Sikrer klimatruede medisinplanter

Nordisk Genbank har for tiden en innsamlingsekspedisjon på Grønland for å samle inn gress og
medisinplanter, som blant annet er truet av klimaforandringer og forurensing. Ekspedisjonen er første fase av et prosjekt og har mottatt støtte fra Artisk Program under Nordisk Ministerråd.
Nordisk Genbanks ekspedisjon til Grønland for å samle gress, – krydder- & medisinalvekster til genbanksamlingene har nå kommet vel halvveis. Første del av ekspedisjonen har vært konsentert om de frodige områdene lengst syd på Grönlands vestkyst, hvor der er samlet frø av ti-femten ulike grasarter. Det er også innsamlet frø og levende arter av de fire krydder- og medisinvekstene kvann, ryllik, rosenrot og timian. Tilsammen er det på de tre stedene gruppen har besøkt hittil samlet godt over 180 ulike objekter.

Flere steder i Grønland beiter sauene bort mye av ryllik og kvann. Derfor har det enkelte steder kun vært mulig å finne disse plantene der hvor sauene ikke slipper til. Dette har igjen satt ekspedisjonens deltakeres fysikk på enkelte harde prøver, forteller de.

Som en kuriositet har gruppen også fått med seg en Grønlandsk type rabarbra, som i flere hundre år har stått på et tidligere herrnhuter-kloster lengst syd på Grønland i området Lichtenau. På grønlandsk heter rababraen kuannuussat som betyr ”den kvannelignende”. Angivelig kom denne med munker fra Tyskland på 1700-tallet og vokser nå frodig i mange Sydgrønlandske haver ved siden af poterer, reddiker og roer.

ARKPRO-prosjektet som dette kalles, er finansiert av Nordisk Ministerråd og Nordisk genbank og har til formål å komplettere nordiske plantesamlinger med materiale fra Grønland. Frø og levende planter som samles inn vil bli tatt hånd om og bevart og eventuelt dyrket videre i regi av NGB. Det er søkt om finansiering av en fortsettelse av prosjektet for å evaluere og undersøke det innsamlede materiale nærmere.

Nordisk Genbanks hjemmeside:: http://www.nordgen.org/ngb/

Muligt at søge friske midler

Friske midler til rådighed fra Nordisk Ministerråds pulje for Bæredygtig Udvikling og det Arktiske Samarbejdsprogram. Ansøgningsfristen er første september.

Under Puljen for Bæredygtig Udvikling findes der resterende ca. 800.000 DKK til fordeling i 2006. Det er en forudsætning for at modtage støtte fra BU-puljen, at en anden sektor medfinansierer projektet med 50%.

Hvad gælder det Arktiske Samarbejdsprogram er der rundt 7.000.000 DKK til fordeling til arktiske aktiviteter i 2007. Budgettet forøges muligvis med 2 MDKK, men dette afventer endelig beslutning i november 2006. Der kan søges om såvel fuld finansiering eller medfinansiering fra denne pulje og det er ikke en forudsætning at miljøsektoren medfinansierer projekterne.

Yderligere informationer: Loa Bogason rådgiver, lb@norden.org , +45 29 69 29 38 og
Nikolaj Bock rådgiver, nb@norden.org , +45 29 69 29 36

Klik her for yderligere information samt ansøgningsskema

Her findes også yderligere informationer og ansøgningsskema

Vestnordiske lande skal oprette konsulater hos hinanden

Muligheden for at lave en aftale om, at udvide frihandelsaftalen som Færøerne og Island har lavet (Hoyvíksaftalen) til også at omfatte Grønland skal drøftes.  Det konkluderede Vestnordisk Råds årsmøde som afholdtes på Færøerne dagene 18.-21. august.

 

Rådet påpeger, at de vestnordiske nationer har lang tradition for et tæt og omfattende samarbejde og at en frihandelszone mellem øerne i Nordatlanten vil være af stor gavn for alle involverede lande og dermed for landenes befolkninger, myndigheder og erhvervsliv.  I Hoyvíksaftalen findes der en artikel, som åbner for, at flere dele af kongeriget Danmark, kan blive en del af aftalen.

 

Vestnordisk Råds årsmøde opfordrede regeringerne ligeledes til at aftale, at landene opretter konsulater med diplomatstatus i hinandens lande.  Årsmødet opfordrede regeringerne endvidere til, at udarbejde en fælles vestnordisk turismestrategi for Vestnorden som region, en strategi som indeholder tiltag til at styrke den fælles markedsføring af Vestnorden som turistmål en plan for et øget samarbejde omkring turistuddannelse i Vestnorden.  Regeringerne opfordredes også til at at indføre undervisning i de vestnordiske nabolandes historie, samfundsforhold, kultur og sprog som fast bestanddel af undervisningsplanerne i folkeskolerne og styrke samarbejdet og informationsformidlingen omkring bekæmpelsen af rygning.

 

Nordisk Råds præsident, Ole Stavad, oplyste på mødet, at Nordisk Råds og Vestnordisk Råds Præsidier var blevet enige i, at lave et udkast til en formel samarbejdsaftale mellem de to organer.

 

Mødet valgte Jonathan Motzfeldt, Grønlands Landstings formand, til Vestnordisk Råds formand.

Læs årsmødets vedtagne rekommandationer her.

Bárður Oskarsson får Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2006

Bárður Oskarsson fra Færøerne blev tildelt Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2006 på Hotel Føroyar den 18. august kl. 13:00.  Bárður får prisen for bogen “Ein hundur, ein ketta og ein mús” (En hund, en kat og en mus).  Det besluttede den vestnordiske dommerkommité på sit møde i Nuuk den 30. juni, og konkluderede, at foruden sine åbenlyse kvaliteteter, er bogen også nyskabende i nordisk børnebogslitteratur – både hvad angår tekst og illustrationer.  Kommitéen er nedsat af Vestnordisk Råd, med det formål, at udpege den bedste vestnordiske børne- og ungdomsbog, der er udkommet i de sidste tre år.  Prisen er 60.000 danske kroner.

 

Bárður Oskarsson har både skrevet og illustreret bogen.  Det er klassisk at hunden er uven med katten, og at katten og musen er uvenner.  Bárður Oskarsson har grebet fat i denne fortælling og vendt den på hovedet.  Disse fødte uvenner, er her blevet så dresseret, at de er ved at kede sig ihjel.

 

“Ein hundur, ein ketta og ein mús” er en enkel og gennemført lille historie som handler om det at kede sig.  Og den handler ligeledes om hvor lidt det skal til, før dette kedsommelige liv bliver forandret.  De får ikke lov til at gøre det, der egentlig ligger i deres natur, men når freden så endelig bliver brudt, munder det ud i en helt anden og mere interessant tilstand – og de begynder at snakke.  Hvorvidt de løser konflikten melder historien dog intet om.

 

Bárður Oskarssons tegninger er enkle men fulde af sjove detaljer.  Hunden, katten og musen har tydelige menneskelige ege nskaber.  I begyndelsen af historien er alle tegnet med samme træk.  De ser ud til at være fortabt i denne verden.  Senere, når der kommer liv i historien, ændres karaktertrækkene.  Tegningerne fremstiller i al sin enkelhed nogle meget morsomme og sammensatte karakterer.

 

Bogen henvender sig direkte til børnene både sprogligt og indholdsmæssigt.  Der er ingen voksne til stede i historien, men historien gør op med de voksnes konstante og allestedsnærværende pegefinger: “kan I nu være søde ved hinanden”. Et børnevenligt opgør med den dobbeltmoralske korrekthed, som præger de moderne konfliktsky små hjem.  Historien er umiddelbar og morsom og behøver ikke nærmere forklaring eller fortolkning for, at selv de yngste børn kan få glæde af den.

 

Den voksne læser kan med fordel fortolke både billeder og tekst og trænge ned i de dybere lag, som tekst og billeder også indeholder.

Læs talen ved prisoverrækkelsen her.

 

Den vestnordiske dommerkomité består af Helena Dam á Neystabø fra Færøerne, Silja Aðalsteinsdóttir fra Island og Vera-Lise Olsen fra Grønland.  Prisen uddeles hvert andet år.  Prisens bedømmelseskomitéer i Grønland, Island og på Færøerne udnævnte i december 2005 én børnebog fra hvert land til Prisen. Fra Grønland blev bogen Nissimaat nissimaajaqqallu (Nissemænd og små nisser) af Grethe Guldager med illustrationer af Nuka Godfredsen nomineret.  Fra Island blev De frosne tæer af Sigrún Eldjárn nomineret og fra Færøerne blev bogen En hund, en kat og en mus som Bárður Oskarsson både har forfattet og illustreret, nomineret.

 

Tidligere Prisvindere er: 2002.  „Sagan af bláa hnettinum” af Andri Snær Magnason og 2004  „Engill í vesturbænum” af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

 

Yderligere info: tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

Turisme, klima og miljø på vestnordisk dagsorden

Knap 30 vestnordiske, svenske, danske og norske medlemmer af parlamenter og ministre samles fredag 18. – tirsdag 22. august på Vestnordisk råds 22. årsmøde som afholdes i Tórshavn på Færøerne. Vestnordisk samarbejde, turisme, klima og miljø er blandt temaerne på mødets dagsorden.

 

Turisme og trafik har stor betydning for Vestnorden, siger Vestnordisk Råds formand Henrik Old.  „Derfor afholdte Rådet i juni en temakonference om vestnordisk samarbejde omkring turisme, hvor der fremkom stor vilje hos forskellige aktører, til at forøge samarbejdet mellem de vestnordiske lande, ikke mindst vedrørende fælles markedsføring af regionen samt samarbejde omkring uddannelse i erhvervet.  På årsmødet vil man diskutere hvordan samarbejdet bedst styrkes i praksis”, siger Henrik Old.

 

I forbindelse med årsmødet, afholdes der for første gang en temadag lørdag den 19. august.  Temaet er „Klimaændringer og eventuelle konsekvenser for Nordatlanten og landene i Vestnorden”.  Rådet har samlet fremtrædende vestnordiske forskere for at diskutere hvad der egentlig sker og hvilke konsekvenser det muligvis har for miljøet i Vestnorden.  I temadagen deltager Dr. Anna Maria Fosaa, Færøernes Naturhistoriske museum, Helle Siegstad, afdelingschef Grønlands Naturinstitut, Dr. Kristján Kristjánsson, afdelingschef for forskning og innovation, Det islandske forskningcenter – RANNÍS, Jacob Vestergaard, Færøernes Landsstyremand for miljø samt Dr. Hjálmar Hátún, Dr. Eilif Gaard og Dr. Bogi Hansen hos Den færøske fiskeforsknings institut.

 

Styrket samarbejde mellem Vestnordisk Råd og Nordisk Råd er på mødets dagsorden, men Ole Stavad, Folketingsmedlem og Nordisk Råds præsident vil præsentere sit forslag om, at rådene indgår en samarbejdsaftale, som vil gøre det langt lettere at samarbejde og informere om fælles mærkesager.

 

Rådet vil tage statusen på landenes energisamarbejde, men i landene findes der ekspertise og teknik angående miljøvenlig vedvarende energi og energibevaring samt viljen til at udvikle disse yderligere. Landene har meget viden og erfaring at formidle til hinanden.

 

Frihandelsaftaler, kvinders stilling, rygning, helse og sundhed vil også blive diskuteret på mødet.

 

I Vestnordisk råds Præsidium sidder nu Henrik Old, medlem af Færøernes Løgting som er formand, Jonathan Motzfeldt, Grønlands Landstings formand og Halldór Blöndal, Altingsmedlem og formand for Altingets udenrigspolitiske nævn.

 

Blandt årsmødets gæster er Olav Gunnar Ballo Norges Odelstings vicepræsident, Ole Stavad Nordisk Råds præsident og Folketingsmedlem, Jógvan á Lakjuni Færøernes samarbejdsminister og svenske Riksdagsmedlemmerne Barbro Feltzing og Agne Hansson

 

Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation mellem Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting, hvor hvert land repræsenteres af 6 parlamentarikere.

 

Grønland repræsenteres på mødet af Landstingsmedlemmerne Kim Kielsen, Kuupik Kleist, Ruth Heilmann, Marie Fleischer, Juliane Henningsen, Ellen Christoffersen og Anthon Frederiksen.  Færøerne repræsenteres på mødet af Løgtingsmedlemmerne Henrik Old, Alfred Olsen, Poul Michelsen, Kári P. Højgaard, Høgni Hoydal og Jenis av Rana Færøerne.  Island repræsenteres af Altingsmedlemmerne Halldór Blöndal, Anna Kristín Gunnarsdóttir, Hjálmar Árnason, Guðrún Ögmundsdóttir, Sigurjón Þórðarson og Sigurrós Þorgrímsdóttir.

 

Yderligere informationer:  +354 5630731, vestnordisk@althingi.is

Nordisk studie om fiskeriressourcerne

En helt ny rapport om økonomi og ressourcetilstand for de nordiske fiskerierne blev præsenteret for de nordiske landes fiskeriministre i Svolvær den 6. juni. Økonomien i de nordiske fiskerier – fokus på ressourcerenten, der er rapportens navn sætter fokus på samfundsøkonomien i udvalgte nordiske fiskerier med udgangspunkt i ressourcerenten.

Den fokuserer på fiskerireguleringer, der sikrer et større vedvarende økonomisk udbytte af fiskeriet, herunder på, hvem udbyttet tilfalder, og hvordan det fordeles mellem erhvervet og det offentlige.
Ressourcerenten angiver “det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv”.

Rapporten tager udgangspunkt i følgende cases: 1) trawlerfiskeriet i Island, reguleret ved individuelt omsættelige kvoter, 2) kystfiskeriet i Norge, reguleret ved individuelt ikke omsættelige kvoter, 3) partrawlerfiskeriet i Færøerne, reguleret ved havdage, 4) stimefiskeri i Sverige reguleret ved rationer, og 5) muslingefiskeri i Danmark reguleret ved licenser.

Rapporten kan bidrage til den offentlige debat om fiskeriets fremtid i de nordiske lande. Målgruppen er politikere, fiskerierhverv og embedsmænd.

En konference om økonomien i fiskerierne i Norden ble arrangeret i Torshavn på Færøerne dagene 3. og 4. maj. På konferencen blev der fokuseret på spørgsmålet om den såkaldte ressourcerente. Ressourcerenten forklares på flere forskellige måder. Blandt andet ved en bio-økonomisk model med faktorer som biologi, økonomi, flådestruktur og fiskerimønster.

Bestil rapporten her.

Yderligere informationer: Ásmundur Guðjonsson, fiskerirådgiver, ag@norden.org ,
+4529692932

Fokus på Vestnorden

Nordisk Råds præsidium vedtog et tættere forhold til Vestnordisk Råd på et møde 26.-29. juni på Færøerne. Ole Stavad vil deltage på Vestnordisk Råds møde i august:

-Det er vigtigt, at det vestnordiske får en stærkere placering i det nordiske samarbejde for at sikre den rette balance. Efter ”murens fald” har der naturligt nok været stor fokus på samarbejdet med landene omkring Østersøen, men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af indsatsen i det vestnordiske, siger Ole Stavad.

 

Nordisk Råds præsidium diskuterede ligeledes mulighederne for en større rolle til de selvstyrende områder i det nordiske samarbejde. Der var møder med alle partierne i Lagtinget på Færøerne samt med repræsentanter fra Landsstyret på Færøerne. I Præsidiets møde deltog også en repræsentant for Ålands Landsting. Samtidig gennemgik den danske folkeretsekspert Frederik Harhoff udviklingen i Færøernes, Ålands og Grønlands stilling. Ole Stavad mener, at en ændret stilling især vil have betydning i Nordisk Ministerråd, fordi de selvstyrende områders repræsentanter allerede har fulde rettigheder i Nordisk Råd:

– Det vil kræve en ændring af Helsingfors aftalen, der er ”grundloven” for det nordiske samarbejde. Det gjorde et stærkt indtryk, at alle de færøske politikere var stærkt engageret i at ville yde en større nordisk indsats. Personligt håber jeg, at vi i de kommende måneder kan finde frem til en løsning. Det er ikke acceptabelt at lade sig repræsentere af andre på områder, hvor man allerede har fuld kompetence.

 

Præsidiets møde på Færøerne blev ellers i høj grad præget af diskussionen om en nordisk ombudsmand for grænsehindringer.
Nordisk Råds præsident Ole Stavad fortæller:

– Præsidiet havde en drøftelse af, hvordan der kan følges op på det arbejde Poul Schlüter personificerede med at få fjernet grænsehindringer mellem de nordiske lande. Der kom forslag om at udpege en særlig nordisk ombudsmand, som borgerne kan henvende sig til, hvis de støder på grænsehindringer. Det forslag besluttede vi at arbejde videre med.

I øvrigt blev der på præsidemødet fremlagt to forslag om en stærkere indsats mod menneskehandel.

På billedet er Nordisk Råds præsident Ole Stavad.

Nordisk Råds præsidium: http://www.norden.org/nr/presidiet/sk/index.asp

 


Grønland får ny aftale med EU

Grønlands Hjemmestyre og Danmark underskriver 27. juni en partnerskabsaftale med EU om samarbejde på en række områder. Aftalen vil sikre, at Grønland i fremtiden modtager omtrent samme tilskud fra EU som i dag, nemlig cirka 320 millioner kroner årligt.

Tilskuddet fra EU udgør seks procent af Grønlands bruttonationalindkomst, og har hidtil været bogført som betaling for fiskerettigheder. Nu får Grønland det samme beløb, men de fleste af pengene bliver kaldt noget andet. Grønland ønsker at samarbejde med EU-landene om fiskeri, uddannelse, arbejdsmarked, mineralske råstoffer, energi, turisme, kultur og klimaforskning.

Næstformand for Grønlands Hjemmestyre, Josef Motzfeldt, er i Luxembourg med miljøminister Connie Hedegaard for at underskrive aftalen med EU. Miljøkommissær Stavros Dimas underskriver for EU sammen med landbrugs- og miljøminister Josef Pröll.

I Sønderjylland har der været rigsmøde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen, landsstyreformand Hans Enoksen, Grønland og lagmand Jóannes Eidesgaard, Færøerne. De har drøftet politiske emner som RISØ undersøgelsen om radioaktiv stråling i Thule og status i den fælles grønlandsk-danske selvstyrekommission. Før selve rigsmødet var der rundvisning på Danfoss Universe og besøg på Historiecentret 1864 samt Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke.

På billedet er Josef motzfeldt, næstformand for Grønlands Hjemmestyre.

Kilde: www.norden.org

Grønland på vej med moderne dans og teater

En moderne grønlandsk danse- og teaterforestilling kan snart opleves i Åland, Helsingfors, København, Thorshavn, Tromsø og i Grønland. ”Polaroid” er navnet, og Nordens Institut i Grønland er arrangør. Nordisk Kulturfond har bevilliget 400 000 kroner til forestillingen, der har premiere i Grønlands hovedstad Nuuk den 29. september.
– En nyskabende danse- og teaterforestilling er på vej fra Grønland til en række nordiske lande. ”Polaroid”-produktionen får premiere i Nuuks kulturhus Katuaq den 29. september. Det kunne Grønlands landstings-formand Jonathan Motzfeldt glad kundgøre lørdag den 17. juni, efter Det Kgl. Teaters gæstespil ”Lille Eyolf” i Katuaq.

Den kendte norske instruktør Jo Strømgren er kunstnerisk leder. Han er udvalgt på grund af sit finurlige miks af teater, dans, lys, lyd og billed-associerende behandling af seriøse temaer. Hertil kommer hans stadige søgen efter ”nonsens-sprog” som et scenisk udtryk.

– Uddannelse til moderne dans og teater, som der findes i det øvrige Norden, eksisterer ikke i dagens Grønland. Nordens institut i Grønland/NAPA har villet vende op og ned på denne tilstand og forsøge at skabe en forestilling bestående af dans, teater, lys, lyd, scenografi og kostymer på inuitternes egne præmisser.
Det siger NAPA’s direktør, Anders Berndtsson, der også fremhæver, at den grønlandske inuit-kulturarv har et naturligt forhold til bevægelse i dagligdagen, som er speciel. Polaroid-produktionen har prøvet at udforske dette særlige udtryk gennem en kreativ arbejdsproces.

”Polaroid” vises i København på Takkelloft-scenen i Operaen i dagene 15. – 17. oktober. Inden da har den været vist i Mariehamn på Åland og i Savoy Teater i Helsingfors.
Efter Købehavn får folk i Thorshavn og i Tromsø i Nord-Norge også glæde af denne moderne grønlandske forestilling.

Nordisk Kulturfond:: http://www.nordiskkulturfond.org

Om „Polaroid“:: http://www.napa.gl 

Nordiske statsministre højt mod nord

Norges statsminister Jens Stoltenberg havde valgt Svalbard som mødested for de nordiske statsministres halvårlige møde. Et hovedtema for mødet var nemlig udviklingen af de nordlige områder af Norden. Selve Svalbards status er internationalt omstridt, men det blev mere hvalfangst og miljø statsministrene diskuterede.

De fem statsministre var med til at tage første spadestik til en global frøbank med frø fra flere end tre millioner forskellige afgrøder i Longyearbyen på Svalbard. De fem statsministre plantede frø i en symbolsk grundsten i permafrosten. Selve frøbanken bliver betalt af Norge. Nordisk Genbank – en af Nordisk Ministerråds institutioner – vil være ansvarlig for driften.

– Sammen med klimaændringer er tabet af biodiversitet blandt de største globale miljøudfordringer vi står over for, udtalte Jens Stoltenberg.

På mødet var der debat om hvalfangst. Norge og Island – og nu også Danmark – er med i et nyt flertal i den internationale hvalfangstkommission, IWC, som nu har åbnet for hvalfangst. Danmark og Rusland var de eneste europæiske lande som stemte for erklæringen sammen med hvalfangstlandene Norge og Island. Sveriges statsminister Göran Persson er skuffet over det ændrede flertal i hvalfangstkommissionen.

Kilde: www.norden.org