Sikkerhedspolitiske spørgsmål i Nordisk Råd

Islandsk version af denne nyhed følger nedenfor.

På Nordisk Råds præsidiums møde i Nordens Hus i Reykjavik i dag fremlagde Árni Páll Árnason, formand for Rådets islandske delegation, på den islandske delegations vegne et forslag om, at der inden for Rådet skal kunne debatteres sikkerhedspolitiske spørgsmål i Norden.

Den islandske delegation foreslår, at der tages initiativ til en analyse af sikkerhed- og redningsspørgsmål i Norden, og at der arrangeres konferencer og diskussioner om disse emner. En arbejdsgruppe på dette felt ville da blive pålagt at drøfte forbindelserne mellem klimaforandringer og sikkerhedsspørgsmål i regionen og at vurdere mulighederne for et nærmere samarbejde mellem landene om sikkerhedsspørgsmål.

Den islandske delegation foreslog endvidere, at Nordisk Råd opfordrer Nordisk Ministerråd til at undersøge mulighederne for videre opbygning af et civilt sikkerhedsnetværk i regionen.

Árni Páll Árnason gjorde i sin forelæggelsestale på vegne af den islandske delegation opmærksom på, at det var åbenlyst, at opvarmningen af jordens atmosfære ville forårsage øget trafik i de Nordatlantiske farvande og øget pres på udnyttelsen af regionens naturressourcer. Der var allerede tegn på, at skibstrafikken var tiltagende, både hvad angår transportfartøjer og passagerskibe. Han sagde, at Vestnordisk Råd i en nylig resolution havde peget på denne hastige udvikling, og at der var mangel på bjergningsudstyr til at reagere på større ulykker i regionen.

Árni Páll Árnason understregede, at selv om der ikke var tale om et traditionelt nordisk samarbejdsområde, var det overmåde vigtigt, set i lyset dels af den lange historie for tæt samarbejde mellem landene, dels af deres interesser i regionen, at det nordiske samarbejde udstraktes til en revurdering og reorganisering af sikkerhedsspørgsmål, og det på en aktiv måde. Den islandske delegation under Nordisk Råd anser det derfor for at være på tide, at Nordisk Råd i øget omfang sigter på samarbejde om sikkerhedsspørgsmål i Nordatlanten.

På forslag af Dagfinn Hoybraaten, præsident for Nordisk Råd, vedtog præsidiet de forslag fra den islandske delegation, der vedrører civilt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål.

* Præsidiet støtter resolution nr. 3/2007 fra årsmødet i Vestnordisk Råd om øget koordinering mellem de nordiske lande om civilt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål i Nordatlanten, samtidig med at forbindelserne mellem klimaforandringer og sikkerhed undersøges.

* Præsidiet erklærer sig samtidig enigt i Rådets islandske delegations ideer og udtrykker ønske om, at Nordisk Ministerråds konference om samfundsmæssig sikkerhed, som vil blive holdt i 2008, tager ideerne om øget civilt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål op til debat.

* Derudover sonderer Nordisk Råd over for Nordisk Ministerråd, at analyse af civil sikkerhed i Nordatlanten og Arktis skal indgå i den rapport om samfundssikkerhed som ministerrådet forventes at fremlægge ved Nordisk Råds session i Helsinki i oktober 2008.

Vestnordisk Råds formand og generalsekretær deltog i den del af Nordisk Råds Præsidiums møde hvor spørgsmålet om civil sikkerhed diskuteredes.

På billedet er Karl V. Matthíasson, Vestnordisk Råds formand.

Samstarf Íslands og Norðurlandaráðs um öryggismál

Á fundi forsætisnefndar Norðurlandaráðs í Norræna húsinu í dag lagði Árni Páll Árnason, formaður Íslandsdeildar ráðsins, fram tillögu fyrir hönd Íslandsdeildarinnar um að fjallað verði um öryggismál á norðurslóðum innan ráðsins. Íslandsdeildin leggur til að unnið verði að greiningu á stöðu öryggis- og björgunarmála á norðurslóðum og staðið fyrir ráðstefnu og umræðu um það efni. Hópnum yrði falið að fjalla um tengslin milli loftslagbreytinga og öryggismála á svæðinu og að meta möguleika á frekara samstarfi landanna um öryggismál. Landsdeildin lagði jafnframt til að Norðurlandaráð hvetti Norrænu ráðherranefndina til að kanna möguleikana á frekari uppbyggingu borgaralegs öryggisnets á svæðinu.

Árni Páll benti á það í framsögu sinni fyrir hönd Íslandsdeildarinnar að ljóst væri að hlýnun andrúmsloftsins muni valda aukinni umferð um Norðurhöf og aukinni ásókn í auðlindanýtingu á svæðinu. Þess sæjust þegar merki að skipaumferð væri að aukast, bæði flutnings- og farþegaskipa. Hann sagði að Vestnorræna ráðið hafi í nýlegum ályktunum vakið máls á þessari hröðu þróun og að skortur væri á björgunarviðbúnaði til að bregðast við stórslysum á svæðinu.

Árni Páll lagði á það áherslu að þó ekki væri um hefðbundið norrænt samstarfssvið að ræða væri ákaflega mikilvægt, í ljósi langrar sögu náins samstarfs landanna og hagsmuni þeirra á svæðinu, að norræna samstarfið kæmi að endurmati og endurskipulagningu öryggismála með virkum hætt. Íslandsdeild Norðurlandaráðs telur því tímabært að Norðurlandaráð horfi í auknum mæli til samstarfs um öryggismál á Norður-Atlantshafi.

Að tillögu Dagfinns Hoybraaten, forseta Norðurlandaráðs, studdi forsætisnefndin tillögur Vestnorræna ráðsins og Íslandsdeildar Íslandsdeildar Norðurlandaráðs er snúa að borgaralegu samstarfi um öryggismál.

*Forsætisnefndin styður ályktun ársfundar Vestnorræna ráðsins númer 3/2007 um aukið samstarf Norðurlanda um borgaralega samvinnu um öryggismál á Norður-Atlantshafi, og vísar um leið til tengslanna milli loftlagsbreytinga og öryggis.

* Forsætisnefndin studdi hugmyndir Íslandsdeildar ráðsins og óskar eftir að á ráðstefnu Norrænu ráðherranefndarinnar um samfélagsöryggi sem haldin verður árið 2008 verði einn liður hennar helgaður umfjöllun um aukið borgaralegt samstarf um öryggismál.

* Að auki fer Norðurlandaráð þess á leit við Norrænu ráðherranefndina að greining á borgaralegu öryggi á Norður-Atlantshafi og á Norðurskautinu verði hluti af skýrslu ráðherranefndarinnar um samfélagsöryggi sem lögð verður fyrir Norðurlandaráðsþing í Helsinki í október 2008.

Forsætisnefnd Norðurlandaráðs stýrir starfi ráðsins milli þinga þess.

Á myndinni er Karl V. Matthíasson, formaður Vestnorræna ráðsins.

Kapløbet om Nordpolen

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller har inviteret udenrigsministre fra alle landene omkring Nordpolen/Det arktiske Hav til møde i Ilulissat, Grønland 27.-29. maj 2008.

Årsagen er sommerens store Nordpol aktivitet, hvor russerne har plantet et nationalt flag under havoverfladen.
Det sker formentlig, fordi ressourcerne i det arktiske hav vil blive lettere tilgængelige, dels på grund af drivhuseffekten, dels på grund af forbedret teknologi.

Forud for ministermødet arrangerer Nordisk Journalistcenter/Update kursus for journalister i hele det nordiske område. Tilmeldingsfrist: 8. februar 2008.

Læs mere om kurset på Nordisk Journalistcenter.

Nordiske nyheder.

Tre bøger indstillet til vestnordisk børnelitteraturpris

Der indstilles nu for fjerde gang tre bøger til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, én bog fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Island.  I august 2008 udråbes siden vinderen af Prisen.  Litteraturprisen er 60.000 danske kroner og bliver givet hvert andet år.

 

Den færøske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2008 valgt at nominere bogen Apollonia af Edward Fuglø som også har lavet illustrationerne. Bókadeild Føroya Lærarafelags gav ud i 2007.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den færøske bedømmelseskomité blandt andet:

Edward Fuglø har skrevet teksten, og han har også selv illustreret bogen. Hvert opslag er et farverigt, detaljerigt og morsomt billede i stort format. Tekst og illustration indgår en æstetisk helhed.

 

I byens teater fortaber en af byens usynlige eksistenser, den gamle kostumesyerske, sig en aften mellem kostumerne, som hænger på bøjler og venter på, at skuespillerne skal give dem liv. Hun sniger sig til at tage Ofelias kjole på, og i samme øjeblik begynder en drømmerejse ind i skuespillets verden – nærmere bestemt ind i Shakespeare guddommelige dramaturgiske univers.

 

En smuk børnebog og ungdomsbog om vigtigheden af den evigt gyldige historie. Fiktionens kraft, som kaster lys over en trist og grå skikkelse og en trist og grå hverdag. Om fantasiens evne til at skabe livets fest – hver dag, og om fantasiens betydning i forhold til de store spørgsmål i tilværelsen.

 

 

Den grønlandske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2008 valgt at nominere børnebogen Abct af Julie Edel Hardenber.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den grønlandske bedømmelseskomité bl.a:

Bogen er længe ventet.  For forfatteren lykkedes det at skrive en global mangfoldig bog som samtidig er genkendelig i sin kulturelle særpræg.

 

Man får lyst til at lege med ord ved læsning af bogen.  Det er lykkedes at skabe en farvestrålende bog med et enestående samspil mellem forfatter og illustratorer.  Bogen er et unikt humoristisk grønlandsk vrøvlevers og bogstavrim.

 

 

Den islandske dommerkomité har indstillet bogen Spøgelsesspor, som er forfattet af Kristín Helga Gunnarsdóttir. 

 

I begrundelsen for nomineringen siger den islandske bedømmelseskomité blandt andet:

Spøgelsessporet er en usædvanlig righoldig historie med levende og stærke personer, som læseren tror på, og med et væsentligt stof.  Stilen er legende og professionel, uden nogen overflødig pynt, og dog alligevel smuk.  Historien er kompliceret i sin bygning, men forfatteren formår at holde sammen på alle dens tråde. Sidst, men ikke mindst, virker historien enestående i kraft af den behændighed, hvormed forfatteren indfletter de traditionelle islandske folkesagns i handlingen.

Historien handler om den trettenårige Eyvindur Thóruson, der er vokset op hos sin bedstemoder, en noget speciel kvinde, der er lige så ferm til at reparere biler og sy brudekjoler, som hun er til at male billeder. Ved handlingens begyndelse flytter hans moder hjem til Island, og for at lære sin søn bedre at kende tager hun et job som bestyrer af fjeldhytten på Kil, vel vidende hvor voldsomt Eyvindur interesser sig for de fredløse og andre af folkesagnenes personer. Han drager med hende derop, og sommeren bliver særdeles begivenhedsrig. Meget bliver lagt på Eyvindurs skuldre, men han klarer hver eneste udfordring, også den at tilbringe en hel sommer sammen med en mor, han ikke kender.

 

Kristín Helga har i mere end ti år koncentreret sig om at skrive for børn og formår i enestående grad at henvende sig til børn. År efter år har nye bøger af hende fået Børnenes Litteraturpris, der uddeles efter afstemning blandt børn i alderen 6-12 år.

 

Om Litteraturprisen:

Prisen tildeles hvert andet år og nu nomineres der for fjerde gang bøger til Prisen. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i decembermåned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.

 

Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

 

Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser, som f. eks. Nordisk Råds forfatterpris.

 

Den færøske dommerkomité består af Helena Dam á Neystabø formand, Oddfríður Rasmussen og Arnbjørn Dalsgarð.

 

Den grønlandske dommerkomité består af Vera-Lise Rosing Olsen formand (HK-uddannet, har arbejdet på Det grønlandske landsbibliotek i 10 år og er nu ansat i Direktoratet for Fiskeri og Fangst), Varste Mathæussen Berndtsson (uddannet skuespiller, læser i Ilisimatusarfik universititet) og Erika Nielsen Baadh (uddannet bibliotekar, leder af Groenlandica).

 

Den islandske dommerkomité består af litteraturforskerne Silja Aðalsteinsdóttir formand, Ármann Jakobsson og Anna Heiða Pálsdóttir.

 

Tidligere Prisvindere er:

2002.  Sagan af bláa hnettinum“ af Andri Snær Magnason.

2004  Engill í vesturbænum“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

2006  En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.

 

Yderligere informationer: Rådssekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

 

Læs bestemmelserne for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris her.

 

Þrjár bækur tilnefndar til vestnorrænna barnabókaverðlauna

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins tilnefnir til verðlaunanna árið 2008 skáldsöguna Draugaslóð eftir Kristínu Helgu Gunnarsdóttur (Mál og menning 2007).

 

Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

Draugaslóð er óvenju auðug saga að líflegum og sterkum persónum sem lesendur trúa á og verðugum viðfangsefnum. Stíllinn er leikandi og fagmannlegur, tilgerðarlaus en þó oft fallegur. Sagan er flókin í uppbyggingu en höfundur heldur vel um alla þræði. Síðast en ekki síst er sagan einstök fyrir það hversu fimlega höfundur fléttar íslenskan þjóðsagnaarf inn í söguna.

 

Sagan segir frá Eyvindi Þórusyni, þrettán ára sem hefur alist upp hjá ömmu sinni, sérkennilegri konu sem er jafnvíg á bifvélaviðgerðir, brúðarkjólasaum og listmálun. Í upphafi sögu flytur móðir hans heim til Íslands, og til að kynnast drengnum sínum ræður hún sig sem skálavörð á Kili, vitandi hve gífurlegan áhuga Eyvindur hefur á útilegumönnum og öðrum þjóðsagnapersónum. Hann fer með henni og sumarið verður í meira lagi viðburðaríkt. Mikið er lagt á Eyvind en hann stenst hverja raun, líka þá að vera heilt sumar með mömmu sem hann þekkir ekki.

 

Kristín Helga hefur helgað sig skrifum fyrir börn í áratug og nær einstaklega vel til barna. Ár eftir ár hafa bækur eftir hana fengið Bókaverðlaun barnanna en atkvæðisrétt þar hafa börn á aldrinum 6-12 ára.“

 

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt barnabókina Abct eftir Julie Edel Hardenberg. Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnt bókina Apollonia sem Edward Fuglø hefur bæði ritað og myndskreytt.  Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins verða veitt einni þessara bóka í ágúst 2008 og hlýtur verðlaunahafinn rúmlega 600.000 íslenskar krónur (60.000 danskar krónur).

 

Verðlaunin eru veitt annað hvert ár og er þetta í fjórða skipti sem bækur eru tilnefndar til þeirra. Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, tilnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin í ágúst árið eftir.

 

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin, árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur og árið 2006 hlaut færeyska bókin Hundurinn, kötturinn og músin eftir Bárð Oskarsson verðlaunin, en hún er nú komin út í íslenskri þýðingu.

 

Íslensku dómnefndina skipa bókmenntafræðingarnir Silja Aðalsteinsdóttir formaður, Ármann Jakobsson og Anna Heiða Pálsdóttir.

 

Frekari upplýsingar: Silja Aðalsteinsdóttir, s. 5813542, silja.adal@simnet.is .

Kristín Helga Gunnarsdóttir rithöfundur, s. 8969771, dinna@mmedia.is

Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri Vestnorræna ráðsins, s. 5630731, tt@althingi.is

 

Lesið um höfundinn hér.

Hér má lesa rökstuðning íslensku dómnefndarinnar í heild sinni.

Lesið um reglur verðlaunanna hér.

Den færøske bedømmelseskomités redegørelse

Nominering til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2008

 

Udtalelse fra den færøske bedømmelseskomité 11. december 2007

 

For fjerde gang har Vestnordens Råd taget initiativ til udnævne den bedste oprindelige børne- og ungdomsbog i de tre vestnordiske lande Færøerne, Grønland og Island.  Prisen bliver givet hvert andet år, og bøgerne skal vælges mellem de titler, der er udgivet de sidste tre år.

 

Næste sommer bliver vinderen af Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2008 valgt, og vinderen får 60.000 danske kroner.

 

Den færøske bedømmelseskomite har indstillet den færøske bog til Prisen.  Den nominerede bog er:

Apollonia af Edward Fulgø, som Bókadeild Føroya Lærarafelags har givet ud i 2007. 

 

Edward Fuglø har skrevet teksten, og han har også selv illustreret bogen. Hvert opslag er et farverigt, detaljerigt og morsomt billede i stort format. På den venstre side står teksten smukt indrammet. Tekst og illustration indgår en æstetisk helhed.

 

I byens teater fortaber en af byens usynlige eksistenser, den gamle kostumesyerske, sig en aften mellem kostumerne, som hænger på bøjler og venter på, at skuespillerne skal give dem liv. Hun sniger sig til at tage Ofelias kjole på, og i samme øjeblik begynder en drømmerejse ind i skuespillets verden – nærmere bestemt ind i Shakespeare guddommelige dramaturgiske univers.

 

Ofelia overrasker Hamlet, som slet ikke kan tackle denne uventede situation. Apollonia rejser fra Hamlet videre til En skærsommernatsdrøm, dumper ind i Kong Lear, har pludselig overtaget Julies rolle, for siden at dukke op som heks i Macbeth. Inden hun ender som Prosperus i Stormen, har hun været en smut inde i Othellos’ univers også.

 

Som i en kinesisk æske færdes forfatteren længere og længere ind i fiktionens univers. Scenen bliver sat i det slukkede, mørke og livløse teater, som ligger øde hen i den sovende by. Men ved fantasiens kraft får scenen liv. De store og eviggyldige forfærdende, tragiske, dramatiske og eksistentielle historier ruller hen over scenen. Det hele bliver sat i relief i kraft af, at handlingen i virkeligheden udspiller sig i den gamle og ellers så usynlige kostumesyerskes fantasi. Hende, der aldrig fik lov at stå på scenen, og som lukker sig ind i teatret efter lukketid ad bagdøren.

 

En smuk børnebog og ungdomsbog om vigtigheden af den evigt gyldige historie. Fiktionens kraft, som kaster lys over en trist og grå skikkelse og en trist og grå hverdag. Om fantasiens evne til at skabe livets fest – hver dag, og om fantasiens betydning i forhold til de store spørgsmål i tilværelsen.

 

På bedømmelseskomitéens vegne

 

 

Oddfríður Rasmussen                        Arnbjørn Dalsgarð      Helena Dam á Neystabø

 

 

Fri handel diskuteres

Over 40 vestnordiske og danske medlemmer af parlamenter, ministre og eksperter samt observatører fra den russiske Duma samles på Húsavík i Island i dagene 14.-17. juni for at diskutere frihandelsaftaler, samt grundlaget og mulighederne for et tættere vestnordisk samarbejde vedrørende frihandel.

 

Der er tale om Vestnordisk Råds årlige temakonference som denne gang har overskriften „Vestnorden i en globaliseret verden“.  Hensigten med konferencen er såvel, at skabe overblik over frihandelsaftaler generelt samt de vestnordiske landes frihandelsaftaler, herunder såvel eksisterende aftaler som fremtidige muligheder.  Konferencen vil give overblik over de udfordringer som globaliseringen af handel medfører for de vestnordiske landes økonomier, virksomheder, borgere og politikere.

 

Deltagere

Islands og Grønlands udenrigsministre Ingibjörg Sólrún Gísladóttir og Aleqa Hammond og Færøernes finansminister Magni Laksafoss deltager i konferencen.  Færøernes statsminister, Jóannes Eidesgaard, forventes ligeledes at deltage i konferencen.  Blandt øvrige oplægsholdere er Kristján Andri Stefánsson, medlem af EFTA’s overvågningsmyndigheds kollegium (EFTA Surveillance Authority), Hermann Oskarsson, direktør for Færøernes Statistik, Dr. Gunnar Haraldsson, direktør for Islands Universitets institut for økonomiske studier, Magnús Árni Magnússon, partner hos Capacent Consulting og tidligere vicerektor for Bifröst Universitet, Mads Helleberg Dorff Christiansen, fuldmægtig Grønlands Udenrigsdirektorat, Herluf Sigvaldsson, direktør for Udenrigsafdelingen, Lagmandens kontor, Ambassadør Berglind Ásgeirsdóttir, direktør for Islands udenrigsministerium handelsafdeling og Tore Myhre, Direktør for EFTA’s generalsekretærskontor.

 

Temakonferencens emne

Blandt de spørgsmål som konferencen vil søge svar på er: Hvad er globalisering og hvilken betydning og konsekvenser har den for henholdsvis handel i verden, og mere specifikt for de vestnordiske lande?  Hvordan kan de vestnordiske lande styrke sin konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret verden med en stadig mere global konkurrence?  Kommer EU-medlemskab på tale?  Er der fremtid for EØS-aftalen?  Hvilke eventuelle profitter og risikoer medfører frihandelsaftaler og hvilke positive og negative virkninger medfører fri handel mellem lande i bred forstand?  Er gevinsterne af fri handel ulige fordelt mellem lande?

 

Der gives overblik over EU’s historie, struktur og institutioner samt samarbejdet om Det indre marked.  EFTAs historie, struktur, nuværende rolle og betydning bliver opsummeret samt EFTA-landenes forpligtelser i henhold til EØS-aftalen.  Der bliver tegnet et billede af EFTA’s overvågningsorgans rolle ved udførelsen af EØS-aftalen og det indre marked i EFTA-landene.  Der vil ligeledes blive gennemgået, hvad medlemskab af EU omfatter, hvordan EFTA og EØS fungerer, hvad Hoyvíksaftalen mellem Island og Færøerne omfatter og hvilken erfaring man har gjort sig af aftalen hidtil.

 

Nye vestnordiske ministre mødes for første gang

Tre nye vestnordiske ministre deltager i Vestnordisk Råds temamøde.  Færøernes landsstyremand for finanser, Magni Laksafoss overtog posten i sidste måned.  Han har ikke tidligere beklædt en ministerpost.  Islands udenrigsminister, Ingibjörg Sólrún Gísladóttir, formand for Det Socialdemokratiske parti og tidligere borgmester i Reykjavík, blev udpeget minister for første gang tidligere i måneden efter Altingsvalget.  Aleqa Hammond, Grønlands Landsstyremedlem for Justits og Familievæsen har været minister siden 2005.  Hun overtog ansvaret for Udenrigsanliggender i Grønlands Landsstyre tidligere på måneden.  Det er derfor for første gang at disse to nye ministre og én i kraft af sit nye ansvarsområde mødes.

 

Medlemmer af den russiske Duma deltager i konferencen som observatører for det arktiske parlamentariske samarbejdsorgan, Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region.

 

Vestnordisk Råds årlige temakonference har til hovedformål, at behandle emner som er aktuelle for de vestnordiske lande.  På årsmødet sidste år, besluttede Rådet at tema for 2007 skulle være de vestnordiske landes frihandelsaftaler.

 

Konferencens foreløbige program er vedlagt

 

Yderlige informationer: vestnordisk@althingi.is , tlf. +354 563 0731.

 

Klik her for:

Temakonferencens program

Linker til nyttige hjemmesider vedrørende temakonferencen

Praktiske informationer vedr. temakonferencen samt seværdigheder på Húsavïk

Livligt klimadebat i Finland

Debatten om klimatförändringar och global uppvärmning har gått ovanligt het i Finland. Debatten startade med en artikel om klimatsamarbetet i Norden som bland annat publicerades i tidningen Hufvudstadsbladet i början av december. Artikeln är skriven av Nordiska rådets direktör Jan-Erik Enestam och ordföranden för rådets miljöutskott, Asmund Kristoffersen.

Artikeln betonar bland annat, med hänvisning till de senaste larmrapporterna, att den globala uppvärmningen är ett faktum. Artikeln, som skrevs inför FN:s klimatmöte på Bali i Indonesien, har lett till en storm av skriverier både för och emot.

I en rad kritiska artiklar hävdas bland annat att de rapporter som FN:s klimatpanel IPCC lagt fram är ”ren och skär lögn” och att effektiv propaganda gjort uppvärmningshotet till en allmänt accepterad sanning.

Andra artiklar påminner däremot om att tusentals seriösa forskare står bakom resultaten i IPCC:s rapporter. I ett svar den 15 december frågar sig Enestam om de vetenskapsmän som står bakom rapporterna är totalt okunniga.

-Om IPCC och alla andra som hävdar att klimatförändringarna i huvudsak är förorsakade av mänsklig aktivitet har fel, är då de åtgärder man nu vidtar helt onödiga, kanske t.o.m skadliga, exempelvis för ekonomin, skriver Enestam.

Han påminner om att det är en gyllene regel i allt beslutsfattande att iaktta försiktighetsprincipen – den är särskilt att rekommendera i klimatpolitiken.

-Är det fel att öka energieffektiviteten, att minska användningen av icke-förnybara naturresurser? Är satsningarna på sådan ny teknologi som fångar upp och lagrar koldioxiden och samtidigt minskar luftföroreningarna bortkastade, skriver Enestam.

Læs artiklen i Sydsvenskan om klimamødet på Bali.

Yderligere om klimatmötet på Bali.