Se oplæg fra Arctic Circle Assembly

Vestnordisk Råd deltog i Arctic Circle med en session under overskriften “The West Nordic Arctic Cooperation – Parliamentary Democratic Dimensions in the Arctic Policy “. Nu kan du se rådets oplæg under sessionen på Arctic Circles hjemmeside 

Følgende fra Vestnordisk Råd er repræsenteret på hjemmesiden: Bill Justinussen,formand som fremlagde en præsentation om rådets virke og planer, Páll á Reynatúgvu, viceformand fra det færøske parlament,Løgtinget,  fremlagde det parlamentariske samarbejde i Rådet set med færøsk vinkel, og Josef Mozfeldt, forhenværende formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, fortæller om erfaringerne fra samarbejdet.

Foruden disse deltog følgende også i panelet: Unnur Brá Konráðsdóttir, medlem af Islands parlament, og viceformand i Vestnordisk Råd, Einar K. Guðfinnsson, formand for det islandske parlament,  Altinget, og Þórður Þórarinsson, forhenværende generalsekretær i Vestnordisk Råd.

Páll á Reynatúgvu repræsenterer VNR samarbejde Josef Motxfeldt repræsenterer VNR samarbejde

 

Bill Justinussen præsenteret VNR under Arctic Circle

Island følger med i valgkampen i Grønland

Onsdag den 12. november mødte omkring 25 mennesker op til et morgenmadsarrangement for at drøfte valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut. Der er udskrevet valg i utide og befolkningen i Grønland skal til stemmeurnerne fredag den 28.november 2014. Initiativtageren til mødet var Grønlandsk-Islandsk handelsråd, GLIS.

Vestnordisk Råd var med, da Unnur Brá Konráðsdóttir, parlamentsmedlem i Altinget og viceformand i Vestnordisk Råd, og Inga Dora Markussen, generalsekretær for Vestnordisk Råd holdt korte oplæg om grønlandsk politik sammen med to andre med god indsigt i Grønland.

Disse var Hermann Sigurðsson, chefingeniør hos Istak, og Kristjana G. Motzfeldt, enke til Jonathan Motzfeldt, som var Grønlands første landsstyreformand, og medstifter at partiet Siumut.  Til at styre debatten var Bogi Ágústsson, nyhedsjournalist ved Islands nationale TV og Radio station, RÙV mødt op, som i øvrigt berettede fra mødet til den islandske radiolytter på morgenfladen 13.november.

Én valgkreds

På debatmødet var der stor fourundring over, at Grønland er en valgkreds, og at samtlige partiledere er nye. Den partileder der har siddet længst er Nikku Olsen fra Partii Inuit, da han stiftede partiet i januar 2013.  Det vakte også interesse hvordan de mange stemmer som top 3 fik ved sidste valg den 12.marts 2013, og hvordan de bliver fordelt. Top 3 som var Aleqa Hammond, Kuupik Kleist, og Maliina Abelsen fik tilsammen lidt over 12.300 stemmer. Vil vælgerne stemme på partiformændene eller vil vælgerne stemme mere lokalt ved dette valg var et godt spørgsmål som kun vælgerne kan besvare.

Et andet emne som optog debatten var fiskeriet, og økonomien. I Island udnytter man især fisken til fulde, lige fra torskeleveren til det færdige produkt i køledisken eller på dåse. Her var der bred enighed om i salen, at en bedre udnyttelse af fisk var der penge at hente til den slunkne landskasse i form at flere arbejdspladser, og større eksport.  Deltagerne mente, at her kunne islandsk know-how kunne bruges i Grønland. Der blev også talt en om turismen, og landets potentiale til at blive en bedre turistdestination. Som mange ved, har turismen i Island oversteget indtægterne fra fiskeriet, og i år er det spået at vulkanøen runder 1 million turister.

Østgrønland og valgaften

Nævneværdigt er det også, at der fremmødte spurgte meget ind til om Østgrønland, og deres situation. Island har i årtier haft tæt relation til Østkysten og det som især optog dem var samfundsproblemerne, og sproget. En udtrykte sin bekymring om den store forskel på udviklingen i Vest- og Østgrønland. Her mente deltagerne at uddannelse og inddragelse af de lokale i turismen samt forbedring af infrastrukturen var et af områderne som kunne forbedre vilkårene for østgrønlænderne.

Debatten drejede også ind på emnerne uddannelse og storskalaprojekterne og tiden fløj afsted. Efter en halvanden times tid sluttede arrangementet dog med et spørgsmål om hvorvidt valget vil blive sendt live, og om der kunne arrangeres en valgaften. Her kunne panelet kun svare, at det var op til KNR og Tele om valget i KNR bliver streamet live gennem internettet. Hvis det blev gjort kunne man forestille sig at holde en valgaften i Reykjavik, men at man så må indstille sig at være oppe til tre til fire om morgenen, da Island er tre timer foran Grønlands vestkyst, og erfaringerne viser, at det endelige resultat tikker ind ved midnat.

Du kan se mange flere billeder fra arrangementet her og downloade Inga Dora Markussens præsentation om det grønlandske politiske landkort Kosningar Grænland

Vestnordisk Råd holdt session på Arctic Circle Assembly

Vestnordisk Råds session med overskriften ” Det vestnordiske arktiske samarbejde” blev afviklet i den store sal i Harpa under Arctic Circle konferencen den 30.oktober 2014. Omkring 1400 var registeret til konferencen, som holdes i Reykjavik andet år i træk.

Vestnordisk Råds viceformand og Altingsmedlem, Unnur Brá Konráðsdóttir bød velkommen, og rettede især tak til den islandske præsident, Hr. Ólafur Ragnar Grímsson for at give rådet mulighed for at deltage i konferencen. Præsidenten fik  for nogle år siden sammen med blandt andre Hr. Kuupik Kleist ideen til at sætte den arktiske dagsorden gennem en konference, som inddrager folk med interesse for udviklingen i Arktis.

På Vestnordisk Råds session bestod panelet af Einar K. Guðfinnsson, formand for det islandske parlament, Altinget, Páll á Reynatúgvu, viceformand for det færøske parlament, Løgtingið, Josef Motzfeldt tidligere formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, rådets tidligere general sekretær gennem ni år, Thordur Thorarinsson, og Bill Justinussen formand for Vestnordisk Råd.

Rekommandationer virker

Målet med Vestnordisk Råds sessionen var blandt andet, at minde om at der er parlamenter eller kongresser i alle de arktiske lande, og de alle har en demokratisk valgte regeringer. Det internationale samarbejde og drøftelserne om de arktiske anliggender glemmer nogle gange den vigtige rolle som de nationale parlamenter  bestrider look these up.

Derfor var det en oplagt mulighed for Vestnordisk Råd, at fortælle deltagere fra hele 40 lande om Vestnordisk Råds  formål, arbejde og overvejelser om rådets rolle i fremtidens Arktis. Bill Justinussen, formand for rådet begyndte sin præsentation med at fremhæve det parlamentariske samarbejde, og hvordan årsmødet, bestående af seks parlamentarikere fra hvert land mødes, og vedtager rekommandationer som sendes til behandling til parlamenterne i Færøerne, Grønland og Island. Paneldeltagerne nævnte derefter nogle af de rekommandationer, som har båret frugt i de senere år.

– En af de rekommandationer som jeg kan fremhæve h nævne her er den der vedrørte “Search and Rescue” – Eftersøgnings- og redningstjeneste” fra 2008. Et tema, som vi satte stor fokus på, da vi kunne se den øgede sejlads i vores hav kunne føre med sig. Rekommandationen og vores pres førte til den første fælles SAR-øvelse mellem Danmark, Færøerne, Grønland og Island, sagde Bill Justinussen.

Årligt holder Vestnordisk Råd også en temakonference, som tager fat på et emne Rådet ønsker yderligere belyst. En konference i 2013 førte til, at regeringerne i maj 2014 indgik en aftale om at styrke samarbejdet indenfor sundhedsvæsenet. Mens en anden konference førte til rekommandation om at regeringerne styrker samarbejdet omkring arktiske emner. Denne førte til, at udenrigsministrene i de tre lande mødtes med samtlige medlemmer af Rådet.

Fælles vestnordisk Arktis strategi

Bill Justinussen fortalte også om rådets fokus i disse år.
– Med klimaændringerne og de konsekvenser ændringerne har for vores region i Arktis, har det været naturligt for Rådet at udvikle mere omfattende vestnordisk samarbejde om Arktis.  Derfor er Rådet gået igang med at  arbejde på at skabe en fælles vestnordisk strategi for Arktis, på de områder hvor landene deler fælles interesser, og hvor gensidigt kan drage fordele af sådan en strategi.

– Et af de områder som Rådet nu vil arbejde videre med er det økonomiske samarbejde i regionen, og herunder om muligheden for at etablere en vestnordisk frihandelszone. En frihandelsaftale ville give de tre lande en mulighed for at styrke deres økonomi som Grønlands tilfælde er afhængig af bloktilskud, for Færøerne der arbejder på at gøre øen fri for blokstilskud, og for Islands vedkommende kan afhjælpe at formindske landets gæld som opstod under finanskrisen.  Derudover vil Rådet vil også fokusere på den synergieffekt et veletableret transportnetværk kan skabe for landene, når sejlruterne gennem det Arktiske ocean åbner, sagde Bill Justinussen

Observatørstatus

Rådet har efter 29 års samarbejde taget en drejning til også at omfatte mere virke i international foraer. Rådet har udover, at være gæster med taleret ved Nordisk Råds session, fået observatørstatus i “The Standing Committe of Parliamentarians of the Arctic Region” SCPAR. I disse forummer følger Vestnordisk Råd tæt med i de drøftelser om Arktis, og medvirker til, at fremhæve de vestnordiske interesser og synspunkter. Rådet mødes årligt med en delegation fra EU-parlamentet. Her har det hjulpet, at  rådet var meget aktiv i at lægge pres på, at Inuit-undtagelsen blev bedre kendt, da importforbuddet af sælskind ramte de grønlandske fangere, og skadede landets økonomi.

Formanden for Rådet kunne også fortælle, at Vestnordisk Råd har søgt om at få observatørstatus i Arktisk Råd.

Forhåbentlig kan vi tilføje observatørstatus i Arktisk Råd næste år, eftersom Vestnordisk Råd indgav sin ansøgning i august i år. Vi mener, det er naturligt for Vestnordisk Råd til at ansøge om observatørstatus i Arktisk Råd da begge fora deler mange af de samme udfordringer og muligheder i deres arktiske virksomheder, sagde han, og lagde især vægt på at Rådet kan bidrage i arbejdet i en af de seks arbejdsgrupper, som opererer under det Arktisk Råd.

– Vi mener, at Vestnordisk Råd har noget af værdi at tilbyde her, da det bygges på tre årtiers pan-arktiske interparlamentariske samarbejde; det giver et eksempel på, hvordan det parlamentariske samarbejde med succes kan påvirke den nationale arktiske dagsorden med rekommandationer til regeringerne gennem den demokratiske proces, sagde Bill Justinussen til slut.

 

 

Vestnordisk Råd i Stockholm

I dagene 27.-30.oktober 2014 deltog Vestnordisk Råd vanen tro i Nordisk Råds session. Her holdt Bill Justinussen, formand for Vestnordisk Råd tale, hvor han blandt andet fortalte om rådets kommende planer. Her er hans tale.

– President! Kære venner.
Den 24. september sidste år sejlede det danske fragtskib “Nordic Orion” fra Vancouver i Canada til Finland med 73.500 ton kul. Nordic Orion brugte ikke den almindelige sejlrute, men sejlede som det første fragtskib nogen sinde af egen kraft gennem nordvest-passagen. Det første skib, som Nordic Orion mødte i grønlandsk farvand, var det grønlandske fiskeskib “Polar Nanoq”. Mandskabet ombord på Polar Nanoq bestod af 19 grønlændere, 7 færinger og en islænding. Her mødtes Norden med Vestnorden i en historisk bedrift med klimaændringer i Arktis som betingelse.

– Denne skibstransport fra Stillehavet ind i Atlanterhavet er nu en realiseret ønskedrøm. Sejltiden forkortes mærkbart og sejlruten nordfor Alaska og Canada og videre vestfor Grønland flytter os nærmere den nye og ukendte fremtid i Arktis. Nye muligheder for ressourceudnyttelse på havet, i havet og under havet tiltrækker alverdens interessenter med supermagter i spidsen. Vestnorden med sine mindre end en halv million indbyggere, men med utilsvarende stor geografi, har store muligheder og kæmpestore udfordringer. Derfor har vi fra Grønland, Island og Færøerne brug for at finde fælles fodslag.

– Den 24. september 1985 blev Vestnordisk råd stiftet. 6 medlemmer fra Inatsisartut, 6 medlemmer fra Althingi og 6 medlemmer fra Løgtingið udgør dette vestnordiske forum af politikere, som sammen konstant søger efter fællesholdninger og fællespolitik på miljøområdet, ressourceområdet, kultur, handel, demografi, uddannelse, social- og sundhedsområdet. Sammen lægger vi forslag for de tre parlamenter i Vestnorden til fælles gavn for Vestnorden i sin helhed.

I de senere år er den arktiske fremtid vores altoverskyggende problemstilling. Derfor har Vestnordisk Råd igangsat arbejdet med at udforme fælles vestnordisk synspunkter om Arktis på de områder landene har fælles interesser, og hvor vi med gensidig fordel kan blive enige om sådan en strategi.

Strategien kommer til at udgangspunkt i et øget økonomisk samarbejde, fordi det er der vi ser et umådeligt stort potentiale, og som vil have en geostrategisk og geoøkonomisk betydning nu og i fremtiden.

På trods af indbyrdes konkurrence om erhvervsmulighederne imellem de vestnordiske parter, ser vi store potentialer i et øget samarbejde inden for mange sektorer. Nu gælder det om at konkretisere disse muligheder som vi har tilfælles, og som skal give en håndgribelig værdiskabelse indenfor sektorer, som energi, minedrift, turisme, forskning, transport, infrastruktur, service og sidst men ikke mindst fiskeri og fangst.

Det glæder os at Danmark i sin formandsperiode næste år prioriterer Arktis på dagsordenen.

Hr. Præsident. Alle vestnordiske drømme og visioner om den arktiske fremtid bygger på fredelig sameksistens og forståelse landene imellem. Derfor er vi i Vestnorden bekymrede om den militære aktivitet, som særlig fra russisk og canadisk side foregår i Arktis. Vi vil derfor henstille til de nordiske lande om tydelig og klare holdninger også på vegne af Vestnorden med sine meget tyndt befolkede områder.

Tak for opmærksomheden find out here.

 

Ny formand for Vestnordisk råd

Bill Justinussen overtager formandsposten i Vestnordisk Råd fra Unnur Brá Konráðsdóttir, medlem af Islands Lagting og formand for den islandske delegation.

Under sin tiltrædelsestale lagde Bill Justinussen vægt på hovedsageligt to emner som rådet diskuterede under årsmødet.

– Nu har årsmødet talt, og vi skal i arbejdstøjet. Vores beslutning om at udarbejde en fælles Vestnordisk Arktisk strategi er kommet på et vigtigt tidspunkt, hvor vores region er i stor fokus. Rådets møde med de tre landes udenrigsministre mandag den 1.september, bekræfter os i, at der et behov for at finde frem til fælles fodslag, og vi kan være med til at give regeringerne input til det fortsatte arbejde og dialog dem imellem, sagde Bill Justinussen, og fortsatte.

– Derfor kommer næste års temakonference til at handle om dette emne, under overskriften ”Vestnorden i Arktis – fra vision til virkelighed”. Vi ser frem til at arbejde med dette spændende tema.

På årsmødet drøftede de vestnordiske parlamentarikere rapporten ” Vestnordens arktiske samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island”. Rapporten berører blandt andet samarbejdsmulighederne omkring fiskeri, handel og investering, frihandelszone, transport og infrastruktur, og nødberedskab, så noget er nævnt.

På årsmødet blev to rekommandationer vedtaget, som rådet sender videre til de tre landes parlamenter til behandling. Den første rekommandation handler om at et lands valgte medlem af rådet kan stille spørgsmål til et lands minister, som man også kender fra Nordisk Råds system.
Den anden rekommandation handler at få formindsket svovludledningen fra skibe, hvis udledning stammer fra brugen af svær fuelolie. Forureningen rammer især kystområder, som de vestnordiske lande som bekendt er.

Under selve mødet fremkom med to udtalelser, som bliver sendt til offentligheden inden længe.
Derudover blev det besluttet at præsidiet arbejder med at markering af rådets 30 års jubilæum næste år.

Fra nu af består det nyvalgte vestnordiske Præsidium af formand, Bill Justinussen, medlem af Færøernes Lagting, viceformand Lars-Emil Johansen, formand for Grønlands Inatsisartut og Unnur Brá Konráðsdóttir, medlem af Islands Alting.

 

Årsmøde 2014 åbnet i Vestmannaeyjar

Formand for Vestnordisk Råd, Unnur Brá Konráðsdóttir, åbnede rådets tredivte årsmøde i dag 2.september 2014 på Vestmannaøerne i Island. Men dagen før årsmødet den 1.september holdt Vestnordisk Råd et møde med Islands,Grønlands og Færøernes udenrigsministre, og deltog i en middag hos Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson. Man kan se billeder fra middagen her

Dagsordenen på årsmødet er vestnordisk samarbejde, blandt andet om sundhed, sager om arktisk samarbejde, fiskeri, uddannelse og kultur. Under opholdet på Vestmannaøerne besøger rådet fiskefabrikken Vinnslustöðin, museerne Eldheimar og Sæheimar, og sejler ved Heimaey.

Mødet slutter 4.september 2014.

 

 

 

30-årig drøm går i opfyldelse

Mandag den 1.september går over i Vestnordisk Råds historie som en uforglemmelig dag. Det lykkedes nemlig at opfylde et længe ventet ønske om at Islands, Grønlands og Færøernes udenrigsministre holdt møde med rådet. Omkring 45 mennesker deltog i mødet som blev afholdt i Altingets finansudvalgs mødelokale.

Unnur Brá Konráðsdóttir, formand for Vestnordisk Råd bød Gunnar Bragi Sveinsson, Islands udenrigsminister, Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Kaj Leo Holm Johannesen,  og Færøernes Lagmand med udenrigsanliggender velkommen med disse ord.

– Kære Ministre, Aleqa Hammond, Kaj Leo Holm Johannesen, og Gunnar Bragi Sveinsson. Kære parlamentsmedlemmer. Kære gæster.

Det mig en stor glæde, at kunne byde jer velkommen til Vestnordisk Råds topmøde om udenrigsanliggender.

Jeg vil især udtrykke en stor tak til ministrene for at efterkomme vores anmodning om dette møde. Det har været længe undervejs.
For præcis to år siden vedtog Vestnordisk Råd rekommandation 2/2012 om at forstærke samarbejdet om arktiske anliggender, og om at anmode udenrigsministrene om mødes jævnligt, og diskuterer de arktiske anliggender samt de vestnordiske fælles interesser.

Formålet med vort møde i dag er at skabe dialog og fælles forståelse for de udfordringer og muligheder i de forskellige sektorer i Vestnorden. Målet er, at skabe bedre samarbejdsgrundlag mellem vores regeringer, og vi ønsker at disse arbejder tættere sammen i internationale sammenhænge, sagde Unnur Brá Konráðsdóttir, formand for Vestnordisk Råd.

Mødet med ministrene blev afviklet som en rundbordsdialog, og varede en time. Ministrene besvarede spørgsmål om deres tiltag, og forholdt sig til rådets ønsker og idéer til mere og bedre samarbejde mellem de tre regeringer.

Konklusionen blev kort. Det var et frugtbart møde, og begyndelsen på et tættere samarbejde mellem det vestnordiske parlamentssamarbejde og regeringerne, da man blev enige om det ville være godt, hvis rådet og uderigsministrene mødtes hvert andet år.

 

 

Og litteraturprisen gik til…

Den øvre sal i Parlamentsbygningen Altinget i Reykjavik dannede en smuk ramme om en højtidelig begivenhed den 1.september 2014, da Vestnordisk Råd for syvende gang siden 1999 overrakte Børne- og Ungdomslitteraturprisen. Omkring 45 personer var mødt op for at se prisen blive tildelt til den islandske forfatter, Andri Snær Magnason for hans roman “Tidskisten”.

Tre bøger blev indstillet til prisen, en fra hvert land. Den grønlandske “Nasaq teqqialik” (Töfraskeitið) af Kathrine Rosing og den færøske bog “”Flata Kaninin” (Flata Kanínan) af Bárð Oskarsson.

Men valget faldt altså på den islandske bog. Formanden for den vestnordiske dommerkomité, Dagny Kristjánsdottir begrundede valget af romanen således:

– Tidskisten (original titel – Tímakistan) er en litterær fantasi som udspiller sig på to tidsniveauer. På fortidsniveauet fortælles det om en konge, som elsker sin datter så meget, at han vil give hende evig ungdom og erobre verden for hende. Mens han holder ord, har han ingen tid til at opdrage datteren, men holder hende opbevaret i en magisk tidskiste, som stopper tiden, blandt andet fordi kongen synes den ikke er god nok for prinsessen. På nutidsnivaeuet er tidskisten blevet masseproduceret for at alle kan købe sig en til at flygte ned i, når tiderne bliver problematiske og det er de jo næsten hele tiden, sagde Dagny Kristjansdottir blandt andet i sin tale til Andri Snær Magnason.

Han har i øvrigt, som den eneste forfatter, vundet prisen tilbage i 2002. Det var for bogen “Historien om den blå planet” (Sagan af bláa hnettinum)

Udover æren fulgte der en pengepræmie på 60.000 danske kroner. Formålet med prisen er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere de forfattere, som bruger deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.

Vestnordisk råds dommerkomité består af en dommer fra hvert af landenes nationale dommerkomité, og er Dagný Kristjánsdóttir fra Island, Oddfríður Marni Rasmussen fra Færøerne, og Vera-Lise Rosing Olsen fra Grønland

 

Hvem får Børne- og ungdomslitteraturprisen i år

Skærmbillede 2014-08-27 kl. 01.49.54  Skærmbillede 2014-08-27 kl. 01.49.29Skærmbillede 2014-08-27 kl. 01.50.25

På mandag den 1.september kl. 14.00 danner den øvre sal i Parlamentsbygningen Altinget i Reykjavik rammen om en højtidelig begivenhed. Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris bliver da overrakt til forfatter for sit værk. I december 2013 indstillede de enkelte medlemslandes dommerkomité hver en bog til litteraturprisen, og nu er vinderen fundet.

En af disse tre bøger  den grønlandske bog “Nasaq teqqialik” (Töfraskeitið) af Kathrine Rosing, den færøske bog “”Flata Kaninin” (Flata Kanínan) af Bárð Oskarsson, eller “Tímakistan” af Andri Snær Magnason, vinder prisen, som udover æren får en pengepræmie på 60.000 danske kroner.

Dommerkomitéen der har udvalgt vinderbogen består af et medlem fra hvert medlemsland, og disse er formand Dagný Kristjánsdóttir fra Island, Oddfríður Marni Rasmussen fra Færøerne og Vera Lise Rosing Olsen fra Grønland.

Det er bliver syvende gang siden 1999 at Børne- og Ungdomslitteraturprisen overrækkes. Formålet med prisen er, at støtte litteraturen i Vestnorden, og at opmuntre og inspirere de forfattere, som bruger deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.

Det er Rådets ønske  at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen. En vestnordisk litteraturpris bidrager til at gøre denne samhørighed mere synlig.

Du kan læse mere om de tidligere vindere af litteraturprisen her