Tilnefnt hefur verið í sjötta skipti til Barna- og unglingabókaverðlauna Vestnorræna ráðsins en annað hvert ár eru þau veitt barna- eða unglingabók sem þykir bera af öðrum sambærilegum bókum sem gefnar hafa verið út í Færeyjum, Grænlandi eða Íslandi.

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaunin tilnefnir til verðlaunanna árið 2012 skáldsöguna Með heiminn í vasanum eftir Margréti Örnólfsdóttur (Bjartur 2011).

Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

Í sögunni Með heiminn í vasanum er sagt frá Ara, sem er einmana auðkýfingssonur. Foreldrar hans hafa flutt of oft til að hann nái að tengjast skólafélögum. Ari tengist þó fóstru sinni frá Filippseyjum tilfinningaböndum og síðar móðurfjölskyldu sinni í Reykjavík. Þegar Ari og Katla frænka hans uppgötva „flöskuskeyti” í kínversku leikfangi upphefst æsileg flétta, bæði í raunheimum og netheimum, og að lokum tekst Ara og vinum hans að ná markmiði sínu þ.e. „að byrja“ að bjarga heiminum.

Með heiminn í vasanum er vel skrifuð, skemmtileg og mjög spennandi saga sem hefur þunga undiröldu. Margrét Örnólfsdóttir er hvorki boðandi né kennandi í verkinu en það á þó skýrt erindi við samtímann. Hún tekur útgangspunkt í veruleika unglinga í samtíma sem mótast af nýjum fjölmiðlum, mishollri afþreyingu og kröfum sem foreldrarnir hafa enga innsýn í.

Í bókinni er bent á hve berskjölduð börn eru í alþjóðavæðingunni þar sem þau eru rifin upp með rótum, flutt gegn vilja sínum, sum eru seld í þrælkun og önnur lokuð inni í gylltum búrum. Sýnt er hve litla athygli og umhyggju þarf til að bjarga eða eyða bernskunni og hve mikils virði traust og samstaða er í mannlegum samskiptum yfirleitt. Hér er á ferð bók sem krefst athygli.

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt bókina Kaassalimik oqaluttuaq (Sagan um Kaassali) eftir Lars-Pele Berthelsen með myndskreytingu eftir Pia Falck Pape.  Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnt bókina Skriva í sandin eftir Marjuna Syderbø Kjelnæs.  

Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins eru veitt annað hvert ár og falla einni þessara bóka í skaut í ágúst 2012.  Verðlaunahafinn hlýtur 60.000 danskar krónur eða um 1,2 milljónir íslenskra króna. 

Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, tilnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin í ágúst árið eftir.

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin, árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur, árið 2006 hlaut færeyska bókin Hundurinn, kötturinn og músin eftir Bárð Oskarsson verðlaunin, árið 2008 fékk Kristín Helga Gunnarsdóttir verðlaunin fyrir bókina Draugaslóð og í fyrra hlaut Gerður Kristný verðlaunin fyrir Garðinn.

 Íslensku dómnefndina skipa prófessor Dagný Kristjánsdóttir formaður, Ármann Jakobsson dósent og Anna Heiða Pálsdóttir bókmenntafræðingur.

 Ítarlegri upplýsingar um tilnefningarnar:  https://www.vestnordisk.is/id/1283

Reglur verðlaunanna: https://www.vestnordisk.is/id/1444

Den islandske Præsident Dr. Ólafur Ragnar Grímsson gæster Nuuk i dagene 7. – 9. september i forbindelse med sin deltagelse ved international konference i Nuuk under emnet Polar Law Symposium, som er en international konference der er etableret ved et samarbejde mellem Universitetet Akureyri i Island og Ilisimatusarfik i Nuuk.

I forbindelse med Præsidentens besøg i Nuuk modtog Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt præsidenten til et frokostmøde, hvor formanden for Inatsisartut og Præsidenten fik lejlighed til at drøfte sager af fælles interesse mellem Island og Grønland.

Parterne lagde særlig vægt på at der udover de mere formelle relationer mellem landene, skabes tættere videnskabelige bånd i samarbejdet mellem Island og Grønland. Der er behov for at landene i fællesskab bidrager med forskningen indenfor polarområdet til resten af verden og særligt til nye egne af verden, som vi traditionelt ikke har været i samarbejde med.

Begge parter finder at tiden er inde til at Grønland med Selvstyrets indførelse har fået nye muligheder for at bidrage med sin viden til resten af verden på baggrund af de erfaringer som landet har opnået både kulturelt og når det gælder udviklingen af den moderne samfundsstruktur og ikke mindst erfaringerne indenfor de klimatiske ændringer.  

Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt og Præsidenten for Island Dr. Ólafur Ragnar Grímsson ser store muligheder for en videreudvikling af samarbejdet mellem Grønland og Island og vil fortsat støtte op om både de eksisterende og nye muligheder for samarbejde. Det er aftalt at drøftelserne herom vil fortsætte i Island i nær fremtid.

De vestnordiske landes har mange interesser til fælles med den arktiske region, vestnordisk samarbejde omkring filmproduktion bør forstærkes, regionens borgeres mulighed for at indføre fødevarer til privat brug mellem landene skal sikres og de vestnordiske lande er i sin fulde ret til at udnytte alle havets levende ressourcer på en bæredygtig måde.  Dette var blandt konklusionerne på Vestnordisk Råds årsmøde som for nyligt afholdtes på Bifröst Universitet i Island.

I lys af de mange interesser som Vestnorden har til fælles med lande i den arktiske region besluttede årsmødet, at Rådets tema for 2012 bliver Vestnordens position i det internationale system, med særlig fokus på Arktis og erhvervsudviklingen i Vestnorden.  Rådet opfordrede også de vestnordiske regeringer til at stå for en kortlægning af landenes fælles interesser i lys af de ændringer som konsekvenserne af miljø- og klimaændringer i de sidste årtier har påført regionen og det internationale system. samt at diskutere og eventuelt udarbejde et udkast til en fælles politik på området.

Rådet besluttede ligelede, at rekommendere de tre landes kulturministre, at forstærke vestnordisk samarbejde omkring produktion af film og tv-programmer og at man som første skridt afholder en konference med deltagelse af folk der arbejder i de vestnordiske landes film- og tv-branche.  Det ville give tv- og filmbranchen i landene muligheden for at lære af hinandens erfaringer og viden samt udvikle sit netværk.

Årsmødet opfordrede landenes regeringer også til at stå for en kortlægning af landenes fælles interesser indenfor håndteringen af genbrugsskrot og i samarbejde med de rette myndigheder i landene, at give Vestnordisk Råd en statusrapport på hvordan genbrugsskrot håndteres i de respektive lande.

Rådet vedtog, at opfordre de vestnordiske regeringer til at sørge for, at de tre landes borgere i fremtiden har mulighed for at indføre fødevarer til privat brug ved rejser og transit mellem Island og Grønland og Færøerne.  Mødet påpegede, at det imidlertid i visse tilfælde er umuligt for rejsende at medtage fødevarer mellem lande i regionen uagtet at der er tale om fødevarer til eget forbrug.

Mødet henstillede til landenes regeringer, at afholde en konference til belysning af de vestnordiske landes musiktraditioner og muligheder for uddannelse til gavn for de vestnordiske lande.

Årsmødet understregede Rådets holdning om, at de vestnordiske lande er i deres fulde ret til at udnytte deres naturressourcer på en bæredygtig måde. Dette gælder også alle havets levende ressourcer, såvel fugle, fiske som pattedyr.

Mødet udtrykte sympati overfor Nordmænd på grund af terrorangrebet der fandt sted i juli.

Mødet minidedes også Rådets tidligere formand, Jonathan Motzfeldt, tidligere formand for Grønlands Landsstyre og Landsting, som afgik ved døden i oktober sidste år.

Over 20 vestnordiske og norske parlamentarikere deltog i mødet samt Islands finans- og samarbejdsminister Steingrímir J. Sigfússon.

I Rådets Præsidium sidder Lagtingsmedlem Kári P. Højgaard formand samt næstformændene Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem.

I Færøernes delegation sidder sammen med Kári; Andrias Petersen, Jacob Vestergaard, Bergtóra Høgnadóttir, Karsten Hansen og Magni Laksáfoss.

I den grønlandske delegation sidder sammen med Josef Motzfeldt; Ruth Heilmann, Doris Jakobsen, Jane Petersen, Justus Hansen og Siverth K. Heilmann.

I Islands delegation sidder sammen med Ólína; Lilja Rafney Magnúsdóttir, Atli Gíslason, Árni Johnsen, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þráinn Bertelsson.

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartut og Islands Alting.

Hagsmunir Vestur-Norðurlanda og Norðurskautsins fara saman, stuðla ber að samstarfi um kvikmyndagerð, tryggja að borgarar landanna geti flutt matvæli til eigin nota milli landanna auk þess sem Vestnorrænu löndin eiga fullan rétt á að nýta lifandi auðlindir hafsins á sjálfbæran hátt.  Þetta ályktaði ársfundur Vestnorræna ráðsins sem haldinn var á Bifröst dagana 23. til 25. ágúst.

Í ljósi þeirra fjölmörgu hagsmuna sem Vestur-Norðurlönd eiga sameiginlega með löndum á Norðurskautssvæðinu ákvað ráðið að þema næsta árs verði ,,Sameiginlegir hagsmunir Vestur-Norðurlanda gagnvart þróun og umsvifum á Norðurskautssvæðinu“. Áhersla verður lögð á að greina efnið út frá efnahagslegri þróun á svæðinu og þróun atvinnulífs, greina varnarstöðu landanna og sóknarfæri gagnvart þeim auknu umsvifum sem fyrirsjáanleg eru í kjölfar umhverfisbreytinga á Norðurskauti. Ráðið mun óska eftir því að utanríkisráðherrar landanna taki þátt í ráðstefnu um málið næsta vor þar sem leitast verður við að skilgreina þá hagsmuni sem löndin eiga sameiginlega.

Ársfundurinn áréttaði þá skoðun ráðsins, að Vestur-Norðurlönd hefðu fullan rétt til sjálfbærra veiða hvala og sela. 

Ráðið ákvað jafnframt að fara þess á leit við menningarmálaráðherra landanna að þeir stuðluðu að því að koma á samstarfi milli landanna á sviði kvikmynda- og þáttagerðar.

Ólína Þorvarðardóttir fráfarandi formaður ráðsins benti í ræðu á fundinum á mikilvægi þess að tryggja að rödd vestnorræna svæðisins sé haldið á lofti í svæðasamstarfi þar sem ákvarðanir eru teknar sem varða svæðið.  ,,Þess vegna hefur ráðið byggt upp samstarf við bæði Evrópuþingið, norðurskautsþingmannasamtökin og Norðurlandaráð“, sagði Ólína.  ,,Þar hefur ráðinu til dæmis tekist að benda á mikilvægi öflugs björgunarviðbúnaðs á Norður-Atlantshafi og að bæði stærri og minni ríki á svæðinu þurfi að koma að því verkefni  auk þess sem sem við höfum bent á hversu illa bann við innflutningi selaafurða hefur komið við fátæk veiðimannasamfélög á Grænlandi“ sagði Ólína.

Á fundinum var samþykkt að hvetja ríkisstjórnir landanna til að tryggja að vestnorrænir borgarar fái að flytja kjöt og fisk til eigin nota og upp að vissu marki óhindrað milli landanna. 

Fundurinn vottaði Norðmönnum samúð vegna hryðjuverkaárásarinnar í síðasta mánuði.

Yfir 20 vestnorrænir og norskir þingmenn tóku þátt í ársfundinum auk Steingríms J. Sigfússonar fjármála- og samstarfsráðherra.

Íslandsdeild Vestnorræna ráðsins skipa alþingismennirnir Ólína Þorvarðardóttir formaður, Lilja Rafney Magnúsdóttir, Atli Gíslason, Árni Johnsen, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þráinn Bertelsson. Auk þeirra sitja 6 færeyskir og 6 grænlenskir þingmenn í ráðinu 

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Alþingis, Landsþings Grænlands og Lögþings Færeyja.  Löndin þrjú skipa sex fulltrúa hvert í Vestnorræna ráðið.

Vestnordisk Råd har valgt Kári P. Højgaard Lagtingsmand fra Færøerne, som Rådets nye formand.  Han blev valgt på Rådets årsmøde som afholdtes 22. til 25. på Bifröst i Island.  Kári overtager formandsposten fra Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem.

Kári fortalte i sin tiltrædelsestale, at han vil lægge vægt på, at fremme Rådets og regionens interesser, både internt overfor de tre landes regioner samt i forhold til omverden, specielt igennem Rådets internationale samarbejdspartnere som Nordisk Råd, det arktiske parlamentssamarbejde og Europarparlamentet.

Han fortalte, at han ville tage en dialog op med de vestnordiske regeringer om, at de sørger for, at det vestnordiske fælleskab og samarbejde bliver markeret, ved skiftevis at afholde en Vestnordisk dag, den sidste weekend i august, som Rådet i 2008 har vedtaget i en rekommandation. Han lagde vægt på, at dagen skulle fejres med kulturelle tiltag, men at det derudover kunne gøres på en øjensynlig måde, ved at der blev sørget for, at der i landenes kommuner og offentlige bygninger, bliver flaget denne dag med de tre vestnordiske flag. 

I tiltrædelsestalen påpegede Kári, at Arktis og Vestnorden har mange fælles interesser og at det derfor er vigtigt, at fremhæve Vestnordens interesse i det arktiske parlamentssamarbejde, hvor både USA, Canada og Rusland deltager, samt de nordiske lande.

 ,,Vi var særlig glade, når Arktisk Råd til foråret besluttede sig til, at lave en aftale vedrørende søredning, men det er alvorligt, som kom fram på Rådets  temakonference i juni om søberedskab, at der ikke blev besluttet at tilføje flere midler til området”, sagde Kári.  ,,Det er derfor en af de ting, Rådet bør begynde at presse på, da det er klokkeklart, at der skal langt flere ressourcer ind, hvis der skal sikres et tilfredsstillende beredskab i Nordatlanten” sagde Kári. 

Kári takkede i sin tiltrædelsestale Færøernes delegationssekretær Marius Rein, som har deltaget i det formelle vestnordiske samarbejde siden begyndelsen, da han indenfor kort tid fylder 70 år. Det var således tale om hans sidste møde i Vestnordisk Råd. I sin tale påpegede Kári, at Marius har været ikonet på vestnorden, en mand en fantastisk hukommelse som har nydt stor respekt hos Rådets medlemmer.

Kári er valgt på Færøernes Lagting for Sjálvstýriflokkurin.  Han har været medlem af Lagtinget siden 2002 og medlem af byrådet i Rúnavík kommune siden 1988.  Han er formand for den færøske delegation til Vestnorden Råd.  Kári har været medlem af Vestnordisk Råd siden 2002.

Udover Kári, sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut (Landsting) og Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem.

I den færøske delegation sidder sammen med Kári; Andrias Petersen, Jacob Vestergaard, Bergtóra Høgnadóttir, Karsten Hansen og Magni Laksáfoss

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartur og Islands Alting.  Hvert medlemsparlament vælger 6 repræsentanter til Rådet.

Redningsberedskabet i Nordatlanten må styrkes. Det konkluderedes der på Vestnordisk Råds, Nordisk Råds og NORAs fælles temakonference om redningsspørgsmål i Nordatlanten, afholdt i dag, iNordens Hus i Thorshavn. På mødet kom det frem, at trafikken i og omkring Nordpolsområdet er vokset betydeligt gennem de seneste år, og at der er udsigt til, at denne forøgelse vil være endnu større i de kommende år.

Ólína Þorvarðardóttir, formand for Vestnordisk Råd, gjorde opmærksom på, at der i kølvandet på de miljøforandringer, som har åbnet adgang til polarområdet, er sket en betydelig vækst i trafikken for både passager- og fragtskibe. Men redningsberedskabet i området er ikke blevet styrket tilsvarende. Tvært imod blev dette beredskab kraftigt reduceret, når amerikanerne flyttede deres helikopterredningskorps væk fra Island i 2006.

”Det var overordentlig glædeligt, at Arktisk Råds regeringer i sidste måned i Nuuk i Grønland underskrev en samarbejdsaftale om redningsspørgsmål i Nordatlanten,” siger Ólína Þorvarðardóttir. ”Efter vores opfattelse er aftalen et glædeligt første skridt, men det står samtidig klart, at man må styrke det internationale samarbejde endnu mere.  Og at man så snart som muligt må styrke udstyret til redningsopgaver i området, ligesom man heller ikke kan komme uden om at ofre flere penge på dette område,” siger Ólína Þorvarðardóttir.

Hun peger på, at de næste skridt for Arktisk Råd må blive at diskutere, hvordan udgifterne til en styrkelse af beredskabet skal fordeles mellem landene. Hun understreger også, at mange lande har interesser at varetage i området, og at det derfor ikke er muligt udelukkende at lægge ansvaret for redningsspørgsmål over på de vestnordiske lande samt Norge og Danmark. Flere må yde deres bidrag.

”De opgaver, som skal løses, angår området som helhed og ikke kun hvert land for sig,” siger Ólína Þorvarðardóttir. Hun betoner, hvor vigtigt det er, at de parter, som benytter sig af de mere åbne sejlruter og af mulighederne for udnyttelse af naturresurser på havets bund omkring Nordpolen, f.eks. rederier, olieselskaber og tilmed forsikringsselskaber, ”i større omfang påtager sig ansvar for kommunikations- og sikkerhedsspørgsmål i området i samarbejde med nationale regeringer. Den politiske samarbejdsplatform mellem landene er uundværlig, men ansvaret rækker videre endnu,” siger Ólína Þorvarðardóttir.

Efla verður björgunarviðbúnað á Norður-Atlantshafi.  Það var meðal þess sem kom fram á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins um björgunarmál á Norður-Atlantshafi sem haldin er í Norræna húsinu í Tórshavn í samstarfi við Norðurlandaráð. Á fundinum kom fram að umferð á og í kringum Norðurskautið hefur verið að aukast mikið undanfarin ár og útlit er fyrir að sú aukning verði enn meiri á komandi árum.

Ólína Þorvarðardóttir formaður Vestnorræna ráðsins bendir á að í kjölfar umhverfisbreytinga sem opnað hafa aðgengi að heimskautssvæðinu hafi umferð farþega- og flutningaskipa aukist gífurlega.  En björgunarviðbúnaður á svæðinu hafi ekki verið efldur að sama skapi. Þvert á móti hafi sá viðbúnaður dregist verulega saman eftir að Bandaríkjamenn fluttu þyrlubjörgunarsveit sína frá Íslandi árið 2006.

,,Það var einkar ánægjulegt að ríkisstjórnir Norðurskautsráðsins undirrituðu samstarfssamning um björgunarmál á Norður-Atlantshafi í Nuuk í Grænlandi í síðasta mánuði“ segir Ólína.  ,,Að okkar mati er samningurinn ánægjulegt fyrsta skref, en hins vegar er ljóst að efla verður enn frekar alþjóðlegt samstarf og sem allra fyrst verður að efla búnað til björgunarmála á svæðinu auk þess sem ekki verður hjá því komist að leggja málaflokknum til meira fé“ segir Ólína. 

Hún bendir á að það hljóti að verða næstu skrefin hjá Norðurskautsráðinu að ræða hvernig útgjöldin við að efla viðbúnaðinn eigi að skiptast á milli landa.  Hún leggur á það áherslu að mörg lönd eigi hagsmuna að gæta á svæðinu og því ekki hægt að varpa ábyrgð björgunarmála einungis yfir á Vestur-Norðurlönd, Noreg og Danmörku.  Fleiri verði að koma þar að.

„Úrlausnarefnið varðar svæðið í heild sinni, en ekki einungis hvert land fyrir sig“ segir Ólína. Hún segir mikilvægt að þeir aðilar sem nýta sér opnari siglingarleiðir og möguleika á auðlindanýtingu á hafsbotni við norðurheimskaut, t. d.  skipafélög, olíufélög og jafnvel tryggingafélög,, taki í ríkara mæli ábyrgð á  umgengnis- og öryggismálum á svæðinu í samstarfi við stjórnvöld. „Hinn pólitíski samráðsvettvangur milli landa er ómissandi, en ábyrgðin liggur víðar“, segir Ólína.  

Boliger til ældre i Vestnorden skulle være tæt knyttet til de ældres behov for omsorgsgrad og hvorvidt der er tale om behandlingskrævende forhold eller om der alene er behov for at sikre de ældre passende boligforhold.  Det fremgik af Vestnordisk Råds 14. temakonference om fremtiden løsningsmodeller for ældreboliger som afholdtes tidligere i dag på Færøerne.

Det blev yderligere konkluderet, at der ønskes fremtidige byggerier af ældreboliger der understøtter forhold der kommer tættest på oplevelsen af private hjem, fremfor institutionspræget byggeri, som der på konferencen kunne præsenteres eksempler på.

På konferencen fik Vestnordisk Råds delegationer indsigt i de forskellige måder landene har indrettet ældrebolig området på samt eksempler på fremtidsvisioner vedrørende byggerier af ældreboliger ved arkitekter fra Island og Grønland.

Repræsentanter fra ældreorganisationerne på Færøerne og Grønland understregede, at de ældre foretrækker det nære boligmiljø med mulighed for adgang til service og faciliteter. Repræsentanterne fra ældreorganisationerne fremhævede også behovet for at blive inddraget i den politiske beslutningsproces når det gælder byggeri af de fremtidige ældreboliger.

Vestnordisk Råds formand, Ólína Þorvarðardóttir påpegede i sin tale, at det netop er på Vestnordisk Råds temakonferencer og årsmøder, at der ofte bliver taget de første skridt til kooperation på nye områder.  „Derfor er det af særlig vægt, at diskutere seniorborgeres boligsituation på Rådets møde for at identificere de områder, hvor landene har fælles interesser for forhåbentligt at tage startskuddet til endnu tættere samarbejde” sagde Ólína.  Hun påpegede endvidere, at ved at lære af hinandens erfaringer, ville landene kunne forstørre deres chancer for at rationalisere driften således at de kunne få mere for pengene.

Formanden for Grønlands Landsting Josef Motzfeldt udtaler:

”Den bedste sikring for en tryg alderdom er betinget af et godt samarbejde mellem den enkelte borger og det offentlige. De undersøgelser der blev fremlagt på konferencen omkring den ældre del af befolkningens vilkår viser hvor vigtigt det er at de ældre bliver inddraget allerede i projekteringsfasen af boliger til de ældre. Den ældre del af befolkningen i alle 3 lande forventes at blive fordoblet over de næste 20 år. Det er derfor bydende nødvendigt med egen pensionsopsparing udover den offentlige pension.”

„Konferencen har vist, at ældrepolitikker står højt på den politiske dagsorden i alle de tre Vestnordiske lande“ siger Kári P. Højgaard, næstformand i Vestnordisk Råd, formand for den færøske delegation. „Det er meget vigtigt at de små samfund i regionen kan lære noget af hinanden, hvordan man eksempelvis i de to øvrige lander griber sagen an om ældre politikken“ siger Kári. Vi har hørt mange oplysende foredreg både fra sagkyndige og repræsentanter for ældresagen og set flere interessante former for fremtidige ældreboliger. Jeg forventer at de færøske deltagere har lært meget og at de kommer at sætte sit præg på færøsk socialpolitik, udtaler Kári P. Højgaard

Det fremgik endvidere af temakonferencen, at finansieringen af ældreområdet i Vestnorden er også kendetegnet ved at være offentligt ejet og drevet, men adskiller sig fra hinanden på måden hvordan disse udgifter fordeles mellem borgerne, kommunerne eller staten.

Det var førende eksperter, arkitekter og akademikere som afholdte med indlæg.

Vestnordisk Råds temakonference er ekstraordinært opdelt i 2 temaer fordelt. Den sidste dag vil behandle Søberedskabet i Nordatlanten og afvikles i samarbejde med Nordisk Råd og NORA.  Det foregår i Norðurlandahúsinu i Tórshavn den 9. júní.

Resultatet af temakonferencen vil indgå i Vestnordisk Råds drøftelser på deres årsmøde der afvikles i august.

Vestnordisk Råd er parlamentssamarbejde mellem Island, Færøerne og Grønland.