Islandsk formandskab for Nordisk Råd i 2010

Det islandske formandskab for Nordisk Råd med præsident Helgi Hjörvar i spidsen vil prioritere sikkerhed, hav og kultur, når islændingene overtager roret i det nordiske parlamentariske samarbejde i 2010.

– Island vil prioritere sikkerhed i en bred forstand, siger Helgi Hjörvar, præsident for Nordisk Råd i 2010, og uddyber at det kommer til at handle om samarbejde mod organiseret kriminalitet og menneskehandel, de mere traditionelle sikkerhedsspørgsmål som bliver taget op i Stoltenberg-rapporten og sidst, men ikke mindst, økonomi som i den sidste tid har vist sig at være et stort sikkerhedsspørgsmål.

Ud over sikkerheden vil islændingene sætte fokus på havet, blandt andet via Østersøsamarbejdet og samarbejdet i det sårbare Nordatlanten.

Som et sidste tema er kultur og sprog et vigtigt satsningsområde for Island under formandskabsåret.

Altingsmedlemmet og socialdemokraten, Helgi Hjörvar, blev valgt til præsident under Nordisk Råds session i Stockholm i oktober 2009. Vicepræsidenten hedder Illugi Gunnarsson og repræsenterer det islandske selvstændighedsparti.

Læs mere
Helgi Hjörvars CV
Helgi Hjörvars hjemmeside (islandsk)
Helgi Hjörvar på Twitter

Yderligere informationer:

Silje Bergum Kinsten, tlf +45 33 96 02 51, email siki@norden.org  

Kilde: www.norden.org