Betra húsnæði fyrir eldri borgara

Við hönnun húsnæðis eldri borgara á Vestur-Norðurlöndum ætti að tryggja að tekið sé tillit til þörf eldri borgara fyrir þjónustu og meðhöndlun.  Það var meðal þess sem kom fram á 14. þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins um framtíðarlausnir í húsnæðismálum eldri borgara í vestnorrænu löndunum sem haldinn er í Færeyjum.

Meðal niðurstaðna fundarins var að til framtíðar bæri að líta til búsetuforma sem næst kæmust búsetu á eigin heimili frekar en stórar stofnanir. Þá kynntu arkitektar frá Íslandi og Grænlandi hugmyndir um byggingarform framtíðarinnar, sem uppfylla einmitt kröfur um einstaklingsmiðuð búsetuform.

Ólína Þorvarðardóttir formaður Vestnorræna ráðsins benti í ræðu sinni á að það væri á fundum ráðsins sem oft væru tekin fyrstu skrefin í átt að auknu samstarfi á nýjum sviðum.  ,,Þess vegna er sérstaklega mikilvægt að íbúðamál eldri borgara séu rætt á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins þar sem borin eru kennsl á þau svið þar sem löndin eiga sameiginlega hagsmuni sem verður vonandi til þess að samstarf landanna verði aukið enn frekar“, sagði Ólína á fundinum.  Hún benti jafnframt á að með því að læra af reynslu og aðferðafræði hvers annars gætu löndin aukið líkur á að hagræða í rekstri sínum þannig að meira fengist fyrir peningana.

Á fundinum var farið yfir hvernig húsnæðismálum aldraðra er fyrirkomið á Íslandi, Færeyjum og Grænlandi auk þess sem ýmsir möguleikar varðandi framtíðarskipan húsnæðismála eldri borgara voru ræddir.

Fulltrúar félaga eldri borgara í Færeyjum og Grænlandi undirstrikuðu mikilvægi þess að félög eldri borgara ættu aðkomu að ákvarðanatöku um framtíðaruppbyggingu húsnæðis fyrir eldri borgara.

 

Yfir 20 vestnorrænir þingmenn tóku þátt í ráðstefnunni þar sem sérfræðingar, hagsmunaaðilar og háskólamenn fluttu erindi á ráðstefnunni sem haldinn var í Norræna húsinu í Færeyjum.

Niðurstöður þemaráðstefnunnar verða rædd á ársfundi Vestnorræna ráðsins, sem haldinn verður á Bifröst nk. ágúst, og næstu skref ákveðin.

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur þingmanna frá Íslandi, Færeyjum og Grænlandi

Magni Laksáfoss formand for Hoyvíksaftalens nye parlamentsudvalg

Der er blevet nedsat et parlamentsudvalg til Hoyvíksaftalen med parlamentarikere fra Altinget og Lagtinget..  Parlamentsudvalgets første møde blev afholdt i Tórshavn på Færøerne.  Parlamentsudvalgets rolle bliver at følge op på Hoyvíksaftalen, diskutere dens udvikling og udformning samt eventuelt at foreslå ændringer og forbedringer i den.

 

På parlamentsudvalgets første møde blev Magni Laksáfoss, medlem af Færøernes Lagting og øernes tidligere finansminister, valgt som udvalgets første formand.  Ólína Þorvarðardóttirmedlem af Islands Alting og Vestnordisk Råds formand blev valgt viceformand.

Til udvalget vælger Islands Alting og Færøernes Lagting seks medlemmer.  Grønland har med seks medlemmer observatørstatus i udvalget med taleret.

Fyrsti fundur þingmannanefndar Hoyvíkursamningsins

 Búið er að setja á stofn þingmannanefnd Hoyvíkursamningsins.  Í nefndinni eiga sæti þingmenn frá Alþingi og Lögþingi Færeyja.  Fyrsti fundur nefndarinnar var haldinn í Tórshavn á Færeyjum í vikunni.  Hlutverk þingmannanefndarinnar verður að fylgjast með framkvæmd samningsins, ræða þróun hans og leggja til umbætur ef við á.

Á fyrsta fundi nefndarinnar var Magni Laksáfoss lögþingsmaður kjörinn formaður og Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður varaformaður.

Alþingi og Lögþing Færeyja velja 6 þingmenn hvort til setu í þingmannanefndinni.  Grænland skipar 6 þingmenn sem eru áheyrnarfulltrúar í nefndinni með málfrelsi.

Fremtidens ældre boliger, søberedskab i Nordatlanten og Hoyvíksaftalen

Fremtidens ældre boliger, søberedskab i Nordatlanten, Hoyvíksaftalen og havets fremtid bliver på Vestnordisk Råds dagsorden på forskellige møder som afholdes på Færøerne 6. til 9. juni. 

Rådets årlige temakonference er denne gang opdelt i to forskellige temaer, Fremtidige løsningsmodeller for ældre boliger i Vestnorden og Søberedskab i Nordatlanten.

Fremtidens ældre boliger

På temakonferencens første del vil der blive skabt oversigt over, hvordan ældre boliger og ældrehjem drives i Vestnorden samt hvordan de ældres livskvalitet forhøjes.  Konferencen vil overveje hvordan boliger og ældrehjem bedst indrettes i det øjemed, at opfylde nutidens behov vedrørende boliger og service.  Også behandles hvilke arkitekturale overvejelser skal indgå i projekter, når nye ældrehjem oprettes.  Der lægges vægt på, at analysere hvordan landene kan lære af hinandens erfaringer og kunnen, for at garantere at de kan sikre sig bedst practices på området, men de står som kendt overfor mange lignende udfordringer og problemer på området.  Der er tale om tyndt befolkede land, store områder, isolerede bygder.  Konferencen afholdes den 7. juni. Se program og oplægsholdere her: https://www.vestnordisk.is/Apps/WebObjects/SW.woa/wa/dp?id=1283&detail=13284

Søberedskab i Nordatlanten

På en konference som Vestnordisk Råds afholderi samarbejde med Nordisk Råd og Nordisk Atlantsamarbejde (NORA), stilles der skarpt på de udfordringer og problemer, som søfarten står overfor i Nordatlanten. 

Med klimaforandringerne følger en øget søfart i de nordatlantiske farvande. Åbningen af de nordlige søruter og en øget trafik af krydstogtsskibe rummer et lovende økonomisk udviklingspotentiale. Den nordatlantiske region kan imidlertid ikke lukke øjnene for de store udfordringer, som denne udvikling stiller søberedskabet overfor. Det stiller krav om et styrket regionalt og internationalt samarbejde. Derfor vil konferencen analysere beredskabssituationen i regionen samt hvordan den aktuelle kapacitet i forhold til ulykker til søs er. Konferencen vil også fokusere på Arktisk Råds nye søberedskabsaftale, som blev vedtaget i Nuuk i sidste måned samt hvad bør de næste skridt være.

Nordatlantisk risikokort, som udvikles i regi af Nordisk Ministerråd, bliver introduceret. Risikokortet fokuserer på muligheden for en koordineret indsats, hvis en miljøforurening truer.  Konferencen afholdes den 9. juni i Nordens hus.

Læs mere her: http://www.nora.fo/index.php?pid=193&cid=305

Over 50 vestnordiske og nordiske parlamentarikere, ministre, akademikere og førende eksperter vil deltage i diskussionen på de to konferencer.

Hoyvíksudvalgets første møde

Der er taget beslutning om oprettelse af et parlamentsudvalg til Hoyvíksaftalen.  Udvalgets første møde afholdes mandag den 6. juni, hvor bl.a. formand bliver valgt og udvalgets regler vedtages.  Udvalget vil sammenstå af 6 medlemmer fra henholdsvis Lagtinget og Altinget.  Grønlands Inatsisartut (Landsting) vil have observatørstatus i udvalget med 6 medlemmer med taleret.

Seas of the Future

Derudover vil Vestnordisk Råds medlemmer deltage i konferencen Seas of the Future som Nordisk Ministerråds, Færøernes fiskeriministerium og NORA afholder i Nordens hus.  Formålet er at få fiskeerhvervet i den Nordatlantiske region til at fokusere stærkere på bærekraftig udvikling og vækst. Repræsentanter fra forskellige maritime industrier og forskningsinstitutter samt profilerede politikere i regionen stiller op for at belyse fremtidens udfordringer og muligheder på området.

Læs mere om konferencen her: http://www.nora.fo/index.php?pid=193&cid=300

 

Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan mellem Grønland, Island og Færøerne.

Vestnordisk Råds præsidium består af formand Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem, Løgtingsmedlem Kári P. Højgaard viceformand og formanden for Grønlands Inatsisartut Josef  Motzfeldt viceformand.

 For yderligere oplysninger: Kontakt venligst generalsekretær Thordur Thorarinsson, +354 563 0731.

På billedet ses deltagere på Vestnordisk Råds temakonference i 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland.

Vestnordisk Råds temakonference 7. juni

Vestnordisk Råds Temakonference

Fremtidige løsningsmodeller for ældre boliger i Vestnorden

Tirsdag den 7. juni

 

Temakonferencen vil bidrage til, at forøge deltagernes indsigt i de vestnordiske landes ældrehjem og –boliger oprettelse og drift. Det giver deltagerne mulighed for at drage lærdom af de tre landes erfaringer og kundskab, som kan bidrage til bedst practices på området. De tre lande står overfor mange lignende udfordringer og problemer på området. Der er tale om tyndt befolkede land, store områder, isolerede bygder.

Præcisering af tema

Formålet er at skabe oversigt over, hvordan ældre boliger og ældrehjem oprettes og drives. Hvordan man hjælper så mange som muligt og hvordan de ældres livskvalitet forhøjes. Hvordan boliger og ældrehjem bedst indrettes i det øjemed, at opfylde nutidens behov vedrørende boliger og service. Også hvilke arkitekturale overvejelser skal indgå i projekter, når nye ældrehjem oprettes.

 PROGRAM

 

09:00-18:00. Vestnordisk Råds temakonference del 1 Nordens hus: Fremtidige

             vestnordiske løsingsmodeller for ældre boliger – Oplæg, spørgsmål og debat.

09:00-09:10

Åbning af Temakonferencen.

 Ólína Þorvarðardóttir, Vestnordisk Råds formand, medlem af Islands Alting.

09:10-09:20

Velkomst.

 Kári P. Højgaard, formand for Færøernes landsdelegation til Vestnordisk Råd, Lagtingsmedlem.

09:20-09:30

Om Norges ældreboligsystem.

 Tore Hagebakken,Stortingets Helse- og omsorgskomité, Stortingsmedlem.

09:30-09:55

Færøernes planlægning, byggeform, finansering og drift /økonomi af ældre boliger og ældrehjem.  Hvordan fordeles udgifterne ved disse parametre mellem stat, kommuner og den enkelte?  Hvem betaler hvad?

Hvordan fordeles udgiften i et ældrehjem, ift. bygninger, drift, service etc?

Meta av Fløtum, leder af syge- og ældrehjemmet Lágargarður i Tórshavn.

09:55-10:05

Spørgsmål

10:05-10:30

Hvad har ældreforeningen i Grønland af ønsker til boligforholdene i fremtiden? Hvilken indretning og form forestiller de sig det skal udvikles? Bofællesskaber eller plejehjem eller noget andet?  Hvad ønsker de ældre mht. boliger og service i eller tæt ved bostedet?

 Magnus Therkelsen,formand for ældresagen i Grønland.

10:30-10:35

Spørgsmål

10:35-10:45

Kaffe

10:45-11:10

Islands planlægning, finansering og drift /økonomi af ældre boliger og ældrehjem.  Hvordan fordeles udgifterne ved disse parametre mellem stat, kommuner og den enkelte?  Hvem betaler hvad?  Hvordan besluttes der, hvor meget det enkelte ældrehjemsvirksomhed modtager fra det offentlige (REI-vurdering)?

Hvordan fordeles udgiften i et ældrehjem, ift. bygninger, drift, service etc?

 Hrefna Sigurðardóttir, direktør for syge- og ældrehjemmet Skógarbær.

11:10-11:20

Spørgsmål

11:20-11:30

Valg af tema.

 Thordur ThorarinssonVestnordisk Råds generalsekretær.

11:30-11:55

Ældreomsorg på Færøerne  –  kort historisk oversigt.  Plejehjem – Bofællesskaber – Ældreboliger.  Ønsker fra nuværende generation af ældre/ og fra næste generation af ældre.  Færøernes politik på ældreområdet angående boligspørgsmålet.  Ældrelov.

 Sigvald Kristiansen, formand for Færøernes landsforening for ældre borgere.

11:55-12:00

Spørgsmål

 12:00-13:00

 

Lunchpause.

 

13:05-13:15

Rigmor Andersen Eide, Nordisk Råds observatør til Vestnordisk Råd og Stortingsmedlem.

13:15-13:45

Hvordan bor de ældre på Færøerne, og hvad mener de om deres boligforhold?

I 2010 blev der foretaget en telefonspørgeundersøgelse blandt 485 (svarende til 8%) folkepensionsiter på Færøerne 67 år og ældre. Undersøgelsens resultater med henblik på boligforhold bliver fremlagt.

 Bjørg Jacobsen, adjunkt i etnologi ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) og samfundsforsker.

13:45-13:55

Spørgsmål

13:55-14:35

Forskællige boligløsninger for ældre. Hvordan mener ældre borgere at deres behov ift. boligløsninger er mødt?

 Sigurveig H. Sigurðardóttir, docent ved Islands Universitet, forsker i ældresagen.

14:35-14:45

Spørgsmål

14:45-15:00

 

Hvad skal de fremtidige boligløsninger indeholde ud fra arkitektarult perspektiv?

Hvordan kan man bygge de bedste og mest optimale enheder, som skal tage højde for rationel drift, integreret byggeri, enhedsstørrelse, kvalitet, varieret arkitektonisk?

Hvordan kan man opnå en billigere bygningsmodel, uden at det går for meget ud over kvaliteten?

 Halldór Guðmundssonarkitekt, THG-Arkitektar, Island.

15:00-15:05

Spørgsmål

15:05-15:20

Kaffe.

15:20-15:50

Det fremtidige boligprojekt: Familiehuse i Grønland.  Problemer og udfordringer der skulle findes løsning på mht. bygningernes rationalitet, arkitektur, indretning, drift.

 Johan Kristian Rosbach direktørfra Qarsoq Tegnestue, Grønland.

15:50-16:00

Spørgsmål

 16:00-16:20

 

Færøernes socialminister Rósa Samuelsen,

 

16:20-16:30

Spørgsmål

16:30-17:10

Paneldebat.

Panelet diskuterer fordele og ulemper ved de vestnordiske landes løsningsmodeller for ældreboliger og diskuterer evt. samarbejde ml. landene på området.

17:10

Afslutning af temakonference del 1

 

 

Framtíðin í Færeyjum

Framtíð húsnæðismála aldraðra, öryggisviðbúnaðar á Norður-Atlantshafi og Hoyvíkur-sáttmálinn verða til umfjöllunar á þremur fundum Vestnorræna ráðsins í Færeyjum dagana 6. til 9. júní.

Hin árlega þemaráðstefna Vestnorræna ráðsins skiptist að þessu sinni í tvo meginþætti: Framtíðarlausnir í húsnæðismálum aldraðra í vestnorrænu löndunum annars vegar og hins vegar öryggisviðbúnaður í ljósi breyttra aðstæðna á Norður-Atlantshafi.

 

Framtíð húsnæðismála aldraðra

Á fyrri hluta þemaráðstefnunnar verður farið yfir hvernig húsnæðismálum aldraðra og elliheimilum er háttað í vestnorrænu löndunum og hvernig megi auka lífsgæði aldraðra. Sérstaklega verður horft til þess hvernig uppfylla megi nútímakröfur um aðbúnað og þjónustu, þar á meðal hvaða sjónarmið arkitektar þurfa að hafa í huga við hönnun nýrra elliheimila og þjónustuíbúða.

Áhersla verður lögð á hvernig þjóðirnar geti nýtt sér reynslu og sérþekkingu hverrar annarar í þessum efnum, en vestnorrænu þjóðirnar standa frammi fyrir áþekkum viðfangsefnum og  vandamálum á þessu sviði; dreifbýl lönd, víðfeðm landsvæði og einangraðar byggðir. Ráðstefnan hefst hinn 7. júní.

Sjá dagskrá og fyrirlesara hér:

https://www.vestnordisk.is/Apps/WebObjects/SW.woa/wa/dp?id=1283&detail=13284

 

Viðbúnaður á Norður-Atlantshafi

Auknar siglingar í Norðurhöfum hafa í för með sér ný verkefni og nýjan vanda, sem verða í brennidepli ráðstefnu, sem Vestnorræna ráðið heldur í samvinnu við Norræna ráðið og Norrænu Atlantsnefndina (nora).

Ein afleiðing loftslagsbreytinga eru auknar skipaferðir á Norðurhöfum. Opnun siglingaleiða og tíðari ferðir farþegaskipa á svæðinu gefa fyrirheit um einnig bætast við ögrandi verkefni á sviði öryggisviðbúnaðar á sjó. Þau kalla á aukna samvinnu, bæði innan vestnorræna svæðisins og á alþjóðavísu.

Á ráðstefnunni verður leitast við að greina hvernig öryggisviðbúnaði er nú háttað á svæðinu og hvaða geta er til raunverulega fyrir hendi til þess að bregðast við slysum á hafi úti. Þá verður einnig fjallað um hinn nýja samning Norðurskautsráðsins um leit og björgun, sem undirritaður var í Nuuk í liðnum mánuði, og hver næstu skref skuli vera.

Ráðstefnan verður sett í Norræna húsinu í Þórshöfn hinn 9. júní.

Sjá nánar: http://www.nora.fo/index.php?pid=193&cid=305

Meira en 50 vestnorrænir og norrænir þingmenn, ráðherrar, fræðimenn og sérfræðingar munu taka þátt í umræðum á ráðstefnunum tveimur.

Fyrsti fundur Hoyvíkur-nefndarinnar

Ákveðið hefur verið að stofna til þingmannanefndar um Hoyvíkur-sáttmálann, fríverslunarsamning Íslands og Færeyja. Fyrsti fundur nefndarinnar verður haldinn mánudaginn 6. júní, en þar verður m.a. valinn formaður og lög nefndarinnar samþykkt. Í nefndinni verða sex þingmenn frá Alþingi Íslendinga og aðrir sex frá Lögþingi Færeyinga. Þá mun Inatsiartut (landsþing) Grænlendinga skipa sex áheyrnarfulltrúa með málfrelsi í nefndina.

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur þjóðþinga Grænlands, Íslands og Færeyja.

Í forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins sitja Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður, sem er formaður, en varaformenn eru Lögþingsmaðurinn Kári P. Højgaard og Josef Motzfeldt, forseti Inatsisartut, landsþings Grænlands.

På billedet er Vestnordisk Råd samlet på sidste årsmøde, i august 2010.

Europaparlamentets og Vestnordisk Råds 3. møde

Vestnordisk Råd mener, at EU skal revurdere sit importsforbud af sælprodukter og ønsker at unionen overvejer et styrket deltagelse i søredningssamarbejde i Nordatlanten.  Det kom frem på Vestnordisk Råds Præsidiums og Europaparlamentets delegations tredje interparlamentariske møde som for nyligt er blevet afholdt i Nuuk i Grønland.

På mødet blev indholdet i den nye aftale i Arktisk Råd omkring SAR-beredskabet diskuteret.  Fra EU parlamentarikernes side blev der sat fram det synspunkt, at der i lys af de store besparelser der for tiden gennemføres indenfor det offentlige system alle steder samt ud fra aftalens indhold, var lidt svært at se hvordan man konkret ville sikre de økonomiske rammer der er nødvendige for at realisere aftalens indhold, og at dette ville være et fokusområde for EU medlemmerne i deres opfølgning på sagen. 

Vestnordisk Råds Præsidium pointerede sin synspunkt om, at EU skulle overveje en styrket deltagelse i søredningssamarbejdet i Nordatlanten.  Præsidiet udtrykte glæde med den nye aftale, men understreg vigtigheden af, at også de nødventige ressourcer bliver afsat i søredning for at kunne sikre tilfredsstillende beredskab i regionen.

Vestnordisk Råd kritiserede EU's forbud mod import af sælskind. Præsidiet mente at forbuddet er baseret på følelser fremfor reelle argumenter.  Præsidiet fortalte, at forbuddet allerede har haft alvorlige økonomiske konsekvenser for fangerfamilier og fangstsamfund i Grønland.  Derudover påpegede præsidiet at sæljagten i Grønland er bæredygtig.  Europadelegationen understreg at formålet med importforbundet var at bekæmpe bestemte komercielle fangstmetoder i Canada og at meningen med Inuit undtagelsen var at sikre Inuitternes mulighed for fortsat at kunne omsætte deres skind i EU.  Formanden for delegationen udtrykte vilje til, at tage problematikken med inuit undtagelsen op og arbejde for at der bliver lavet en høring i EU om sagen.

Vestnordisk Råds præsidium består af formand Ólína Þorvarðardóttir medlem af Islands Alting og viceformænderne Kári P. Højgaard medlem af Færøernes Lagting og Josef Motzfeldt formand for Inatsisartut (Grønlands landsting).  Fra Europaparlamentets delegation deltog delegationslederen hr. Pat the Cope Gallagher (Irland), hr. Petru Luhan (Rumænien), fr. Zuzanna Brzobohata (Tjekkisk Repuplik), hr. Alyn Smith (England) og fr. Sabine Wils (Tyskland).

Blandt andre emner som blev diskuterede på mødet var EU's fornyelse af EU's fiskeripolitik som helhed samt konsekvenserne af klimaændringer.

Vestnordisk Råds Præsidium og Europaparlamentarikerne afholdte også møder med Grønlands statsminister Kuupik Kleist, ministeren for erhvervs og råstoffer Ove Karl Berthelsen, fiskeriminister Ane Hansen o.fl.

På billedet ses hvor mødedeltagerne slukker tørsten med over 1000 år gammelt vand der var hentet på en klippevæg i Nuuk-fjord.  Fra venstre øverst: Ólína Þorvarðardóttir VNRs formand, Pat the Cope Gallagher EPs delegationsformand, Petru Luhan MEP, Josef Motzfeldt VNRs viceformand og formand for Grønlands Landsting, Kári P. Højgaard VNRs viceformand og Alyn Smith MEP. Fra venstre nederst: Juliane Henningsen medlem af Inatsisartut, Thordur Thorarinsson VNRs generalsekretær, Michal Malovec fra EP og Zuzanna Brzobohata MEP.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Vestnordisk Råds generalsekretær Thordur Thorarinsson, vestnordisk@althingi.is,

Þriðji fundur Evrópuþingsins og Vestnorræna ráðsins

Vestnorræna ráðið skorar á ESB að endurskoða bann sitt við innflutningi selafurða til sambandsins og telur að sambandið ætti í auknum mæli að taka þátt í björgunarsamstarfi á Norðuratlantshafi.  Þetta kom fram á þriðja sameiginlega fundi forsætisnefndar Vestnorræna ráðsins og þingnefndar Evrópuþingsins sem haldinn var nýlega í Nuuk á Grænlandi.

Nefndirnar funda árlega til að ræða sameiginleg hagsmunamál.  Forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins skipa Ólína Þorvarðardóttir formaður, og varaformennirnir Kári P. Højgaard þingmaður frá Færeyjum og Josef Motzfeldt forseti Grænlandsþings.  Evrópuþingnefndina skipuðu Pat the Cope Gallagher formaður (Írlandi), Petru Luhan (Rúmeníu), Zuzanna Brzobohata (Tékklandi), Alyn Smith (Englandi) og Sabine Wils (Þýskalandi).

Forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins fagnaði nýjum samningi ríkisstjórna Norðuskautsráðsins um björgunarmál en tók fram að jafnframt væri mikilvægt að huga að því að þeir sem sinna björgunarmálum á svæðinu hafi til þess fullnægjandi tækjabúnað og mannafla svo hægt verði að tryggja öflugan björgunarviðbúnað á svæðinu. Forsætisnefndin lagði jafnframt áherslu á að ESB íhugaði aukna þátttöku í björgunarsamstarfi á Norðuratlantshafi. 

Evrópuþingnefndin hafði af því áhyggjur í ljósi sparnaðar sem alls staðar á sér stað hjá hinu opinbera um þessar mundir að erfitt geti reynst að tryggja nauðsynlega fjármögnun til að tryggja að allir þættir samningsins komi til framkvæmda.  Nefndin sagðist mundu leggja á þetta áherslu í eftrifylgni sinni.

Vestnorræna ráðið gagnrýndi ESB fyrir að banna innflutning selafurða til sambandsins.  Forsætisnefndin benti á að bannið hefði nú þegar haft alvarlegar efnahagslegar afleiðingar fyrir fjölskyldur veiðimanna og smærri byggðir veiðimanna á Grænlandir.  Forsætisnefndin lagði á það áherslu í þessu sambandi að selveiðar í Grænlandi væru sjálfbærar.  Evrópuþingnefndin upplýsti að banninu væru fyrst og fremst ætlað að vinna gegn ákveðnum veiðiaðferðum í Kanada.  Tilgangurinn með undanþágu sem Inúítum væri tryggð í reglunum hefði verið að þeir gætu komið skinnum sínum í verð í sambandinu.  Það hefði því ekki verið ætlunin að stuðla að söluhruni á grænlenskum selskinnum.  Evrópuþingnefndin lýsti yfir vilja til þess að taka málið upp á vettvangi Evrópuþingsins.  Nefndin mundi vinna að því að efnt yrði til umræðna um málið hjá sjávarútvegsnefnd þingsins þar sem kallað yrði eftir umsögnum og áliti þar til bærra aðila.

Auk þess voru sameiginleg sjávarútvegsstefna ESB og vinnsla við endurnýjun hennar og afleiðingar loftlagsbreytinga meðal umræðuefna fundarins.

Forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins og Evrópuþingnefndin héldu auk þess fundi með Kuupik Kleist forsætisráðherra Grænlands, Ove Karl Berthelsen atvinnumálaráðherra, Ane Hansen sjávarútvegsráðherra o.fl.

Á myndinni eru frá hægri: Michal Malovec fra Evrópuþinginu, Alyn Smith Evrópuþingmaður, Zuzanna Brzobohata Evrópuþingmaður, Sabine Wils Evrópuþingmaður, Ólína Þorvarðardóttir formaður VNR, Pat the Cope Gallagher formaður Evrópuþingnefndarinnar, Josef Motzfeldt forseti Grænlandsþings, Kári P. Højgaard varaform VNR, Þórður Þórarinsson frkvstj. VNR og Elly Hauge Pedersen frá Grænlandsþingi

Frekari upplýsingar veitir Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri, vestnordisk@althingi.is .

Stridende interesser i nordpolsområdet

Islands Althingi behandler for tiden et beslutningsforslag til Islands Arktis-politik. Forslaget rummer bl.a. ønsket om at sikre Islands position som kyststat inden for nordpolsområdet på grund af, at Island har både land og enorme havområder indenfor den Arktiske cirkel. Parallelt søger man også at udvide forståelsen for, at de nordlige egne omfatter nordpolsområdet og den del af det nordatlantiske område, der står i nær forbindelse med det.

I Vestnorden hører således ikke kun Island og Grønland – som begge i sin helhed er i nordpolsområdet – til det høje nord. Det gælder også Færøerne som har mange interesser til fælles med de to andre vestnordiske lande. Det gælder eksempelvis eventuelle miljøulykker, f. eks. i forbindelse med forøget olietransport og -udnyttelse i regionen. Færøernes behov for tilstrækkelig eftersøgnings- og redningskapacitet er også stort da mange af de nye trafik- og transportruter i regionen ligger i nærheden af Færøerne. Derfor står det klart, at de kommende årtiers udvikling i Arktis vil direkte påvirke alle de vestnordiske landes befolkningers trivsel.

Forslaget til Islands arktiske politik kommer ind på behovet for at forstærke Arktisk Råd som det vigtigste samrådsforum vedrørende de nordlige egnes problemer og udfordringer, samt med at sikre, at internationale beslutninger angående de nordlige egne bliver taget dér. Målsætningen skærper den politiske kurs. Ikke kun angående den oprindelige befolknings rettigheder i det nordatlantiske område, men også om at forsvare sikkerhedspolitiske interesser i bred forstand på civilsamfundets betingelser og at modarbejde enhver form for militærisering. Det er af særlig vigtighed, ikke mindst i lys af, at de små oprindelige befolkninger, der bebor området, er folk, der ikke råder over nogen militær styrke og kun har ringe indflydelse i denne sammenhæng.

 I forslaget lægges der også vægt på at styrke og øge samarbejde mellem Island, Færøerne og Grønland med henblik på at fremme de tre landes interesser og politiske tyngde, f.eks. indenfor helseområdet og energi. Set fra Vestnordisk Råds synsvinkel er vigtigheden af dette en selvfølge.

Forandringerne i miljøet og den situation, der er ved at opstå, hvad angår udnyttelsen af naturressourcer, skaber en vis risiko, men naturligvis også muligheder. Afsmeltningen af is vil f.eks. føre til åbning af sejlruter og øget skibstrafik, både med passagerer og varetransport. I kølvandet herpå følger en vis risiko for skader på miljøet, som kalder på øget agtpågivenhed i alt, der vedrører sikkerheds- og bjærgningsspørgsmål og enhver beskyttelse af miljøet.

Vi ved at øget udnyttelse af naturressourcer på havbunden skaber konflikt i forhold til udnyttelsen af havets levende naturressourcer såsom fiskebankerne, hvalfangsten, sælfangsten, fuglefangsten – erhvervsgrene som måske ikke er så forfærdelig omfattende men alligevel af stor vigtighed for disse små nationer. Det drejer sig om erhvervsgrene med kulturelle rødder der bygger på de oprindelige befolkningers rettigheder.

Vores lande bliver nødt til at være på vagt over for dette, når stormagterne begynder at stride om økonomisk tunge interesser og skærpe sine økonomiske spyd. Det er klart at de ikke vil være de rene fromme lam at tumle med, når der står så vigtige interesser på spil som mulig udnyttelse af oliekilder eller naturgasforekomster i Arktis. Små lande til stadighed må kæmpe for sine interesser. De opnår altid et bedre resultat når de står sammen og samarbejder om beskyttelsen af fælles interesser end når de arbejder på individuel basis. Det er derfor vigtigt at de vestnordiske nationer varetager sine interesser på fælles basis, hvad enten de er truet eller nyder fremme. Et godt samarbejde os imellem er derfor af yderst vigtighed samt at vi får anledning til at træffe beslutninger og give vores besyv med ved det bord, hvor disse beslutninger træffes. Man bør derfor også lægge vægt på at Færøerne bliver taget hensyn til når polarmiljø og polarsituationen diskuteres og beslutninger tages.

Jeg anser det også for meget vigtigt at gøre en aktiv indsats for at øge den nordiske befolknings forståelse for det nordatlantiske områdes problemer. Det er på tide at pågældende lande skærper sine politiske målsætninger i dette sammenhæng og tager fastere og sikrere stilling i disse betydningsfulde interessespørgsmål. 

Ólína Þorvarðardóttir

Vestnordisk Råds formand

Áhugamálini kring norðpólin peika í ymiskar ættir

Í løtuni viðger íslendska Althingi eitt uppskot, sum skal greiða gøturnar fyri, hvønn Arktis-politikk, íslendingar ætla at stinga út í kortið komandi árini. Tá ið Ísland bæði hevur landaøki og eitt óvanliga stórt sjóøki kring Arktis, er eitt av aðalmálunum við uppskotinum at tryggja støðuna hjá Íslandi sum strandaland í økinum kring norðpólin. Eitt annað aðalmál við uppskotinum er tryggja eina betri fatan av, at londini í norðasta parti av heiminum eisini eru partur av økinum kring norðpólin.

Tá ið lond í norðasta parti av heiminum verða umrødd, eiga vit at geva øllum londum í útnorði gætur, ikki einans Íslandi og Grønlandi, men sanniliga eisini Føroyum, ið hava nógv felags áhugamál við bæði Ísland og Grønland.

Millum felags áhugamálini teljast eitt nú oljuflutningurin, sum er vaksin nógv, og sum í sama viðfangi hevur økt um vandan fyri umhvørvisvanlukkum í økinum.  Tørvurin hjá Føroyum á leiti- og bjargingarútbúnaði er stórur, tá fleiri av flutnings-  og samferðslufarleiðunum eru kring Føroyar. Av somu orsøk er tað givið, at menningin í Arktis komandi áratíggjuni fer at hava eina beinleiðis ávirkan á trivnaðin hjá íbúgvunum í londunum í útnorði.

Uppskotið um íslendska arktispolitikkin nemir eisini við tørvin um at styrkja Arktiska Ráðið, sum er týdningarmesta samráðingarstaðið, tá ið tað kemur til trupulleikarnar og avbjóðingarnar hjá londunum í norðasta parti av heiminum. Tað er í Arktiska Ráðnum, at tær stóru avgerðirnar verða tiknar.  Og talan er ikki einans um avgerðir, ið snúgva seg um rættindini hjá upprunafólkinum í økinum, men eisini avgerðir, sum verja okkara trygdarpolitisku áhugamál. Her verður sipað til bæði at forða fyri hernaðarútbyggingum og at verja áhugamálini hjá tí vanliga borgaranum.  Vit mugu ikki gloyma, at upprunafólki í okkara parti av heiminum ikki eru so mong í tali, og tí er Arktiska Ráðið ein frálíkur pallur at siga sína hugsan.

Fyri at Ísland, Føroyar og Grønland framhaldandi kunnu tryggja síni áhugamál innan eitt nú heilsu- og orkuøkið, leggur uppskotið hjá Íslandi dent á, at samstarvið millum Ísland, Føroyar og Grønland verður styrkt. Úr sjónarhorninum hjá Útnorðurráðnum er henda kósin sjálvsøgd.

Grundleggjandi broytingarnar í okkara umhvørvi hava avgjørt ein vanda við sær, men sanniliga eisini nakrar møguleikar. Nú ísurin smeltar, hevur tað við sær aðrar siglingarleiðir og øktan skipaflutning, bæði tá ið tað kemur til ferðafólk og vøruflutning. Í kjalarvørrinum av hesum grundleggjandi broytingunum er ein vandi fyri umhvørvinum, sum krevur stórt eftiransni, bæði tá ið kemur til trygd og bjarging á sjónum.  

Vit vita, at verður okkara náttururíkidømi troytt enn meira, kunnu trupulleikar stinga seg upp, tá ið tað eitt nú kemur til fiskiveiðu, grindadráp, kópaveiðu og fuglaveiðu. Felags fyri allar hesar vinnugreinar er, at tær eru smáar, men kortini hava tær alstóran týdning.  Her er talan um vinnugreinar, sum hava djúpar mentanarligar røtur, sum byggja á rættindi hjá upprunafólki.

 Okkara lond verða noydd at vera á varðhaldi, tá ið stórveldini fara at berjast fyri sínum tungu búskaparligu áhugamálum í okkara parti av heiminum. Sjálvandi fara tey ikki at geva seg, tá ið so avgerandi áhugamál sum ríkar olju- og gasskeldur í Arktis eru upp á spæl. Smærru londini mugu tí standa saman og berjast fyri sínum rættindum. Úrslitið verður altíð betri, tá ið tey standa saman og samstarva um at verja felags áhugamál, heldur enn at stríðast í sjálvdrátti. Tí er tað av stórum týdningi, at londini í útnorði verja síni áhugamál í felag. Eitt sterkt samstarv millum okkum er tí avgerandi, tá ið vit skulu geva okkara støðu til kennar á samráðingarstaðnum, har avgerðirnar verða tiknar. Eisini eiga vit at leggja doyðin á, at atlit verða tikin til Føroyar, tá ið spurningar um Arktis verða umrøddir. 

Eg haldi tað er av stórum týdningi, at nógv verður lagt fyri at styrka um fatanina hjá okkum norðurlendingum um átrokandi trupulleikarnar í økinum kring Norðuratlantshavið. Tað er í tøkum tíma, at okkara politiska stavnhald  gerst enn greiðari, so at vit eru væl ílatin til at taka støðu hesum týdningarmikla politiska spurningi.

Ólína Þorvarðardóttir

Formaður í Útnorðurráðnum