Glædelig jul og godt nyt år!

Vestnordisk råd ønsker alle brugere af www.vestnordisk.is en rigtig glædelig jul og godt nyt år. Læs videre om Nordens forskellige julemænd og nisser.

Julemanden bor i Grønland

I Danmark ved alle børn, at julemanden bor i Grønland i Nuuk. Grønland er verdens største ø, men alligevel tæller befolkningen kun 55.000 indbyggere, så her finder julemanden den ro og fred som han elsker.

Lige nu har han dog meget travlt. Nogen påstår, at for at nå rundt til alle børn, så kører han på snescooter i ekspresfart, da tiden er løbet fra rensdyr. Derfor ser man mange steder i de grønlandske byer skilte, der advarer for krydsende snescooter.

Der findes en lang historie om julemanden – den kan man læse på nedenstående link.

http://www.santa.gl/dk/Julekalender/index

Uartige islandske julesvende

Højt op i bjergene, langt væk fra alle mennesker, bor de 13 islandske julesvende og deres forældre, troldene Leppalúði og Grýla. Forældrene er ikke par søde. Han er verdens dovneste og Grýla tager sig en tur om natten og putter alle uartige børn i en kæmpestor pose, for siden at spise dem sammen med sin elskede Leppalúði. I gamle dage blev julesvendene også brugte som børneskræmsel.

De islandske julesvende er uartige og endog tyveknægte som deres navne antyder. Bjúgnakrækir (Pølsetyv) stjæler f.eks. alle pølser han kommer i nærheden af, Ketkrókur (Kødkrog) stjæler den traditionelle islandske julemad, røget lammekølle, og Hurðaskellir (Dørsmækker) går rundt sent om aftenen og smækker døre så ingen kan sove.

De sidste 13 dage før jul, besøger én julesvend per aften menneskefolket. I dag stiller islandske børn en sko ud i vindueskarmen som julesvendene de sidste 13 aftener før jul sætter noget sjovt eller sødt i.

Den norske nissen er fjøsnissen

I Norge som i de andre nordiske land er nissen en liten fyr som ikke gjør så mye av seg, annet enn på julaften. De fleste kjenner nissen, enten som han som sitter på kjøpesenteret eller han som har samme slags vintersko som pappa eller bestefar og kommer med pakker julaften.

Når det nærmer seg jul og man stadig vekk hører lyder i vinterstormen, så er det en annen nisse vi snakker om. Det er fjøsnissen. Den gode gamle fjøsnissen som man skal sette ut mat til på julaften – slik at nissemor og nissefar også skal kunne kose seg litt på låven.

For som det heter i den kjente visa: ”På låven sitter nissen med sin julegrøt, så god og søt, så god og søt, han nikker og han smiler og han er så glad, for julegrøten vil han gjerne ha”. At visen så fortsetter med at rottene venter rundt grøtfatet, det får vi også tåle.

I Norge bor Nissen offisielt i Drøbak, det vil si det gjorde han inntil i fjor, men så kuttet Utenriksdepartementet støtten til julehuset i Drøbak som tok imot all post i Norge som skulle til Nissen, Norge.

Svenska tomten bor i Mora i Dalarna

Tidigare så var tomten i Sverige en liten, gråklädd pyssling som bodde på gården och hjälpte gårdens folk. Det gällde att hålla sig väl med hustomten så att han inte flyttade vilket var det mest otursamma som man kunde tänka sig.

På julafton pysslade man om honom extra mycket. Man satte ut ett stort fat gröt på kvällen. Glömde man det kunde tomten bli arg och lämna gården.
Den snälla och julklappsutdelande tomten – klädd i rött, med luvan på sned och vitskäggig – är bara drygt hundra år gammal.

Den svenska tomten, som naturligtvis är den enda sanna tomten, bor numera i Tomteland i Mora i Dalarna. Han har en tomteverkstad där leksaker till alla världens barn tillverkas och ett eget tomtepostkontor dit brev kommer från barn över hela världen med önskningar om gåvor till jul.

Många barn och vuxna med barnasinnet kvar reser varje år och besöker tomten i Tomteland.

Nissen har tomter med seg

I Finland er nissen en turistattraksjon – og der tjener man penger på julenissen. Egentlig må man kanskje i de andre nordiske landene innrømme etter hvert at nissen er finsk.

I finsk Lappland hvor nissen har sine største bedrifter, er ”joulpukki” milliardindustri, men den gode gamle nissen finnes også i Finland.

Hør bare hva Marjatta Liljestrøm forteller om den finske nissen:
– Nissen er viktig i Finland – og i den finske folkesjela har nissen en sentral plass. Han ser etter at barna er snille og han kommer alltid med reinsdyr og slede. som regel har han også tomtenisser med seg, enten jenter eller gutter som er hans hjelpere, både med gaveutdelingen og i verkstedet. Nissemor sørger for forpleiningen i nissens verksted og normalt er dette snakk om grøt. Nissen i Finland har også egne tradisjoner på landsbygda, for der setter man gjerne ut mat i stallen eller fjøset til de tomtene som holder hus der, forteller Marjatta.

Kilde: www.norden.org

Ny havforvaltning for Norden

De nordiske regjeringene etablerte i går en ny nordisk havforvaltningsgruppe under ledelse av nordmannen Tore Riise fra Fiskeri- og Kystdepartementet. Gruppen skal komme med innspill fra Norden til den europeiske maritime politikk, som omhandler alle sektorer, som har aktivitet på det marine område.

Mens man i Canada og andre i land bruker uttrykket “Ocean Governance”, som best kan oversettes til “havforvaltning”, kaller EU sin politikk på dette området for den maritime politikk. De nordiske EU-landene og også utenforlandene har helt nylig avgitt nasjonale innspill til EUs såkalte Grønnbok om Maritim politikk.

– Jeg er veldig glad for at vi har fått denne gruppen på plass slik at vi kan etablere og synliggjøre en maritim politikk for Norden. Norden har mye tverrsektoriell kunnskap å bidra med, som kan knyttes til dette arbeidet og vi kan føre frem felles nordiske standpunkter i EUs prosess mot den maritime politikk, sa Nordisk Ministerråds avdelingssjef miljø-og ressursavdelingen, Bo Lindroos til åpningen av møtet for havforvaltningsgruppen.

Bærekraftig utvikling går igjen i den europeiske maritime politikken hvor så vel havet og fiskeriene som sjøfarten vektlegges. Det er intensjoner om at alle næringer skal ha vekstmuligheter. Samtidig som man tar vare på biologisk mangfold, klima og miljøet generelt sett. EUs marine strategi er en miljøstrategi som nå er utkommet som et EU-direktiv.

Kilde: www.norden.org

De små språkenes litteratur lever

Norden Hus på Færøyene har arrangert konferanse om markedsføring av de små språkenes litteratur i Norden. Konferansen kom i stand særlig for å drøfte fremtidsperspektiver og markedsføringen av de såkalt “mindre språk” i regionen, som samisk, grønlandsk, færøysk og islandsk.

Hvordan styrke markedsføringen av de små språkenes litteratur, var tittelen på konferansen som samlet et 40-talls nøkkelpersoner innenfor litteratursektoren i Norden til et todagers seminar. Nordens Hus i Torshavn på Færøyene var initiativtaker til konferansen som ble åpnet av Færøyenes kulturminister Jógvan á Lakjuni. Asbjørn Langeland som er direktør for Nordbok, forfatter Gunnar Hoydal og Martin Næs som er formann for Nordbok introduserte deltakerne for et spennende programkonsept.

Hovedformålet med konferansen var å ta pulsen på litteraturen i Norden både i forhold til landendes egne kulturstøtteordninger, det Nordiske samarbeidet som er oppe til revisjon hva gjelder kulturinstitusjonene og det internasjonale globale marked som også litteraturen står overfor.

Konferansen pekte på at de små språkene bør se til Island, som med en befolkning på 300.000 mennesker, likevel fortsatt er manifestert som en litteraturnasjon. Den norske innkjøpsordningen for litteratur ble viet mye tid og konferansens deltakere drøftet alternative støttemuligheter for de små språkene som produserer litteratur i meget begrensede opplag. Den norske innkjøpsordningen hvor staten kjøper bøker til spredning i bibliotekene sikrer bokproduksjon og økonomi.

Yderligere informationer: Direktør Niels Halm,  +298 213900,  niels@nlh.fo

Les om Nordbok: http://www.nordbok.org/

Kilde:  www.norden.org

Tre bøger indstillet til vestnordisk børnelitteraturpris

Tre børnebøger er blevet nominerede til Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris.

Prisens bedømmelseskomitéer i Grønland, Island og på Færøerne har til Prisen for 2006 valgt at nominere:

Fra Grønland  

Nissimaat nissimaajaqqallu (Nissemænd og små nisser) af Grethe Guldager med illustrationer af Nuka Godfredsen (Atuakkiorfik)

Fra Island

De frosne tæer af Sigrún Eldjárn som også har lavet illustrationerne  (Mál og Menning, 2004).

 

 

 En hund, en kat og en mus som Bárður Oskarsson både har forfattet og illustreret.

 Den vestnordiske dommerkomité vil vælge én af disse tre bøger, til at modtage Prisen, som tildeles i forbindelse med Vestnordisk råds årsmøde i august 2006.  Prisen er 60.000 danske kroner.

 

 

„Det er lykkedes forfatteren at skrive en tidløs bog, som samtidig både er traditionel grønlandsk og international.  Bogen bærer stærke grønlandske træk blandt andet ved, at den foregår i den grønlandske natur, er på grønlandsk og belyser gamle grønlandske skik og sædvaner som f.eks. at man fik nyt farvestrålende tøj op til højtider.

Bogen beretter, at de grønlandske nisser er ikke-materialistiske og at de er meget optaget af ændring af hverdagen, og godt kan lide at lave skæg og ballade.  I bogen afspejler Grønlands størrelse sig, blandt andet ved at landets forskellige dialekter fremgår af fortællingen.

Teksten er beskrivende og fængslende og ved læsning af bogen er det let at forestille sig hvordan nisserne og folk er.  Bogen er et udmærket samspil af det skrevne og illustrerede og illustratoren har fuldt ud levet sig ind i teksten.  I bogen skinner landets naturlige rigdom af farver igennem.” 

Den grønlandske dommerkomité består af Vera-Lise Rosing Olsen formand (HK-uddannet, har arbejdet på Det grønlandske landsbibliotek i 10 år og er nu ansat i Direktoratet for Fiskeri og Fangst), Varste Mathæussen Berndtsson (uddannet skuespiller, læser i Ilisimatusarfik universititet) og Erika Nielsen Baadh (uddannet bibliotekar, leder af Groenlandica).

 

 

Det er et begivenhedsrigt og betagende eventyr med en alvorlig undertone, hvori nutiden med sin teknik og sine maskiner konfronteres med elverfolk, dværge og talende ravne. De to søskende Stína og Jonni og deres ven Skafti kæmper her imod en vanvittig kvindelig forsker, der har i sinde at skabe nye væsener, som skal bruges til militære formål. Det eneste, der kan overvinde den onde ånd, er en blanding af blod fra mennesker, dværge og elverfolk, og for at få fat på denne må de hjælpende ånder rejse gennem gange i jordens indre og klare sig igennem voldsom kulde midt inde i en gletscher. Med sig har børnene forskellige magiske genstande, f.eks. nogle særlig nærende klejner, nødkarameller, noget ulækkert slim og tre slags væske i bittesmå flasker. Disse genstande kommer dem til stor nytte, da mobiltelefonen løber tør for strøm. Børnene viser mod, standhaftighed og god humor og overvinder alle vanskelighederne. Børnene bliver også nødt til at tage moralsk stilling til spørgsmål, der afhænger af den enkeltes holdning, og budskabet er klart: Guldet er ingenting værd målt med venskabet. 

 Sigrún Eldjárn er en af Islands mest produktive og populære børnebogsforfattere, samtidig med at hun er en enestående billedkunstner. Hun har særlig godt tag på at henvende sig til børn med rappe, begivenhedsrige fortællinger. Hendes stil er knap og vittig, hun går direkte til sagen og trækker uden omsvøb læseren ind i handlingsforløbet.” 

 

Den islandske dommerkomité består af litteraturforskerne Silja Aðalsteinsdóttir formand, Anna Heiða Pálsdótti og Ármann Jakobsson.

 

 

I begrundelsen for nomineringen siger den færøske bedømmelseskomité blandt andet:

Den færøske dommerkomité består af Helena Dam á Neystabø, Oddfríður Rasmussen og Oddvør Johansen.

Tidligere Prisvindere er:

2002.  Sagan af bláa hnettinum” af Andri Snær Magnason.  

2004  Engill í vesturbænum” af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

 

 

 

 

 

 

 

 

Yderligere informationer: tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestemmelserne for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris: https://www.vestnordisk.is/id/1000103

I begrundelsen for nomineringen siger den islandske bedømmelseskomité blandt andet:  

De frosne tæer er den midterste bog i Sigrún Eldjárns trilogi om de to søskende Stína og Jonni. Bøgerne fremtræder i et original format, små og handy for små hænder, men indholdsmæssigt er de tykke og tilbyder mange læsestunder. Sigrún Eldjárn illustrerer selv historien med billeder i bløde farver, som på en morsom måde bryder teksten op og gør bøgerne både indbydende og letlæste for unge læsere. Billederne harmonerer godt med stoffet og bidrager til at skabe personerne.

I begrundelsen for nomineringen siger den grønlandske bedømmelseskomité blandt andet:

Fra Færøerne

Þrjár bækur tilnefndar til vestnorrænna bókaverðlauna

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins tilnefnir til verðlaunanna árið 2006 skáldsöguna Frosnu tærnar eftir Sigrúnu Eldjárn (Mál og menning 2004).

 

,,Frosnu tærnar er miðbókin í þríleik Sigrúnar um systkinin Stínu og Jonna. Bækurnar eru í nýstárlegu broti, litlar og handhægar fyrir smáar hendur en bústnar og lofa mörgum lestrarstundum. Sigrún lýsir söguna sjálf með myndum í mjúkum litum sem brjóta textann skemmtilega upp og gera bækurnar bæði aðlaðandi og auðlæsilegar fyrir unga lesendur. Myndirnar ríma vel við efnið og hjálpa til við sköpun persóna.

Þetta er viðburðaríkt og heillandi ævintýri með alvarlegum undirtóni, þar sem nútíminn með tæki sín og tól hittir álfa og dverga og talandi hrafna. Systkinin Stína og Jonni og Skafti vinur þeirra kljást hér við brjálaða vísindakonu sem ætlar að skapa nýjar verur til að nota í hernaði. Það eina sem getur unnið á óvættinni er blanda af blóði manna, dverga og álfa, og til að komast að henni þurfa bjargvættirnar að fara um göng í iðrum jarðar og standast fimbulkulda inni í miðjum jökli. Með sér hafa börnin nokkra töfragripi, til dæmis einkar saðsamar kleinur, neyðarkaramellur, ógeðslegt slím og þrenns konar vökva í litlum flöskum. Gripir þessir koma að góðu gagni þegar farsíminn verður rafmagnslaus. Börnin sýna hugrekki, staðfestu og góða kímnigáfu og sigrast á öllum þrautum. Börnin þurfa líka að taka siðferðilega afstöðu til álitamála, og boðskapurinn er skýr: Gullið er einskis virði á móti vináttunni.

Sigrún Eldjárn er einn afkastamesti og vinsælasti barnabókahöfundur landsins, auk þess sem hún er einstakur myndlistarmaður. Hún hefur sérstakt lag á að ná til barna með hröðum, viðburðaríkum sögum. Stíll hennar er knappur og fyndinn, hún kemur sér beint að efninu og kippir lesendum vafningalaust inn í atburðarásina.”

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt barnabókina Jólasveinninn og litlu sveinarnir eftir Grethe Guldager sem Nuka Godfredsen hefur myndskreytt. Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnd bókina Hundur, köttur og mús eftir Bárð Oskarsson til verðlaunanna. Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins verða veitt einni af þessum bókum í ágúst 2006 og hlýtur verðlaunahafinn rúmlega 600.000 þúsund íslenskar krónur.

 

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin og árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur.

Íslensku dómnefndina skipa bókmenntafræðingarnir Silja Aðalsteinsdóttir formaður, Ármann Jakobsson og Anna Heiða Pálsdóttir.

Frekari upplýsingar: Silja Aðalsteinsdóttir, s. 5813542, silja.adal@simnet.is . 

Vestnorræna ráðið, s. 5630731, vestnordisk@althingi.is

Um höfundinn: http://edda.is/net/products.aspx?mid=82&LastId=87624

Rökstuðningur íslensku dómnefndarinnar í heild sinni: https://www.vestnordisk.is/id/1000194

Reglur verðlaunanna: https://www.vestnordisk.is/id/1000103 .

Verðlaunin eru veitt annað hvert ár og er þetta í þriðja skipti sem bækur eru tilnefndar til þeirra. Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, útnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi til verðlaunanna. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin
í ágúst árið eftir.

 Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

Nyt Landsstyre i Grønland

Grønland fik 25. november et nyt Landsstyre bestående af otte medlemmer. Fire fra Siumut, to fra Atassut og to fra IA. Der måtte lange forhandlinger til efter valget 15.november, men det endte med en såkaldt Nordlyskoalition.

Det nye styres yngste medlem er den kun 27-årige Doris Jacobsen fra Siumut, som er nyvalgt som Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. De øvrige syv er:

Landsstyreformand samt Selvstyredirektoratet: Hans Enoksen (S)
Familie- og Justitsområdet: Aleqa Hammond (S)
Boliger-, Infrastruktur og Råstoffer: Jørgen Wæver Johansen (S)
Økonomi- og udenrigsanliggender: Josef Motzfeldt (IA)
Sundhed- og Miljø: Asii Chemnitz Narup (IA)
Fiskeri- og Fangst: Finn Karlsen (A)
Erhverv, Landbrug og Arbjedsmarked: Siverth K. Heilmann (A)

Målsætningerne for de tre partier er at der skal skabes større lighed hos den grønlandske befolkning, og så vil de arbejde videre med at realisere et politisk og økonomisk selvbærende Grønland.  Samtidig ønsker de at sikre bæredygtighed og beskyttelse af miljøet som de grundlæggende elementer i udnyttelsen af Grønlands ressourcer.

Grønlands Hjemmestyre: http://www.nanoq.gl/ 

Selvstyreområdernes status i nordisk samarbejde

26/10/2005  Spørgsmålet om Færøernes selvstændige medlemskab af Nordisk råd blev taget op på mødet mellem Rådets Præsidium og Nordens statsministre. Det berettede Rådets præsident Rannveig Guðmundsóttir, på mødet mellem Nordisk råds og Vestnordisk råds Præsidier.

Mødet blev afholdt under Nordisk råds session

Hun forklarede, at det ikke er en sag, som Nordisk råd alene kan beslutte. Det er et spørgsmål for det danske rigsfællesskab samtidig med at man er bunden af Helsingforsaftalen, som det nordiske samarbejde bygger på. Derfor skal også de nordiske ministre involveres i processen. Rannveig Guðmundsóttir kunne berette, at Nordens statsministre ønsker, at de nordiske selvstyreområder får stærkest mulig repræsentation i nordisk samarbejde, og at de ville lave tiltag for at sikre dette. Hun udtrykte glæde med ministrenes udtalelser og pointerede, at det var et stort skridt i retning af, at forbedre selvstyreområdernes status i det nordiske samarbejde.

Vestnordisk råds formand, Henrik Old, fremhævede, at trafik, turisme og miljø er blandt Vestnordens vigtigste fælles interesse. Klimaforandringer kan have store konsekvenser for miljøet og de levende ressources i Nordatlanten, men landenes økonomier bygger i stor grad på fiskeri. Derfor har Vestnordisk råd besluttet, at afholde en temadag om klimaforandringer og deres konsekvenser for Vestnorden. Turisme i Vestnorden har Rådet siden valgt som tema for år 2006, som kulminerer i afholdelse af en konference om emnet i Manitsoq, Grønland, i 6.-9. juni.

Rannveig Guðmundsdóttir berettede, Nordisk råds Præsidium og de nordiske parlamentsformænd, havde besluttet, at styrke samrådet mellem parterne, for at sikre en mere fornuftig anvendelse af økonomiske ressourcer og forhindre overlappende arbejde.

Yderligere informationer:  vestnordisk@althingi.is .

Turisme har stigende betydning

26/10/2005  Turisme har stigende økonomisk betydning for de vestnordiske lande. Sikre trafikforbindelse og ikke mindst flyvningen mellem Grønland og Island er vigtig for udviklingen af turisme i Vestnorden. Det er Vestnordisk Råds Præsidium og de vestnordiske turistministre enige om.

Vestnordisk Råds formand, Henrik Old, siger at Rådet i de seneste år har ytret ønske om, at der sikres en fortsat beflyvning mellem Island og Grønland, men landenes aftale om støtte af flyruten udløber i år.

På dagens møde mellem Rådets Præsidium og de vestnordiske trafikministre sagde den grønlandske trafikminister, Johan Lund Olsen, at det grønlandske landsstyre vil gøre hvad det kan for at stimulere at flyforbindelse fortsætter i 2006. Han sagde endvidere, at det ligger i kortene, at der meget muligt kan ske uden offentligt tilskud, da der nu forhandles med private flyselskaber som ønsker at opretholde flyvningen på kommercielle vilkår.

Færøernes trafikminister, Bjarni Djurholm, gav ligeledes udtryk for vigtigheden af, at Vestnorden bindes sammen trafikalt ved en flyrute mellem Grønland og Island.

Henrik Old orienterede de vestnordiske trafikministre om, at set i lyset af turismens vigtighed, havde Rådet besluttet at emnet bliver vestnordisk tema i 2006.

Mødet mellem Vestnordisk Råds Præsidium og de vestnordiske trafikministre blev afholdt under Nordisk Råds session i Reykjavik den 26. oktober 2005. Vestnordisk råd er et parlamentarisk samarbejdsforum mellem Færøerne, Grønland og Island.

Yderligere informationer: vestnordisk@althingi.is .

Vigtigt at oprette faste flyveforbindelser

26/10/2005  Samarbejdsministrene for Island og Grønland lægger vægt på, at der oprettes faste flyforbindelser mellem de to lande. Samarbejdsminister Sigríður Anna Þórðardóttir siger, at der gennem tre år er blevet ført forhandlinger med Danmark med henblik på en luftfartsaftale, men at de hidtil har været resultatløse.

Parlamentsmedlem Ole Dorph fra det grønlandske socialdemokrati fremlagde et spørgsmål om flyforbindelser mellem landene i samarbejdsministrenes spørgetid ved Nordisk Råds session onsdag.

Dorph klagede over, at det havde taget ham ni timer at komme fra Grønland til Island, fordi han havde været nødsaget til at mellemlande i København. Hvis der havde været et direkte fly mellem Island og Grønland, havde rejsen kun taget en time.

Josef Motzfeldt, samarbejdsminister for Grønland, sagde, at en treårig aftale om tilskud fra det grønlandske landsstyre og den islandske regering til sommerfly mellem de to lande var udløbet dette efterår. Forskellige flyselskaber havde ytret interesse for at overtage flytrafikken, og der foregik for øjeblikket forhandlinger herom.

Brobyggeri fra Vest-Norden til Østersøen

26/10/2005  Færøernes samarbejdsminister Jógvan við Keldu ønskede – dog i overført betydning – en stærkere bro bygget mellem Vest-Norden, det øvrige Norden og landene øst for Østersøen. Han påpegede at politikere fra Vest-Norden selv må være mere aktive og innovative med at fostre ideer til samarbejde med tydelig nordisk nytte.

Han pegede på, at samarbejdsministrene allerede om halvandet år skal komme med en ny redegørelse for udviklingen i det nordiske samarbejde i Vest-Norden og med Vest-Nordens naboer. Jógvan við Keldu var optaget af at de vestnordiske politikere selv skal være drivende i forhold til nye initiativer.

Kilde: www.norden.org