklingen af den moderne samfundsstruktur og ikke mindst erfaringerne indenfor de klimatiske ændringer.  

Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt og Præsidenten for Island Dr. Ólafur Ragnar Grímsson ser store muligheder for en videreudvikling af samarbejdet mellem Grønland og Island og vil fortsat støtte op om både de eksisterende og nye muligheder for samarbejde. Det er aftalt at drøftelserne herom vil fortsætte i Island i nær fremtid.

Vestnordens og Arktis interesser er fælles

De vestnordiske landes har mange interesser til fælles med den arktiske region, vestnordisk samarbejde omkring filmproduktion bør forstærkes, regionens borgeres mulighed for at indføre fødevarer til privat brug mellem landene skal sikres og de vestnordiske lande er i sin fulde ret til at udnytte alle havets levende ressourcer på en bæredygtig måde.  Dette var blandt konklusionerne på Vestnordisk Råds årsmøde som for nyligt afholdtes på Bifröst Universitet i Island.

I lys af de mange interesser som Vestnorden har til fælles med lande i den arktiske region besluttede årsmødet, at Rådets tema for 2012 bliver Vestnordens position i det internationale system, med særlig fokus på Arktis og erhvervsudviklingen i Vestnorden.  Rådet opfordrede også de vestnordiske regeringer til at stå for en kortlægning af landenes fælles interesser i lys af de ændringer som konsekvenserne af miljø- og klimaændringer i de sidste årtier har påført regionen og det internationale system. samt at diskutere og eventuelt udarbejde et udkast til en fælles politik på området.

Rådet besluttede ligelede, at rekommendere de tre landes kulturministre, at forstærke vestnordisk samarbejde omkring produktion af film og tv-programmer og at man som første skridt afholder en konference med deltagelse af folk der arbejder i de vestnordiske landes film- og tv-branche.  Det ville give tv- og filmbranchen i landene muligheden for at lære af hinandens erfaringer og viden samt udvikle sit netværk.

Årsmødet opfordrede landenes regeringer også til at stå for en kortlægning af landenes fælles interesser indenfor håndteringen af genbrugsskrot og i samarbejde med de rette myndigheder i landene, at give Vestnordisk Råd en statusrapport på hvordan genbrugsskrot håndteres i de respektive lande.

Rådet vedtog, at opfordre de vestnordiske regeringer til at sørge for, at de tre landes borgere i fremtiden har mulighed for at indføre fødevarer til privat brug ved rejser og transit mellem Island og Grønland og Færøerne.  Mødet påpegede, at det imidlertid i visse tilfælde er umuligt for rejsende at medtage fødevarer mellem lande i regionen uagtet at der er tale om fødevarer til eget forbrug.

Mødet henstillede til landenes regeringer, at afholde en konference til belysning af de vestnordiske landes musiktraditioner og muligheder for uddannelse til gavn for de vestnordiske lande.

Årsmødet understregede Rådets holdning om, at de vestnordiske lande er i deres fulde ret til at udnytte deres naturressourcer på en bæredygtig måde. Dette gælder også alle havets levende ressourcer, såvel fugle, fiske som pattedyr.

Mødet udtrykte sympati overfor Nordmænd på grund af terrorangrebet der fandt sted i juli.

Mødet minidedes også Rådets tidligere formand, Jonathan Motzfeldt, tidligere formand for Grønlands Landsstyre og Landsting, som afgik ved døden i oktober sidste år.

Over 20 vestnordiske og norske parlamentarikere deltog i mødet samt Islands finans- og samarbejdsminister Steingrímir J. Sigfússon.

I Rådets Præsidium sidder Lagtingsmedlem Kári P. Højgaard formand samt næstformændene Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem.

I Færøernes delegation sidder sammen med Kári; Andrias Petersen, Jacob Vestergaard, Bergtóra Høgnadóttir, Karsten Hansen og Magni Laksáfoss.

I den grønlandske delegation sidder sammen med Josef Motzfeldt; Ruth Heilmann, Doris Jakobsen, Jane Petersen, Justus Hansen og Siverth K. Heilmann.

I Islands delegation sidder sammen med Ólína; Lilja Rafney Magnúsdóttir, Atli Gíslason, Árni Johnsen, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þráinn Bertelsson.

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartut og Islands Alting.

 

Hagsmunir Vestur-Norðurlanda og Norðurskautssvæðisins fara saman

Hagsmunir Vestur-Norðurlanda og Norðurskautsins fara saman, stuðla ber að samstarfi um kvikmyndagerð, tryggja að borgarar landanna geti flutt matvæli til eigin nota milli landanna auk þess sem Vestnorrænu löndin eiga fullan rétt á að nýta lifandi auðlindir hafsins á sjálfbæran hátt.  Þetta ályktaði ársfundur Vestnorræna ráðsins sem haldinn var á Bifröst dagana 23. til 25. ágúst.

Í ljósi þeirra fjölmörgu hagsmuna sem Vestur-Norðurlönd eiga sameiginlega með löndum á Norðurskautssvæðinu ákvað ráðið að þema næsta árs verði ,,Sameiginlegir hagsmunir Vestur-Norðurlanda gagnvart þróun og umsvifum á Norðurskautssvæðinu“. Áhersla verður lögð á að greina efnið út frá efnahagslegri þróun á svæðinu og þróun atvinnulífs, greina varnarstöðu landanna og sóknarfæri gagnvart þeim auknu umsvifum sem fyrirsjáanleg eru í kjölfar umhverfisbreytinga á Norðurskauti. Ráðið mun óska eftir því að utanríkisráðherrar landanna taki þátt í ráðstefnu um málið næsta vor þar sem leitast verður við að skilgreina þá hagsmuni sem löndin eiga sameiginlega.

Ársfundurinn áréttaði þá skoðun ráðsins, að Vestur-Norðurlönd hefðu fullan rétt til sjálfbærra veiða hvala og sela. 

Ráðið ákvað jafnframt að fara þess á leit við menningarmálaráðherra landanna að þeir stuðluðu að því að koma á samstarfi milli landanna á sviði kvikmynda- og þáttagerðar.

Ólína Þorvarðardóttir fráfarandi formaður ráðsins benti í ræðu á fundinum á mikilvægi þess að tryggja að rödd vestnorræna svæðisins sé haldið á lofti í svæðasamstarfi þar sem ákvarðanir eru teknar sem varða svæðið.  ,,Þess vegna hefur ráðið byggt upp samstarf við bæði Evrópuþingið, norðurskautsþingmannasamtökin og Norðurlandaráð“, sagði Ólína.  ,,Þar hefur ráðinu til dæmis tekist að benda á mikilvægi öflugs björgunarviðbúnaðs á Norður-Atlantshafi og að bæði stærri og minni ríki á svæðinu þurfi að koma að því verkefni  auk þess sem sem við höfum bent á hversu illa bann við innflutningi selaafurða hefur komið við fátæk veiðimannasamfélög á Grænlandi“ sagði Ólína.

Á fundinum var samþykkt að hvetja ríkisstjórnir landanna til að tryggja að vestnorrænir borgarar fái að flytja kjöt og fisk til eigin nota og upp að vissu marki óhindrað milli landanna. 

Fundurinn vottaði Norðmönnum samúð vegna hryðjuverkaárásarinnar í síðasta mánuði.

Yfir 20 vestnorrænir og norskir þingmenn tóku þátt í ársfundinum auk Steingríms J. Sigfússonar fjármála- og samstarfsráðherra.

Íslandsdeild Vestnorræna ráðsins skipa alþingismennirnir Ólína Þorvarðardóttir formaður, Lilja Rafney Magnúsdóttir, Atli Gíslason, Árni Johnsen, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þráinn Bertelsson. Auk þeirra sitja 6 færeyskir og 6 grænlenskir þingmenn í ráðinu 

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Alþingis, Landsþings Grænlands og Lögþings Færeyja.  Löndin þrjú skipa sex fulltrúa hvert í Vestnorræna ráðið.

 

Ny formand for Vestnordisk råd

Vestnordisk Råd har valgt Kári P. Højgaard Lagtingsmand fra Færøerne, som Rådets nye formand.  Han blev valgt på Rådets årsmøde som afholdtes 22. til 25. på Bifröst i Island.  Kári overtager formandsposten fra Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem.

Kári fortalte i sin tiltrædelsestale, at han vil lægge vægt på, at fremme Rådets og regionens interesser, både internt overfor de tre landes regioner samt i forhold til omverden, specielt igennem Rådets internationale samarbejdspartnere som Nordisk Råd, det arktiske parlamentssamarbejde og Europarparlamentet.

Han fortalte, at han ville tage en dialog op med de vestnordiske regeringer om, at de sørger for, at det vestnordiske fælleskab og samarbejde bliver markeret, ved skiftevis at afholde en Vestnordisk dag, den sidste weekend i august, som Rådet i 2008 har vedtaget i en rekommandation. Han lagde vægt på, at dagen skulle fejres med kulturelle tiltag, men at det derudover kunne gøres på en øjensynlig måde, ved at der blev sørget for, at der i landenes kommuner og offentlige bygninger, bliver flaget denne dag med de tre vestnordiske flag. 

I tiltrædelsestalen påpegede Kári, at Arktis og Vestnorden har mange fælles interesser og at det derfor er vigtigt, at fremhæve Vestnordens interesse i det arktiske parlamentssamarbejde, hvor både USA, Canada og Rusland deltager, samt de nordiske lande.

 ,,Vi var særlig glade, når Arktisk Råd til foråret besluttede sig til, at lave en aftale vedrørende søredning, men det er alvorligt, som kom fram på Rådets  temakonference i juni om søberedskab, at der ikke blev besluttet at tilføje flere midler til området”, sagde Kári.  ,,Det er derfor en af de ting, Rådet bør begynde at presse på, da det er klokkeklart, at der skal langt flere ressourcer ind, hvis der skal sikres et tilfredsstillende beredskab i Nordatlanten” sagde Kári. 

Kári takkede i sin tiltrædelsestale Færøernes delegationssekretær Marius Rein, som har deltaget i det formelle vestnordiske samarbejde siden begyndelsen, da han indenfor kort tid fylder 70 år. Det var således tale om hans sidste møde i Vestnordisk Råd. I sin tale påpegede Kári, at Marius har været ikonet på vestnorden, en mand en fantastisk hukommelse som har nydt stor respekt hos Rådets medlemmer.

Kári er valgt på Færøernes Lagting for Sjálvstýriflokkurin.  Han har været medlem af Lagtinget siden 2002 og medlem af byrådet i Rúnavík kommune siden 1988.  Han er formand for den færøske delegation til Vestnorden Råd.  Kári har været medlem af Vestnordisk Råd siden 2002.

Udover Kári, sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut (Landsting) og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem.

I den færøske delegation sidder sammen med Kári; Andrias Petersen, Jacob Vestergaard, Bergtóra Høgnadóttir, Karsten Hansen og Magni Laksáfoss

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartur og Islands Alting.  Hvert medlemsparlament vælger 6 repræsentanter til Rådet.

Vesturnorðurlönd og Norðurskautið, flutningur matvara á milli landa og samstarf um kvikmyndagerð á ársfundi Vestnorræna ráðsins

Staða Vesturnorðurlanda og sameiginlegir hagsmunir þeirra á Norðurskautinu, flutningur matvæla á milli Vestnorrænu landanna og samstarf um kvikmyndagerð er meðal þess sem rætt verður á ársfundi Vestnorræna ráðsins sem haldinn verður á Bifröst 23. til 25. ágúst.

Fyrir fundinum liggur tillaga um að ráðið hafi frumkvæði að því að fjalla sérstaklega um sérhagsmuni landanna þriggja varðandi Norðurskautið auk þess að greina og skilgreina sameiginlega hagsmuni þeirra.

Jafnframt óska nokkrir þingmenn eftir því að ráðið taki afstöðu til hvort eðlilegt geti talist að innflutningur grænlenskra matvæla til Íslands til eigin nota sé bannaður.  Kosið verður um tillögu sem liggur fyrir fundinum um að hvetja ríkisstjórnir landanna til þess að tryggja að vestnorrænir borgarar fái að flytja kjöt og fisk til eigin nota og upp að vissu marki óhindrað milli landanna.

Á fundinum verður yfirlýsing ráðsins um rétt Vestur-Norðurlanda til sjálfbærra veiða hvala og sela rædd og bann Evrópusambandsins við innflutningi selaafurða til sambandsins.  Og hversu illa sú ákvörðun sambandsins hittir veiðimannasamfélög í Grænlandi fyrir.  Skýrt verður frá niðurstöðum viðræðna sem forsætisnefndin átti við Evrópuþingið um þessi mál.

Ráðið mun einnig ræða hvort og þá hvernig væri best að koma á samstarfi milli landanna á sviði kvikmynda- og þáttagerðar.

 

Yfir 20 vestnorrænir og norskir þingmenn taka þátt í ársfundinum auk Steingríms J. Sigfússonar fjármála- og samstarfsráðherra.

Meðal annarra efna sem fundurinn mun taka afstöðu til eru umhverfismál, endurvinnsla, samstarf á sviði tónlistar og fornleifar.

Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður er formaður ráðsins.  Auk hennar sitja Josef Motzfeldt forseti Landsþings Grænlands og Kári P. Højgaard þingmaður í Færeyjum í forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins.

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Alþingis, Landsþings Grænlands og Lögþings Færeyja.  Löndin þrjú skipa sex fulltrúa hvert í Vestnorræna ráðið.

Redningsberedskabet må styrkes

Redningsberedskabet i Nordatlanten må styrkes. Det konkluderedes der på Vestnordisk Råds, Nordisk Råds og NORAs fælles temakonference om redningsspørgsmål i Nordatlanten, afholdt i dag, iNordens Hus i Thorshavn. På mødet kom det frem, at trafikken i og omkring Nordpolsområdet er vokset betydeligt gennem de seneste år, og at der er udsigt til, at denne forøgelse vil være endnu større i de kommende år.

Ólína Þorvarðardóttir, formand for Vestnordisk Råd, gjorde opmærksom på, at der i kølvandet på de miljøforandringer, som har åbnet adgang til polarområdet, er sket en betydelig vækst i trafikken for både passager- og fragtskibe. Men redningsberedskabet i området er ikke blevet styrket tilsvarende. Tvært imod blev dette beredskab kraftigt reduceret, når amerikanerne flyttede deres helikopterredningskorps væk fra Island i 2006.

”Det var overordentlig glædeligt, at Arktisk Råds regeringer i sidste måned i Nuuk i Grønland underskrev en samarbejdsaftale om redningsspørgsmål i Nordatlanten,” siger Ólína Þorvarðardóttir. ”Efter vores opfattelse er aftalen et glædeligt første skridt, men det står samtidig klart, at man må styrke det internationale samarbejde endnu mere.  Og at man så snart som muligt må styrke udstyret til redningsopgaver i området, ligesom man heller ikke kan komme uden om at ofre flere penge på dette område,” siger Ólína Þorvarðardóttir.

Hun peger på, at de næste skridt for Arktisk Råd må blive at diskutere, hvordan udgifterne til en styrkelse af beredskabet skal fordeles mellem landene. Hun understreger også, at mange lande har interesser at varetage i området, og at det derfor ikke er muligt udelukkende at lægge ansvaret for redningsspørgsmål over på de vestnordiske lande samt Norge og Danmark. Flere må yde deres bidrag.

”De opgaver, som skal løses, angår området som helhed og ikke kun hvert land for sig,” siger Ólína Þorvarðardóttir. Hun betoner, hvor vigtigt det er, at de parter, som benytter sig af de mere åbne sejlruter og af mulighederne for udnyttelse af naturresurser på havets bund omkring Nordpolen, f.eks. rederier, olieselskaber og tilmed forsikringsselskaber, ”i større omfang påtager sig ansvar for kommunikations- og sikkerhedsspørgsmål i området i samarbejde med nationale regeringer. Den politiske samarbejdsplatform mellem landene er uundværlig, men ansvaret rækker videre endnu,” siger Ólína Þorvarðardóttir.

Björgunarviðbúnað verður að efla

Efla verður björgunarviðbúnað á Norður-Atlantshafi.  Það var meðal þess sem kom fram á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins um björgunarmál á Norður-Atlantshafi sem haldin er í Norræna húsinu í Tórshavn í samstarfi við Norðurlandaráð. Á fundinum kom fram að umferð á og í kringum Norðurskautið hefur verið að aukast mikið undanfarin ár og útlit er fyrir að sú aukning verði enn meiri á komandi árum.

Ólína Þorvarðardóttir formaður Vestnorræna ráðsins bendir á að í kjölfar umhverfisbreytinga sem opnað hafa aðgengi að heimskautssvæðinu hafi umferð farþega- og flutningaskipa aukist gífurlega.  En björgunarviðbúnaður á svæðinu hafi ekki verið efldur að sama skapi. Þvert á móti hafi sá viðbúnaður dregist verulega saman eftir að Bandaríkjamenn fluttu þyrlubjörgunarsveit sína frá Íslandi árið 2006.

,,Það var einkar ánægjulegt að ríkisstjórnir Norðurskautsráðsins undirrituðu samstarfssamning um björgunarmál á Norður-Atlantshafi í Nuuk í Grænlandi í síðasta mánuði“ segir Ólína.  ,,Að okkar mati er samningurinn ánægjulegt fyrsta skref, en hins vegar er ljóst að efla verður enn frekar alþjóðlegt samstarf og sem allra fyrst verður að efla búnað til björgunarmála á svæðinu auk þess sem ekki verður hjá því komist að leggja málaflokknum til meira fé“ segir Ólína. 

Hún bendir á að það hljóti að verða næstu skrefin hjá Norðurskautsráðinu að ræða hvernig útgjöldin við að efla viðbúnaðinn eigi að skiptast á milli landa.  Hún leggur á það áherslu að mörg lönd eigi hagsmuna að gæta á svæðinu og því ekki hægt að varpa ábyrgð björgunarmála einungis yfir á Vestur-Norðurlönd, Noreg og Danmörku.  Fleiri verði að koma þar að.

„Úrlausnarefnið varðar svæðið í heild sinni, en ekki einungis hvert land fyrir sig“ segir Ólína. Hún segir mikilvægt að þeir aðilar sem nýta sér opnari siglingarleiðir og möguleika á auðlindanýtingu á hafsbotni við norðurheimskaut, t. d.  skipafélög, olíufélög og jafnvel tryggingafélög,, taki í ríkara mæli ábyrgð á  umgengnis- og öryggismálum á svæðinu í samstarfi við stjórnvöld. „Hinn pólitíski samráðsvettvangur milli landa er ómissandi, en ábyrgðin liggur víðar“, segir Ólína.  

Bedre boliger til ældre

Boliger til ældre i Vestnorden skulle være tæt knyttet til de ældres behov for omsorgsgrad og hvorvidt der er tale om behandlingskrævende forhold eller om der alene er behov for at sikre de ældre passende boligforhold.  Det fremgik af Vestnordisk Råds 14. temakonference om fremtiden løsningsmodeller for ældreboliger som afholdtes tidligere i dag på Færøerne.

Det blev yderligere konkluderet, at der ønskes fremtidige byggerier af ældreboliger der understøtter forhold der kommer tættest på oplevelsen af private hjem, fremfor institutionspræget byggeri, som der på konferencen kunne præsenteres eksempler på.

På konferencen fik Vestnordisk Råds delegationer indsigt i de forskellige måder landene har indrettet ældrebolig området på samt eksempler på fremtidsvisioner vedrørende byggerier af ældreboliger ved arkitekter fra Island og Grønland.

Repræsentanter fra ældreorganisationerne på Færøerne og Grønland understregede, at de ældre foretrækker det nære boligmiljø med mulighed for adgang til service og faciliteter. Repræsentanterne fra ældreorganisationerne fremhævede også behovet for at blive inddraget i den politiske beslutningsproces når det gælder byggeri af de fremtidige ældreboliger.

 

Vestnordisk Råds formand, Ólína Þorvarðardóttir påpegede i sin tale, at det netop er på Vestnordisk Råds temakonferencer og årsmøder, at der ofte bliver taget de første skridt til kooperation på nye områder.  „Derfor er det af særlig vægt, at diskutere seniorborgeres boligsituation på Rådets møde for at identificere de områder, hvor landene har fælles interesser for forhåbentligt at tage startskuddet til endnu tættere samarbejde” sagde Ólína.  Hun påpegede endvidere, at ved at lære af hinandens erfaringer, ville landene kunne forstørre deres chancer for at rationalisere driften således at de kunne få mere for pengene.

 

Formanden for Grønlands Landsting Josef Motzfeldt udtaler:

”Den bedste sikring for en tryg alderdom er betinget af et godt samarbejde mellem den enkelte borger og det offentlige. De undersøgelser der blev fremlagt på konferencen omkring den ældre del af befolkningens vilkår viser hvor vigtigt det er at de ældre bliver inddraget allerede i projekteringsfasen af boliger til de ældre. Den ældre del af befolkningen i alle 3 lande forventes at blive fordoblet over de næste 20 år. Det er derfor bydende nødvendigt med egen pensionsopsparing udover den offentlige pension.”

 

„Konferencen har vist, at ældrepolitikker står højt på den politiske dagsorden i alle de tre Vestnordiske lande“ siger Kári P. Højgaard, næstformand i Vestnordisk Råd, formand for den færøske delegation. „Det er meget vigtigt at de små samfund i regionen kan lære noget af hinanden, hvordan man eksempelvis i de to øvrige lander griber sagen an om ældre politikken“ siger Kári. Vi har hørt mange oplysende foredreg både fra sagkyndige og repræsentanter for ældresagen og set flere interessante former for fremtidige ældreboliger. Jeg forventer at de færøske deltagere har lært meget og at de kommer at sætte sit præg på færøsk socialpolitik, udtaler Kári P. Højgaard

Det fremgik endvidere af temakonferencen, at finansieringen af ældreområdet i Vestnorden er også kendetegnet ved at være offentligt ejet og drevet, men adskiller sig fra hinanden på måden hvordan disse udgifter fordeles mellem borgerne, kommunerne eller staten.

 

Det var førende eksperter, arkitekter og akademikere som afholdte med indlæg.

Vestnordisk Råds temakonference er ekstraordinært opdelt i 2 temaer fordelt. Den sidste dag vil behandle Søberedskabet i Nordatlanten og afvikles i samarbejde med Nordisk Råd og NORA.  Det foregår i Norðurlandahúsinu i Tórshavn den 9. júní.

 

Resultatet af temakonferencen vil indgå i Vestnordisk Råds drøftelser på deres årsmøde der afvikles i august.

Vestnordisk Råd er parlamentssamarbejde mellem Island, Færøerne og Grønland.