Litteraturpris og logo

Underskrivning af Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomspris

Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris blev indstiftet i 2002, da vinderprisen på 60.000 danske kroner gik til børnebogen “Historien om den blå planet” af den islandske forfatter Andre Snær Magnason med illusrationer af Áslaug Jónsdóttir.

De øvrige indstillede værker var fra Grønland “Sialuarannguaq” af Jørgen Petersen og fra Færøerne bogen “Kuffa” af Brynhild Andreasen med illustrationer af Astrid MacDonald.

Formålet med Prisen, som tildeles hvert andet år, er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere de forfattere, som bruger deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Formålet er yderligere, at Prisen skal skabe konkrete resultater, hvormed børn og unge i vestnorden kan lære om hinandens litteratur og kultur.

Børne- og Ungdomsprisens virksomhed er et samarbejde mellem Vestnordisk Råd og kulturministrene i Færøerne, Island og Grønland. Samarbejdet formaliseres ved underskrivningen af Prisens bestemmelser i den Nordatlantiske Brygge torsdag d. 27. november.

Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris tildeles næste gang under Vestnordisk Råds årsmøde i Sydgrønland i august måned 2004.

Afsløring af Børne- og Ungdomslitteraturprisens nye logo og overrækkelse af vinderprisen i logokonkurrencen

Vestnordisk Råd besluttede tidligere i år, at Børne- og Ungdomslitteraturprisen skulle have sit eget logo, som skal anvendes i forbindelse med prisens virksomhed. En konkurrence blev udskrevet, og en vinder blev fundet blandt de mange indsendte forslag fra Færøerne, Island og Grønland.

Rådsformand Jonathan Motzfeldt vil overrække vinderprisen umiddelbart efter underskrivningen af Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris på Bryggen.

Pressemeddelelse fra Årsmødet 2003

Eiði, d 16. august 2003

Vestnordisk Råds årsmøde i Eiði, Færøerne, 14-16 august 2003

P R E S S E M E D D E L E L S E

Vestnordisk Råds årsmøde 2003 sluttede i dag efter konstruktiv diskussion mellem landenes delegationer om anliggender, der er af særlig vestnordisk interesse. Det er et af Rådets erklærede formål at styrke samarbejdet mellem Færøerne, Island og Grønland indenfor en række områder, herunder rent politiske anliggender såvel anliggender af erhvervsmæssig og mere folkelig karakter.

Årsmødet diskuterede også Rådets temakonference 2003, som handlede om Sundhedsforholdene i de vestnordiske lande. Formålet med konferencen var at belyse de problemstillinger, der hersker på Sundhedsområdet i Vestnorden, og lægge op til et udbygget samarbejde mellem de tre landes sundhedsvæsener. Som følge heraf fremkom Rådet med en rekommendation til de tre landes regeringer, som henstiller til, at landenes sundhedsministerier og sundhedsdirektorater udarbejder faste rammer for samarbejde indenfor sundhedssektoren i Vestnorden.

Rådets tiltrædende formand, Jonathan Motzfeldt, fremlagde Rådets virksomhedsplan for 2004. Heri lagdes især vægt på Vestnordens relationer til EU, ligesom der lagdes op til et øget samarbejde mellem Vestnordisk Råd og Arktisk Parlamentarisk Komité, samt en fortsat høj fokus på en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i Nordatlanten Dette udmøntede sig i en rekommendation, som opfordrer de tre landes regeringer til at styrke koordineringen mellem landene i Vestnorden med henblik på at fremme aftaler, der sikrer en fortsat bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande.

Fra generaldebatten blev der lagt vægt på, at den gode dialog mellem fiskere, forskere og politikere bør styrkes samt og vigtigheden af, at politikerne skal kende deres ansvar i denne sammenhæng.

Vestnordisk Råds tema i 2004 bliver “Energi”. Dette er et stort emne, som vil kræve koncentreret og målrettet samarbejde med Vestnordisk Råd og landenes relevante ministerier/landsstyreområder, relevante eksperter og fagfolk.

Norges Storting var for første gang repræsenteret på Rådets årsmøde af Stortingspresident Jørgen Kosmo, som præsenterede et indlæg om samarbejde i Vestnorden, hvor også Norge har en rolle at spille. Deltagerne besøgte endvidere besøgt nogle færøske virksomheder og kommuner.

Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation
mellem parlamenterne i Færøerne, Grønland og Island.

tel: +354 5630 732
vestnordisk@althingi.is
www.vestnordisk.is

Årsmøde 2003

Under årsmødet går formandsskabet fra Færøerne til Grønland, og Island vil så indtage pladsen som anden næstformand.

Årsmødet vil i særlig grad behandle evaluering af Rådets virksomhed. Rådets beslutninger herom vil i høj grad sætte præg på den fremtidige virksomhed.

Konference om Sundhed

VESTNORDISK RÅDS TEMAKONFERENCE 2003
Sundhed i Vestnorden
program og dagsorden

Tirsdag 10. juni

12.05 Ankomst i Ilulissat

Ministermøde (Sundhedsministrene)

Præsidiemøde (Vestnordisk Råd)

17.30 Film Grønlands Sundhedsvæsen – i en brydningstid. Intro: Jørgen Dreyer

18.30 Modtagelse på Hotel Arctic – Vært: Kommunalbestyrelsen i Ilulissat

Onsdag 11. juni

08.30 Velkomst og introduktion ved Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, formand for Grønlands delegation

Sundhed i Vestnorden

08.45 Folkesundhed i Vestnorden. Vestnorden er et stort geografisk område, hvilket betyder, at man her udsættes for problemer og udfordringer, som stiller særlige krav til administration, planlægning, indsats og, ikke mindst, ressourcer.
Peter Bjerregaard (GR), Professor i Arktisk Sundhed

09.30 Sundhed er givetvis et stort emne. Der er gennem tiderne gjort talrige forsøg på forbedringer, effektiviseringer og samarbejde generelt – herunder mellem lande- og over regioner. Her er Nordisk Helseberedskabsaftale også en væsentlig faktor.
Jørgen Dreyer (GR), Direktør, Direktoratet for Sundhed

10.00 Spørgsmål

10.10 Kaffe

Fælles vestnordiske udfordringer

10.30 Erfaringerne har vist, at det kan være vanskeligt at opretholde det ønskede sundhedsniveau i et stort, tyndt-befolket område som vestnorden. Rekruttering, uddannelse, fastholdelse af menneskelige ressourcer og forskning er et emne, som jævnligt diskuteres i regionen.
Ellen Kraglund Madsen (GR), Chefsygeplejerske

11.00 Mini-panel, Spørgsmål og debat

12.00 Lunch

13.15 Misbrug og forebyggende sundhedsarbejde i Vestnorden. Hvorledes arbejder landene med disse vigtige spørgsmål? Hvad er landenes gode og mindre gode erfaringe på området?
Ann Birkekær Kjeldsen (GR), Kontorchef, Pariisa
Heðin Thomsen (FO), Overlæge, form. for Forebyggelsesrådet

14.10 Spørgsmål og debat

14.30 Kaffe

Erfaringer fra øvrige regioner og organisationer

14.50 Nordisk Råd arbejde med sundhed, herunder arbejdet med telemedicin.
Pehr Löv (FIN), Riksdagsmedlem og ordstyrer for Nordisk Råds sundhedsudvalg

15.10 Norge er et land med store erfaringer med sundhedsarbejde i tættere bebyggede områder, men også i meget afsides beliggende regioner.
Asmund Kristoffersen (NO), Stortingsmedlem

15.30 Island har gennem mange års medlemsskab deltaget i arktisk samarbejde, herunder Arctic Council og the Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region. Der er i denne sammenhæng arbejdet meget med spørgsmål omkring medicin og sundhed.
Bryndís Kjartansdóttir (IS), Executive secretary of the Arctic Council secretariat

15.50 Spørgsmål og debat

16.30 Besøg på distriktssygehuset i Ilulissat (Varighed: ca. 1 time)

Torsdag 12. juni

Sundhedspolitik (Sundheds- og socialpolitik, hvor går grænsen?)

09.15 • Hvordan er de enkelte landes sundhedssystem organiserede? Hvilke er vores henholdsvis stærke og svage sider, og kan vi udnytte hinandens stærke sider.
• Grønland har netop foretaget en sammenlægning af socialområdet og sundhedshedområdet, hvilket er en struktur, som også Færøerne og Island har erfaringer med, men som Færøerne netop har adskilt.
• Hvorledes er Islands sundhedspolitik udarbejdet frem til 2010.
Aibritt á Plógv (FO), Departementschef, Sundhedsministeriet
Jørgen Dreyer (GR), Direktør, Direktoratet for Sundhed
Margrét Björnsdóttir (IS), Afdelingschef, Sundhedsministeriet

10.30 Kaffe

Visioner for vestnordisk sundhedspolitik

10.50 De vestnordiske ministre for sundhed vil fortælle om visionerne for landenes sundhedspolitik på kortere og længere sigt. Spørgsmålet leder videre til de aktuelle muligheder for vestnordisk samarbejde på sundhedsområdet.

12.00 Lunch

13.15 Efterfølgende Panel vil diskutere sammen med deltagerne om konferencens hovedpunkter og om fremtidens perspektiver for videre samarbejde på sundhedsområdet. Der lægges vægt på at identificere områder, hvor landene konkret vil nyde fordel af et konstruktivt og levende samarbejde.

Konklusioner ved Grønlands landsstyremedlem for sundhed, Ruth Heilmann

Konferencens afslutning ved rådsformand Jógvan á Lakjuni

Fredag 13 juni

Afrejse fra Ilulissat

Islands nye delegation

Efter Altingsvalget d. 10. maj ser den nye sammensætning af Islands delegation i Vestnordisk Råd således ud:

Birgir Ármannsson (Sjálfstæðisflokkurinn) – nyvalgt
Delegationsformand

Hjálmar Árnason (Framsóknarflokkurinn)
Næstformand

Guðrún Ögmundsdóttir (Samfylkingin)

Einar Oddur Kristjánsson (Sjálfstæðisflokkurinn)

Margrét Frímannsdóttir (Samfylkingin) – nyvalgt

Magnús Þór Hafsteinsson (Frjálslynti flokkurin)

Logokonkurrence

Tegn og indsend forslag til LOGO til den Vestnordiske Børne- og Ungdomslitteraturpris

1. præmie DKK 6.000
2. præmie DKK 3.000
3. præmie DKK 1.000

Forslag skal indsendes senest d. 20. maj 2003 til
Vestnordisk Råd
Austurstræti 14, 5. hæð
IS-150 Reykjavik
Ísland

*****
Temaet er frit, omend det i nogen grad forventes at symbolisere børne- og ungdomslitteratur i de vestnordiske lande: Grønland, Island og Færøerne.

*****
Litteraturprisens logo skal anvendes i tilknytning til prisens virksomhed, som f.eks. i reklamesammenhæng, annoncering o.s.v.

*****
Den Vestnordiske Børne- og Ungdomslitteraturpris, som er på DKK 60.000, blev tildelt første gang i 2002, da prisen gik til den islandske “Historien Om Den Blå Planet” af Andri S. Magnason. De øvrige to indstillede værker var “Kuffa” fra Færøerne af Brynhild Andreasen og “Sialuarannguaq” fra Grønland af Jørgen Petersen. Prisen uddeles hvert andet år, næste gang ved Vestnordisk Råds årsmøde 2004 i Grønland.

***** Del 6
Konkurrencen er åben for alle. Vestnordisk Råds præsidium vælger vinder samt nummer to og tre. Vinderne proklameres ved Vestnordisk Råds årsmøde på Hotel Eiði, Færøerne, den 15. august 2003. Vestnordisk Råd forbeholder retten til ikke at vælge noget af de indsendte forslag, såfremt disse ikke vurderes opfylde Rådets forventninger.

*****
www.vestnordisk.is
vestnordisk@althingi.is
Telefon +354 5630 732
Fax +354 5630 735

Whaling and Sealing Seminar in Stockholm

Source: The Nordic Council

2003-02-05

Why are whales more sacred than pigs?

“Swedish reservations about whaling and sealing in the International Whaling Commission represent an obstacle to the sustainable development of Nordic sea mammals. It is tantamount to banning pig farms in Denmark or moose hunting in Sweden,” according to Högni Höydal, the Faroese deputy prime minister and minister for Nordic co-operation.

He was speaking at a seminar hosted by the Nordic Council Environment and Natural Resources Committee in Stockholm on 4 February, at which opponents and supporters of sealing and whaling gathered to exchange views about hunting, emotions and the exploitation of whales and seals.

Professor Lars Wallö, a member of the IWC Science Committee, reported that there are 17 different species of whale and seven species of seal in Nordic waters and that many of them, e.g. the lesser rorqual and harp seal, exist in sufficiently large numbers to justify sustainable hunting.

Lennart Daléus of Greenpeace, an opponent of all whaling and sealing, defended Swedish objections to any changes to the regulations. Lars Wallö only agreed with Lennart Daléus on one point. “Our population data on whales is open to discussion. However, even if the margin of error was set to 30%, both the whale and seal populations would still be big enough to survive hunting,” he said.

************
Skandinavisk

Kilde: Nordisk Råd

2003-02-05

Hvorfor er hvalen mer hellig enn grisen?

– Sveriges forbehold mot hval- og selfangt i den Internasjonal Hvalfangskomisjonen (IWC) er et hinder for å gjennomføre en nordisk bærekraftig utvikling på forvaltning av havpattedyr. Det er det samme som å nekte all griseslakting i Danmark og stoppe all elgjakt i Sverige, mener Høgni Høydal – nordisk samarbeidsminister og viselagmann fra Færøyene.

Ordene falt under Nordisk Råds Miljø- og Naturresursutvalgs seminar i Stockholm 4. februar. Både motstandere og tilhengere av fangst på pattedyr satt sammen for å diskutere fangst og føleleser og utnyttelse av hval og sel.

Professor Lars Wallö, som også medlem av vitenskapskomiteen i IWC, forteller at det finnes i alt 17 forskjellige hvalarter og 7 ulike selarter i havområdene rundt Norden. Mange av bestandene, som vågehval og grønnlands sel er i så god bestandsmessig befatning at de godt kan utnyttes på en
bærekraftig måte.

Lennart Daléus fra Greenpeace er motstander av all fangst, og forvarer Sveriges forbud mot å oppheve grensene for fangst av havpattedyr. Kun på et punkt var Lars Wallö enig med Lennart Daléus. – Våre tellinger av hval kan diskuteres, men selv om våre anslag skulle ha en feilmargin på 30 prosent så er likevel hval- og selbestanden stor nok til beskatning, sier Wallö.

Ny landsdelegation

Grønlands Landsting har mandag d. 20. januar 2003 valgt nye medlemmer til Landstingets VR-delegation. Delegationen har samme dag konstitueret sig som følger:

Formand: Jonathan Motzfeldt, Siumut
Næstformand: Ellen Kristensen, Atassut

Øvrige medlemmer:
Kalistat Lund, Siumut
Doris Jakobsen, Siumut
Per Berthelsen, Demokraterne
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Ny koalition i Grønland

Hans Enoksen, Siumut
Landsstyreformand
(Prime Minister)

Augusta Salling, Atassut
Landsstyreområdet for Økonomi

Finn Karlsen, Atassut
Landsstyreområdet for Erhverv

Simon Olsen, Siumut
Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst

Mikael Petersen, Siumut
Landsstyreområdet for Infrastruktur, Miljø og Boliger

Arkalo Abelsen, Atassut
Landsstyreområdet for Uddannelse

Ruth Heilmann, Siumut
Landsstyreområdet for Familie og Sundhed

Åbning af Fangstudstillingen i Akureyri

Norges samarbeidsminister/fiskeriminister Svein Ludvigsen
Åpning av utstillingen ”Hunters of the North”
Akureyri, 11. januar 2003

(Se også billeder på www.listagil.is)

Kjære venner,
Takk for at jeg får være med å åpne utstillingen. Det føles som en ære, men også en bekreftelse på at vi på den andre siden av havet er en del av den samme historien og kulturen som dere, uløselig knytte sammen av havet som vi er.

Bogi Hansen skriver i utstillingskatalogen at ”Havet skiller, og havet forener. Havet føder og havet dræber.” Vi som bor ved havet har lært oss å leve med denne dualismen.

Ernest Hemingway skrev i 1952 en bemerkelsesverdig bok med tittelen: “Den gamle mannen og havet”. Det er en bok med en sterk historie om en cubansk fisker som kjemper med en stor fisk langt ute i Gulfen. Det kunne like gjerne ha vært fiskeren i Nord Atlanteren.

“Hvem vet? Kanskje i dag? Hver dag er en ny dag. Min storfisk må være et sted. I dag vil jeg gå langt ut”, sa fiskeren til seg selv. Slik fiskerne i Vestnorden også alltid har sagt. Han fikk napp, den store fisken bet på en av hans kroker. Det ble en kamp som varte i flere dager.

”Kanskje skulle jeg ikke vært fisker, tenkte han. Men det var det jeg ble født til!”
“Du fisk”, sa han “Jeg elsker deg og har stor respekt for deg. Men jeg vil drepe deg før denne dagen er omme.” I det ligger en nedarvet erfaring om at vi skal høste av naturressursene, men ikke mer enn den tåler. For slik er fiskerens og fangers liv hvorenn han henter sitt utkomme fra en gavmild natur.

Hemingways fortelling illustrerer hvordan fiskeren, jegeren eller fangeren i dagevis kan kjempe for å sikre den viktige fangsten. Han kjemper ansikt til ansikt med naturens krefter, vel vitende at han og hans familie vil sulte dersom han taper kampen. Vi kjenner oss igjen, i Island, Færøyene og Grønland,- og i Norge. I århundrer har man på mange måter vært avhengig av naturens luner og av å høste av naturens ressurser.

Fiske og fangst er en del av vår kulturelle arv. Det har bidratt til å forme vår tradisjonelle matkultur, vår historie og vår identitet. I Vestnorden har fangst vært selve basisen for befolkningens eksistensgrunnlag.

Som plakaten for utstillingen viser, så lever vi i en sårbar og naken natur, midt mellom himmel og hav, fugl og fisk. Denne nakne og sårbare natur er man satt til å forvalte på de likeså nakne og sårbare klippeøyer i den vestnordiske del av Nord-Atlanteren.

For mange av oss, men kanskje spesielt for dere som bor midt i Nord-Atlanteren – er et rent havmiljø og bruk av havets levende ressurser to sider av samme sak. Vi kan ikke snakke om det ene, det rene havmiljøet, uten å snakke om det andre, høsting av levende ressurser. Det er dette som ligger i begrepet bærekraftig utvikling.

Avhengigheten av havet gjør at man samtidig må ta vare på de rike levende ressurser i havet. Det er – ganske enkelt – livsgrunnlaget. Men det er samtidig en felles nordisk og global arv, som vi har et stort ansvar for å bruke optimalt og ta vare på for framtiden.

Jeg synes Helgi Torgils maleri ”Fiskar sjavar/Havets fisk” på en fantastisk måte illustrerer menneskenes avhengighet av havet og naturen, og det passer så godt som selve hovedverket på denne utstillingen fordi de plasserer oss mellom himmel og hav, mellom fugl og fisk.

Optimal utnyttelse av havets ressurser og vern av disse ressursene og deres miljø er ikke selvmotsigende – det er en livsnødvendighet og det er den store utfordring vi i dag har som fiskeri- og fangstnasjoner, og nasjoner som arbeider hardt for å implementere den nordiske strategi for en bærekraftig utvikling.

Andre deler av Norden, og andre deler av verden, har også et ansvar for å forstå, at det ville være uansvarlig ikke å benytte på en varsom og bærekraftig måte alle deler av havets rike økosystem til gavn for både nåtiden og for framtidige generasjoner.

Derfor har denne utstillingen flere adresser. Den har et budskap til de unge og gamle i Vest Norden, de unge for at de skal kunne forstå sin egen identitet, de eldre for å bli minnet om ansvaret for å formidle kulturarven og generasjonenes nedarvede kunnskaper og identitet.

Men utstillingen har også et viktig budskap til folk som tror de fremmer miljøinteressene ved å forby en bærekraftig høsting av naturens ressurser. Utstillingen bør gjøres tilgjengelig for Europas urbaniserte og etter hvert naturfjerne grupper av mennesker, slik at de kan få kunnskaper til å forstå at vi best bevarer naturens mangfold ved en bærekraftig høsting, og at en økosystemforvaltning hvor også sjøpattedyrene inngår er en forvaltning som har hatt bærekraftig i tusener av år, og vi ha det også i kommende generasjoner.

Egentlig er godt naturvern og bærekraftig høsting to sider av samme sak. I et slikt perspektiv er det all mulig grunn til å spørre,- hvor langt er det mellom fornuft og følelser? Utelukker disse hverandre, eller kan de forenes og muligens gi et nytt perspektiv.

Kunsten er en mulighet til å formilde budskapet som vi vil se i denne utstillingen om fangstkultur i Vestnorden.
Kunst handler om kommunikasjon av ideer, holdninger og synspunkter – også å utfordre eksisterende oppfatninger. God kunst gir reaksjoner. Denne utstillingen har fått fram ulike reaksjoner, mange positive, men også noen negative reaksjoner på en utstilling som viste realitetene i de vestnordiske folkenes fangstkultur.

Er det TV-bildene av den blødende grindhval i et blodrødt hav og blodspor i hvit snø etter at en sel er slaktet som gir disse reaksjonene?
Men også okser, griser, får og andre husdyr må bøte med livet skal vi kunne spise kjøtt. I moderne slakterier ser vi ikke så mye blod, hvilket gjør det mindre spektakulært på TV-skjermen. Vi ser folk i hvite frakker gjør det nødvendige arbeidet. Men med det selvsamme formål: Å få mat på bordet.

Når dere går rundt på denne utstillingen vi dere få bekreftet at til alle tider har fangsten og fisket i Vestnorden alltid handlet om å skaffe mat på bordet, og klær på kroppen.

Jeg så utstillingen første gang på Færøyene. Det var en fin opplevelse av min egen kultur og historie i et nordnorsk fiskermiljø. Dere kan glede dere til en spennende vandring gjennom historien og kulturens utvikling. Ta barnet ved hånden og bruk opplevelsen som et bindemiddel mellom fortid, nåtid og fremtid.

Baldur Jakubsson skriver om fangstkulturen i Vestnorden at det er ”de ældste norrøne vidnesbyrd”. Jeg håper utstillingen skal formidle til hver og en av dere både fortiden, nåtiden og fremtiden i Vestnorden, og det er en fremtid hvor fangst og havet forblir selve livsgrunnlaget for folkene. I så måte har det norrøne vitnesbyrdet like stor aktualitet, fordi det forteller oss om både det som var og det som komme skal.

Dermed erklærer jeg utstillingen for åpnet. Nyt den i fulle drag.