Møde med Nordisk Råds præsidium

Det vestnordiske samarbejde skal styrkes, særligt i forhold til EU. De vestnordiske nationer har mange fælles interesser, specielt i forhold til havet og udnyttelsen af dets ressourcer. Derfor fremhæver Vestnordisk Råd fiskeripolitik som et særlig vigtigt tema næste år, som der afholdes en konference om i Thorshavn, Færøerne, i sommeren 2005. Dette kom frem på et møde mellem Vestnordisk Råd og Nordisk Råds Præsidium onsdag morgen. Vestnordisk Råds formand, Birgir Àrmannsson, sagde at de vestnordiske nationer selvfølgelig også har en del modsatrettede interesser, som f.eks. fælles fiskebestande og fangst fra dem. Men de mange store fælles interesser er så klare, specielt i forhold til omverdenen, at det er vigtigt at samarbejde om dem. De skal profilereres og introduceres både nordisk og internationalt. Havet og fiskeri er disse landes største erhverv og økonomiske faktor. Vestnordisk Råd påpegede også vigtigheden af en målrettet forskningsindsats i klimaforandringer med det Nordatlantiske område som forskningsfelt. Det blev pointeret at selv en meget lille forandring i havets temperatur kan have stor indflydelse på hvor fiskebestandene befinder sig. Vestnordisk Råd udtrykte på mødet glæde over rapporten om Vestnorden i det nordiske samarbejde, men fremhævede samtidigt at rådet savnede mere konkrete handlingsplaner. Nordisk Råds Præsidium ønskede at Vestnordisk Råd fremsætter forslag om, hvordan målene i rapporten bedst kan opnås.

Vestnordisk Råd søger Rådssekretær

Vestnordisk Råd søger Rådssekretær Til tiltrædelse pr. 15. februar 2005, eller efter nærmere aftale, søges rådssekretær til Vestnordisk Råds sekretariat. Ansættelsesperioden er i udgangspunktet sat til 2 år, hvorefter situationen kan vurderes på ny. Vestnordisk Råds sekretariatet er placeret i Altingets internationale afdelings lokaler i Reykjavik. Sekretariatet har et tæt samarbejde med værtslandets internationale afdeling, specielt til Nordisk Råds sekretariat. Rådssekretæren er Rådets eneste fuldtidsansatte. Aflønning sker i udgangspunktet på linje med en i parlamentets organisations afdelingsleder. Ydelser udover dette kan forhandles. Rådet har tradition for at kompensere for flytteomkostninger til og fra stillingen, såfremt den ansatte kommer fra et land udenfor værtslandet. Vestnordisk Råd er en parlamentarisk samarbejdsorganisation mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting. Rådet blev etableret i 1985 under navnet Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd. I 1997 vedtog Rådet det nuværende charter, som er grundlaget for Rådets virksomhed, hvor hvert parlament er repræsenteret med seks parlamentarikere. Rådets målsætninger formuleres således i charterets kapitel 1: a) At samarbejde om Vestnordiske interesser b) Sammen at bevogte Nordatlantens ressourcer og kultur, og hjælpe til med at udvikle Vestnordiske interesser gennem regering og landsstyrene, ikke mindst ved alvorlige problemer angående ressourceforvaltning, forurening m.v.. c) At følge op på regeringernes og landsstyrenes vestnordiske samarbejde. d) At arbejde sammen med Nordisk Råd, og at fungere som mellemled omkring vestnordiske interesser i nordisk samarbejde. e) At virke som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolkelige og internationale samarbejdsgrupper, herunder det arktiske parlamentariske samarbejde. Rådets målsætninger bliver gennemført ved: a) Rekommandationer og anmodninger til regeringerne og landsstyrene b) Samarbejde med fagministre og landsstyremedlemmer c) Aktiv deltagelse i nordisk samarbejde d) Samarbejde med andre parter i vestnordisk samarbejde, bl.a. Vestnordenfonden og den Nordatlantiske Samarbejdskomite e) Samarbejde med arktiske institutioner og organisationer f) Organisering af konferencer og møder g) Informationsformidling Til udførelse af charterets punkter og virksomhed generelt, arbejder Rådet efter en forretningsordenen, som blev opdateret i august 2004. Årsmødet er Rådets højeste myndighed, mens Rådets temakonferencer er af central betydning for Rådets virksomhed. Tidligere temaer omfatter kultur, fangst, sundhed, energi og for 2005 er temaet ?vestnordens fiskeripolitiske problemstillinger i forhold til Den Europæiske Union?. Rådssekretæren har ansvaret for planlægning af Rådets årsmøde og temakonference, herunder at sikre et højt fagligt niveau ved disse. Temakonferencen og årsmødet afholdes typisk henholdsvis i tidlig juni og sen august. Præsidiet skal løbende forelægges alle relevante anliggender med jævne mellemrum, hvilket sker ved egentlige præsidiemøder, møder i tilknytning til anden mødeaktivitet og telefonmøder. Til Rådets møder og øvrige aktiviteter skal rådssekretæren forberede indhold og dagsorden i overensstemmelse med Rådets overordnede politik og beslutninger. Det er vigtigt, at rådssekretæren er velorienteret om vestnordiske anliggender, herunder det arbejde, som foregår indenfor relevante sammenhæng, som f.eks. Nordisk Råd, Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region, NORA m.v. Dertil kommer ansvaret for Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris samt anden bistand til diverse henvendelser. Sekretariatet modtager mange henvendelser udefra om forskellige anliggender, som sekretæren er behjælpelig med i det omfang, det er muligt. Rådssekretæren er således det daglige bindeled til omverdenen. Arbejdet er forbundet med en del rejseaktivitet, hvor Rådet er repræsenteret ved diverse sammenhæng. Rådssekretæren er med til at repræsentere Rådet, fortrinsvis sammen med præsidiet eller med formanden. Rådssekretæren udarbejder budgetforslag og styrer Rådets økonomi gennem året, og har desuden ansvaret for opfølgning af Rådets rekommandationer og beslutninger samt aktiviteter i øvrigt. Sekretærens nærmeste samarbejdspartnere i det daglige er de tre landes delegationssekretærer. Rådets arbejdssprog er dansk. Ansøgere forventes at besidde en relevant videregående uddannelse samt erfaring fra parlamentarisk arbejde eller øvrige politisk styrede organer. Dansk og engelsk beherskes flydende i skrift og tale samt relevante databehandlingskundskaber. Hertil vil beherskning af et eller flere af de vestnordiske sprog være en fordel. Ansøgeren er kreativ og initiativrig med gode samarbejdsevner, kontaktskabende og personlig gennemslagskraft. Evne til at arbejde selvstændigt, i et mindre team samt i en bredere organisatorisk forstand er vigtige. Arbejdet lægger også op til netværksopbyggende aktiviteter. Ansøgning, som skal affattes på dansk, skal være Vestnordisk Råds sekretariat i hænde senest mandag den 6. december 2004 på adressen: Vestnordisk Råd mrk. jobannonce Austurstræti 14, 5. h. IS-150 Reykjavík Island Eventuelle spørgsmål kan rettes til rådssekretær Ernst S. Olsen på telefon nummer +354 56 30 732 eller mail vestnordisk@althingi.is

Prisuddelelse 2004

Vestnordisk Råds årsmøde i Narsarsuaq, Grønland, 20-24 august 2004 Vinderen af Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2004 De indstillede værker var: Færøerne: ?Loppugras? (digtsamling) skrevet af Sólrún Michelsen med illustrationer af Hanni Bjartalíð. En musik-CD følger med bogen. Grønland: ?Inuk sodavandillu akuukkat? skrevet af Jokum Nielsen. På dansk er titlen ?Inuk ? og forgiftede sodavand?. Island: ?Engill í Vesturbænum? skrevet af Kristín Steinsdóttir med illustrationer af Halla Sólveig Þorgeirsdóttir. På møde i København den 17. juli 2004, faldt den vestnordiske Dommerkomités valg på Kristín Steinsdóttirs og Halla Sólveig Þorgeirsdóttirs ?Engill í Vesturbænum?. Komitéen besluttede, at prisen på DKK 60.000 deles af forfatteren og illustratoren. Den Vestnordiske Dommerkomité begrunder valget af vinderbogen således: Bogen viser læseren i 49 småfortællinger en lille drengs liv. Vi følger hans tanker ? som går helt forskellige veje fra en voksens tanker ? og får efterhånden et helt og overbevisende billede af drengen, huset, hvor han bor, og dets andre beboere, moderen, som han bor sammen med, og faderen, som bor i et nyt kvarter sammen med sin nye kone. Historien viser de tanker og bange anelser, som et barn i vores nutidssamfund har, og man får også klart billede af dette samfund med sine skilsmisser, halvsøskende, ensomhed, lykke og glæde ? selv om glæden kunne måske være mere udtrykkelig i bogen. Den viser, at barnets føleslser er de samme uanset hvor, man befinder sig i den vestlige verden. Bogen, med sine originale tegninger, opfordrer børn til at bruge fantasien for at overleve i verden. Det er en spændende bog, som man ikke slipper, når man først er igang med at læse den. Den har en fin kunstnerisk helhed. Overrækkelse af prisen med tilhørende pressemøde vil finde sted torsdag d. 2. september kl. 16.00 i Altingets nye bygning i Reykjavik.

Årsmødet 2004

Vestnordisk Råds årsmøde i Narsarsuaq, Grønland, 20-24 august 2004 Vestnordisk Råds årsmøde 2004 sluttede efter konstruktiv diskussion mellem landenes delegationer om anliggender, der er af særlig vestnordisk interesse. Det er et af Rådets erklærede formål at styrke samarbejdet mellem Færøerne, Island og Grønland indenfor en række områder, herunder rent politiske anliggender såvel anliggender af erhvervsmæssig og mere folkelig karakter. Årsmødet diskuterede også Rådets temakonference 2004, som handlede om Energi i Vestnorden. Formålet med konferencen var at belyse de energipolitiske problemstillinger, der hersker på dette område i Vestnorden, og følgende lægge op til et udbygget samarbejde på området. Som følge heraf fremkom Rådet med en rekommendation til de tre landes regeringer, som henstiller til, at landenes energiministerier og energidirektorater udarbejder faste rammer for samarbejde indenfor sundhedssektoren i Vestnorden. Rådet vedtog også to yderligere rekommandationer, som henholdsvis handler om øget koordinering af vestnordens fiskeripolitik overfor EU og om fælles handlingsplan for klimaforskning i regionen. Vestnordens fiskeripolitiske relationer til EU bliver også Rådets hovedtema for 2005. Efter længere tids arbejde med evaluering af Rådets forretningsorden, blev en noget ændret version vedtaget. Talen er i hovedtræk om præcisering af eksisterende elementer sammen med at samarbejde med internationale organisationer skal styrkes. Ved mødet overgik formandsposten fra Jonathan Motzfeldt (Siumut) til Birgir Ármannsson (Sjálfstæðisflokkurinn) fra Islands Alting. Rådets første næstformand er nu Henrik Old (Javnaðarflokkurin) fra Færøernes Lagting. Til årsmødet deltog udover Rådets seks medlemmer fra hvert land også vicepræsident i Stortinget Inge Lønning, som også repræsenterede Nordisk Råds præsidium. Grønlands landsstyremedlem med Nordisk Samarbejde Josef Motzfeldt deltog ligeledes på mødet, hvor han fremlagde en beretning på vegne af de vestnordiske samarbejdsministre.

Vellykket Energikonference

Da Energiministrene fra Færøerne, Grønland og Island frembar deres afsluttende bemærkninger på Vestnordisk Råds Energikonference i Svartsengi d. 10. juni, herskede enighed om, at Vestnorden skal satse på vedvarende energi. Videreudvikling på dette område kræver samarbejde, hvilket de tre energiministre var enige om at styrke og udvikle.

Det var i høj grad erkendelsen af, at det er nutidens ansvar at handle med omtanke for fremtidens verden. Det vil ganske enkelt betale sig at satse på og videreudvikle miljøvenlig og vedvarende energiformer.

I de vestnordiske lande findes der ekspertise og teknik for miljøvenlig vedvarende energi og energibevaring samt viljen til at udvikle disse yderligere. I Færøerne er der allerede blevet etableret en vindmøllepark, i Grønland satses der i voksende grad på vandkraft og Island kører et forskningsprojekt med brint.

Ellers har de vestnordiske lande forskellige energikilder. I Island stammer 70% af energiforbruget fra geotermisk energi og vandkraft mens fossile brændstof udgør største delen af det samlede energiforbrug i Grønland og på Færøerne. Disse lande har sæt sig det mål at frigøre sig i større grad fra fossile kilder og satse i stedet på vedvarende energikilder som vand- og vindkraft, geotermiske kilder og brint.

Det vil om kort tid være muligt at tilegne sig materiale fra konferencen. Nærmere oplysninger bringes her på hjemmesiden.

Energi i Vestnorden

Vestnorden er et stort geografisk område, hvor regionerne håndterer sine respektive energimæssige behov på forskellig vis.

De vestnordiske lande, Færøerne, Grønland og Island, er traditionelt stærkt afhængige af udnyttelsen af naturressourcer; ikke mindst marine ressourcer og ressourcer i undergrunden. Nationerne kontrollerer store hav- og landområder, der rummer store værdier og rigdomme af forskellig art.

Naturen har igennem tiderne altid dannet rammer for de vestnordiske landes livsbetingelser. Indenfor fiskeri har landene tillige opbygget en industri, som på mange områder ofte har givet anledning til international opmærksomhed, og derigennem været med til at skabe grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Vestnorden rummer yderligere potentiale for ikke-levende ressourcer og forskellige former for energi, som indtil videre ikke bliver udnyttet optimalt. Færøerne og Grønland kunne f.eks. drage nytte af Islands erfaringer indenfor energiudnyttelse. Færøerne kan på samme måde, gennem landets erfaringer med olieefterforskning, bidrage med værdifuld viden og kompetence indenfor industri, handel og administration. Hvis Grønland eller Island beslutter sig for aktivt at følge Færøernes eksempel, vil information om de erfaringer, som færingerne har gjort sig, blive uvurderlig.

Alternative energikilder, som f.eks. hydrogen, bølge- og vindkraft, er ligeledes aktuelle, samtidig med, at landene hver for sig har opbygget viden og kompetence på forskellige felter, med henblik på udnyttelse af naturressourcer. I mange tilfælde har landene også samarbejdet omkring udnyttelse af samme, omend ikke helt systematisk.

Vi ved, at erfaringer ofte er dyrt erhvervede. Vi ved også, at samarbejde gør stærkere, og at i et samarbejde nyder alle parter godt af en fælles indsats.

Derfor vil Vestnordisk Råd, i samarbejde med relevante parter, skabe et forum, hvor spørgsmålet om energi og energipolitiske anliggender diskuteres. Det er Rådets håb, at landenes Energiministerier vil bidrage konstruktivt til konferencen.

Et samarbejde med ministerierne omkring organisering af den nævnte konference er en stor fordel for arrangementets tyngde samt reelle nytte.

Fangstudstillingen i Stockholm

Fångstfolk — jägarna i Útnorður på Etnografiska museet i Stockholm

Etnografiska museet öppnar den 24 april 2004 utställningen om en mångtusenårig, särpräglad jakt-och fångstkultur. Stark nog att leva vidare in i det moderna samhället, men också en kultur vars traditioner delvis kommit att starkt ifrågasättas.

Útnorður är namnet för Färöarna, Island och Grönland. På dessa nordatlantiska öar har jakten och fångstkulturen en mångtusenårig historia. Genom redskaps-och bostadsfynd anser arkeologer att det bodde människor på Grönland så tidigt som för ca 4500 år sedan. Dessa kan mycket väl redan då ha varit inuiter. Omkring 1000 e.Kr. etablerade sig Thulefolket, de nutida grönländska inuiternas direkta förfäder. Under den vikingatida expansionen började nordbor att befolka Färöarna och Island. Från Island skulle några av dem resa vidare och bosätta sig i södra Grönland.

Útnorður erbjöd gott om val, säl, isbjörn, myskoxe, vildren och sjöfågel. De jagades inte enbart för köttets skull, utan bidrog också till människornas behov av kläder, hudar och redskap.

Genom generationer har människorna lärt att anpassa sig till naturen och de hårda livsbetingelser som utmärker regionen. Öborna har överlevt genom sin förmåga att se och bruka naturen som en resurs. På senare år har det blivit allt tydligare att här ryms intressekonflikter. I synnerhet är det Färöarnas och Islands valjakt som vållar debatt.

Utställningen ”Fångstfolk — jägarna i Útnorður” beskriver traditionella och moderna fångstmetoder, levnadsvillkor, fångstplatser och fångstkulturens dramatiska särdrag. Utställningen består av installationer, bildkonst, etnografiska föremål, videofilmer och datoranimationer.

Utställningen är producerad av Nordens hus, Färöarna, Nordens hus,Island och Nordens institut, Grönland. Designer: Edward Fuglø. Sponsorer: Nordiska Investeringsbanken, Nordiska kulturfonden m.fl. Samarbetspartner: Föreningen Norden och Norden i Fokus.

För ytterligare information kontakta Kristian Lagercrantz, marknads-och informationsansvarig, 08-519 550 26.

Færøernes nyvalgte delegation

Medlemmer valgt d. 5. februar 2004:

Henrik Old, Javnaðarflokkurin (Formand)
Alfred Olsen, Sambandsflokkurin
Poul Michelsen, Fólkaflokkurin
Kári P. Højgaard, Sjálvstýrisflokkurin
Høgni Hoydal, Tjóðveldisflokkurin
Jenis av Rana, Miðflokkurin

SUPPLEANTER:
Olav Enomoto, Sambandsflokkurin
Heðin Zachariasen, Fólkaflokkurin
Andrias Petersen, Javnaðarflokkurin
Jákup Mikkelsen, Fólkaflokkurin
Annita á Fríðriksmørk, Tjóðveldisflokkurin
Bill Justinussen, Miðflokkurin

Valg på Færøerne 20. januar 2004

Resultat fra valget d. 20. januar 2004:

A Folkeflokken……………. 6.525 (20,6%) = -0,2
B Sambandspartiet………. 7.507 (23,7%) = -2,3
C Socialdemokraterne….. 6.921 (21,8%) = +0,9
D Selvstyrepartiet…………. 1.461 (4,6%) = +0,2
E Republikanerne………… 6.889 (21,7%) = -2,0
H Midterpartiet…………….. 1.659 (5,2%) = +1,0
K Det Morsomme Parti……. 745 (2,3%)

Samlede stemmer…. 31.707
Stemmeberettigede.. 34.423
Stemmeprocent…………. 92,1


Mandatfordeling:

Folkeflokken………….. 7 (0)
Sambandspartiet…….. 7 (-1)
Socialdemokraterne… 7 (0)
Selvstyrepartiet……….. 1 (0)
Republikanerne………. 8 (0)
Midterpartiet………….. 2 (+1)
Det Morsomme Parti….. –