De vestnordiske lande skal have konsulater og repræsentationskontorer hos hinanden med diplomatstatus

Vestnordisk Råd opfordrer de vestnordiske regeringer til at oprette konsulater og repræsentationskontorer med diplomatstatus i hindandens lande.  Rådet støtter fuldt ud alle landes bæredygtige hval- og sælfangst, hvorenten der er tale om en kulturel, kommerciel eller videnskabelig fangst, så længe som beslutninger om fangsten hviler på videnskabelig forskning og resultater, samt at den ikke omfatter fangst af truede arter.

 

Dette var blandt konklusionerne på Vestnordisk Råds årsmøde, som afholdtes i Grundarfjörður, Island 25.-28. august.  Vestnordisk Råd opfordrer også vestnordiske fiskerministre til at indgå et tættere samarbejde i forhold til EU.

 

Der herskede på mødet enighed hos Rådet om, at Færeøerne, Grønland og Island alle skal undersøge mulighederne for, at Grønland deltager Hoyviksaftalen, frihandelsaftalen mellem Færøerne og Grønland.  Færøernes udenrigsminister, Høgni Hoydal, berettede på mødet om Færøernes erfaring af Hoyviksaftalen, som han mente at for det allermeste var positiv, selvom det har opstået enkelte problemer i forbindelse med aftalen.  Han påpegede, at de fleste af disse problemer var blevet eller ville i den nærmeste fremtid blive, løst i godt samarbejde.

 

Rådets nyvalgte formand, Kári P. Højgaard, fortæller, at Rådet på næste års temakonference vil kigge nærmere på uddannelsesmulighederne for ufaglært arbejdskraft i Vestnorden.  „Det er vigtigt, at vi får klarlagt hvilke efteruddannelsesmuligheder der er i dag, og hvilke muligheder som den ufaglærte arbejdskraft har brug for, dette vil vi forsøge at kortlægge på næste års temakonference“, siger Kári P. Højgaard..

 

Kári Højgaard fremhævede også, at Rådet nu følger sommerens temakonference om search and rescue i Nordatlanten op, ved at starte et projekt i samarbejde med de frivillige beredningskorpser i Vestnorden og Norge samt NORA for både at styrke netværket og samarbejdet mellem de eksisterende frivillige beredskabskorps i Nordatlanten og at analysere behovet for oprettelsen af et frivilligt beredskabskorps i Grønland.

 

På mødet deltog bl.a. Færøernes udenrigsminister Høgni Hoydal samt observatørerne Kent Olson medlem af Sveriges Riksdag som Nordisk Råds repræsentant og Norges Stortings vicepræsident Olav Gunnar Ballo.