Vestnordisk Råd i god dialog EU-parlamentarikere

Hvert år mødes Vestnordisk Råds præsidium og en delegation af EU-parlamentarikere, for at drøfte emner som vedrører den vestnordiske region, Færøerne, Grønland og Island i relation til EU.  Mødet fandt sted den 29.juni i Europaparlamentet i Bruxelles, og var det niende møde siden Vestnordisk Råd og EU’s SINEEA-udvalg (på dansk DEEA) indgik en aftale tilbage i 2007.

Fra venstre: Ricardo SERRÃO SANTOS, medlem af Europaparlamentet fra Portugal, Jørn Dohrmann, Medlem af Europaparlamentet og formand for DEEA, Lars-Emil Johansen 2.viceformand for Vestnordisk Råd og formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, Christel Schaldemose, Medlem af Europaparlamentet fra Danmark, Anna Hedh, medlem af Europaparlamentet og næstformand for DEEA fra Sverige, Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd og medlem af Islands parlament, samt Kári Páll Højgaard, 1.viceformand for Vestnordisk Råd og medlem af det færøske parlament. Julie Pitera, medlem af Europaparlamentet fra Polen mangler på billedet.

Emner som arktiske affærer, mærkningsordning af sælskind og EU’s prioriteringer for årene 2014-2020 om regional udvikling var sat på dagsordenen. På Vestnordisk Råds vegne deltog, Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd og medlem af Islands parlament, Kári Páll Højgaard, 1.viceformand og medlem af Færøernes parlament, og Lars-Emil Johansen, 2.viceformand og formand for Inatsisartut, Grønlands Parlament.

Naturkatastrofen i Uummannaq

Mødet begyndte dog anderledes end i årene før. Jørn Dohrmann, medlem af Europaparlamentet og formand for EU’s SINEEA-delegation, overrakte sin og delegationens dybeste kondolencer til Lars-Emil Johansen, formand for Inatsisartut, og 2.viceformand for Vestnordisk Råd i forbindelse med naturkatastrofen i Uummannaq-fjorden den 17.juni. Lars-Emil Johansen takkede Jørn Dohrmann, og lovede at bringe kondolencerne videre. Han udtrykte at Grønland naturligvis var præget af naturulykken som fandt sted i Nordgrønland. Under mødet blev det nævnt, at det kunne være en idé, at Grønland undersøgte mulighederne for at søge midler til en af EU’s støtteprogrammer til etablering af et fjeldvarslingssystem. Det er en opbygning som kræver en del ressourcer og Grønland har adgang til nogle af EU’s støtteprogrammer, lød opfordringen.

Aktiviteter siden sidst

Bryndís Haraldsdóttir, Vestnordisk Råds formand takkede for EU-delegationen for invitationen. Hun berettede at Rådet årsmødet i år holdes i Islands parlament i slutningen af august, og her er SINEEA-delegationens formand inviteret. Hun fortalte at årsmødet indledes med et Vestnordisk Topmøde som har titlen; ”Vestnorden en stærk region i Arktis”, men her er de vestnordiske udenrigsministre inviteret til at deltage i en temasession. Observatørstatussen i Arktisk Råd vil fylde en del på årsmødet.
Kári Páll Højgaard, 1. viceformand berettede om den rådets sidste temakonference som blev holdt i Tórshavn i slutningen af februar, som handlede om kønsspecifikke udfordringer med særlig fokus mænds udfordringer. Kári Páll Højgaard fremhævede at konferencen var meget interessant, og at den bekræftede rådsmedlemmernes formodning om, at mændene i regionen har en kortere levetid i den vestnordiske region. At mændene ikke opsøger læge tidligt nok og derfor har højere dødelighed ved kræfttilfælde. At drengebørn får flere diagnoser i skolen, og de ikke tager på videregående uddannelse i så høj grad som kvinderne. Han fremhævede også, at der er oprettet mandgrupper i Grønland hvor de taler om livet og de udfordringer mænd slås med. På Færøerne er det typisk i bådhusene mændene samles for også at drøfte tilværelsen.

Lars-Emil Johansen, berettede om Rådet mødet med Vestnordisk Ungdom i februar, hvor de unge havde behandlet spørgsmålet; Hvad skal der gøres for at Vestnorden bliver et godt sted at bo? De unge fremlagde 5 rekommandationer som drøftes på det kommende årsmøde. Men disse handler om mental sundhed, uddannelse, boligsituationen, nye industrier og arbejdspladser, og behovet for et vestnordisk ungdomsforum.

Arktis i fokus

Arktiske affærer fyldte en del på mødet i Bruxelles. På Rådets vegne fremlagde Lars-Emil Johansen punktet, og kunne glædeligt berette, at Vestnordisk Råd har fået tildelt observatørstatus i Arktisk Råd.
– De nationale parlamenter, de folkevalgte og internationale parlamentsorganisationer bør tilstræbe sig at påvirke den politiske beslutningsproces i Arktis.  Nu vil Vestnordisk Råd arbejde for at befolkningen i Arktis får en tydelig stemme ved at følge og bidrage til Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling, sagde Lars-Emil Johansen blandt andet.
Jørn Dohrmann ønskede Rådet tillykke med resultatet, og ønskede efter Vestnordisk Råd opbakning til EU’s ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd, som heller ikke i denne omgang blev imødekommet.
– EU er den største økonomiske bidragsyder i Arktis, og tre af EU’s medlemslande er medlemmer af Arktisk Råd. Vi er godt klar over at det er geopolitiske grunde til at vi endnu ikke har fået observatørstatus, men vi arbejder hårdt på at det sker, sagde Jørn Dohrmann.

EU i Arktis og omvendt

På mødet deltog en af to EU-parlamentets to rapportører om Arktis, Urmas Paet fra Estland. Han informerede om EU’s arktiske strategi, som blev vedtaget i marts i år. Strategien er omfattende og overordnet berører klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål. Der blev også fremlagt EU’s mange programmer som især er omfatter Arktis. Det blev især fremhævet at Arctic Stakeholder Forum, hvor de vigtigste investeringer og prioriteringerne for EU-midler i Arktis, identificeres af regionale og lokale myndigheder. Herudover blev EU’s prioriteringer for regional udvikling præsenteret og den omfatter blandt andet fokus på klimaforandringer, tilpasningsevne, miljø og ressourceeffektivitet bæredygtig transport og netværksinfrastrukturer.

Bryndís Haraldsdóttir takkede for den informative præsentation, og bekræftede at EU’s programmer er vigtige for de tre lande, især når det kommer til at finansiere forskning i arktiske emner.

Sælskind og mærkning

Et af det emner der har fyldt meget i dagsordenen i førhen er den såkaldte sælskindsag. EU indførte tilbage i 2008 et importforbud på sælskind, og fik senere indarbejdet en inuit-udtagelse. Siden da har sælskind fyldt meget af de årlige møder mellem Vestnordisk Råds delegation og EU’s delegation. Det har også været nødvendigt. I år var det dog positivt at berette fra begge sider af bordet, da der er sket en udvikling i sagen.
Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet oplyste om EU’s importforbud af sælskind, og om processen som ”sælskindssagen” har gennemgået. Blandt andet verserende der en sag med Verdenshandelsorganisationen WTO som lagde sag an mod EU om forskelsbehandling.
– Det fastholdes, at der er et importforbud, men der findes sælskindsprodukter der er lovlige som vedrører inuit-undtagelsen. Det her udfordringen ligger. Der har ikke været ført en informationskampagne om undtagelsen sådan som Vestnordisk Råd også efterlyste på sidste møde.  På EU’s kommissionens hjemmeside findes disse oplysninger, men tolderne har brug for informationen om dette når en kunde har købt et sælskindsprodukt, påpegede Christel Schaldemose.

Også Julia Pitera, medlem af Europaparlamentet fra Polen tilføjede, at hun var glad for de oplysninger hun fik på sidste møde som blev holdt i Nuuk. Disse gav hende meget god indsigt i, at sælbestanden er bæredygtig. Hun var især overrasket over den mængde fisk en sæl indtager per dag. Men det var omkring 17 kilo fisk om dagen. Man kan læse meget mere om det møde på Vestnordisk Råds hjemmeside
Herefter tog Lars-Emil Johansen ordet og takkede især de danske EU-parlamentarikernes indsats i arbejdet med at få inuit-undtagelsen.

Det har været en svær sag især fordi kunden og detailleddet ikke kender til undtagelsen, og dermed svært at få solgt sælskind til kunder i EU, sagde han blandt andet.
Han oplyste, at Grønlands regering har taget initiativ til at indføre en mærkningsordning som skal godkendes i EU-kommissionen, og gav ordet til Mininnguaq Kleist, Grønlands repræsentationschef i Bruxelles. Repræsentationschefen berettede, at de grønlandske aktører der har med sælskind at gøre er fremkommet med en idé der skal gøre det nemmere at sælge sælskind. Idéen går ud på at indføre en såkaldt QR-mærkning, en såkaldt ”quick – response” mærke, som er en todimensionel “streg”-kode som man kan skanne med sin mobil. Ved sådan en mærkning og scanning vil man blive ført ind på EU-kommissionens hjemmeside. Her kan der kan læses om sælskind og inuit-undtagelsen, men Grønland ønsker at EU-kommissionen gør informationen på hjemmesiden mere bruger- og læservenlig. Med denne nye ordning vil det give køberne af sælskindsprodukter mere sikkerhed, at det kan vises at skindet stammer fra bæredygtig fangst.

 

Hvalfangst fylder mindre

Hvad hvalfangst angår var der ikke de store diskussioner, men Christel Schaldemose bekræftede at det er især kommerciel fangst af hvaler som skaber debat i Europaparlamentet og der forventes at Norge bliver i fokus. Under dette punkt gav Kári Páll Højgaard fra Vestnordisk Råd et kort oprids om en imponerende statistik som Færøerne kan dokumentere fangsten flere århundreder tilbage. Han påpegede at grindehvalbestanden er bæredygtig og at man på Færøerne har sikret at grindedrab sker på den mest mulige humane aflivningsmetode. Det er kun de som har været på kursus og fået et bevis på at kunne denne metode, der kan deltage i grindedrabene. Men en af årsagerne til at Færøernes og Vestnordens hvalfangst ikke fylder så meget i EU, skyldes den store indsats fra repræsentationschef, Kate Sanderson i Færøernes repræsentation i Bruxelles. Hun og hendes folk har informeret EU-parlamentet og andre interessenter.

Der var mange andre interessante punkter som blev berørt under det tre timer lange møde efterfulgt af frokost, hvor der var gode muligheder for at give EU-parlamentarikerne indsigt i vestnordiske emner, og omvendt de vestnordiske parlamentarikere fik indsigt EU’s fokus som omfatter den arktiske region. Mødet sluttede med at aftale, at næste det møde mellem parterne finder sted på Island i 2018.