Julehilsen fra Vestnordisk Råd
Kári Páll Højgaard holdt tale ved Nordisk Råds session
Kári Páll Højgaard holdt tale ved Nordisk Råds session
Vestnordisk Råd holder en tale ved Nordisk Råds session hvert år. Men Vestnordisk Råd og Nordisk Råd har en samarbejdsaftale, hvori parterne parterne har observatørstatus i hinandens årlige sessioner. Aftalen som kan læses her blev underskrevet for præcis 10 år siden. Du kan læse aftelan her nordisk-rad-og-vestnordisk-rad-samarbejdsaftale-2006
Talen der blev holdt under punkt 10, generaldebatten den 3.november 2016 var således:
Vestnordisk Råds tale til Nordisk Råds session 2016
Kári Páll Højgaard
1.viceformand
Præsident, kære nordiske venner!
I morgen den 4. november, træder COP21-aftalen i kraft. Der er dog en del lande, der mangler at ratificere aftalen, da 92 ud af de 197 lande har ratificeret den. For at understrege vigtigheden af aftalen, tillader jeg mig her at citere Ban-Ki-Moon, FNs nu snart forhenværende generalsekretær, som under Arctic Circle konferencen i Reykjavik udtalte følgende. Citat; ”Der er der ingen plan B for vi har ingen planet B. Målene for bæredygtig udvikling i klimaftalen er for folket, for kloden, fred og velstand.” Citat slut
Et af verdensmålene for bæredygtig udvikling frem mod året 2030 er nr. 14, som handler om livet i havet. Målet opnås blandt andet gennem bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og de kystnære økosystemer.
Derfor er vi bekymrede for den menneskeskabte forurening fra plastik. Det er ikke kun det affald vi kan se med det blotte øje, der bekymrer os. Det er især det såkaldte mikroplast, der bliver ledt ud i havene med regn- og spildevand fra land, som er en trussel mod det marine økosystem. Der er fare for, at mikroplasten kan forurene fisken, skaldyrene, sælerne og hvalerne. Det sker på samme tid som vi markedsfører Nordatlanten som et af verdens reneste havområder, og det skulle det gerne blive ved med at være for kommende generationer.
Vestnordisk Råd vedtog en udtalelse i august, hvor vi opfordrer vores regeringer i Færøerne, Grønland og Island, at iværksætte undersøgelser af mikroplastindholdet i havets levende ressourcer og udbredelsen af plastikforurening i det nordatlantiske havområde. De opfordres også til at igangsætte et samarbejde, om at reducere brugen af plastik og mikroplastik i produkter samt at indføre en strategi, der over tid fører til totalforbud af mikroplast i det omfang, det kan lade sig gøre.
Kære nordiske venner!
Lagtinget på Færøerne har enstemmigt vedtaget, at vi skal ansøge Nordisk Råd om fuldgyldigt medlemskab. Engang talte man om Nordens tre svaner, der senere blev til 5. Virkeligheden i dag er, at vi nu er 8 svaner, hvoraf tre er stækkede.
Vores ønske og forventning er, at ansøgningen bliver behandlet med forståelse og velvilje og at vi denne gang opnår et positivt resultat.
Her til sidst vil jeg på Vestnordisk Råds vegne takke Nordisk Råd for at støtte og deltage i konferencen ”Bæredygtig regional udvikling i det arktiske Norden” i sommer. Vi glæder os til at drøfte konklusionerne af konferencen med Nordisk Råds præsidie.
TAK FOR ORDET!
Man kan også lytte til Kári Páll Højgaards tale på Vestnordisk Råds facebooksiden her
Kári Páll Højgaard mødtes med samarbejdsministrene
Kári Páll Højgaard mødtes med samarbejdsministrene
Hvert år deltager Vestnordisk Råds præsidie i Nordisk Råds session. I år blev den afholdt i Folktinget i København dagene 1.-3-november 2016 men denne gang repræsenterede præsidiemedlem, Kári Páll Højgaard, 1 vicepræsident Rådet. Unnur Brá Konráðsdóttir, præsident og Lars-Emil Johansen, 2.vicepræsident var forhindret i at deltage i sessionen år. Men Vestnordisk Råd bruger den årlige session til at mødes med Nordisk Råds præsidie, holde et indlæg i sessionen og mødes med de vestnordiske samarbejdsministre, og andre vestnordiske ministre når disse deltager.
I år blev mødet med Nordisk Råds præsidie udskudt til foråret, mens mødet med de vestnordiske samarbejdsministre blev gennemført på trods af mandefald. Fungerende samarbejdsminister, Eygló Harðardóttir deltog på sessionen på vegne Islands forhenværende statsminister, Sigurður Ingi Jóhannsson, mens fiskerminister, Høgni Høydal deltog på vegne af Poul Michelsen, Færøernes samarbejdsminister. Grønlands nye samarbejdsminister, Agathe Fontain, kunne heller ikke deltage på grund af ny regeringsdannelse. Jørgen. S. Søndergaard og Jacob Isbosethsen fra Udenrigsdirektoratet deltog på hendes vegne.
Mødet med samarbejdsministrene var indholdsrigt, da Kári Páll Højgaard blandt andet orienterede ministrene om Rådets nye og afskrevne rekommandationer, udtalelser, og temakonferencer. De nye rekommandationerne som blev vedtaget på 2016 hvor regeringerne opfordres til at at udarbejde redegørelse om mulighederne om etablering af vestnordiske efterskoler og arrangere en konfererence om Vestnorden i en ny geopolitisk virkelighed, blev grundigt drøftet.
Eygló Hardardóttir, fortalte at Island ikke bruger efterskolemodellen, som man gør i Færøerne og Grønland. Men Høgni Høydal mente at omkring 80 unge tager årligt på efterskoler mens 200 unge fra Grønland årligt drager til danske eller grønlandske efterskoler. Men formålet med denne rekommandation skal ses som et led i at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Vestnordiske efterskoler giver den mulighed.
Også rekommandationen om konferencen om Vestnordens geopolitiske virkelighed vakte ministrenes interesse især set i lyset af især konflikten mellem Rusland og NATO som kan flytte Vestnordiske lande ind igen på den geopolitiske arena. Flygtningestrømmen og Kinas øgede interesse for de Vestnordiske lande sætter nyt geopolitisk fokus på Vestnorden.
Begge rekommandationer bliver formentlig fremlagt i de tre landes parlamenter i det nye år. Du kan læse om Rådets nye rekommandationer her.
Kári Páll Højgaard afslutted mødet med at rose de tre landes udenrigsministres initiativ om at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på mulighederne for at en vestnordisk frihandelsaftale og handelsråd, samt om at udenrigsministrne mødes én gang årligt. Kári Páll Højgaard påpegede at hermed var rekommandation nr. 1/2015 på vej til at blive realiseret, og at Rådet glæder sig til at se resultaterne af udenrigsministrenes arbejde.
Vestnordisk Ungdomsråd mødes i weekenden
Vestnordisk Ungdomsråd mødes i weekenden
Gennem de to seneste år har den færøske ungdomsforening, Norrøna Ungmannafelag Føroya, som er Foreningen Nordens Ungdom på Færøerne, sammen med Vestnordisk Råd og Ungmennadeild Norræna Félagsins, søsterforeningen i Island, arbejdet med idéen om, og etableringen af et Vestnordisk Ungdomsråd.
Tanken bag Vestnordisk Ungdomsråd er at skabe et forum, hvor unge i Vestnorden sammen kan udveksle idéer til, hvordan Vestnorden bliver et bedre sted for unge at bo. Dette er, ifølge initiativtagerne, et meget vigtigt spørgsmål at få besvaret, da fraflytningen af unge – især unge kvinder – er meget stor i hele den vestnordiske region.
Konceptet for Vestnordisk Ungdomsråd lægger op til, at hvert land i Vestnorden sender fire delegerede til en årlig session, hvor de skal komme med idéer til, hvordan man kan løse de fælles problematikker, der vedkommer unge i Vestnorden. Udover deltagere fra Island, Grønland og Færøerne, så vil repræsentanter fra Nord-Norge, være til stede, som observatører i Vestnordisk Ungdomsråd.
Resultatet af Vestnordisk Ungdomsråds session skal være et dokument med nogle anbefalinger til, hvordan vi sammen kan gøre Vestnorden til en bedre region for unge. Resultatet vil blive præsenteret for Vestnordisk Råd og andre relevante institutioner, som kan være med til at fremme idéerne i praksis.
Den første session af Vestnordisk Ungdomsråd finder sted i Reykjavík den 14.-16. oktober 2016.
Rådet igen aktivt under Arctic Circle i Reykjavik
Rådet igen aktivt under Arctic Circle i Reykjavik
Idag fredag den 7.oktober åbner den 4. Arctic Circle Assembly konference i Harpa. Konferencen der anses for at være verdens største om arktiske emner regner med at op mod 2000 deltagere i år fra hele verden og slutter søndag aften den 9.oktober.I januar 2016 indgik Vestnordisk Råd og Arctic Circle sekretariatet en samarbejdsaftale om at være sparringspartnere hvad konferencen angår, og aftalen giver Rådet en fordel med hensyn at få skabt en platform for de folkevalgte deltagere.
På rådets vegne deltager Unnur Brá Konráðdsdóttir, præsident for Rådet. Kári Páll Højgaard, 1.vicepræsident, Páll Jóhann Pálsson fra den islandske delegation og Bjørt Samuelsen fra den færøske delegation. De blev under årsmødet sammen med Múte Bourup Egede fra den grønlandske delegation udpeget til at være medlemmer i det nedsatte ad-hoc udvalg om arktiske anliggender. Múte Bourup Egede og Rådets 2.vicepræsident, Lars-Emil Johansen, formand for det grønlandske parlament kunne ikke deltage i Arctic Circle i denne omgang.
I år arrangerer Rådet netværksmødet “Arctic Parliamentary Network” og en break-out session med titlen; “Policy-making in the Arctic” – Politiske beslutningsprocesser i Arktis. Se beskrivelsen af break-out sessionen her. Flyer_Break_out session
Følgende holder oplæg efterfulgt at debat med tilhørerne.
Associate Professor, Dalee Sambo Dorough
Why should national parliaments and elected representatives be actively engaged in policy making in the Arctic? #whyArctic
Dr. Chandrika Nath
Why do elected representatives need scientific advice and how do they get it? Lessons from around the world”. Only changed national parliaments into elected representatives. #ScientficAdvice
President and MP, Unnur Brá Konráðsdóttir
How can national parliaments and elected reprentatives influence policy-making in the Arctic: The case of the West Nordic Council. #ParliamentariansArctic
Sessionen finder sted i Ríma B i Harpa kl. 17.-18.15.
Arctic Parliamentary Network
I år arrangerer Rådet igen et netværksmøde det som nu har fået navnet “Arctic Parliamentary Network”. Her har rådet inviteret alle de deltagere som er folkevalgte, enten parlamentarikere, kommunalpolitikere, repræsentanter for oprindelige folk samt embedsfolk. Netværksmødet giver deltagerne mulighed for at knytte forbindelser og hilst på hinanden, for derefter at kunne mødes senere under den store konference. Den holdes i frokosten hvor Kári Páll Højgaard, rådets 1. vicepræsident byder velkommen og giver ordet videre til Unnur Brá Konrádsdóttir, rådets præsident. Efterfølgende vil Eirik Sivertsen, formand for Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region, SCPAR holde et oplæg om hans syn på de nationale parlamenters rolle i arktiske regeringsførelse.
Rådets facebookside Vestnordisk Råd – West Nordic Council vil i videst mulig omfang sende live fra begivenhederne og poster billeder og oplæggene efterfølgende. Følg endelig med.
EU-parlamentets SINEEA-udvalg på orienteringstur
EU-parlamentets SINEEA-udvalg på orienteringstur
I forbindelse med det årlige interparlamentariske møde mellem Vestnordisk Råd og Europaparlamentets SINEEA-udvalg i dagene 19.-21-september fik deltagerne indsigt i Grønlands udvikling gennem en række besøg på virksomheder og institutioner. Disse var i kronologisk rækkefølge; Banknordik, Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, Nationalmuseet, Arktisk Kommando, Greenland Venture and Business, Pinngortitaleriffik – Natursinstituttet, 3900 Future og Inatsisartut – Grønlands Parlament.
Klik på billederne for at se i større udgave.
På ankomstdagen den 19.september bød værtslandet, Grønland sammen med Banknordik, møde-deltagerne velkommen til en reception, hvor Jón í Brekku, bankens direktør holdt oplæg om Grønlands økonomi. Læs mere om Banknordik
Den 20.september holdt parterne møde i Hotel Hans Egede, og dagen efter den 21.september besøgte de en række virksomheder begyndende med Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor rektor Tine Pars blant andet berettede om universitetes virke og udvikling. Hun inviterede Jens Paulsen fra Grønlands Erhverv som talte om erhvervsudviklingen. Læs mere om Ilisimatusarfik
Deltagerne tog med bus til Nationalmuseet hvor Ujammiugaq Engell, formidlingsinspektør gav en formidabel rundtur om Grønlands historiske udvikling. Eneste minus var at der var afsat alt for kort tid til besøget. Læs mere om Grønlands nationalmuseum
Delegationen gik videre til Arktisk Kommando hvor Jan F. Tripp, kommandoens personalechef holdt et oplæg om Arktisk kommandos rolle og virke. Noget af det som vækkede delegationens store nysgerrighed er hvordan Sirius patruljens slædehunde trænes. Læs mere om Arktisk Kommando
Besøgene til institutionerne fortsatte til Greenland Business og Greenland Venture, som hvis medarbejdere holdt et oplæg om deres rolle i erhvervsudviklingen. Både med hensyn med støtte til iværksættere og investeringer i nyetablerede virksomheder. Efter oplæggene bød værten på lunch. Læs mere om Greenland Business og Greenland Venture
Pinngortitaleriffik – Naturinstituttet bød dernæst delegationerne velkommen. Det var Claus Nygaard direktør, der viste rundt og berettede om den forskning der pågår af de levende ressourcer. Læs mere om Pinngortitaleriffik
Sidste stop på dagens orienteringtur i Nuuk var et besøg i 3900 Future, hvor de så nyt tøjdesign af Louice Grace Lynge og Jeanette Holding, CEO for det nye mærke, Nuuk Couture. Besøget gav delegationerne en indsigt i en nyetableret virksomhed med eksportpotentialer, og ikke mindst fik set hvordan nyt og gammelt forenes i et nyt sælskindsdesign, som endnu er under udarbejdelse. Læs mere om 3900 Future
Efterfølgende var der mulighed for deltagerne at besøge Grønlands Parlament. Begge delegationerudtrykte deres fulde tilfredshed for et spændende program i forbindelse med deres årlige møde med Vestnordisk Råds præsidium.
Vestnordisk Råd mødtes med EU-parlamentarikere
Vestnordisk Råd mødtes med EU-parlamentarikere
Grønlands hovedstad, Nuuk, dannede rammen omkring det årlige interparlamentariske møde mellem EU-parlamentets SINEEA-udvalg og Vestnordisk Råds præsidium den 20.september 2016 efterfulgt af en orienteringstur i Nuuk den 21.september. Hovedformålet med det årlige møde, er at orientere og drøfte emner, der vedrører den nordatlantiske region med relevans for den Europæiske Union.
Vestnordisk Råds Kári Páll Højgaard, 1. vice-formand fra Færøerne ledte mødet og bød EU-delegationen velkommen sammen med Lars-Emil Johansen, 2.vice-formand fra Grønland og Páll Jóhann Pálsson, suppleant for Rådets formand, Unnur Brá Konrádsdóttir, fra Island. Fra EU-parlamentet deltog Jørn Dohrmann, formand for SINEEA-udvalget og Christel Schaldemose, begge fra Danmark, Julie Pitera fra Polen, Marjun Lauristin fra Estland og Jill Ewans fra Wales.
Udover gennemgang af de sidste udvikling og aktiviteter siden sidste møde i maj 2015 i Bruxelles indeholdt dagsordenen følgende punkter; sælregimet, forurening af havmiljøet og Arktiske affærer.
Sælsagen i fokus
I og med mødet blev afholdt i Grønland lagde Vestnordisk Råds præsidie stor vægt på at drøfte EUs importforbud af sælskind fra 2009. Selvom sælskind fra inuitter ikke er omfattet af importforbuddet, den såkaldte inuit-undtagelse, har det medført stort fald i afsætningen af skindene til EU-markedet, og dermed negative konsekvenser for sælfangerne. Forbrugerne kender ganske enkelt ikke til inuit-undtagelsen, og ved ikke at fangsten er bæredygtig. Der fanges omkring 150.000 sæler om året ud af bestand på knap 7 millioner sæler i det grønlandske farvand. Sælerne har også den negative påvirkning på fiskebestandene, da 1 sæl spiser op mod 17 kilo fisk om dagen. Lars-Emil Johansen førte ordet om sælskindssagen, og begyndte med at en historisk rejse fra 1970’erne, hvor Birgitte Bardots kampagne skadede sælfangernes livsgrundlag.
For at give EU-parlamentarikerne den størst mulige indsigt i sælsagens mangesidede facetter inviterede Vestnordisk Råd, Amalie Jessen, embedsmand fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til at fortælle yderligere om sælfangsten og Selvstyrets holdning i sagen. Hun fremhævede blandt andet at Grønland ønsker at forbrugerne i Europa oplyses om den bæredygtige fangst. Bjarne Lyberth fra Fiskernes og Fangernes sammenslutning fortalte blandt andet om sælfangerne og den negative påvirkning som forbuddet har haft for fangerne, og opfordrede også til en oplysningskampagne om den bæredytige fangst. Og som den sidste kom Maren Clausen, en syerske fra Nuuk, for at fortælle om importforbuddets negative konsekvenser for hende som syerske. Hun fortalte blandt andet hvor meget skindet betyder i hendes arbejde, og gav EUs parlamentarikerne mulighed for at se nogle af Marens sælksindsprodukter. Indlæggene fra den inviterede blev godt modtaget af deltagerne, og emnet blev drøftet livligt af deltagerne. Det var dog væsentligt at nævne at mange dyrevelfærdsorganisationer har godt tag på europæiske forbrugere, som mener at det er moralsk forkert at gå med skind, og at det pres førte til importforbuddet.
Jørn Dohrmann, formand for SINEEA-udvalget, beklagede udviklingen som EUs forbud og dets negative indvirkning på sælfangerne. Han forstod kritikken af EUs sælskindspolitik, og gav udtryk for at han som parlamentsmedlem vil arbejde med sagen i EU. Han påpegede at der kunne være mulighed for at indføre en certifikat-ordning som viser sælskindets oprindelsesland, og at det sammen med sælgernes af fortælling om sælskindets bæredygtighed kan være en løsning. Her blev Kopenhagen Fur nævnt som en mulig formidler af sælskindsproduktet. Forslaget blev drøftet og Lars-Emil Johansen fremhævede at en certificering kunne være en mulighed sålænge den bakkes op med yderligere informationer. Han påpegede, at når EU ønsker om observatørstatus i Arktisk Råd må deres interesse også indebære en forståelse for livet i Arktis, og dets folks ret til beskyttelse; at de mennesker der bor der og deres ret til at bruge de levende ressourcer. Han takkede for den positive drøftelse om emnet.
Punktet gav ikke en endelig konklusion om en løsning af problemet, men EU-parlamentarikerne følte sig godt oplyst til at viderebringe sælfangernes sag for parlamentet og EU-kommissionen, dog at kunne love at deres indsats vil medføre til en oplysningskampagne. Begge parter var enige om at videre drøftelser om sælskindene i EU vil kunne medføre nogle flere løsninger.
Forurening af havmiljøet
Forurening af havmiljøet blev også drøftet på mødet. Især problemet med det synlige plastikaffald og de små partikler, det såkaldte mikroplast som findes i skønheds- og tøjprodukter, såsom fleecestof. Kári Páll Højgaard fortalte om Vestnordisk Råds bekymring for forureningen i havmiljøet generelt. Hvor forureningen kan have stor indflydelse på det rene hav og dets levende ressourcer som Nordatlanten er så kendt for. Han fremhævede især Rådets sidste udtalelse fra årsmødet 2016, hvor Rådet konkret anmoder de vestnordiske regeringer til at iværksætte undersøgelser af mikroplastindholdet i havets levende ressourcer samt udbredelsen af plastikforureningen i det nordatlantiske havområde. Rådet opfordrede yderligere de tre regeringer til at igangsætte samarbejde om at reducere brugen af plastik og mikroplastik i Vestnorden, og indføre en strategi der over tid skal forbyde mikroplast i produkter, såfremt undersøgelserne påviser negative konsekvenser med udledning af plastik i havene.
Kári Páll Højgaard fremhævede Frankrigs tiltag indenfor bekæmpelsen af plastforurening, som da landet forbød plastikposer fra år 2017, og indfører forbud mod engangs-service, som plastikbestik, tallerkener, krus og deslige. Han mener at Frankrigs ekesempel viser vejen for andre natione, og hvis EU-landene samlet vil gå samme vej, vil det få postitiv effekt og dæmme op for forureningen af havet.
Christel Schaldemose udtrykte også bekymring over plastikforureningen og især med hensyn til mikroplastikken, hvis langtidspåvirkning man endnu ikke kender konsekvenserne af. EU-parlamentet deler bekymringen, og har derfor presset EU-kommissionen, som har lovet at komme med ny strategi for plastik, både det synlige og det mikro- og nanoplastik. Hun understreger, at der skal arbejdes hurtigt på denne sag.
Jørn Dohrmann bekræftede at nogle af EUs lande er foran andre i bekæmpelse af plastforurening med forskellige tiltag, men at EU har prioriteret området stærkt gennem dets kyst- og marine politik, som skal beskytte og rense kysterne, havet og oceanerne. Havstrategiens direktiv er et skridt i den rigtige retning, som skal føre til bedre tilstande i havene inden år 2020, og medlemstaterne skal udvikle en strategi i denne periode.
Han fremhævede også at 7 millioner tons plastikaffald ender i havet hvert år, og at EU gennem OSPAR-samarbejdet har vedtaget en strategi, som fokuserer på forebyggelse og nedbringelse gennem en række foranstaltninger på nationalt og regional plan. Jørn Dohrmann påpegede også at der nu undersøges hvordan den cirkulære økonomi kan medføre at der kommer mindre plast ud i havene, som samles i plastikøer. Der er tiltag hvor der ryddes op ved at samle plastik, men at det er bedst at ikke ledes ud i det hele taget, så man ikke skal samle det op igen. Han nævnte at EU følger med i den internationale udvikling, og ser over til USA, som har taget nogle skridt imod at forbyde mikroplast i kosmetikprodukter.
Jill Evans fra Wales tilføjede at informationskampagner om plastikken indvirkning på miljøet bør prioriteres højt for at højne forbrugernes bevidsthed. Det er sidste ende disse som via ændring af forbrugsvanerne kan få stor betydning.
Arktis – en fælles interesse
Sidste punkt på dagsordenen handlede om Arktis og de tiltag som parterne har på området. Formandens suppleant, Páll Jóhann Pálsson berettede om Rådets rekommandation fra 2016, hvori Rådet beder de tre vestnordiske regeringer opbakning til Rådets ansøgning om observatørstatus til Arktisk Råd. EU-kommissionen har også en ansøgning om observatørstatus til Arktisk Råd, og parterne får besked om ansøgningen imødekommes til Arktisk Råds ministerrådsmøde i maj 2017.
Herefter fremlagde Jørn Dohrmann, EUs forslag til arktisk strategi, som nu afventer betænkning fra EU-parlamentet. Strategien har tre prioriterede områder;
1) Klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø. 2) Bæredygtigudvikling i og omkring Arktis, og 3) International samarbejde om arktiske spørgsmål.
Næste interparlamentariske møde mellem parterne afholdes i Bruxelles i juni 2017.
Folket har talt om regional udvikling
Folket har talt om regional udvikling
Nordregio er navnet på en forskningsinstitution under Nordisk Ministerråd. Institutionen har lavet en omfattende undersøgelse af, hvad der kræves for at skabe regional udvikling i Arktis, og nu er resultatet lagt frem for Vestnordisk Råd og borgerne i Qaqortoq.
Vestnordisk Råd har i samarbejde med Nordisk Råd arrangeret et seminar om bæredygtig regional udvikling i de Arktiske regioner i Norden. Seminaret er afholdt i forlængelse af Vestnordisk Råds årsmøde i Qaqortoq. 
Forudsætningen for en god og sund økonomi er en aktiv befolkning. Nordregio gik i gang med undersøgelsen i 2013; først og fremmest skulle arbejdsgruppen producere data – og analysere disse – for at få et billede af, hvordan fremtiden i Arktis vil udarte sig. En sådan konklusion kræver brede og dybdegående undersøgelser.
Leneisja Jungsberg og Anna Karlsdóttir har stået i spidsen for at udføre undersøgelsen, og de har lagt vægt på at inddrage både borgere, erhvervsliv, kommunalpolitikere og parlamentsmedlemmer.
Forskerne har afholdt workshops i forskellige byer Vestnorden, hvor førnævnte kunne komme til orde, og hvor der således er indsamlet rigtig mange svar og ønsker fra borgere, politikere, erhvervslivet og andre som er en del af civilsamfundet.
– Det har vist sig, at folk er meget engagerede og at de har et ønske om at påvirke egen fremtid, siger Rasmus Ole Rasmussen, forsker ved Nordregio.
I Grønland har Nordregio afholdt workshops i Qaqortoq og Alluitsup Paa.
– Vores undersøgelse viser, at alle lande i Vestnorden har noget til fælles. For at sikre udvikling, er det meget vigtigt, at de lokale er villige til at udføre deres del i lokalsamfundet, og at de unge bliver på stedet. Det er også meget vigtigt, at erhvervslivet er omstillingsdygtigt, siger Anna Karlsdóttir.
Anna Karlsdóttir og Leneisja Jungsberg er nu i gang med at lave anbefalinger til Vestnordens politikerne, baseret på de adspurgtes svar og ønsker, så de har et grundlag for at handle på den store undersøgelse.
Ønskerne er forskellige, men Anna Karlsdóttir og Leneisja Jungsberg arbejder på at lave anbefalinger indenfor teleinfrastruktur, erhverv, uddannelse og kultur og social aktivitet.
Anbefalingerne forventes at være klar i det sene efterår og fremlægges derefter landenes regeringer.
– Landene i Vestnorden ligner hinanden meget og slås med mange af de samme problemer. Det er blandt andet fraflytning fra yderområder, drenge der falder igennem i uddannelsessystemet og udfordringer i erhvervslivet. Vestnordisk Råd har fået adgang til stor viden, som har bekræftet vores formodninger. Det er vigtigt, at fakta er i orden, siger Páll Jóhann Pálsson, suppleant for Unnur Brá Konráðsdóttir, præsident for Vestnordisk Råd.
Páll Jóhann Pálsson mener, at man nu kan handle ud fra den konkrete viden, som rådet har fået. 
– Næste skridt er at handle på den viden, vi har fået. Anbefalingerne er klar til efteråret, og allerede i januar kan vi inddrage arbejdet i temakonferencen, der skal afholdes på Færøerne. Her skal lægger vi vægt på drenge, der falder igennem blandt andet i uddannelsesystemet. Måske Vestnordisk Råd kan fremlægge forslag, som parlamenterne kan handle ud fra, siger Páll Jóhann Pálsson.
Vestnordisk Råd vedtager nye rekommandationer
Vestnordisk Råd vedtager nye rekommandationer
Der var opbakning til, at Vestnordisk Råd anbefaler Færøernes Landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Islands regering at afholde en konference med det formål at diskutere stilling i og til den nye geopolitiske virkelighed.
Efter den kolde krig, blev de tre vestnordiske lande i stigende grad et udkantsområde. Indenfor de senere år er de politiske vinde vendt, og spændinger er igen mellem øst og vest.
-Især konflikten mellem Rusland og NATO flytter tilsyneladende de vestnordiske lande ind igen på den geopolitiske arena, men også flygtningestrømmen, og Kinas øgede interesse for de vestnordiske lande, sætter nyt geopolitisk fokus på Vestnorden, står der i begrundelsen.
Det er ikke usandsynligt, at NATO vil udbygge baserne i Nordatlanten igen.
-Alle tre vestnordiske lande er uden militær, er medlemmer af NATO og ligger i samme geografiske område. Landenes rolle i fremtidige konflikter kan således tænkes at være nogenlunde ens, og formålet med en konference vil være at forberede landene på deres fremtidige rolle på den geopolitiske arena, står i begrundelsen for rekommandationen, uddybede Magni Laksáfoss fra den færøske delegation
Vestnordisk Råd vedtog også rekommandationen om, at regeringerne udarbejder en redegørelse for, hvordan man kan etablere vestnordiske efterskoler i henholdsvis Grønland, Færøerne og Island for de 14-17 årige.
– Vestnordisk Råd finder det vigtigt, at der oprettes nogle skoler, der kan være medvirkende til, at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt, begrundede Lars-Emil Johansen, nu 2.viceformand for Rådet.
Rådet afskrev tre rekommandationer under mødet, og disse handlede om indførsel af fødevarer til Island og samarbejde på sundhedsområdet. Dermed er antallet af rekommandationer nu nede på 9 ialt.
Tak til udenrigsministrene
Udover rekommandationer, vedtager rådet også udtalelser. På årsmødet i Qaqortoq vedtog Vestnordisk Råd to udtalelser.
Den ene var at opfordre regeringerne om at iværksætte undersøgelser af mikroplast-indholdet i havets levende ressourcer, samt udbredelsen af plastikforurening i det nordatlantiske havområde.
Den anden udtalelse er en tak til udenrigsministrene i Grønland, Island og på Færøerne for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal lave et forslag til en samarbejdsaftale mellem landene. Erklæringen er en forlængelse af Vestnordisk Råd rekommandation i 2015 om en frihandelsaftale mellem Færøerne, Grønland og Island, samt at nedsætte et handelsråd.
Rådet udtaler: Vestnordisk Råd har i flere år haft ønsker om et tættere samarbejde mellem regeringerne, og derfor er udenrigsministrenes aftale kærkommen. Vi takker udenrigsministerne for initiativet. Vi opfordrer udenrigsministerne at lægge deres årlige møde i forbindelse med Vestnordisk Råds årsmøde.
Ny formand
På hvert årsmøde bliver nyt præsidium valgt. Lars Emil Johansen takkede for sig, som formand det seneste år, og Unnur Brá Konraðsdóttir blev valgt som ny formand.
Kári P. Højgaard bliver ny 1. viceformand; han har været 2. viceformand det seneste år. Lars Emil Johansen fortsætter i præsidiet, nu som 2. viceformand.
– Vestnorden må stå bedre sammen, når det kommer til at positionere regionen i Arktis, for derigennem vil de tre lande sikre de fælles interesser og indflydelse i Arktis. Alene er vi små nationer – sammen er vi en stærk region, siger Unnur Brå Konráðsdóttir.
Den nye formand får god hjælp fra Rådet, som har besluttet at nedsætte et ad hoc udvalg, hvor medlemslandenes delegationer er repræsenteret. Udvalget skal være sparringspartner til præsidiet og være med til at belyse emner, der har relevans for Rådets deltagelse i forummer der vedrører Arktis, samt være med til at sikre, at Arktis også får en synlig dagsorden i de respektive medlemslandes parlamenter.
Bjørt Samuelsen, Færøerne, Páll Jóhan Pálsson, Island og Múte Bourup Egede, Grønland, er valgt i Rådets første ad hoc udvalg.
Vestnordisk Råds aktivitet vokser
Vestnordisk Råds aktivitet vokser
Lars Emil Johansen kunne berette for de 29 deltagere på årsmødet, at det især er Rådets arktiske dagsorden er årsagen til den øgede aktivitet. Den startede efter årsmødet i Runavik i 2015.
Vestnordisk Råd har været med i en række konferencer. Blandt andet Artic Circle forum i Alaska, Arctic Circle i Reykjavik, en session om klimadiplomati Arktis, COP21 forhandlingerne i Paris, Artic Circle Nuuk forum og en konference om Arktis i Sibirien.
– Arbejdet i Vestnordisk Råd kan være tidskrævende til tider, fordi det som regel indebærer en del rejseaktivitet for formanden. I mit virke som parlamentsformand har jeg måtte prioritere arbejde i Inatsisartut, det grønlandske parlament. Unnur Brá Konrádsdóttir 1.vicepræsident og Kári Páll Højgaard, 2.vicepræsident har derfor deltaget i en del møder på Rådets vegne, siger Lars Emil Johansen.
Lars Emil Johansen fremhævede også betydningen af, at Vestnordik Råd er blevet samarbejdspartner med Artic Circle. Det medfører blandt andet konferencer på Færøerne og Grønland.
Nordisk Råd deltager også på Vestnordisk Råds møde. Phia Andersson, medlem af præsidiet i Nordisk Råd, sagde, at det er vigtigt med et nordisk samarbejde i Arktis og fælles løsninger i områderne omkring Arktis.
-Vi er enige med jeres fokus på Arktis, hvor der er flere store udfordringer: hvordan opretholder vi fred og lav militær spænding her langt mod nord?Hvordan forholder vi os til klimaforandringerne, der har endnu større effekt her end i sydlige egne?
-og hvordan sikrer vi en god tilværelse for folk, der lever her? siger Phia Andersson.
Rekommandationer vedtaget
Delegationerne fra Island, Færøerne og Grønland kunne alle berette, at deres parlamenter har vedtaget rekommandationerne, som Vestnordisk Råd anbefalede deres regeringer på årsmødet i Runavik 2015 og på et ekstraordinært møde på temakonferencen i Grindavik i januar 2016.
Rekommandationerne fra Runavik er:
- Anbefaling om en frihandelsaftale mellem Grønland, Færøerne og Island.
- Opfordrer regeringerne at afdække de store fordele Vestnorden har som en fiskeregion, og afdække i en redegørelse, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren.
- Udarbejde en analyse om som kortlægger mulighederne for en langsigtet strategi indenfor transport og infrastrukturområdet i Vestnorden.
- Og på temakonferencen anbefalede Vestnordisk Råd, at regeringerne støtter en ansøgning som observatør i Arktisk Råd.
Páll Johann siger farvel
I efteråret skal der afholdes valg på Island. Páll Jóhann Pálson, islandsk medlem af præsidiet, sagde i sin årsberetning, at der er sidste gang, at han deltager som altingsmedlem i Vestnordisk Råd.
-Det er sidste gang, jeg deltager, og jeg kan sige at de vestnordiske møder er de som jeg vil savne mest i politik, siger Páll Jóhann Pálsson.