Vestnordisk Råd holder årsmøde i Alþingi (Altinget)

Årsmødet i Vestnordisk Råd – Færøernes, Grønlands og Islands parlamentariske samarbejdsorganisation – finder sted på det islandske parlament, Alþingi, i dagene 31. august og 1. september. Udenrigsministrene fra de tre lande vil deltage i Rådets 1. mødedag under et såkaldt vestnordisk topmøde. Ministrene er Islands udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarson, Færøernes udenrigsminister Poul Michelsen og Grønlands minister for Kommuner, Yderdistriktiker, Bygder, Infaestruktur og Boliger, Erik Jensen. Sidstnævnte deltager istedet for udenrigsminister, Suka K. Frederiksen. På topmødet møde mellem Vestnordisk Råd og udenrigsministrene vil der blive lagt særligt vægt på emner om den vestlige nordiske region. Efter mødet afholdes en pressekonference med ministrene i mødelokalet for Althingets præsidium, torsdag den 31. august kl. 11:50.
Under Vestnordisk Råds årlige møde vil der blive sat særligt fokus på Arktiske anliggender, Vestnordens status generelt samt Rådets nye rolle som observatør i Arktisk Råd. Yderligere samarbejde mellem de vestnordiske lande omkring frihandel, transport og infrastruktur og fiskeri vil også blive fremhævet, og der vil være en særlig diskussion om plastikforurening i Nordatlanten og dens indvirkning på livet i havet.
Årsmødet vil blive transmitteret direkte via Altingets hjemmeside og via Altingets egen tv-kanal. Se medfølgende dagsorden for de dele af årsmødet der foregår i parlamentet og som er åbent for alle. Dagsorden for VNR årsmøde 2017
Ved årsmødets afslutningen holder Vestnordiske Råd en vestnordisk kulturaften i Nordens Hus, fredag den 1. september, kl. 19:30 – 21:00. Her vil indbyggerne i Reykjavik og andre få lejlighed til at møde nabolandene Færøerne og Grønland. Der vil være musikalske indslag, vestnordisk mad og præsentation af nabolandene. Alle er velkomne.
 
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd og Selvstændighedspartiet, tlf. +354 895-9597, eller generalsekretær Inga Dóra Markussen, tlf. +354 690-1271.
 
 

Vilborg Ása ansat som seniorrådgiver hos Vestnordisk Råd

Vestnordisk Råd har ansat Vilborg Ása Guðjónsdóttir som seniorrådgiver hos Rådet. Vilborg arbejder på at udforme Vestnordisk Råds strategi i forbindelse med den nyerhvervede observatørstatus i Arktisk Råd. Det forventes at projektansættelsen varer til februar 2018. Vilborg har fået orlov fra sin stilling i Islands parlament, Altingets international afdeling, hvor hun i de sidste fem år har været rådgiver for Islands delegation i Vestnordisk Råd, Europarådets parlamentariske forsamling, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, samt OSCE-tinget. Vilborg har tidligere blandt andet arbejdet for Europaparlamentet, EFTA, Institut for Internationale Studier i Islands Universitet og Islands udenrigsministerium.
På Arktisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska, den 11.maj blev det annonceret, at Rådet har accepteret syv nye observatører ind i den arktiske organisation. En dem er Vestnordisk Råd. Observatørstatussen giver Vestnordisk Råd en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet. De nye observatører foruden Vestnordisk Råd er;  The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission, Switzerland, og  The World Meteorological Organization.
I praksis vil Vestnordisk Råd følge en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper, og har klart prioriteret at følge arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling ”SDWG”. Derudover giver observatørstatussen Vestnordisk Råd mulighed for at følge de arktiske ambassadørers vigtige arbejde, Senior Arctic Officials- møderne, og som observatør kan man følge ekspert-grupperne og speciale-enhedernes arbejde, den såkaldte task-force.
At blive optaget som observatør i Arktisk Råd har en stor betydning for den vestnordiske region og dets befolkning, da det bliver folkevalgte repræsentanter i Færøerne, Grønland og Island via Vestnordisk Råd der nu får bedre mulighed til øve indflydelse på den politiske beslutningsproces i Arktis. Vestnordisk Råd vil være en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet.
 

Vestnordisk Råd i god dialog EU-parlamentarikere

Hvert år mødes Vestnordisk Råds præsidium og en delegation af EU-parlamentarikere, for at drøfte emner som vedrører den vestnordiske region, Færøerne, Grønland og Island i relation til EU.  Mødet fandt sted den 29.juni i Europaparlamentet i Bruxelles, og var det niende møde siden Vestnordisk Råd og EU’s SINEEA-udvalg (på dansk DEEA) indgik en aftale tilbage i 2007.

Emner som arktiske affærer, mærkningsordning af sælskind og EU’s prioriteringer for årene 2014-2020 om regional udvikling var sat på dagsordenen. På Vestnordisk Råds vegne deltog, Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd og medlem af Islands parlament, Kári Páll Højgaard, 1.viceformand og medlem af Færøernes parlament, og Lars-Emil Johansen, 2.viceformand og formand for Inatsisartut, Grønlands Parlament.

Naturkatastrofen i Uummannaq

Mødet begyndte dog anderledes end i årene før. Jørn Dohrmann, medlem af Europaparlamentet og formand for EU’s SINEEA-delegation, overrakte sin og delegationens dybeste kondolencer til Lars-Emil Johansen, formand for Inatsisartut, og 2.viceformand for Vestnordisk Råd i forbindelse med naturkatastrofen i Uummannaq-fjorden den 17.juni. Lars-Emil Johansen takkede Jørn Dohrmann, og lovede at bringe kondolencerne videre. Han udtrykte at Grønland naturligvis var præget af naturulykken som fandt sted i Nordgrønland. Under mødet blev det nævnt, at det kunne være en idé, at Grønland undersøgte mulighederne for at søge midler til en af EU’s støtteprogrammer til etablering af et fjeldvarslingssystem. Det er en opbygning som kræver en del ressourcer og Grønland har adgang til nogle af EU’s støtteprogrammer, lød opfordringen.

Aktiviteter siden sidst

Bryndís Haraldsdóttir, Vestnordisk Råds formand takkede for EU-delegationen for invitationen. Hun berettede at Rådet årsmødet i år holdes i Islands parlament i slutningen af august, og her er SINEEA-delegationens formand inviteret. Hun fortalte at årsmødet indledes med et Vestnordisk Topmøde som har titlen; ”Vestnorden en stærk region i Arktis”, men her er de vestnordiske udenrigsministre inviteret til at deltage i en temasession. Observatørstatussen i Arktisk Råd vil fylde en del på årsmødet.
Kári Páll Højgaard, 1. viceformand berettede om den rådets sidste temakonference som blev holdt i Tórshavn i slutningen af februar, som handlede om kønsspecifikke udfordringer med særlig fokus mænds udfordringer. Kári Páll Højgaard fremhævede at konferencen var meget interessant, og at den bekræftede rådsmedlemmernes formodning om, at mændene i regionen har en kortere levetid i den vestnordiske region. At mændene ikke opsøger læge tidligt nok og derfor har højere dødelighed ved kræfttilfælde. At drengebørn får flere diagnoser i skolen, og de ikke tager på videregående uddannelse i så høj grad som kvinderne. Han fremhævede også, at der er oprettet mandgrupper i Grønland hvor de taler om livet og de udfordringer mænd slås med. På Færøerne er det typisk i bådhusene mændene samles for også at drøfte tilværelsen.
Lars-Emil Johansen, berettede om Rådet mødet med Vestnordisk Ungdom i februar, hvor de unge havde behandlet spørgsmålet; Hvad skal der gøres for at Vestnorden bliver et godt sted at bo? De unge fremlagde 5 rekommandationer som drøftes på det kommende årsmøde. Men disse handler om mental sundhed, uddannelse, boligsituationen, nye industrier og arbejdspladser, og behovet for et vestnordisk ungdomsforum.

Arktis i fokus

Arktiske affærer fyldte en del på mødet i Bruxelles. På Rådets vegne fremlagde Lars-Emil Johansen punktet, og kunne glædeligt berette, at Vestnordisk Råd har fået tildelt observatørstatus i Arktisk Råd.
– De nationale parlamenter, de folkevalgte og internationale parlamentsorganisationer bør tilstræbe sig at påvirke den politiske beslutningsproces i Arktis.  Nu vil Vestnordisk Råd arbejde for at befolkningen i Arktis får en tydelig stemme ved at følge og bidrage til Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling, sagde Lars-Emil Johansen blandt andet.
Jørn Dohrmann ønskede Rådet tillykke med resultatet, og ønskede efter Vestnordisk Råd opbakning til EU’s ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd, som heller ikke i denne omgang blev imødekommet.
– EU er den største økonomiske bidragsyder i Arktis, og tre af EU’s medlemslande er medlemmer af Arktisk Råd. Vi er godt klar over at det er geopolitiske grunde til at vi endnu ikke har fået observatørstatus, men vi arbejder hårdt på at det sker, sagde Jørn Dohrmann.

EU i Arktis og omvendt

På mødet deltog en af to EU-parlamentets to rapportører om Arktis, Urmas Paet fra Estland. Han informerede om EU’s arktiske strategi, som blev vedtaget i marts i år. Strategien er omfattende og overordnet berører klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål. Der blev også fremlagt EU’s mange programmer som især er omfatter Arktis. Det blev især fremhævet at Arctic Stakeholder Forum, hvor de vigtigste investeringer og prioriteringerne for EU-midler i Arktis, identificeres af regionale og lokale myndigheder. Herudover blev EU’s prioriteringer for regional udvikling præsenteret og den omfatter blandt andet fokus på klimaforandringer, tilpasningsevne, miljø og ressourceeffektivitet bæredygtig transport og netværksinfrastrukturer.
Bryndís Haraldsdóttir takkede for den informative præsentation, og bekræftede at EU’s programmer er vigtige for de tre lande, især når det kommer til at finansiere forskning i arktiske emner.

Sælskind og mærkning

Et af det emner der har fyldt meget i dagsordenen i førhen er den såkaldte sælskindsag. EU indførte tilbage i 2008 et importforbud på sælskind, og fik senere indarbejdet en inuit-udtagelse. Siden da har sælskind fyldt meget af de årlige møder mellem Vestnordisk Råds delegation og EU’s delegation. Det har også været nødvendigt. I år var det dog positivt at berette fra begge sider af bordet, da der er sket en udvikling i sagen.
Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet oplyste om EU’s importforbud af sælskind, og om processen som ”sælskindssagen” har gennemgået. Blandt andet verserende der en sag med Verdenshandelsorganisationen WTO som lagde sag an mod EU om forskelsbehandling.
– Det fastholdes, at der er et importforbud, men der findes sælskindsprodukter der er lovlige som vedrører inuit-undtagelsen. Det her udfordringen ligger. Der har ikke været ført en informationskampagne om undtagelsen sådan som Vestnordisk Råd også efterlyste på sidste møde.  På EU’s kommissionens hjemmeside findes disse oplysninger, men tolderne har brug for informationen om dette når en kunde har købt et sælskindsprodukt, påpegede Christel Schaldemose.
Også Julia Pitera, medlem af Europaparlamentet fra Polen tilføjede, at hun var glad for de oplysninger hun fik på sidste møde som blev holdt i Nuuk. Disse gav hende meget god indsigt i, at sælbestanden er bæredygtig. Hun var især overrasket over den mængde fisk en sæl indtager per dag. Men det var omkring 17 kilo fisk om dagen. Man kan læse meget mere om det møde på Vestnordisk Råds hjemmeside
Herefter tog Lars-Emil Johansen ordet og takkede især de danske EU-parlamentarikernes indsats i arbejdet med at få inuit-undtagelsen.
Det har været en svær sag især fordi kunden og detailleddet ikke kender til undtagelsen, og dermed svært at få solgt sælskind til kunder i EU, sagde han blandt andet.
Han oplyste, at Grønlands regering har taget initiativ til at indføre en mærkningsordning som skal godkendes i EU-kommissionen, og gav ordet til Mininnguaq Kleist, Grønlands repræsentationschef i Bruxelles. Repræsentationschefen berettede, at de grønlandske aktører der har med sælskind at gøre er fremkommet med en idé der skal gøre det nemmere at sælge sælskind. Idéen går ud på at indføre en såkaldt QR-mærkning, en såkaldt ”quick – response” mærke, som er en todimensionel “streg”-kode som man kan skanne med sin mobil. Ved sådan en mærkning og scanning vil man blive ført ind på EU-kommissionens hjemmeside. Her kan der kan læses om sælskind og inuit-undtagelsen, men Grønland ønsker at EU-kommissionen gør informationen på hjemmesiden mere bruger- og læservenlig. Med denne nye ordning vil det give køberne af sælskindsprodukter mere sikkerhed, at det kan vises at skindet stammer fra bæredygtig fangst.
 

Hvalfangst fylder mindre

Hvad hvalfangst angår var der ikke de store diskussioner, men Christel Schaldemose bekræftede at det er især kommerciel fangst af hvaler som skaber debat i Europaparlamentet og der forventes at Norge bliver i fokus. Under dette punkt gav Kári Páll Højgaard fra Vestnordisk Råd et kort oprids om en imponerende statistik som Færøerne kan dokumentere fangsten flere århundreder tilbage. Han påpegede at grindehvalbestanden er bæredygtig og at man på Færøerne har sikret at grindedrab sker på den mest mulige humane aflivningsmetode. Det er kun de som har været på kursus og fået et bevis på at kunne denne metode, der kan deltage i grindedrabene. Men en af årsagerne til at Færøernes og Vestnordens hvalfangst ikke fylder så meget i EU, skyldes den store indsats fra repræsentationschef, Kate Sanderson i Færøernes repræsentation i Bruxelles. Hun og hendes folk har informeret EU-parlamentet og andre interessenter.
Der var mange andre interessante punkter som blev berørt under det tre timer lange møde efterfulgt af frokost, hvor der var gode muligheder for at give EU-parlamentarikerne indsigt i vestnordiske emner, og omvendt de vestnordiske parlamentarikere fik indsigt EU’s fokus som omfatter den arktiske region. Mødet sluttede med at aftale, at næste det møde mellem parterne finder sted på Island i 2018.
 

Vestnordisk Råds årsmøde holdes i Alþingi

Vestnordisk Råds årsmøde holdes i dagene 31.august-1.september 2017 i Reykjavík, Ísland. Det bliver Islands parlament, Althingi, som danner rammer for årsmødet i år, og bliver første gang i historien af rådets møde afvikles i en parlamentssal. I 2018 holdes mødet i Løgtingið på Færøerne og i 2019 i Inatsisartut i Grønland.

Rådets præsidium mødtes i sidste uge i Bruxelles i forbindelse med det årlige møde med en delegation fra EU-parlamentet, den såkaldte SINEEA-delegation. Her godkendte præsidiet udkastet til dagsorden for mødet, som kan ses her nedenfor. Udover at mødet holdes i en parlamentssal får mødet en ny dimension, da de vestnordiske udenrigsministre er inviteret til et topmøde der har titlen: “Vestnorden som en stærk region i Arktis”.
Formålet med topmødet er, at få en god og konstruktiv dialog med de vestnordiske regeringer om et emne der har Rådets interesse. Emnet er højst aktuelt da Vestnordisk Råd har fået tildelt observatørstatus i Arktisk Råd.
Hvorfor arktiske anliggender er et fokuspunkt i det vestnordiske samarbejde skyldes mange globale tendenser, såsom et stigende demografi, knaphed på naturgivne resurser, stigende købekraft, globalisering, klimaændringer og teknologiske fordele; som alle er tilbøjelige til at påvirke Vestnorden, og dens position i internationale anliggender i de kommende årtier. Udviklingen i Arktis vil føre til øget pres på den vestnordiske region i takt med at de økonomiske vækstmuligheder skabes. I lyset af dette opfordrede Vestnordisk Råd, i en rekommandation fra 2012, de vestnordiske regeringer til tættere samarbejde om arktiske spørgsmål, ligesom andre arktiske stater i stigende grad udvider deres samarbejde for at beskytte og fremme deres interesser.
På topmødet med udenrigsministrene, ønsker Vestnordisk Råd blandt andet at høre om regeringernes bud på, hvordan de ser den vestnordiske region bruge sin geostrategiske position i Arktis i fremtiden samt hvordan de ser tre landes samarbejde om arktiske emner kan styrkes yderligere.
Du kan læse mere om udkastet til kommenteret program her.1 Kommenteret dagsorden for årsmøde i Reykjavik 31august-1.september 2017_4.juli

Inatsisartut vedtager to rekommandationer

I dag onsdag den 24.maj 2017 vedtog det grønlandske parlament, Inatsisartut Rådets nyeste rekommandation nr. 3/2016 og igår  den 23.maj blev rekommandation nr. 2/2016 også vedtaget.
Henholdsvist henviser rek. nr. 3/2016 om at de vestnordiske regeringer afholder en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed, og der henvises til Vestnordens geografiske placering som spillede en strategisk rolle for USA og deres allierede under den kolde krig. De senere års forskydninger i den geopolitiske arena, vækker spørgsmålet om Vestnorden betydning, hvis der opstår yderligere gnidninger. Hvordan vil landenes rolle være i fremtidige konflikter? Dette ønsker Vestnordisk Råd belyst gennem en konference.
I rekommandation nr. 2/2106 opfordrer Vestnordisk Råd medlemslandenes, Færøernes, Grønlands og Islands, regeringer om at udarbejde en redegørelse om hvordan der hensigtsmæssigt kan etableres vestnordiske efterskoler i henholdsvist Grønland, Færøerne og Island for de 14-17-årige. Vestnordisk Råd finder det vigtigt, at der oprettes nogle skoler, der kan være medvirkende til, at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Rådet ønsker at regeringerne præsenterer redegørelsen i 2018.
Dermed har Grønlands og Færøernes parlamenter vedtaget rådets nyeste rekommandationer, mens planen er at rekommandationerne bliver lagt frem i Islands parlament, Alþingi i parlamentet i efteråret.
Du kan se alle Vestnordisk Råds levende rekommandationer ved at klikke ind på rekommandationer fra forside 

Bryndís Haraldsdóttir møder arktiske parlamentarikere

Vestnordisk Råd er observatører i den arktiske parlamentariske organisation, SCPAR, Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region. Det er en pan-arktisk organisation bestående af parlamentsmedlemmer fra de 8 arktiske lande; USA, Canada, Danmark (Grønland/Færøerne), Island, Norge, Sverige, Finland samt Rusland. Her deltager formanden for Vestnordisk Råd, denne gang Bryndís Haraldsdóttir, medlem af Islands parlament.

SCPAR holder 3 til 4 årlige møder i den arktiske region og nu var turen kommet til Folketingets delegation til at arrangere mødet. Aaja Ch. Larsen, folketingsmedlem fra Grønland var vært for mødet valgte at invitere komiteen til Kangerlussuaq og Sisimiut. 11 parlamentarikere fra de arktiske parlamenter (ingen fra USA) deltog i mødet som blev indledt i Kangerlussuaq med oplæg fra værtslandet. De inviterede oplægsholdere var Sara Olsvig, medlem af den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og tidligere formand for SCPAR, men hun fremlagde den grønlandske regerings arktiske prioriteringer, efterfulgt af et oplæg fra Anders Stenbakken, direktør for Visit Greenland om turismeudviklingen i Grønland. Så kom  Jacob Damgaard Rousøe fra Arktisk Kommando fortalte om samarbejdet i Arktis om redningsindsatsen, den såkaldte “Search and Rescue”, SAR. Desværre deltog Vestnordisk Råd ikke i den del af mødet på grund af logistik.

To parlamentariske organisationer i Arktis

Selve SCPAR-mødet blev holdt i Sisimiut onsdag den 17.maj, og begyndte med drøftelser om Grønlands oplæg efterfulgt af en fremlæggelse af Eirik Sivertsen, formand og parlamentsmedlem fra Norge om Arktisk Råds ministermøde og dets resultat. Så blev der taget status på CPARs slutdokument vedtaget i Ulan-Ude i Rusland i 2016, fra organisationens generalsforsamling, og drøftet hvilke om fokusområder man vil sætte på næste års generalforsamling. Sidst på dagsordenen kan alle deltagerne så status på deres arktiske arbejde, hvor Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd holdt sit indlæg. Indledningsvist delte Bryndís den glædelige nyhed om at Rådet netop havde fået observatørstatus i Arktisk Råd, og dermed opnået en flot milepæl i rådets historie. Vestnordisk Råd er dermed en de to parlamentariske organisationer som nu kan følge Arktisk Råds arbejde tæt. Den anden parlamentariske organisation er netop SCPAR.

Demokratisk stemme

Observatørstatussen er vigtig for den arktiske befolkning lød hendes budskab til de øvrige parlamentarikere.
– En af hovedårsagerne til, at Vestnordisk Råd ansøgte om observatørstatus i Arktisk Råd, var at mindske det demokratiske underskud, der er i den politiske beslutningsproces i Arktis. Og hun påpegde Vestnordiske Råd har besluttet at overvåge og bidrage til arbejdet i “Sustainable Development Working Group”  under Arktisk Råd og selvfølgelig følge Senior Arctic Officials møderne tæt, som er de 8 arktiske landes embedsmandskomité.
Hun opfordrede til at SCPAR og Vestnordisk Råd fortsatte det frugtbare samarbejde, nu også inden for Arktisk Råd. – Vi må sikre os, at indbyggernes stemme høres og deres rettigheder beskyttes, lød hendes budskab. Du kan læse Arktisk Råds deklaration på dette link FAIRBANKS_2017_Fairbanks_Declaration-2017
Bryndís talte også generelt om Rådets arbejde og temakonferencen i Færøerne i februar om mænds udfordringer set med ligestillingsperspektiv.  Hun sluttede med at kommentere dagsordenspunktet om at gøre SCPAR synligere i offentligheden, og tilbød at Vestnordisk Råds sekretariat kan bidrage med erfaringer omkring kommunikationsplan og erfaringer med at synliggøre SCPAR. Men organisationen fylder 25 år i 2018.T
Torsdag den 18.maj rejste delegationerne så hjem fra Sisimiut og mødes næste gang i Reykjavik den 12.oktober lige op til Arctic Circle Assembly konferencen.

Vestnordisk Råd er nu observatør i Arktisk Råd

 
På Arktisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska, i går den 11.maj blev det annonceret, at Rådet har accepteret syv nye observatører ind i den arktiske organisation. En dem er Vestnordisk Råd. Observatørstatussen giver Vestnordisk Råd en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet.
Den gode nyhed blev modtaget med stor begejstring hos Vestnordisk Råds præsidie i går, da sekretariatet via Twitter og senere ved erklæringen fra ministermødet i Fairbanks fandt ud af at Rådets ansøgning om observatørstatus var blevet godkendt. Sent i går aftes kom så den formelle meddelelse fra det finske formandskab i Arktisk Råd som bød Vestnordisk Råd velkommen i det arktiske samarbejde. De nye observatører foruden Vestnordisk Råd er;  The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission, Switzerland, og  The World Meteorological Organization. En oversigt over de øvrige observatører kan ses i denne oversigt 
At blive optaget som observatør i Arktisk Råd har en stor betydning for den vestnordiske region og dets befolkning, da det bliver folkevalgte repræsentanter i Færøerne, Grønland og Island via Vestnordisk Råd der nu får bedre mulighed til øve indflydelse på den politiske beslutningsproces i Arktis. Det er en vigtig milepæl i Rådets 31-årige historie der nu er opnået.

Lang proces

I de senere år har Rådet lagt stort arbejde med den arktiske dagsorden der tog afsæt i Rådets temakonference i Ilulissat, Grønland, under titlen ” Vestnordens position i det internationale system – med særlig vægt på Arktis ” tilbage i 2012. Her indså Rådet, at regionens interesser skal varetages og beskyttes i Arktis, og det strategisk bedst sker via en observatørstatus i Arktisk Råd. Især i erkendelse af, at klimaforandringerne på både kort og lang sigt får stor betydning for Arktis på grund af dets naturressourcer.
På årsmødet i Vestmannaeyjar, Island, i 2014 vedtog Rådet ansøgningen og sendte den til Arktisk Råd. I 2015 kom meddelelsen fra Arktisk Råds ministermøde i Iqaluit, Nunavut, at man valgte at udskyde beslutningen, da antallet af ansøgere om observatørstatus var steget kraftigt. Mens Arktisk Råd undersøgte om der skulle findes en anden model for observatørerne, arbejdede Vestnordisk Råd ihærdigt på sin arktiske dagsorden. Den 1.juni 2016 indsendte Vestnordisk Råd en opdateret ansøgning, som blev godkendt på ministermødet i Fairbanks i går. Herefter blev de vestnordiske regeringer i rådets rekommandation fra 2016 opfordret til, at arbejde aktivt for at ansøgningen bliver godkendt i Arktisk Råd. De tre parlamenter, Løgtingið i Færøerne, Inatsisartut i Grønland og Alþingi i Island vedtog rekommandation nr. 1/2016 enstemmigt.

Den arktiske dagsorden

I udformningen af Rådets arktiske dagsorden har mange parlamentsmedlemmer fra de tre medlemslande været involveret i processen. Især ad-hoc udvalget fra 2015 om arktiske anliggender, som bestod af præsidiet og et medlem fra hver delegation, lagde stort arbejde i at definere de interesser den vestnordiske region har til fælles. Disse var; at styrke transport og infrastruktursamarbejdet, indgå frihandelsaftaler, samarbejde tættere omkring fiskerispørgsmål og formidle om retten til traditionel levevis. Men hvad lægger Vestnordisk Råd så vægt på i arktisk sammenhæng?

Ikke kun miljøets stemme

Rådet vil være en stærk stemme med fokus på, at befolkningens interesser varetages, og naturligvis også naturens og miljøets stemme.  Rådet vil ikke kun påpege den bekymrende udvikling, hvor havets surhedsgrad stiger, og mikroplastikkens mulige negative indvirkning på det arktiske og nordatlantiske havmiljø, eller sætte fokus på at ”Search og Rescue”- indsatser styrkes i regionen. Rådet vil især være et talerør for befolkningen, og inddrage den ved spørge interessegrupper hvad de ønsker fremmet eller drøftet i den arktiske region. Borgerinddragelse er vigtigt, hvor de ældre og unge borgere samt det lokale og nationale erhvervsliv eller miljø- og naturorganisationer også kan høres. Borgerinddragelsen vil ikke kun gavne Arktisk Råd eller dets arbejdsgrupper, men også rådets medlemmer, da de som parlamentsmedlemmerne ofår en indsigt til at italesætte de udfordringer som de små- som store samfund i den arktiske region slås med.

Toppen af isbjerget

I praksis vil Vestnordisk Råd følge en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper, og har klart prioriteret at følge arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling ”SDWG”. Derudover giver observatørstatussen Rådet mulighed for at følge de arktiske ambassadørers vigtige arbejde, Senior Arctic Officials- møderne, og som observatør kan man følge ekspert-grupperne og  speciale-enhedernes arbejde, den såkaldte task-force.
Som bekendt er Arktisk Råd en vigtig organisation i international sammenhæng. Her hersker der konsensus om fred og samarbejde på trods af politiske spændinger og uenigheder i andre dele af verdenen. Arktisk Råd består at de otte arktiske stater, dets regeringer, og de permanente deltagere, de arktiske oprindelige folks organisationer. Hvert andet år holdes der ministerielt møde og hvor formandskabet skifter hænder, sådan som det skete i går da USA overdrog stafetten til Finland. Det er dette topmøde som får international opmærksomhed og fremhæves i pressen i regionen. Men Arktisk Råd er meget mere end topmødet mellem medlemmerne som i ”toppen af isbjerget”. Under overfladen ligger der et stort arbejde med en masse arbejdsgrupper og undergrupper, som afdækker udfordringerne og fremlægger mulige løsninger på disse. Her vil Vestnordisk Råd koncentrere sine indsatsområder, og naturligvis være til stede når isbjerget skal vendes på næste topmøde i 2019.

Tak

Til slut skal der  lyde en tak til de mange som har været med til at gøre en indsats for, at det lykkedes Rådet at nå denne milepæl. Det er ”Standing Committee of Parlamentarians of the Arctic Council”, den parlamentariske komité under Arktisk Råd, Nordregio, Nordisk Forskningsinstitution for Regional udvikling og planlægning for samarbejdet, og sidste men ikke mindst Arctic Circle Assembly for at give Vestnordisk Råd en flot platform til at fremlægge sin arktiske dagsorden.
Vestnordisk Råd ønsker befolkningen i Vestnorden tillykke med observatørstatussen.

Løgtingið vedtager tre rekommandationer

Idag mandag den 8.maj vedtog det færøske parlament, Løgtingið, Vestnordisk Råds tre nyeste rekommandationer. Dermed er Løgtingið det første af de tre vestnordiske parlamenter der vedtager rekommandation nr. 2 og nr. 3 fra 2016. Islands parlament, Alþingi og Grønlands parlament, Inatsisartut vedtog rekommandation nr. 1/2016 i efteråret 2016, og det forventes at Inatsisartut behandler rekommandation 2 og 3 under denne forårssamling, mens rekommandationerne forventes behandlet i Alþingi i efteråret.
Rekommandationerne som lige er blevet vedtaget er som følger:
Rekommandation nr. 1/2016 om støtte til rådets ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd, som blev vedtaget på et ekstraordinært årsmøde i Grindavik den 31.januar. Rekommandationen anmoder medlemslandenes, Færøernes, Grønlands og Islands, regeringer om at støtte op om rådets ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd. En observatørstatus  anses som et vigtigt led i rådets arbejde for at følge med i de politiske beslutningsprocesser i den stadig mere vigtige organ, Arktisk Råd. Befolkningen i Arktis har brug for at folkevalgte fra det arktiske område beskytter den arktiske befolknings rettigheder og interesser. Vestnordisk Råd vil bruge observatørstatusen til at agere som talerør overfor beslutningstagerne, i dette tilfælde, den udøvende magt, de otte arktiske regeringer i den grad det er muligt under Arktisk Råd. Det gøres  ved blandt andet at observere og samarbejde med arbejdsgruppen ” Bæredygtig udvikling i Arktis”, som er en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper.
Arktisk Råd holder ministermøde i Fairbanks, Alaska i dagene 10.-11maj og her vil stå klart hvem det er der får observatørstatus i det vigtige Råd. Men omkring 20 ansøger om observatørstatus til Arktisk Råd, hvoraf der er natioanale stater, internationale interesseorganisationer samt NGO’ere.
I rekommandation nr. 2/2016 opfordrer Vestnordisk Råd medlemslandenes, Færøernes, Grønlands og Islands, regeringer om at udarbejde en redegørelse om hvordan der hensigtsmæssigt kan etableres vestnordiske efterskoler i henholdsvist Grønland, Færøerne og Island for de 14-17-årige. Vestnordisk Råd finder det vigtigt, at der oprettes nogle skoler, der kan være medvirkende til, at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Rådet ønsker at regeringerne præsenterer redegørelsen i 2018.
Rekommandation nr. 3/2016 henstiller til medlemlandenes, Færøerne, Grønlands og Islands, regeringer om at afholde en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed. Rekommandationen henviser til landenes geografiske placering som under den kolde krig spillede vigtig strategisk rolle for USA og deres allierede. Efter den kolde krig blev militærbaserne i Nordatlanten nedtrappet, men med de senere års forskydninger i den geopolitiske arena, vækkes spørgsmålet om Vestnorden betydning,  hvis der opstår yderligere gnidninger. Hvordan vil landenes rolle være i fremtidige konflikter.
Du kan se alle Vestnordisk Råds levende rekommandationer ved at klikke ind på rekommandationer fra forside 

Kort om Vestnordisk Råd

Her nedenfor kan du læse om Vestnordisk Råds virke.

Organisation

– Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan bestående a f18 medlemmer, fordelt med 6 medlemmer fra henholdsvis Grønlands Inatsisartut (Landsting), Islands Alting og Færøernes Lagting. Rådet blev dannet i 1997 som arvtager til Vestnordens parlamentariske samarbejdsråd som blev etableret i 1985. Navneændringen symboliserede formalisering af samarbejdet i 1997 ved at de tre vestnordisk parlamenter vedtog et charter hvorved man bl.a. indførte et rådssekretariat og budget. I perioden 1985-1997 havde arbejdsgangen i samarbejdsrådet haft en vis ad-hoc karakter.

Fokuspunkter

Vestnordisk Råds traditionelle fokuspunkter har været:
– bæredygtighed
– ressourceforvaltning
– kulturelle tiltag og traditionel levevis
– international positionering af Vestnorden.
– uddannelse
– Arktis

Observatører

I dag har Nordisk Råd, Standing Commitee of Arctic Parlamentarians og det Norske Storting observatørstatus til Vestnordisk Råds årsmøder og temakonferencer. Omvendt har Vestnordisk Råd observatørstatus hos Nordisk Råd og Standing Commitee of Arctic Parlamentarians og deltager meget aktivt i disses organisationers arbejde.
I maj 2017 fik Rådet observatørstatus i Arktisk Råd og vil følge arbejdsgruppen “Sustainable Development Working Grou p” SDWG og de regeringernes arktiske ambassadørers “Senior Arctic Officials”-møderne tæt.
Rådet har et samarbejde med Europaparlamentet, som indeholder at fra 2007 møder Rådet EU-Parlamentets SINEEA delegation årligt.

Samarbejdsaftaler

– Rådet har en samarbejdsaftale med de vestnordiske regeringer, hvor Rådets og regeringernes samarbejdsform opridses.
– Rådet har en samarbejdsaftale med Nordisk Råd, hvor rådenes samarbejdsform opridses.
– Rådet har en aftale med Islands Alting vedrørende Rådets kontorfaciliteter.

Jubilæum

Rådet markerede det 30 års parlamentariske samarbejde i forbindelse med årsmødet i Runavík i Færøerne. Den 10.august var Færøernes regering vært for en gallamiddag, hvor Rådets medlemmer, regeringslederne, færøske parlamentarikere, kommunalpolitikere, specielt indbudte æresgæster og Islands præsident var blandt gæsterne.
Kulturaften i Løkshøll i Runavik dannede rammen om en kulturaften hvor områdets borgerne blev inviteret til at fejre Rådets 30 år. Efter velkomst af daværende formand for Rådet, Bill Justinussen, blev Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident hædret som Rådets første æresmedlem for hans arbejde for regionen i hans tid som præsident. Herefter var der kulturelle indslag fra sangere fra de tre lande optrådte med et par numre hver, og gav et fælles nummer. Fællessang med alle gæsterne, stand-up komik om Vestnorden og dets samarbejde, gymnastikopvisning, færøsk dans, efterfulgt af natmad sponsoreret af det færøske lakseopdrætsselskab, Bakkafrost.
Formel markering af Rådets jubilæum fandt sted i Nordurlandahusid i Thorshavn den 11. august. Her holdt to af de tre landes regeringsledere taler på vegne af regeringerne (Færøerne havde udskrevet valg til Lagtinget). Island præsident holdt en tale efterfulgt af taler af æresgæster som var med i etableringen af Rådet. Man kan se optagelsen fra markeringen her  https://www.youtube.com/watch?v=3HOW10Ka2iI

Rådets faste aktiviteter

Vestnordisk Råd afholder hvert år en temakonference og et årsmøde. Rådets arbejde foregår i det daglige i Præsidiet som består af de tre landsdelegationers formænd. Formandskabet for Præsidiet og dermed for Vestnordisk Råd går på skift mellem de tre lande, således at alle lande har et etårigt formandskab indenfor en treårig periode.
På Rådets årsmøde vedtages hvert år et tema for det kommende år. Rådets tema i 2014 var deles ekstraordinært i to deler, henholdsvis Søfartssikkerhed i Nordatlanten og Fremtidige vestnordiske løsningsmodeller for ældre boliger. I 2015 om Vestnorden i Arktis, hvor en vestnordisk frihandelsaftale og etablering af Vestnordisk Handelsråd var på dagsordenen. I 2016 var temaet Demokrati i Vestnorden – om de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse. I 2017 var temaet Kønsspecifikke udfordringer – med særlig fokus på mænds udfordringer.
Herudover mødes Præsidiet hvert år til Nordisk Råds session samt ved et til to fysiske møder foruden et antal telefonmøder.
Endelig deltager præsidiets formand med rådssekretæren i konferencer o. lign. af særlig interesse for Vestnordisk Råd.
Rådets formand og/eller generalsekretær deltager i SCPARs 3-4 møder per år.
Præsidiet mødes med en delegation for Europaparlamentet årligt.

Medlemmer

Præsidiet består p.t. af Bryndís Haraldsdóttir, præsident (parlamentsmedlem i Alþingi, Kári Páll Højgaard, 1. næstformand, (parlamentsmedlem i Løgtingið, Færøerne og Lars-Emil Johansen, 2.næstformand (parlamentsformand i Inatsisartut, Grønland).Færøerne overtager formandskabet på Rådets årsmøde i dagene 31.august til 1.september 2017, som i år afholdes i Reykjavik, Island.
Øvrige medlemmer i Grønlands delegation til Rådet er pt. Justus Hansen, Iddimanngiiu Bianco, Anders Olsen, Martha Lund Olsen, og Villy Olsen
Øvrige medlemmer af den islandske delegation, er Einar Brynjólfsson, Eygló Harðardóttir, Lilja Rafney Magnúsdóttir, Njáll Trausti Friðbertsson, og Pawel Bartoszek
Øvrige medlemmer af den færøske delegation er Jørgen Niclasen, Bjørt Samuelsen, Magni Laksáfoss, Joen Magnus Rasmussen, og Bill Justinussen.

Målsætninger

Vestnordisk Råds målsætninger fremgår af § 2 i Rådets Charter:

• – At samarbejde om Vestnordiske interesser
  – Sammen at bevogte Nordatlantens ressourcer og kultur, og hjælpe til med at udvikle Vestnordiske interesser gennem regering og landsstyrene, ikke mindst ved alvorlige problemer angående ressourceforvaltning, forurening m.v.
  – At følge op på regeringernes og landsstyrenes vestnordiske samarbejde.
  – At arbejde sammen med Nordisk Råd, og at fungere som mellemled omkring vestnordiske interesser i nordisk samarbejde.
  – At virke som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolkelige og internationale samarbejdsgrupper, herunder det arktiske parlamentariske samarbejde.

Hvorledes gennemføres Rådets målsætninger?

Af chartrets § 3 fremgår det hvorledes Rådets målsætninger søges gennemført gnnem:
– Rekommandationer og anmodninger til regeringerne og landsstyrene
– Samarbejde med fagministre og landsstyremedlemmer
– Aktiv deltagelse i nordisk samarbejde
– Samarbejde med andre parter i vestnordisk samarbejde, bl.a. Vestnordenfonden (investeringsfond, pengeudlån) og den Nordatlantiske Samarbejdskomite (NORA, giver støtte til erhvervsfremmende aktiviteter i hele det nordatlantiske område).
– Samarbejde med arktiske institutioner og organisationer
– Organisering af konferencer og møder
– Informationsformidling
Vestnordisk Råds præsidium afholder hvert år en række møder med fagministre fra de vestnordiske lande i forbindelse med Nordisk Råds session. Ligeledes deltager de relevante fagministre fra de vestnordiske lande som hovedregel på Rådets temakonference.
Eksempler på aktiviteter i Vestnordisk Råds regi:
– Vestnordisk Råds børne- og Ungdomslitteraturpris, indstiftet i 2001, uddeltes for 8. gang i 2016. Følgende bøger er nomineret til prisen; ”Mamma Klikk” fra Island, ”AVUU” fra Grønland og ”Hon, sum róði eftir ælaboganum” fra Færøerne
– I interne beslutning 3/2008 besluttede Vestnordisk Råds, at etablere et samarbejdsprojekt med NORA og Departementet for Miljø og Infrastruktur i Grønland samt de frivillige beredningsorganer i Færøerne, Island og Norge om, med nedsættelse af et udvalg som har til opgave at analysere behovet for oprettelsen af et frivilligt beredskabskorps i Grønland og at styrke netværket og samarbejdet mellem de eksisterende frivillige beredskabskorps i Nordatlanten. Udvalget forventes at færdiggøre sit arbejde i sommeren 2010.
– I 2009 indgik Vestnordisk Råd for første gang et samarbejde med Nordisk Ministerråd om, afholdelse af et fælles arrangement, en Vestnordisk fiskeritemakonference.
– I Rådets rekommandation nr. 1/2000, henstillede Rådet til de vestnordiske regeringer, at etablere et samarbejde omkring dokumentation og historieskrivning af de vestnordiske landes fælles historie. Rådet har altid presset meget på opfyldelsen af denne rekommandation. Arbejdet er nu i gang og man regner med at bøgerne kan udgives i efteråret 2010.
– Vestnordisk Råds rekommandation 2/1999 hvor medlemslandenes parlamenter bedes om, hvert andet år på skift i de tre lande at afholde kvindepolitiske. Den afholdes for fjerde gang i 2010.
– Rekonstruktion af Erik den Rødes langgård og Tjodhildurskirke i Brattahlid, Grønland 2000
– Vandreudstillingen ”Hunters of the North”, Fangstudstilling som 2001-2004 blev vist i Vestnorden, Shetlandsøerne, New Foundland, København og Stockholm.
– Rådets rekommandation nr. 3/2000, hvori de vestnordiske regeringer blev pålagt at etablere en flyrute mellem Narsarsuaq og Reykjavik, var en medvirkende årsag til opstarten af flyruten Narsarsuaq-Reykjavik. Rådet har gennem 2004 og 2005 udøvet et betydeligt politisk pres på den grønlandske og islandske regering for at sikre en fortsat beflyvning mellem Grønland og Island.
– Rådets rekommandation fra 2007 om samarbejde mellem redningstjenesterne og bjerningskorpset var med til at sætte mere fokus på ”Search and Rescue” i Nordatlanten og Arktis.
– Rådets tre rekommandationer fra 2015 opfordrer regeringerne til at kortlægge de fælles gevinster ved øget samarbejde indenfor tre områder: En vestnordisk frihandelsaftale eller bilaterale aftaler. Udarbejde analyse om en fælles langsigtet strategi indenfor infrastruktur- og transportområdet, og for det tredje at regeringerne afdækker hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren i de tre lande.
Rådet har ikke selv nogen egentlig beslutningskompetence, denne findes på regeringssiden. Rådets rekommandationer vægter dog forholdsvis tungt, ikke mindst da disse sædvanligvis vedtages enstemmigt i de tre landes parlamenter.
Som det nyeste initiativ har Rådes præsidium besluttet at der arrangeres kulturaften/dag det sted hvor Rådets årsmøde og temakonference afholdes.
Økonomi:
De tre medlemslande bidrager med samlet 1.410.416 DKK. i 2017 hvor Islands bidrag er 50 % på 705.208 DKK mens Færøerne og Grønland bidrager hver med 25% som svarer til ca. 705.000 DKK i 2017.
Rekommandationer:
I henhold til Rådets forretningsorden skal forslag til rekommandationer tilsendes Rådet senest fire uger før afholdelse af Rådets årsmøde. Der kan dog dispenseres fra denne frist.Rekommandationer vedtages typisk enstemmigt af Rådet. Herefter sendes de i de vestnordiske parlamenter til vedtagelse. Efter vedtagelse i parlamenterne forventes regeringerne hver for sig eller i fællesskab at tage initiativer til at sikre rekommandationernes efterlevelse.Rådets rekommandationer kan læses på:
https://www.vestnordisk.is/vestnordiskrad/charter-og-rekommandationer/
På rådets årsmøde deltager samarbejdsministeren fra det land hvori årsmødet afholdes. Ministeren giver på vegne af alle tre vestnordiske lande en redegørelse for status på regeringernes opfølgning af aktive rekommandationer, herunder som regel også en vurdering af, hvorvidt regeringerne mener at have efterlevet rekommandationerne.
Præsidiet afholder forud for Nordisk Råds session et møde i september for at drøfte regeringernes svar. Det er præsidiets målsætning at sikre, at ældre rekommandationer i videst muligt omfang søges afskrevet. Dette kræver dog, at man med nogen ret kan hævde, at regeringerne har søgt at efterleve rekommandationerne.
Pr. februar 2016 er der 10 levende rekommandationer i Vestnordisk Råd. Den ældste rekommandation daterer sig tilbage til 2012, mens den nyeste er fra 22.august 2016 som henstiller de vestnordiske regeringer at holde en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed.
Det tilstræbes fra delegationernes side, at rekommandationerne straks efter vedtagelsen sendes videre til regeringerne til orientering.

Nye medlemmer af Grønlands delegation

Mandag den 24.april 2017 blev den grønlandske delegation til Vestnordisk Råd ændret. Det skete da Inatsisartut, Grønlands parlament konstituterede sig under forårssamlingen. Følgende parlamentsmedlemmer trådte ud af delegationen; Michael Rosing (Demokraatit), Kalistat Lund (Inuit Ataqatigiit) og Anders Olsen, (Siumut). Du kan se rådsmedlemmerne ved at klikke her

Følgende parlamentsmedlemmer af den grønlandske delegation pr. 24.april 2017.

Lars-Emil Johansen (Siumut), delegationsformand og formand for Inatsisartut, samt 2.vicepræsident for Rådet
Justus Hansen (Demokraatit), næstformand
Iddimanngiiu Bianco, (Inuit Ataqatigiit), medlem
Martha Lund Olsen, (Siumut), medlem
Anders Olsen, (Siumut), medlem
Villy Olsvig, (Inuit Ataqatigiit), medlem

Følgende er nu suppleanter:

Jens-Erik Kirkegaard, (Siumut)
Maka Kuko Høy, (Atassut)
Kelly Berthelsen, (Inuit Ataqatigiit)
Jens Immanuelsen, (Siumut)
Ineqi Kielsen, (Siumut)
Peter Olsen, (Inuit Ataqatigiit)