Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris

Om Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris:

Prisen tildeles hvert andet år. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i december måned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.

Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser.

Tidligere Prisvindere er:

2016   ”Hende, der roede imod regnbuen” af Rakel Helmsdal

2014   ”Tidskisten” af Andri Snær Magnason

2012   „Legenden om Kassaali” af Lars-Pele Berthelsen

2010   „Kirkegården“ af Gerður Kristný

2008   „Spøgelsesspor“ af Kristín Helga Gunnarsdóttir

2006   „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.

2004   „Englen i Vestbyen“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

2002   „Historien om den blå planet“ af Andri Snær Magnason.

 

Vinderen 2016

De tre bedre
Kári Páll Højgaard, Rakel Hemsdal, Oddfríður Marni Rasmussen

Den vestnordiske dommerkomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2016 valgt at bogen Hon, sum róði móti ælaboganum (Hende, som roede mod regnbuen) skrevet af Rakel Helmsdal vinder Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturprisen 2016. Bogen er udgivet af Bókadeild Føroya Lærarafelags.

Litteraturprisen blev overrakt af Kári Páll Højgaard, 1. viceformand for Vestnordisk Råd til forfatter Rakel Hemsdal idag mandag den 29.august 2016 i Thorshavn. Udover prisen og en buket blomster, fik Rakel Hemdal også en check på 60.000 danske kroner.