Islands Althingi behandler for tiden et beslutningsforslag til Islands Arktis-politik. Forslaget rummer bl.a. ønsket om at sikre Islands position som kyststat inden for nordpolsområdet på grund af, at Island har både land og enorme havområder indenfor den Arktiske cirkel. Parallelt søger man også at udvide forståelsen for, at de nordlige egne omfatter nordpolsområdet og den del af det nordatlantiske område, der står i nær forbindelse med det.
I Vestnorden hører således ikke kun Island og Grønland – som begge i sin helhed er i nordpolsområdet – til det høje nord. Det gælder også Færøerne som har mange interesser til fælles med de to andre vestnordiske lande. Det gælder eksempelvis eventuelle miljøulykker, f. eks. i forbindelse med forøget olietransport og -udnyttelse i regionen. Færøernes behov for tilstrækkelig eftersøgnings- og redningskapacitet er også stort da mange af de nye trafik- og transportruter i regionen ligger i nærheden af Færøerne. Derfor står det klart, at de kommende årtiers udvikling i Arktis vil direkte påvirke alle de vestnordiske landes befolkningers trivsel.
Forslaget til Islands arktiske politik kommer ind på behovet for at forstærke Arktisk Råd som det vigtigste samrådsforum vedrørende de nordlige egnes problemer og udfordringer, samt med at sikre, at internationale beslutninger angående de nordlige egne bliver taget dér. Målsætningen skærper den politiske kurs. Ikke kun angående den oprindelige befolknings rettigheder i det nordatlantiske område, men også om at forsvare sikkerhedspolitiske interesser i bred forstand på civilsamfundets betingelser og at modarbejde enhver form for militærisering. Det er af særlig vigtighed, ikke mindst i lys af, at de små oprindelige befolkninger, der bebor området, er folk, der ikke råder over nogen militær styrke og kun har ringe indflydelse i denne sammenhæng.
I forslaget lægges der også vægt på at styrke og øge samarbejde mellem Island, Færøerne og Grønland med henblik på at fremme de tre landes interesser og politiske tyngde, f.eks. indenfor helseområdet og energi. Set fra Vestnordisk Råds synsvinkel er vigtigheden af dette en selvfølge.
Forandringerne i miljøet og den situation, der er ved at opstå, hvad angår udnyttelsen af naturressourcer, skaber en vis risiko, men naturligvis også muligheder. Afsmeltningen af is vil f.eks. føre til åbning af sejlruter og øget skibstrafik, både med passagerer og varetransport. I kølvandet herpå følger en vis risiko for skader på miljøet, som kalder på øget agtpågivenhed i alt, der vedrører sikkerheds- og bjærgningsspørgsmål og enhver beskyttelse af miljøet.
Vi ved at øget udnyttelse af naturressourcer på havbunden skaber konflikt i forhold til udnyttelsen af havets levende naturressourcer såsom fiskebankerne, hvalfangsten, sælfangsten, fuglefangsten – erhvervsgrene som måske ikke er så forfærdelig omfattende men alligevel af stor vigtighed for disse små nationer. Det drejer sig om erhvervsgrene med kulturelle rødder der bygger på de oprindelige befolkningers rettigheder.
Vores lande bliver nødt til at være på vagt over for dette, når stormagterne begynder at stride om økonomisk tunge interesser og skærpe sine økonomiske spyd. Det er klart at de ikke vil være de rene fromme lam at tumle med, når der står så vigtige interesser på spil som mulig udnyttelse af oliekilder eller naturgasforekomster i Arktis. Små lande til stadighed må kæmpe for sine interesser. De opnår altid et bedre resultat når de står sammen og samarbejder om beskyttelsen af fælles interesser end når de arbejder på individuel basis. Det er derfor vigtigt at de vestnordiske nationer varetager sine interesser på fælles basis, hvad enten de er truet eller nyder fremme. Et godt samarbejde os imellem er derfor af yderst vigtighed samt at vi får anledning til at træffe beslutninger og give vores besyv med ved det bord, hvor disse beslutninger træffes. Man bør derfor også lægge vægt på at Færøerne bliver taget hensyn til når polarmiljø og polarsituationen diskuteres og beslutninger tages.
Jeg anser det også for meget vigtigt at gøre en aktiv indsats for at øge den nordiske befolknings forståelse for det nordatlantiske områdes problemer. Det er på tide at pågældende lande skærper sine politiske målsætninger i dette sammenhæng og tager fastere og sikrere stilling i disse betydningsfulde interessespørgsmål.
Ólína Þorvarðardóttir
Vestnordisk Råds formand