Internationale relationer på sundhedsområdet

Grønlands Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup, og Grønlands Direktorat for Sundhed afholdte onsdag d. 25. januar 2006, et seminar om internationale relationer og indsatsområder på sundhedsområdet.
Seminaret fandt sted på Hotel Hans Egede i Nuuk med deltagere fra Sundhedsvæsenet, MIPI, Udenrigsdirektoratet, Landstingets bureau samt ICC.

På seminaret var der indlæg om erfaringer med samarbejde indenfor Nordisk Ministerråd, Vestnordisk Råd og vestnordisk samarbejde, ICC, WHO, Joint Committee og forskningsområdet.

Det blev pointeret, at samarbejde og vidensdeling med andre er essentielt, men  at en prioritering af indsatsområder er nødvendig, da  der udbydes langt flere samarbejdsprojekter end sundhedsvæsenet økonomisk og ressourcemæssigt har mulighed for at deltage i.

Vigtigheden af konstant vidensdeling mellem sundhedsvæsenets institutioner og samarbejdspartnere blev slået fast, og det blev diskuteret, hvordan og hvor dette arbejde bedst kunne forankres.

Der var bred enighed om, at det er nødvendigt hele tiden at søge at inddrage lokalbefolkningen i sundhedsvæsenets internationale aktiviteter og projekter således, at disse  forankres solidt herhjemme og kan komme flest mulig til gavn.

De ideer og synspunkter, der fremkom på mødet, vil blive inddraget i prioriteringen af det videre internationale samarbejde.

Yderligere informationer: Søren Rendal, direktør, telefon 55 33 84.

Kilde: Nyheder fra Grønlands Hjemmestyre, http://www.nanoq.gl/ .